Smukke strande Peloponnes
Grækenland, Rejseblog, Til vands

Smukke strande på Peloponnes i Grækenland

Vidste du, at Peloponnes har mange smukke strande!

Og små landsbyer, samt en storslående natur med olivenmarker og frugtplantager, høje bjerge med dybe kløfter og skjulte klostre gemt langt væk fra alfavej og det antikke Olympen og mange flere kulturskatte under UNESCO‘s beskyttelse.

Men…. det er en anden historie 🙂

Strandene ligger på den sydlige halvdel af Peloponnes og de er smukke for deres særlige stil og beliggenhed.

Smukke strande

Voidokilia beach

Mit billede kan på ingen måde gengælde, hvor smuk dette sted er. Jeg skal forsøge at beskrive det med ord. Du kommer kørende igennem et anderledes fladt landskab med lidt olivenmarker og gamle bygninger hist og her. Skiltene er gamle og lige inden du er fremme, hvor vejen slutter er der et stort vådområde til din venstre side og en meget støvet parkeringsplads. Hvis nogle er ved at køre derfra, så gå ikke ud fordi det hvirvler med sandstøv.

Ud af bilen og du har ikke en ide om det her sted er fup eller fakta.

Du kan ikke se stedet. Pak dine ting og gå hen over sandklitten til højre for parkeringsområdet. Kommer du om sommeren er sandet gloende, så behold for guds skyld dine sko på, så du ikke brænder dine fødder. Oppe på toppen af sandklitten ser du den magiske strand Voidokilia, som er formet som en bue med en mindre åbning ud til havet af to bjerge, nærmest som en slags beskytter for bugten. Der er en vandretur til Nestors Cave og Paliokastro på den modsatte side af stranden. På den højre bjergside er der et religiøst mindesmærke Profitis Ilias. Der er også en lille bitte bugt ikke lagt fra Profitis Ilias. Husk også snorkleudstyr, for der er en masse at se under overfladen langs klipperne.

OBS!! Her er ingen solsenge, parasoller eller strandcafeer, så pak en picnic kurv hjemmefra.

Se stranden folde sig ud her:  Voidokilia Beach set fra oven

Voidokilia Beach i Messinia

Voidokilia Beach i Messinia

Methoni Beach

Her ser du Methoni Beach, som er en pæn bystrand i Methoni. Vandet er meget lavt og børnevenligt. Sandet er til den grovkornede side. Der er lidt strandsenge og parasoller og en klassisk græsk taverna, hvor du kan få et lækkert græsk måltid, imens du kigger ud på den brede fine strand.
Jeg kan oplyse, til dig der måske heller vil gå en tur end bade, at til højre fra tavernaen er byens lille lokale havn med klassiske græske fiskerbåde og en ventianske borg Methoni fra det 13. århundrede.
Gratis entre til Borgen Methoni.

Methoni Beach

Methoni Beach

Peroulia Beach

Peroulia Beach finder du ved at at holde øje med Peroulia Beach House skiltene på hovedvejen “Eparchiaki Odos Rizomilou” mellem byerne Koroni og Petalidi. Fra hovedvejen kører du ad en lille smal vej gennem et landskab blandet mellem gamle græske gårde med olivenlunde og stendiger til nyrestaurerede huse omdannet til små feriehuse. Efter et par kilometer slutter vejen helt nede i strandkanten med en offentlig parkingsplads til højre med plads til 10 – 12 biler og til din venstre side ligger Peroulis Restaurant, hvor du på en god dag kan være heldig at låne en af deres 10 parkeringspladser.

Stranden er utrolig lækker, vandet er så fint og klart og du har ikke lyst til at være andre steder end at bade i havet. Du kan ved restauranten finde toilet og et lille omklædningsskur, samt en bruser, så du kan skylle saltvandet af dig.

Bliver du sulten kan du besøge sætte dig i skyggen på Peroulis Restaurant. Her er de lokale kommet i generationer og spist græske specialiteter, drukket ouzo og frappé, imens de har vist deres pæneste tøj frem eller nyerhvervede bil og/eller kæreste 🙂

Priserne er rimelige og det er dejligt, at sidde og nyde livet, imens børnene bader.

Vi ville have boet i nærheden på Colonides Beach Hotel, men det var ikke flere ledige familieværelser.

Peroulia Beach

Peroulia Beach

Monemvasia

Monemvasia ser du på lang afstand – du kommer kørende langs kysten og så opdager du denne spektakulære ø – i dag landfast af en lille vej og bro. Du skal vide øen er kun 300 meter bred og en kilometer lang. Øen er en middelalderborg, hvor du starter med at gå gennem den meter tykke borgport, hvorefter små snoede og krogende en meter tykke brostensbelagte veje fører dig ind i midten af denne befæstede by. Herinde fører en lille smal sti dig igennem borgvolden ud til stranden.

Vandet er fuldstændig klart og udfordrende med klipper. Her svømmer du hen over sten, som bærer på en historie fra fortiden, hvor borgen var besat. Her er ikke en smukke strande, men her er bare så smukt.

Monemvasia

Monemvasia

Sunken City i Ancient Epidavros

Vi anede intet om det her sted. Vores udflugt gik til de græske udgravninger Epidavros og UNESCO verdensarv og bagefter ville vi et smut til den lokale strand og bade i den gamle del Palaia Epidavros. På skiltene i byen stod der To the sunken city.

Det måtte udforskes.

20 – 30 meter fra vandkanten ligger der simpelthen en sunken by fra den tid. Stranden er ikke fantastisk. Den er stenet og lidt grumset, men det tror da pokker, når engang dette sted var landjord. Selv med vores Arena Spider svømmebriller kunne vi se omkransen af bygninger og vi gik også på en af dem.

Se billede lånt fra Google maps: Den sunkne by

Godt råd: Medbring dykkerbriller og badesko, fordi der var en del søpindsvin.

Sunken City i Ancient Epidavros

Sunken City i Ancient Epidavros

 

Tolo Beach

Tolo Beach ligger i en lille kystby på den sydlige del af øen. Her er en del hoteller og turisme, men det tåler ingen sammenligning med turistbyer på andre græske øer.

Her går du direkte fra hotellet ud i vandet. Stranden er omkring 2 kilometer lang og jo længere væk du kommer fra havnen jo bredere bliver stranden.

Vandet er næsten klart og strandbunden er tæt på sandbund – jo længere væk fra havnen jo bedre bliver stranden. Det gør så også mængden af strandgæster, strandstole og andet der følger med en populær strand.

Tolo Beach

Tolo Beach

 

Hvad tænker du – har du fået lyst til at rejse til en af de smukke strande på Peloponnese?

De bedste hilsner

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Bent 6. februar 2017 at 16:38

    Hej Bettina
    Har med stor fornøjelse læst om din tur til Peleponesien/Grækenland og glæder mig til selv at udforske denne store havlø. Vi har stort set været på alle turist øer i grækenland og det skal derfor blive spændende med en større ø. Tak for din inspiration !!
    mvh Bent

  • Reply Tine /aworldofbackpacking.com 8. april 2016 at 07:41

    Tolo er nok den jeg synes ser bedst ud, men Grækenland er jo aldrig en dårlig ide 😉

    • Reply Bettina Arknaes 8. april 2016 at 08:40

      Tolo er rigtig hyggelig. Og så det at vejen er bagved husene.
      Det fede ved en stor ø er diversiteten. Der er noget for enhver smag 🙂

    Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)