UNESCO World Heritage besøg i 2017

By UNESCO World Heritage

UNESCO World Heritage 2017 fortalt i billeder.

For et par år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt i verden.

I 2016 besøgte jeg 11 seværdigheder fra UNESCO’s lange liste og tilbage i 2015 blev det til 8 meget flotte steder. Jeg har lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse sammen med mine billeder.

At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt, som jeg prioriterer, når jeg rejser.

Mit motiv

Jeg vælger, at besøge steder optaget på kulturarvlisten, for at lære om verdens historie og kultur. Viden som jeg deler videre til mine børn og familie og til dig der læser med på bloggen.

Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten. Hvert år kommer der nye steder til og andre kan risikere er blevet slettet.

Nogle seværdigheder er meget berømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare en ånd, en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.

UNESCO World Heritage 2017

Jeg besøgte 14 kulturarvsteder rundt om i verden, hvoraf de 8 steder i Iran helt sikkert overgik hele familiens forventninger. Det var simpelthen så smukke og overdådelige steder, som jeg gerne vil gense i nær fremtid. Her kan du se min komplette liste, men jeg vil hellere vise dig stederne i billeder, så du bedre kan bedømme dem.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. La Grand-Place, Belgien
  2. Museumsøen i Berlin, Tyskland
  3. Bauhaus i Weimar, Tyskland
  4. Klassiske Weimar, Tyskland
  5. Meidan Emam i Isfahan, Iran
  6. Persepolis, Iran
  7. Tchogha Zanbil, Iran
  8. Shushtar Historical Hydraulic System, Iran
  9. Eram persisk have i Shiraz, Iran
  10. Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran
  11. Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran
  12. Golestan Palace, Iran
  13. Kongeriet Ryukyu, Japan
  14. Ohrid regionen, Makedonien

La Grand-Place, Belgien

Dag som aften er La Grand-Place midt i hovedstanden Bruxelles i Belgien en flot brostensbelagt plads. Pladsen blev indskrevet i 1998 og nok Belgiens største turistattraktion. Den er heldigvis så stor, at der er plads til all.

La Grand-Place

Museumsøen i Berlin, Tyskland

Museumsøen, som ligger i midten af Berlins historiske centrum, er byens ældste og største museumskompleks. Det kræver næsten en hel ferie i sig selv at nå et besøg i dem alle sammen. Museumsøen blev optaget på Unescos Verdenskulturarvliste i 1999.

Museumsinsel i Berlin

Bauhaus i Weimar, Tyskland

Bauhaus er mere en revolution indenfor arkitektur, bygningsformer og materialevalg, som begyndte i 1919 i byen Weimar. Det var arkitekten Walter Gropius, som ønskede at kreere et nyt design sprog kaldet “form follows function”. Jeg forsøger med mit gamle kamera, at få et billede af den originale flotte trappeopgang i det gamle Bauhaus University of art and design. Optaget i UNESCO i 1996.

Bauhaus i Weimar

Det klassiske Weimar, Tyskland

Begrebet „Klassiske Weimar“ er i dag et vidnesbyrd om den oplyste, adelige tid der fulgte med, da de tre bedst kendte af Europas store tænkere boede her, nemlig Goethe, Schiller og Herder. Huset her tilhørte Schiller. I århundreder var byen centrum for det tyske åndsliv. Optaget i 1998.

Klassiske Weimar

Meidan Emam i Isfahan, Iran

Naqsh-e Jahan Square eller Shah Square – pladsen du ser på billedet har mange navne. Pladsen er 560 m lang og 160 meter bred – det er den næstestørste plads i hele verden kun Kina’s Tian An Men overgår den. Pladsen blev bygget af Safavid shah Abbas I i begyndelsen af 1700-tallet og optaget i UNESCO i 1979.

Meidan Emam i Isfahan

Persepolis, Iran

Persepolis blev grundlagt af Darius I i 518 f. Kr. Persepolis blev opført som en ceremonial hovedstad under Achæmenide-dynastiet. Totalt overvældende sted og min oplevelse af stedet er på højde med pyramiderne i Egypten og Baalbek i Libanon. Pladsen blev optaget i 1979.

