Vandretur ved Møns Klint – et af Danmarks smukkeste naturfænomener

By Danmark

Møns Klint – et af Danmarks smukkeste naturfænomener

Møns Klint er fascinerende. Det er et naturfænomen, som også er værd at køre til Møn efter ligesom fortidsminderne, jeg har skrevet om her: https://www.danishadventurer.dk/fortidsminder-paa-moen/

Møns Klint er et helt specielt biosfæreområde, som strækker sig 450 km2 helt op til Nyord enge. Det er ret magisk, at stå på den 128 meter høje hvide klint og kigge ned på det azurblå hav, som visse steder lyser tyrkis blåt, at du føler du kigger på en caribisk sandstrand. De nuancerede farver i havet kommer af naturlige skred fra klinten. Det var overskuet den dag i august, jeg var der, men stadigvæk imponerende.

Udsigtspunkt møns klint

Du skal vide at færdes i området er på eget ansvar, da klinten påvirkes af vind og vejr, samt nedbrydes af havet!

Jeg vil her beskrive hvordan vi kom dertil, forslag til en god lille vandretur og turens længde.

Parkering ved Møns Klint

Vi kom kørende fra byen Magleby, forbi Møns Klint resort på højre side – videre ind i skoven ad Stengårdsvej, som bliver til en grusvej. Det er omkring 2,5 km på grusvej i skoven til du kommer frem til parkeringspladsen, som ligger i forbindelse med GeoCenter Møns Klint. 

Pris for parkering kr. 35,-

Vandretur ved Møns Klint – 2 timers udflugt

Vandreturen starter til venstre for indgangen til GeoCenter Møns Klint. I mellem træerne kan du skimte en sti til trappen, som går ned til stranden. Punktet hedder Maglevands Fald. Det er en flot trappe der snoer sig ned af skråningen og bygget med hensyntagen til træer og natur. Der er flere indbyggede bænke, hvor du kan “bade i naturen” og nyde turen eller tage et lille hvil. På den nederste del af trappen er der en utrolig flot udsigt af klinten og havet, samt et lille bitte vandfald. 

Nede på stranden kan du fint gå i strandkanten. 

Vandet stod højt mod højre den dag vi var der i august, så vi valgte at gå tørskoet mod venstre frem til næste trappe ved Røde Udfald. Der er god plads på stranden, selvom stedet er velbesøgt. Gode sko er at foretrække, fordi det er skiftevis rullesten, grus og klint man går i. 

Møns klint fosiller

Trappen ved Røde Udfald er af lidt ældre dato, men ellers bygget på samme måde i respekt for naturen.

Klinteskoven møns klint

Oppe på toppen af klinten er der en skøn sti igennem Klinteskoven tilbage til udgangspunktet ved parkeringspladsen. Langs ruten i skoven er der mange udsigtspunkter. 

Turen har nr. 4 i vandre kortet fra Naturstyrelsen. Se alle vandreturene i linket ved Møns Klint her: https://naturstyrelsen.dk/media/296532/53_moens-klint_kort_web_210621.pdf

Børnearktiviteter

Rejser du med børn, så skal du måske overveje at købe billet til GeoCentret. Er i lidt adventurous kan i komme op og klatre i trætoppe og andre udfordringer i naturen. Læs mere på Geocentret hjemmeside https://moensklint.dk/

Geocenter Møns klint

Kørestol, gangbesværet eller med barnevogn

Der er bygget en 267 meter lang træbelagt sti til Freuchens Pynt, så du ikke snydes for den smukke udsigt 🙂 Turen starter tæt på punktet Maglevands Fald, hvor trappen går ned til stranden ved GeoCenter, så forbliver du oppe på toppen af klinten og går mod højre.

Overnatning på Møn

Her kan jeg love dig, at du skal være ude i god tid. Øen er lille og der er begrænset overnatningsmuligheder. Kan du få plads på campingpladsen er det absolut det tætteste du kan komme på skoven og klinten. Er du til glamping (under opførelse i 2022) og boheme luksus lejligheder, så skal du bo på det nye Villa Huno, som ligger midt mellem GeoCenteret og det lille eventyrslot Liselund.

Link til campingpladsen: https://campmoensklint.dk/camp/groundplan/

Link til Villa Huno: https://www.booking.com/hotel/dk/villa huno (reklamelink)

Strandleg møns klint

God ferie på Møns Klint

De bedste hilsner

Bettina

3 fantastiske fortidsminder på Møn

By Danmark, Udflugter

3 fantastiske fortidsminder på Møn, som er værd at køre efter.

