New York rejsebudget 2 voksne og 1 barn
Rejsebudget eksempler, USA

New York rejsebudget 2 voksne og 1 barn

Hvad skal der til for at lave et New York rejsebudget?

Alle priserne er fra oktober 2015.

Vores rejsebudget for storbyferien til New York er for 2 voksne og 1 barn på 11 år i 5 dage og 4 overnatninger er baseret på en ferie, hvor hovedvægten er lagt på oplevelser, entreer, at spise ude og mindre vægt på indkvartering. Dermed ikke sagt at det er et tilfældigt valg, fordi vi har bevidst ønsket at bo lokalt, lave vores egen morgenmad og få nogle insider tips af husets ejere.

New York the City that never sleeps

Det er en drøm der går i opfyldelse den dag du kan sige “nu rejser jeg til New York”. Det har stået, som noget helt specielt for os i mange år og nu skete det ret impulsivt med 1 1/2 måneds varsel.

Flybillet

Det vi har vægtet i udvælgelsen af den bedste flybillet på den her rejse er afgangstidspunktet, samt hvormange stop der er på flyveturen og er der lange pauser på mellemlandingen. Det har vi gjort for, at optimere tiden med tidsforskellen taget i betragtning.

Udfra disse kriterier kostede flybilletten kr. 3.845,- for voksne og kr. 3.500 for børnebilletten.
Samlet pris for 3 flybilletter:

Pris kr. 11.190,-

Flytiderne

Udrejse fredag med Delta:

Billund – New York til JFK lufthavn via Paris
Kl. 07:25 – 13:05

Hjemrejse tirsdag med KLM:

New York JFK – Billund via Amsterdam
Kl. 22:40 – 13:20 (næste dag)

Indkvartering

At vælge hvor du skal bo er ikke afgørende. Du kan bo alle steder i New York og rejse nemt med metroen. Det du skal afgøre er, hvor mange penge du vil bruge på indkvartering eller hvad må din samlede rejse koste.

Vi valgte at booke igennem Airbnb et privat værelse i et Brownestone hus i Brooklyn i kvarteret Park Slope. Et familievenligt kvarter med mange nye unge familier, klapvogne, små butikker og restauranter, coffeeshops og Prospect Park.

Pris kr. 4.566,-

Subway & JFK AirTrain

Et 7-dages ubegrænset MetroCard, som gælder hele Subway-nettet og alle busserne, samt Tram til Roosvelt Island koster $31 – ca. kr. 210,- per person.

Pris kr. 630,-

Lufthavnstoget til og fra JFK lufthavnen til nærmeste Subway koster $5 ca. kr. 34 per person per vej

Pris kr. 203,-

Entreer i New York

MoMA museum $25 per person og børn under 16 kommer gratis ind. Billetten giver gratis adgang i 14 dage til MoMA PS1. Samlet pris kr. 340,-

Cloister Museum $25 per person og børn under 12 kommer gratis ind. Billetten giver samme dag gratis adgang til The Metropolitan Museum of Art (MET).
Samlet pris kr. 340,-

Intrepid Sea, Air and Space Museum $24 og børn mellem 7 og 17 år $19.
Samlet pris kr. 440,-

One World Observatory $32 og børn mellem 6 og 12 år $26.
Samlet pris kr. 610,-

Sejltur med Statue Cruises til Frihedsgudinden og Ellis Island $18 og børn mellem 4 og 12 år $9
Samlet pris kr. 305,-

Entreer ialt for 2 voksne og 1 barn 11 år

Pris kr. 2.035,-

Lufthavnsparkering

Parkering i Billund lufthavn for 6 dage koster

Pris kr. 365,-

Samlet New York rejsebudget

Pris kr. 18.989,-

Pris per person 5 dage og 4 nætter: kr. 6.330,-

Hertil kommer drikkepenge, mad og shopping. Priser på mad, tøj og andre varer er lidt lavere end i Danmark.

OBS! Hver gang der ydes en service er det kutyme at give drikkepenge mellem 15% og 20%.
Mange steder står det anført i beløb på din bon andre steder foreslås der en pris. Du kan også komme ud for, at det er regnet i din regning. Se dig derfor godt om, når du skal betale din regning.

Der er ikke en rejse eller ferie der er ens, for den kan planlægges på mange forskellige måder. New York rejsebudget 2 voksne og 1 barn kan du bruge, som et oplæg til din egen rejseplanlægning.

Du kan altid kontakte mig og få hjælp eller vejledning.

De bedste hilsner

Bettina

Hotellinket er sponsoreret af Booking.com.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)