Persepolis

Tchogha Zanbil, Iran

Tchogha Zanbil / Chogha Zanbil er ruinerne fra det religiøse centrum under kongeriget Elam dateret tilbage til det 13. århundrede f.Kr. Byen, fra det antikke Mellemøsten, blev bygget af kong Untash-Napirisha. Byggestien hedder ziggurat, som et trappeformet tempeltårn. Området bestod af flere templer og flere skulle bygges, men kongen døde og det gjorde byggeprojektet så også. Opført i UNESCO i 1979.

Tchogha Zanbil

Shushtar Historical Hydraulic System, Iran

Dette smukke system af tunneler indbygget i naturlig sten under byen Shushtar er slet og ret et vidunder bygget under Darius den Store i det 5. århundrede f. Kr og det Gargar-kanalen er stadig er i brug og giver vand til byen. Indskrevet på UNESCO’s liste i 2009.

Shushtar Historical Hydraulic System

Eram persisk have i Shiraz, Iran

Iran har 9 persiske haver indskrevet på UNESCO’s verdensarvliste og vi besøgte to af haverne, hvoraf den her ligger i Shiraz. Det er en nydelig have, som i dag også er botanisk have og bygget sammen med universitet. Haven tiltrækker både ungdommen, som lidt i smug kærester med hinanden, ægtepar med deres børn og familier på hyggetur. Optaget i UNESCO i 2011.

Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran

Dette er også en af de 9 persiske haver og den ligger i Isfahan. En meget flot anlagt have med et stort bassin i midten og palads (jeg står ved søjlerne, så du kan ikke se paladset), som blev brugt til receptioner og underholdning. Paladset går under navnet “de 40 søjler”, selvom der kun er 20, men genspejlet fra bassinet gjorde man så 40 søjler. Optaget i år 2011.

Chehel Sutun Palace

Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran

Fredagsmoske i Isfahan. Det er virkelig en smuk moske og et historisk sted opbygget henover tolv århundreder. Den ældste del af moskeen er fra 841 e. Kr. og har dannet grundlag for, hvordan moskeer bygges i Iran. Hele området er 20,000 m2 stort – her er de smukkeste kolonner og facaden på billedet er udsmykket med blå mosaik. Optaget i UNESCO i 2012.

Masjed-e Jame i Isfahan

Golestan Palace, Iran

Golestan Palace er det ældste af de historisk bygninger i Teheran. Det er en række af bygninger der har tilhørt kongen. Den ældste del Arg er fra 1524 frem til det sluttede i 1979. Her oplever du den Iranske historie over 400 år. Indskrevet i 2013.

Kongeriet Ryukyu, Japan

Mellem 1300 og 1879-tallet herskede der et uafhængigt kongerige kaldet Ryukyu. De var dygtige handelsmænd og havde aftaler med Kina, Japan og Indonesien. Riget strækker sig over et arkipelagos på 1.100 kilomenter, heraf øen Okinawa, hvor dette smukke palads ligger. Indskrevet på UNESCO i 2000.

Ohrid regionen, Makedonien

Makedonien det lille land har et utroligt smukt område Lake Ohrid med en af verdens ældste søer. Søen har et helt unik økosystem med over 200 endemiske arter. Optaget i 1979.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina

Tag forbi det hyggelige marked på Place Jourdan i Bruxelles

By Belgien, Markeder, Udflugter

Overrasket blev jeg over, at finde et marked på Place Jourdan i Bruxelles. Jeg var på jagt efter Bruxelles bedste pommes frites og finder i stedet for et rigtig hyggeligt lille marked på torvet Place Jourdan.

Marché Jourdan hedder markedet på pladsen af samme navn. Til hverdag er det en stor grå parkeringsplads, men hver søndag sker der en forvandling og torvet ændres til en markedsplads. Rundt om pladsen er der små cafeer og restauranter med udeservering og for enden af pladsen ligger der et stort hotel ved navn Sofitel Brussels Europe.

Boderne står tæt af varierede størrelse og folk kommer hinanden ved. Her er både de unge, børnefamilierne og de gamle med deres rullende indkøbstrolley. Der er en summen af snak fra de handlende og jeg ser hele tiden, at folk hilser høfligt på hinanden og spørger ind til deres ve og vel.

De fleste taler fransk, men jeg hører også en del engelsk og italiensk.

Det virker som om de handlende er faste gæster på markedet.

Der dufter skønt af kaffe ved den ikke helt traditionelle italienske Barista med pesticidefri bønner og hjemmebagte glutenfri hash småkager.

Bio Barista
Bio Barista
Familier handler ind til weekenden
Børnefamilier mødes og handler ind til weekenden
Hjemmelavede glutenfri hash småkager
Hjemmelavede glutenfri hash småkager

Hvilke boder er der på Place Jourdan i Bruxelles

  • Mange frugt- og grøntsagsboder både konventionelle og økologiske
  • Orientalske specialiteter
  • Et par osteboder
  • Fiskemand
  • Charcuteri
  • Foie Gras
  • Mel og brødudsalg
  • Slagter
  • Vin, champagne og østersbar
  • Thai take-away
  • Barista
  • Tøj
  • Accessories
Vin, champagne og østersbar
Vin, champagne og østersbar
Orientalske specialiteter
Orientalske specialiteter
Charcuterie
Charcuterie

Åbningstid:

Søndag kl. 08.00 – 14.00

Prisniveau:

Fornuftige priser og medbring kontanter.

De 10 bedste frugt- og grøntsagsmarkeder i Bruxelles

Jeg kunne ikke rigtig finde nogle beskrivelser af markeder i Bruxelles inden jeg rejste dertil og fandt jo selvfølgelig dette link par dage efter jeg kom hjem:

De 10 bedste frugt- og grøntsagsmarkeder i Bruxelles

Måske er der et marked der tiltaler dig mere eller ligger tættere på, hvor du skal bo end markedet på Place Jourdan i Bruxelles.

De bedste hilsner

Bettina

Hos Maison Antoine spiser du Bruxelles bedste pommes frites

By Belgien, Madoplevelser

Turen går til hovedstaden Bruxelles i Belgien og det første tips der tikker ind på mobilen er Bruxelles bedste pommes frites sted.

Jeg skal på weekend getaway med min bedre halvdel – helt alene uden børn 🙂

En af de friheder der følger med, fordi vores unger er ved at blive store og kan være alene hjemme.

Hos Maison Antoine spiser du Bruxelles bedste pommes frites

Tippet kom fra @frufyn, som kunne oplyse, at der fandtes Michelin pommes frites i nærheden af Europa-Parlementet. Det skulle undersøges sammen med et par andre lokale pommes frites steder vi havde fået anbefalet af vores Guesthouse.

Følgende steder fik vi anbefalet (se Google kort nederst)

  • Chez Georgette
  • Maison Antoine
  • Fritkot Bompa
  • Friedland

For at komme blandt Bruxelles bedste pommes frites skal de laves i en ægte Fritkot, altså en frituregryde. Pommes fritterne koges to gange og det særlige i Bruxelles er, at kogningen skal være i oksefedt. De bliver flotte gyldne og det giver en kraftfuld smag og så skal de serveres i et papirkræmmerhus.

Pris fra € 2.60

Det foretrukne tilbehør for de lokale er mayonnaise, men hvert sted har mellem 10 og 20 saucer du kan vælge i mellem.

Det geniale ved Maison Antoine er, at de har lavet et samarbejde med de omkring liggende cafeer. Aftalen går ud på, at du må medbringe dine pommes fritter fra Maison Antoine, såfremt du køber en gang at drikke.

Der er sindssygt mange pommes frites steder i Bruxelles, men her er et par stykker du kan starte ud med.

Bruxelles bedste pommes frites hos Maison Antoine
Bruxelles bedste pommes frites hos Maison Antoine
Behind the scene hos Maison Antoine
Behind the scene hos Maison Antoine
Dette skilt giver dig adgang til at købe drikkevarer og spise dine fritter fra Maison Antoine
Dette skilt giver dig adgang til at købe drikkevarer og spise dine fritter fra Maison Antoine
Google kort over Bruxelles bedste pommes frites steder

Velbekomme

De bedste hilsner

Bettina