Alene på øen Møn er der registreret 24 fortidsminder på sine små 218 km². Så har du planer om, at se andet under din ferie på Møn, så bliver du nødt til at udvælge nogle og fravælge andre. På den måde fandt jeg frem til 3 åbne jættestuer dvs. via en lille åbning kunne vi kravle ind til midten af jættestuen. Den første hedder Sparresminde Jættestue, den anden Nr. Frenderup Jættestue og den sidste Klekkendehøj Jættestue.

Og her har jeg en klage til det lokale turistkontor, fordi du finder ikke fortidsminderne i den lokale guidebog, men hvis du googler https://fortidsmindeguide.dk/ og zoomer ind på Møn, så ser du placeringen af dem alle sammen.  Jeg viser lige et billede her, så du kan se pladseringen på Møn.

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Har du prøvet at kravle ind i en jættestue?

Sparresminde Jættestue

Sparresminde jættestuen blev opført af Tragtbægerkulturen i bondestenalderen omkring 3.200 f. Kr. Der er ingen parkeringspladser, så når du finder den lille vej stiller du bilen i grøften. Der er et lille bitte skilt i grøften med lidt faldet beskrivelse af en af Danmarks Top 10 fortidsminder af den type!!!! Måske er der en synlige trampesti over bondemandens mark ellers skaber du den selv. Du ser helt tydeligt Jættestuen og grav anlægget fra vejen. Det er så imponerende.

Sparresminde fortidsminde på Møn

Sparresminde indgang

Sparresminde set indenfra

Kravle ud af Sparresmiinde

Nr. Frenderup Jættestue

Jættestuen opført af Tragtbægerkulturen ligger smukt i Møns bakkede morænelandskab og med en flot udsigt især til Hvideklint ved Østersøen ca. 3 km. mod sydøst. Da jættestuen blev opført for omkring 5.200 år af  var landskabet dækket af skov og Maglemose-lavningen, som ligger ca. 1,8 km. vest for jættestuen, var dengang en sø. Det er så ufatteligt, at den velbevarede 9 x 2 meter gravkammer kan besøges af mennesker. Du kan via åbningen af den sydøst-vendte 7 meter lange kammergang kravle ind i graven. 

Nr Frenderup fortidsminde

Nr Frenderup fortidsminde på møn

Nr Frenderup indenfor

Nr frenderup udgang

Klekkendehøj Jættestue

Store Klekkendehøj jættestue skulle være et af Danmarks mest besøgte og fineste gravanlæg fra bondestenalderen også opført af Tragtbægerkulturen (4.000-1.700 f.Kr.)!!!! Dette sted er så specielt med to adskilte gravkamre med hver sin indgang, altså en dobbelt-jættestuer! Har du måske hørt om det før? Ved vejen er der en lille bitte parkeringsplads og nyere informationsskilte. På denne lune eftermiddag en sommerdag i uge 31 mødte vi et vandrepar der hvilede benene og fik en lur op ad højen!

Igennem projektet Danmarks Oldtid i Landskabet er Klekkende høj udpejet og med i bogen af samme navn. Læs mere her: Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Klekkendehoej set udefra

Dobbelt jættestue fortidsminde på møn

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Hvorfor du skal besøge de 3 fantastiske fortidsminder på Møn

Fælles for alle 3 fortidsminder på Møn er deres flotte placering i landskabet med den smukkeste udsigt over klassisk dansk landskab. De er utroligt velbevaret. Du kan kravle ind i dem og selv mærke efter, hvordan de engang blev bygget. Men sidst men ikke mindst – de er alle 3 bygget og opført før pyramidernes tilblivelse i Egypten! 

OBS: Du skal ikke være mærkeræd og komme i dit nyeste rene sæt tøj. Det var tørt da vi var der, så vi kunne børste den løse jord af os efter, at have kravlet igennem de små åbninger. Medbring mobil til at lyse eller pandelampe – eller måske begge dele, så du kan forevige dit ferieminde?

Læs om andre ture i Danmark jeg har skrevet om her: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

I det hele taget et fedt tip til din ferie i hele Danmark, at finde fredede fortidsminder.

De bedste hilsner

Bettina

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel 

By Danmark, Vandreture

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel

Tag med på vandreturen Kaninoen, når vi går 21 km Endelave rundt. Endelave er kendt for dens vilde kaniner og derfor har de selvfølgelig lavet en vandretur der hedder Kaninoen med inspiration efter den berømte Caminoen i Spanien. Det er simpelthen ikke en joke. Jeg synes, det er god humor og det fik mig til at rejse dertil på en 1-dags mikro eventyr.

