Sådan kommer du nemt rundt med bus på Malta
Malta, Rejseblog

Sådan kommer du nemt rundt med bus på Malta

Det er utrolig nemt at køre med bus på Malta.
Der er busser fra tidlig morgen til sen aften. Busserne kører til alle landsbyer fra nord til syd og på tværs af øen. Jeg lover dig, at der ganske få steder på øen den ikke kører. Det er virkelig muligt, at komme nemt rundt på øen med bus.

Sådan køber du en busbillet

Du kan købe din busbillet i bussen og den gælder indenfor 2 timer og 2 skift. En busbillet om sommeren koster 2 EUR og du betaler direkte til chaufføren med kontanter eller mindre sedler. Man går ind forrest og ud bagerst i bussen. Hvis du ved du skal køre med bus på Malta flere gange kan du overveje at købe et 12-turs kort for 15 EUR eller måske et kort der giver ubegrænset kørsel en hel uge for kun 21 EUR. Det kan købes rigtig mange steder salgssteder også i lufthaven – find dit salgssted på den her liste: https://www.publictransport.com.mt/where-to-buy-explore-card

Bus køreplan

Jeg havde ikke en bus køreplan med eller forberedt mig hjemmefra. Vi brugte bare Google Maps ruteplanlægning på hotellets wifi. Hvis du ikke kender metoden, så har jeg lavet en Google Maps guide.
Prøv også Malta Public Transport egen smarte Journey Planner: https://www.publictransport.com.mt/en/trip-planner

Bus til øen Gozo

Vil du gerne besøge øen Gozo, imens du er på Malta, så er det også meget nemt med bus. Bussen kører helt ud til færgeterminalen Cirkewwa. Her hopper du af og går ombord på færgen, som sejler cirka hvert 45 minutter. Du finder færgetiderne her på rederiets hjemmeside: http://www.gozochannel.com/en/home.htm

Bus rundt på øen Gozo

På øen Gozo er der også rigtig mange gode busser. Bussen går fra færgeterminalen Mgarr og videre ud på øen. Det er nemt at komme rundt på den lille ø med lokalbussen.

Malta og Gozo busruter
God rejse rundt med bus på Malta og Gozo

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)