Sponsoreret indlæg

Jeg lover dig, at rejse på ferie med All Inclusive det bliver aldrig mig igen, citat: Bettina Arknæs juni 2001 på Kreta!

Been there – done that!

Men, så skete der det, at Mathias og jeg blev inviteret til Tyrkiet på Hotel Xanadu Resort Belek med All Inclusive og som Jens Otto Krag sagde “Man har et standpunkt til man tager et nyt”. Ja, det skete så for mig denne sommer 15 år senere!

Da Mathias og jeg kom frem til hotellet var det ikke alene All Inclusive, men sågar High Class – All Inclusive. Jeg forstod det aldrig helt, bortset fra alt i minibaren var gratis. Hver dag blev den fyldt op igen. Den luksus kunne jeg godt vende mig til, for jeg plejer selv, at gå ud i byen og handle ind.

Jeg er ikke til All Inclusive, men jeg må indrømme, at det var faktisk ret fedt et par dage ikke selv, at træffe nogle valg fra et menukort eller vinkort. Du kan bare sætte dig til bords i restauranten og så kommer tjenerne smilende hen til dig og skænker vin op igen og igen. Mathias kunne få al den cola han ville (rettelse: som moderen altså tillod).

Der var så meget mad tilberedt, at du kan slet ikke forstille dig det, af lokale kokke i hotellets restaurant, men jeg tror vi kom rundt om alle nationalretterne på de 3 dage vi spiste aftensmad på hotellet. Jeg skal indrømme, at vores fokus var mest på alle forretterne og desserterne.

Hver aften var der mellem 20 – 30 forskellige tyrkiske Meze, som er betegnelsen for en masse små forretter. Der var også vildt mange små lækre kager i flotte farver, at det var virkelig svært at styre sig. Jeg kunne lige præcis klemme 6 forskellige ned på min desserttallerken. Det var et langt ostebord, flugter, brød, grøntsager for ikke at tale om alle de varme retter!

 

Hvorfor All Inclusive

Du skal vælge, at rejse på ferie med All Inclusive, fordi det er nemt, enkelt og du kender dit rejsebudget på forhånd. Måske har du et par kræsne børn eller sultne teenagere, som kan gøre det vanskeligt, at gå på restaurant. Dette koncept vil være din ferieredning, hvor du kan undgå de store konflikter.

Fra pressen

Flertallet af danskere rejste også i sommerferien til hoteller med All Inclusive, udtaler siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Kilde: Sådan holdt danskerne sommerferie | Take Off – Frokostnyheder til rejse-, hotel- og turistbranchen

 

Hotellinket er sponsoreret af Booking.com og rejsen af Antalya Metropolitan Municipality.

10 Comments

  • Tak for en fin artikel om all-inclusive. Det var lidt en øjen-åbner….
    Jeg har altid været en hel del imod all-inclusive konceptet, da jeg tit oplever, at folk bliver inde i deres “reservat” uden at tage på ture på egen hånd og prøve at opleve landet.
    Gik faktisk så langt som til “hvorfor så rejse” … men ok, jeg kan godt se at det er convenient , nem og bekvemt (og i længden er billigere, hvis man er flere) …
    Hmm…. har ellers skrevet et blog-indlæg for noget tid siden, hvor jeg netop beskriver fordelene med en “rejs-selv-ferie” . … skal måske moderere den lidt igen 😉
    Så tak 🙂
    Camilla – http://www.loveantalya.com

    • Hej Camilla

      Tak fordi du kom forbi rejsebloggen og læste med. Du er jo meget kendt på de egne, hvor Mathias og jeg var i et par dage.
      Jeg er glad for, at jeg kunne give dig en ny vinkel på All Inclusive.
      De bedste hilsner
      Bettina

  • Hej Bettina
    Jeg har været så heldig at blive inviteret på All Inclusive nogle gange nu. Det får du mig ikke til at klage over 🙂
    Som du selv beskriver så har det været super praktisk når vi har rejst hele familien sammen. Der har ikke været så meget at tage stilling til og det var ens for alle. Det har været hotellet af en vis standard og maden har været ganske udemærket. Det afholder mig nu ikke fra at komme ud og se området. Der er jo ingen der siger at man skal ligge ved poolen i 7/14 dage.
    Når det så er sagt så synes jeg at en stor del af rejseoplevelsen ligger i at se og smage på landet. At komme ud hvor de lokale er og se noget af det der gør lige præsic det sted specielt. Jeg er ikke typen der kan ligge stille alt for lang tid ad gangen og er derfor ofte på tur hen over middag, så frokosten bliver typisk nydt et lille lokalt sted og så er alle jo glade 🙂
    //Helle

    • Hej Helle
      Det er nemlig en rigtig praktisk måde at rejse flere på ferie sammen, fordi det kan være både en stor udfordring og udskrivning, at gå ud at spise. Og der er jo ingen som forbyder én fra at drage ud på de små eventyr.

      Jeg kunne heller aldrig drømme om, at takke nej tak til en ferie invitation 🙂

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Nice words about all inclusive and giving it another chance just like we did! We have had two al-inclusive trips so far. One in Gran Canaria which did not work well for us. And the other was in Cancun which was beyond compare! It was the best all-inclu so far and we are going back this year. 🙂

    • Cancun looks like such a really nice cool place and the best recommendation is when someone is going back – like you are. What is the name of the hotel you are going back to? Because then I will pin it in my map.
      Kind regards

      Bettina

  • Hej Bettina. Vi var på Mauritius i 2009 med All Inclusive. To uger gav undertegnede 5 kilo ekstra, men det var altså også nogle fantastiske Pina Coladas 😉 Vi var af sted med familie, deriblandt en lille fyr, så på den måde var det super praktisk. Maden var god og der var et stort udvalg, men jeg vil nu hellere selv ud og finde en god restaurant…

    🙂 Toni / afoot

    • Hej Toni

      Uha da 5 kilo, men der er nu ikke noget bedre end flotte drinks ved en god strand 😉
      Ja, som du også nævner, så er det en god og praktisk måde, at rejse på ferie med børn.

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Kære Bettina. Vi har én gang været på All inclusive-ferie i Tunesien. Turen var valgt pga. prisen og alle de dejlige ture, vi kunne komme på, i området. Undervejs mødte vi et ægtepar på vores forældres alder. De var super søde og vi mødtes med dem hver dag til snak og hygge. Buffeten på hotellet var dog ikke noget at skrive hjem om. Men som Poul Erik sagde: Hold kæft de er gode til at lave mad her i Tunesien. De kan få det til at smage ens hver ENESTE gang!!! Det grinede vi selvfølgelig meget af. Vi har ikke overvejet denne rejseform siden.

    Hygge hejsa
    Anne Marie
    Two Danes On Tour

    • Hej Anne Marie

      Tak fordi du deler din erfaring og fine lille historie fra Tunesien, som fik mig til at smile herhjemme i stuen.
      Der er rejseformer der passer bedre til nogle end andre og Poul Erik han havde ihvertfald fundet sin og i fik nogle dejlige ture 🙂

      De bedste hilsner
      Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)