Kaninoen er en rigtig dejlig nem flad vandretur på 21 km – den Blå rute.

Vil du hellere gå 3 km, 5 km eller 12 km?

Så fortvivl ikke. Jeg har fundet dette kort over flere afmærkede vandreture på Endelave:

https://www.visithorsens.dk/Kaninofolder_DK.pdf

Hvor ligger Endelave

Endelave er en lille bitte dansk ø på 13.2 km2 og 167 indbyggere. På øen dyrkes den frodige landbrugsjord og store arealer i øst og nord går dyrene frit og græsser. Du kommer til Endelave ved at køre i retning Horsens og dernæst drejer ad landevej 459 og fortsætter til Snaptun Havn. Fra Snaptun Havn afgår der 2 færger og den største sejler til Endelave, hvor den mindre sejler til Hjarnø, som er en endnu mindre ø i Horsens Fjord.

Endelave rundt havn

Færgebillet til Endelave

Færgen sejler mellem Snaptun Havn og Endelave og overfarten tager 1 time 10 minutter. Det er en hyggelig færge med 4 siddepladser ved siden af cafeen, som sælger kaffe, pølser med brød og snolder og den berømte kanin bamse. Mangler du et Ø-pas kan de også sælge det til dig, så du kan nå at få stemplet inden du er i havn. Udenfor er der mange siddepladser, samt toiletter.

En færgebillet t/r koster kr. 102,- for voksne og kr. 20,- for børn (4 – 15 år).

Rabatpriser (gælder for uge 17-25 samt uge 32-42)

Tager du bil med koster den kr. 170,-

Cykel koster kr. 51,-

ø pas Endelave rundt

Færgen sejler kun få gange om dagen, så du skal være opmærksom og planlægge dit besøg. Mit råd til dig vil derfor være check færgen inden du tager på ø-tur, så du ikke misser den. Her er link til øens færgeoverfart: https://mf-endelave.dk/BilletterOgSejlplan, hvor du også kan købe billet online.

En beskrivelse af vandreturen Kaninoen

Kaninoen på 21 km starter og slutter ved havnen på Endelave. Du går altså i bogstaveligste forstand øen rundt. Du kan næsten ikke fare vild 🙂

Fra havnen går du et stykke ind ad asfaltvejen til turen starter til højre. Allerede her fornemmer vi græsset er levende af vilde kaniner. Det første stykke er græs, strand og lave skrænter ud til Møllehage.

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel

Flyvepladsen er rimelig aktiv, så måske ser du lidt aktivitet, når du går forbi. Helt til venstre møder du et fladt moseområde med inddæmmet sø og bro her kan man også støde til fra vejen Vesterby, hvor Ø-lejren ligger.

Længere fremme fandt vi fine malede sten, som vi forestiller os er lavet af gæster fra  Endelave Ø-lejr.

Ø lejr Endelave rundt

Kort efter går vi langs øens højeste punkt Snekkebjerget på 7,8m.

Endelave rundt ad ruten Kaninonen

Det næste stykke på den sydlige side er et langt stykke med strand og flade marker til vi nærmer os øens lille sommerhusområde. Det var særligt her vi så kaniner og en masse kaninhuler i jorden. Stien ændrer lidt udseende og går igennem lav lyng, hyben og buske. Et meget hyggeligt område. Rundt om Lynger Hage kan vi se kreaturer på marken fra godset Louisenlund.

Vi går videre mod Øvre, som er fredet område med græssende geder helt frem mod spidsen af Endelave. Rundt om pynten fandt vi os et godt badespot og velfortjent hvil. Ser vandet ikke bare lækkert ud – så rent og klart.

Fin strand Endelave rundt

Her kan du godt komme til at gå forkert, fordi stien går væk fra strand og ind i land gennem skov. Skovstien bliver til en grusvej og til sidst asfalt. Det er en strækning på 3 km man skal dele med biler på udflugt.

Husk godt fodtøj og solhat i sommermånederne

Vandreturen går langs kysten på små stier, men det er også en lang strækning på stenstrand og til sidst grusveje. Det kan godt være lidt tungt og hårdt, hvis du kommer i de forkerte sko der ikke tager fra. Der er ingen skygge nogensteder, så husk beskyttelse i form af hat og passende tøj.

Sværhedsgraden

Kaninoen er ikke en svær vandretur, synes jeg, fordi den er flad og så kan jeg godt lide at gå ved vandet. Det er så dejligt beroligende. Men jeg indrømmer, at gå på stranden i tungt sand-stens-bund gav mig meget trætte ben bagefter. Og den lille mikro kiosk ombord på færgen reddede mig på tilbage overfarten i form af en kold håndbajer 🙂

Stien Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods

Vil du gerne cykle Endelave rundt

Hvis du hellere vil cykle, så forstår jeg det godt. Det gode ved Endelave er, at øen har lavet mange ture, så der er noget for alle. Lige hvor færgen lægger til i havnen kan du leje cykler hos Endelave Grill og Cafe. Her kan du også hygge dig på deres cafe, bagerbrød, isvaffel eller spille minigolf.

En cykel koster kr. 80 at leje for en dag. OBS: kun betaling med kort

https://www.endelave-grill-cafe.dk/cykeludlejning-minigolf/

Jeg gik Endelave rundt sammen med min mand en af de første hverdage i august, imens vi stadigvæk havde sommerferie. Vi mødte ganske få personer på Kaninoen. Et par biler kørte rundt på øen og vi hilste på lidt cyklister. Det var virkelig en stille og rolig tur, meget åben og flad. Vi nød den rigtig meget og den kan varmt anbefales. For nogle måske på grænsen til det kedelige pga det flade terræn.

Er du sulten efter at være nået i mål laver de friske pizzaer på campingpladsen. Du kan også overveje at blive en nat eller to på øen.

Danmark har mange dejlige steder der venter på at blive udforsket. Klik her for mere inspiration, som jeg har prøvet af: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

De bedste hilsner

Bettina

UNESCO World Heritage 2021

By UNESCO World Heritage

UNESCO World Heritage 2021 fortalt i billeder.

For nogle år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 300 UNESCO seværdigheder rundt omkring i verden. Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten https://whc.unesco.org/en/list/. Hvert år kan der komme nye steder til listen og andre kan risikere er blevet slettet.

Nogle seværdigheder er verdensberømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare naturen, en særlig kultur. en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.

Her i artiklen har jeg lavet en lille fotoreportage fra UNESCO stederne jeg besøgte i 2021.

Mit motiv

For at lære om verdens historie, natur og kultursteder optaget på kulturarvlisten, så tilvælger jeg altid at besøge et UNESCO sted på mine rejser. At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt og det har jeg valgt altid, at prioriterer ind i rejseplanlægningen. For at udbrede kendskabet til vores kulturarv, så forsøger jeg at lærer mine børn og familie om stederne ved at tage dem med, samt at dele det med dig der læser med på bloggen.

UNESCO World Heritage 2021

I 2021 besøgte jeg 6 UNESCO kulturarvsteder i Europa. Året startede med nedlukning efterfulgt af en påskeferie, hvor hele familien lå syg med Corona. Den planlagte ferie i april til Færøerne blev derfor udskudt til 2022. I slutningen af maj rejste jeg alene til Catalonien i Spanien. Sommerferien tilbragte hele familien i 14 dage i Kroatien, samt af en uge på Lolland/Falster/Møn. Efterårsferien gik til Slovenien og dens smukke bjerge og natur. Og vi sluttede året af med at skyde nytåret ind i Estlands hovedstad Tallinn og dens prægtige gamle by. Her er min komplette UNESCO World Heritage 2021 liste og et af mine billeder fra hvert sted.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. Idrija (Heritage of Mercury), Slovenien
  2. Plitvice Lakes National Park, Kroatien
  3. Škocjan Caves, Slovenien
  4. Stevns Klint, Danmark
  5. Tallinn gamle bydel, Estland
  6. Zadar (Venetian Works of Defence), Kroatien

Idrija (Heritage of Mercury), Slovenien

Idrija (Heritage of Mercury) Unesco

Plitvice Lakes National Park, Kroatien

Plitvice Lakes National Park Unesco

Škocjan Caves, Slovenien

Skocjan Caves Unesco

Stevns Klint, Danmark

Stevns Klint Unesco

Tallinn gamle bydel, Estland

Zadar (Venetian Works of Defence), Kroatien

Zadar Unesco 2021 Kroatien

Jeg besøger hvert år UNESCO steder på vores rejser til nær og fjern. Her kan du se min samlede liste og hvor tæt jeg er på målet: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina