15 oplevelser i Tokyo der gør jeg elsker den by

By Japan, Tokyo

Der er så mange oplevelser i Tokyo - jeg elsker den by!

Okay, jeg indrømmer, at det lyder måske lidt overdrevet, men Tokyo er på alle måder en metropol, en hovedstad, hvor man bliver fortryllet af at være i, fordi den på en gang er hektisk, eksotisk, religiøs og magisk.

Jeg er i det hele taget meget begejstret for Japan og du vil finde mange artikler fra mine 2 rundrejser i Japan på bloggen.

I dette indlæg handler det kun om oplevelser i Tokyo og her har jeg valgt nogle helt unikke steder jeg har forelsket mig i. For at gøre det enkelt har jeg lavet en liste og et kort på Google, så du kan se hvor stederne er. Nederst er nogle af mine billeder for at give dig en ide om de steder jeg har listet.

Tag de dele du kan bruge fra mine erfaringer og lav din egen tur 🙂

Oplevelser i Tokyo

  1. Ginza
  2. Kolde øl
  3. Akihabara elektronikbyen
  4. Shinjuku Skyline set fra toppen af Tokyo Metropolitan Government Building
  5. Pachinko
  6. CoCo Curry House
  7. Plastikmad og Kappabashi Kitchen Town
  8. Golden Gai
  9. Omoide Yokocho - Memory Lane
  10. Tokyo Tower
  11. Takeshita Street tæt på Roppongi Hills
  12. Tsukiji fiskemarked
  13. Ueno Zoo og Park
  14. Ameyoko Street Marked
  15. Tokyo Skytree

Klik på ikonet på kortet for at læse om stedet

I Ginza finder du alle high fashion brands, koncept stores, modebutikker, cafeer og restauranter. Chuo-dori bliver hver weekend til gågade fra kl. 12.00 til 17.00. Hvis du ikke er til shopping og mode, så er der også noget særligt ved arkitekturen og æstetikken i området.

Ginza walking street

I Japan elsker de øl. 2/3 af Japans alkoholindtag er øl. Asahi, Kirin, Sapporo og Suntory er de fire brands der forhandles overalt. Her ser du en ølbar på Ginza gågaden med ekstra kolde øl i sommervarmen.

En ølbar med ekstra kolde øl i sommervarmen

Elektronikbyen Akihabara er et pulserende mylder af indkøbere og nysgerrige shoppere. Området er også blevet et manga- og underholdningstilholdssted, hvor unge piger klæder sig ud og forsøger at lokke mændene med på cafe. Det skal opleves. Om søndagen lukkes hovedgangen Chuo Dori for trafik og omdannes til en gågade fra kl. 13:00 til 18:00.

 
Elektronikbyen Akihabara

Skyline i Shinjuku. Billedet er taget fra udsigtsplatformen i Metropolitan regeringsbygningen (gratis entré). Shinjuku er et kæmpe finans- og forretningsområde bebygget med skyskrabere og om aftenen omdannes dele af området til det vildeste underholdningsområde. Det er i denne bydel den berømte film 'Lost in Translation' med Bill Murray og Scarlett Johansson blev skudt og Park Hyatt Tokyo ligger. Hotellet er offentlig tilgængeligt, så med den rigtige påklædning kan du tage en drink i skybaren.

 
Tokyo skyline

Pachinko er et japansk pinball spil der spilles i larmende, røgfyldte lokaler. Det er en tidsrøver og et vanedannende spil, som tilmed spiller en stor rolle i den japanske økonomi.

Husk lyd

Kæden CoCo Curry House er en klassisk fastfood frokost restaurant. Det fascinerende er, hvordan de laver en tro kopi af retten, som afbildet i menukortet. Pris cirka kr. 45,- Det er så typisk japansk.

en tro kopi af menu book

Foran næsten alle typer af restauranter finder du en kopi af maden. Kappabashi Street mellem Ueno og Asakusa sælger disse plastikretter og anden service til køkkenbrug. Værd at besøge.

Kopimad

Golden Gai er et livligt område med bitte små barer med plads til 3 - 6 personer. Mange har deres egne stamgæster, så spørg høfligt inden du sætter dig om du må komme ind. Golden Gai ligger i Shinjuku's Red Light District Kabukicho område med cirka 10 minutters gang fra Shinjuku togstation.

Golden Gai kort

Omoide Yokocho - Memory Lane et lille skjult område med gyder og små restauranter. Omoide Yokocho ligger 5 minutter fra station Shinjuku. Sådan ser den hemmelig indgang ud. Du skal vide stedet findes ellers misser du det. Forvent ikke nogen kan tale engelsk. Absolut mit ynglingssted at fare vild herinde, finde en ledig spot og bare pege på noget på menukortet og se hvad der sker.

Den hemmelige indgang til Yakitori Momory Lane

Tokyo Tower er et nydeligt tårn du ser mange steder fra, når du bevæger dig rundt i Tokyo. Det ligner en kopi af Eiffeltårnet i Paris.

Tokyo Tower i centrum

Takeshita Street tæt på Roppongi Hills. Her finder du unge mennesker klædt ud i alle former for tøj genre. Det kan blive en helt særlig oplevelse, hvis du kommer samme dag, som de vælger at gå tur i gaden.

Takeshita Street

Tsukiji fiskemarkedet på en helt almindelig hverdagsmorgen. Du behøver ikke deltage i tunaktionen for at komme ind i fiskemarkedshallerne. Slut dagen af med sushi i sidegaderne, hvor der sælges køkkenudstyr og grøntsager. Desværre er stedet lukningstruet

Klik her: Læs om vores besøg på Tsukiji fiskemarkedet i Tokyo.

Tsukiji Fiskemarked

Uneo er et stort område i Tokyo. Jeg holdt meget af at gå tur i parken og rundt om søen. Her mødte vi mange søde mennesker, så på templer og små forlystelser. Er du til dyr er der en stor Zoo.

Ueno Park

Ameyoko Street marked langs togbanen tæt på Ueno Station er interessant, hvis du er til markeder.

Ameyoko Street Marked

Tokyo Skytree er Tokyo's højeste bygning og tv-tårn. Udover at besøge den 360 graders udsigtsplatform ligger Tokyo's akvarium i komplekset sammen med et kæmpe butikscenter.

De bedste hilsner

Bettina

Seværdigheder i Japan: 10 ting du skal opleve i Kyoto

By Japan, Kyoto

Her er 10 ting du skal opleve i Kyoto – en by med 1.5 millioner indbyggere og en fortid som Japan’s tidligere kejser hovedstad i mere end tusind år frem til år 1868.

Måske er dit første møde med Kyoto den store stålkollos af en banegård. Det næste du måske opdager er Kyoto Tower der rækker højt op ligesom du træder ud af banegården for at trække lidt luft.

Kyoto er opdelt i 5 distrikter og de omtales ofte (se længere nede). Du behøver ikke forholde dig til områderne i forhold til et sted at bo, men book overnatning, hvor der er en metro eller et busstop i nærheden eller endnu bedre en cykel. Det er nemlig nemt at cykle rundt i Kyoto.

I Kyoto skal du besøge en masse paladser og templer. Byen har et utal af flotte historiske bygningsværker, hvoraf 14 er på UNESCO verdensarvliste. De vigtigste steder er samlet og beskrevet med alle de praktiske oplysninger du behøver, såsom pris, parkering, hvordan finder du derhen med bus eller tog, samt åbningstider i dette link på engelsk: http://kyoto.travel/temple/worldheritage

Men for at give dig et hurtigt overblik over, hvor i Kyoto de 14 World Heritage Sites ligger, så har jeg lavet en kort liste her:

  • North Kyoto: Kinkaku-ji, Ryōan-ji, Ninna-ji, Kōzan-ji, Shimogamo Shrine, Kamigamo Shrine
  • Central Kyoto: Nijō Castle, Nishi Hongan-ji, Tō-ji
  • East Kyoto: Kiyomizu-dera, Ginkaku-ji
  • West Kyoto: Tenryū-ji, Koke-dera
  • South Kyoto: Daigo-ji

10 ting du skal opleve i Kyoto

Byen har utrolig meget at byde på, at du er nødt til at træffe nogle seriøse fravalg, fordi du kan ikke nå, at opleve det hele med mindre du flytter ind 🙂

På baggrund af mine to rejser til Kyoto har jeg udvalgt 10 ting, som jeg synes du skal prioritere:

  1. Kinkaku-ji
  2. Nijō Castle
  3. Fushimi Inari-Taisha
  4. Nishiki Market
  5. Sagano bambus skoven
  6. Sagano Romantic Train
  7. Ginkaku-ji
  8. Philosopher’s Path
  9. Gion kvarteret
  10. Cykle rundt i byen

Beskrivelse og priser af de 10 ting du skal opleve i Kyoto

Kinkaku-ji 

Stedet som i folkemunde kaldes “Golden Temple”, men faktisk var stedet oprindelig en villa. Nutidens pavillion, som bliv bygget i 50’erne med guldtaget besøges af mange på alle årstider. Det ligger i en smuk zen have og spejler sig året rundt i søen.

Besøget tager 1 – 2 timer.

Entre: 400 YEN

Kinkaku-ji Det gyldne palads
Kinkaku-ji Det gyldne palads

Nijō Castle

Nijo Castle er bygget helt tilbage i 1604, som en fæstning i Edo-perioden for beskyttelse imod fjenden. Haverne er ligeså smukke som bygningerne og anlagt, sådan at uanset årstiden du kommer vil der være noget smukt for øjet at se på, Men kommer du i april vil du se flere end 400 kirsebær træer blomstrer.

Besøget tager 2 – 3 timer

Entre: 600 YEN

Fushimi Inari-Taisha

Her kommer tilhængere af Shinto religionen og beder for en god høst, arbejdssucces, sikkerhed i deres hjem og en rask familie og opfyldelsen af alle andre ønsker. Det er det Shrine = helligdom, som nok er kendt over hele verden, som en af de mest ikoniske seværdigheder i Kyoto, og i Japan som helhed.

Der er rigtig mange festivaller året rundt, så følg linket og se om der er en, når du skal til Japan: http://inari.jp/en/rite/

Kom meget tidligt eller sent på dagen.

Gratis entre.

Nishiki Market

Kyoto’s berømte overdækkede lokale madmarked. Her sælges alle former for delikatesser i gadens mange hyggelige butikker. Butikkernes størrelser er meget varierende – nogle er nogle få kvadratmeter og andre er store, sat i 2 plan. Her kommer alle generationer og handler ind og der er en skøn livlig atmosfære. Du kan også finde et par frokostrestauranter og cafeer.

Det er det marked i Japan jeg har set flest krydderier, frugter og grøntsager. Fisk, fugle og grøntsager fermenteret, marineret eller på anden vis tilberedt på måder jeg aldrig har set før. Babyblæksprutter snacks på pinde, mikrolaver blandet med grøn peber

Forvent ikke mange der kan tale engelsk.

Åben dagligt: 9.30 – 18.00

Nishiki Market
Nishiki Market

Sagano bambus skoven

Et besøg i Kyoto er ikke fuldendt førend du har gået igennem bambusskoven. De høje bambustræer står fortryllende og svajer i vinden og med et solstrejf igennem bliver hele oplevelsen magisk. Du kan være heldig at opleve japanske forretningsfolk fremvise skoven for deres forretningsforbindelser eller et par lokale maiko’er på vej på arbejde.

Gratis entre.

Sagano Romantic Train

Det romantiske tog kører fra Saga Torokko stationen igennem skoven Arashiyama og videre igennem dalen Hozukyo langs floden Hozugowa er også et MUST, fordi det sådan et hyggeligt tog og en anderledes god oplevelse væk fra storbyerne. De skiftende årstiderne viser sig også fra den fine side i toget, særligt forår og efterår, men her er grønt hele året rundt.

Du kan ikke være sikker på plads i toget, så book i forvejen: https://www.sagano-kanko.co.jp/en

Pris: 620 YEN

Ginkaku-ji

Ginkaku-ji også omtalt som sølvpavillionen er et zen tempel, som ligger mod Higashiyama bjergene i den østlige del af Kyoto. Det er et mindre tempel som modsat the Golden Temple skulle have været belagt med sølv og deraf navnet sølvpavillionen, men sølvet kom aldrig på.

Den spøjse, men pænt anlagte japanske have har flere sandskulpturer, hvoraf den ene skulle forestille Mount Fuji, er også et besøgt værd.

Besøget tager 1 time

Entre: 500 YEN

Ginkaku-ji sølvpavillionen
Ginkaku-ji sølvpavillionen

Philosopher’s Path

Jeg gik turen en sommerdag sammen med min familie. Om sommeren er her grønt og meget fugtigt. Det bedste sted at starte er fra Ginkaku-ji templet og derfra gå langs Shirakawa kanalen i retning Heian Shrine (gratis entre) og derfra videre til Gion kvarteret.

Kommer du om foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer vil du få en meget smuk vandretur langs kanalen. Læs her hvornår: kirsebærtræerne blomstrer i Japan

Gion kvarteret

Her tænker du nok Geishaer og Maiko’er (lærlinge geisha), men du skal være ualmindelig heldig og møde en ægte japansk kvinde i området i den traditionelle kimono, sminket og shimada frisure. De fleste vil være kinesere, som har lejet et kostume og leder efter den bedste selfiespot. Derfor er mit bedste råd til dig, at du skal selvfølgelig gå rundt i Gion, Hanamchi, Higashiyama og på gaden Pontocho Alley på modsatte side af floden.

TIPS til gåtur: Start ved Kiyomizu-dera templet via Matsubara Dori mod Sannenzaka og Ninenzaka en tidlig morgen og nyd de smukke gamle traditionelle huse i retning Nene-no-Michi Lane.

Kinesere fylder hele gaden
Kinesere fylder hele gaden

Cykel rundt i Kyoto

Sidst men ikke mindst, så kan jeg anbefale dig at cykle rundt i Kyoto. Første gang cyklede rundt i byen var sammen med børnene og sidste gang var det en af de dage, hvor det var lidt gråt og småregnede, så børnene fik lov at hygge på hotellet, imens Lars og jeg cyklede rundt på eventyr i Gion kvarteret og jagtede ægte japanske geishas, men vi fandt kun kinesiske turister i lejede kostumer.

Cykeltur i Kyoto
Cykeltur i Kyoto

Du kan kontakte mig med dine spørgsmål, så jeg kan hjælpe dig på vej til at lave den perfekte rejse til Japan. Min rejseguide “10 ting du skal opleve i Kyoto” er baseret på mine egne rundrejser i Japan.

De bedste hilsner

Bettina

UNESCO World Heritage besøg i 2017

By UNESCO World Heritage

UNESCO World Heritage 2017 fortalt i billeder.

For et par år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt i verden.

I 2016 besøgte jeg 11 seværdigheder fra UNESCO’s lange liste og tilbage i 2015 blev det til 8 meget flotte steder. Jeg har lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse sammen med mine billeder.

At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt, som jeg prioriterer, når jeg rejser.

Mit motiv

Jeg vælger, at besøge steder optaget på kulturarvlisten, for at lære om verdens historie og kultur. Viden som jeg deler videre til mine børn og familie og til dig der læser med på bloggen.

Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten. Hvert år kommer der nye steder til og andre kan risikere er blevet slettet.

Nogle seværdigheder er meget berømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare en ånd, en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.

UNESCO World Heritage 2017

Jeg besøgte 14 kulturarvsteder rundt om i verden, hvoraf de 8 steder i Iran helt sikkert overgik hele familiens forventninger. Det var simpelthen så smukke og overdådelige steder, som jeg gerne vil gense i nær fremtid. Her kan du se min komplette liste, men jeg vil hellere vise dig stederne i billeder, så du bedre kan bedømme dem.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. La Grand-Place, Belgien
  2. Museumsøen i Berlin, Tyskland
  3. Bauhaus i Weimar, Tyskland
  4. Klassiske Weimar, Tyskland
  5. Meidan Emam i Isfahan, Iran
  6. Persepolis, Iran
  7. Tchogha Zanbil, Iran
  8. Shushtar Historical Hydraulic System, Iran
  9. Eram persisk have i Shiraz, Iran
  10. Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran
  11. Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran
  12. Golestan Palace, Iran
  13. Kongeriet Ryukyu, Japan
  14. Ohrid regionen, Makedonien

La Grand-Place, Belgien

Dag som aften er La Grand-Place midt i hovedstanden Bruxelles i Belgien en flot brostensbelagt plads. Pladsen blev indskrevet i 1998 og nok Belgiens største turistattraktion. Den er heldigvis så stor, at der er plads til all.

La Grand-Place

Museumsøen i Berlin, Tyskland

Museumsøen, som ligger i midten af Berlins historiske centrum, er byens ældste og største museumskompleks. Det kræver næsten en hel ferie i sig selv at nå et besøg i dem alle sammen. Museumsøen blev optaget på Unescos Verdenskulturarvliste i 1999.

Museumsinsel i Berlin

Bauhaus i Weimar, Tyskland

Bauhaus er mere en revolution indenfor arkitektur, bygningsformer og materialevalg, som begyndte i 1919 i byen Weimar. Det var arkitekten Walter Gropius, som ønskede at kreere et nyt design sprog kaldet “form follows function”. Jeg forsøger med mit gamle kamera, at få et billede af den originale flotte trappeopgang i det gamle Bauhaus University of art and design. Optaget i UNESCO i 1996.

Bauhaus i Weimar

Det klassiske Weimar, Tyskland

Begrebet „Klassiske Weimar“ er i dag et vidnesbyrd om den oplyste, adelige tid der fulgte med, da de tre bedst kendte af Europas store tænkere boede her, nemlig Goethe, Schiller og Herder. Huset her tilhørte Schiller. I århundreder var byen centrum for det tyske åndsliv. Optaget i 1998.

Klassiske Weimar

Meidan Emam i Isfahan, Iran

Naqsh-e Jahan Square eller Shah Square – pladsen du ser på billedet har mange navne. Pladsen er 560 m lang og 160 meter bred – det er den næstestørste plads i hele verden kun Kina’s Tian An Men overgår den. Pladsen blev bygget af Safavid shah Abbas I i begyndelsen af 1700-tallet og optaget i UNESCO i 1979.

Meidan Emam i Isfahan

Persepolis, Iran

Persepolis blev grundlagt af Darius I i 518 f. Kr. Persepolis blev opført som en ceremonial hovedstad under Achæmenide-dynastiet. Totalt overvældende sted og min oplevelse af stedet er på højde med pyramiderne i Egypten og Baalbek i Libanon. Pladsen blev optaget i 1979.

Persepolis

Tchogha Zanbil, Iran

Tchogha Zanbil / Chogha Zanbil er ruinerne fra det religiøse centrum under kongeriget Elam dateret tilbage til det 13. århundrede f.Kr. Byen, fra det antikke Mellemøsten, blev bygget af kong Untash-Napirisha. Byggestien hedder ziggurat, som et trappeformet tempeltårn. Området bestod af flere templer og flere skulle bygges, men kongen døde og det gjorde byggeprojektet så også. Opført i UNESCO i 1979.

Tchogha Zanbil

Shushtar Historical Hydraulic System, Iran

Dette smukke system af tunneler indbygget i naturlig sten under byen Shushtar er slet og ret et vidunder bygget under Darius den Store i det 5. århundrede f. Kr og det Gargar-kanalen er stadig er i brug og giver vand til byen. Indskrevet på UNESCO’s liste i 2009.

Shushtar Historical Hydraulic System

Eram persisk have i Shiraz, Iran

Iran har 9 persiske haver indskrevet på UNESCO’s verdensarvliste og vi besøgte to af haverne, hvoraf den her ligger i Shiraz. Det er en nydelig have, som i dag også er botanisk have og bygget sammen med universitet. Haven tiltrækker både ungdommen, som lidt i smug kærester med hinanden, ægtepar med deres børn og familier på hyggetur. Optaget i UNESCO i 2011.

Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran

Dette er også en af de 9 persiske haver og den ligger i Isfahan. En meget flot anlagt have med et stort bassin i midten og palads (jeg står ved søjlerne, så du kan ikke se paladset), som blev brugt til receptioner og underholdning. Paladset går under navnet “de 40 søjler”, selvom der kun er 20, men genspejlet fra bassinet gjorde man så 40 søjler. Optaget i år 2011.

Chehel Sutun Palace

Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran

Fredagsmoske i Isfahan. Det er virkelig en smuk moske og et historisk sted opbygget henover tolv århundreder. Den ældste del af moskeen er fra 841 e. Kr. og har dannet grundlag for, hvordan moskeer bygges i Iran. Hele området er 20,000 m2 stort – her er de smukkeste kolonner og facaden på billedet er udsmykket med blå mosaik. Optaget i UNESCO i 2012.

Masjed-e Jame i Isfahan

Golestan Palace, Iran

Golestan Palace er det ældste af de historisk bygninger i Teheran. Det er en række af bygninger der har tilhørt kongen. Den ældste del Arg er fra 1524 frem til det sluttede i 1979. Her oplever du den Iranske historie over 400 år. Indskrevet i 2013.

Kongeriet Ryukyu, Japan

Mellem 1300 og 1879-tallet herskede der et uafhængigt kongerige kaldet Ryukyu. De var dygtige handelsmænd og havde aftaler med Kina, Japan og Indonesien. Riget strækker sig over et arkipelagos på 1.100 kilomenter, heraf øen Okinawa, hvor dette smukke palads ligger. Indskrevet på UNESCO i 2000.

Ohrid regionen, Makedonien

Makedonien det lille land har et utroligt smukt område Lake Ohrid med en af verdens ældste søer. Søen har et helt unik økosystem med over 200 endemiske arter. Optaget i 1979.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina

TAK for et fantastisk rejseår 2017

By Destinationer

Jeg vender blikket tilbage på et fantastisk rejseår 2017 og takker hvad end der findes mellem himmel og jord, for at vi kan rejse, at vores rejser er gået godt og ingen er kommet til skade eller blevet syge (sidste sommer endte min datter nemlig på et sygehus i Bangkok).

Januar

Januar kan være en lang, trist og kold måned at komme igennem, men for mig fløj den hurtigt afsted, fordi jeg fik i julegave en weekend getaway af min dejlige mand. Fredag den 27. januar fløj vi til Bruxelles og blev til søndag aften. Weekenden gik med alle de belgiske specialiteter fra pommes frites til det lokale øl bryggeri Cantillon, spiste os fede i belgiske vafler og chokolade. Byens centrum var udsmykket til kinesisk nytår, hvor paraden sluttede af med stort show på Grand-Place.

Jeg kan særligt anbefale en gåtur til Place de la Bourse og derfra videre til Place Sainte-Cathrine og kirken af samme navn. På torvet er der et lille lokalt marked med og ved Mer du Nord får du den bedste fiskesuppe og andre fiskedelikatesser og skønne bobler.

Februar

Februar måned er vinterferie og børnenes skoler er lukket i uge 7. Vi tog bilen og kørte til Berlin. Formålet med turen var at lære børnene lidt om 2. verdenskrig, så vi besøgte Mauer-Museum, Check Point Charlie, Holocaust monumentet og East Side Gallery, men når du rejser med teenagere skal der også shoppes igennem, så vi fandt et godt kompromis med en god kombination af historie, kultur og shopping i Berlin. Vi blev alle sammen nysgerrig på dyrenes verden i Naturkunde Museum og Zoologisk have. Det bliver man altså aldrig for gammel til at besøge.

Vi boede på Ibis Styles Hotel (reklamelink) ved Alexanderplatz i et familieværelse med senge til fire personer inklusiv morgenmad. Super central beliggenhed – perfekt med busser og sporvogne lige uden for døren og parkering var forholdsvis billigt på modsatte side af Otto-Braun Strasse ved nogle forladte bygninger.

Marts

Marts måned stod på research og planlægning af vores rejse til Iran.

April

Den 8. april rejste vi på påskeferie til Iran – en rundrejse der mere end nogen anden rejse krævede en del planlægning, idet man som udlænding ikke kan bruge kreditkort i landet overhovedet dvs. vi skulle kende vores budget og rejseudgifter på forhånd og have med i kontanter hjemmefra til alle vores udgifter. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har vekslet så mange penge og gået rundt med på mig. Jeg var ude og låne en bæltetaske af min kollega Eva 🙂

Når jeg ser tilbage på rejseåret 2017, så bliver det den rejse der går over i historien. Vi havde de dejligste oplevelser på vores rundrejse fra syd til nord og vi mødte de sødeste hjælpesomme ærlige mennesker og så massevise af persiske rigdomme. Iran sagde vi ikke farvel til, men på gensyn.

Iran

Maj

Var jeg på job med rejsebloggen i Nordspanien, nærmere bestemt Catalonien. Et område, som virkelig har fået mediedækning siden deres ulovlige uafhængighedsvalg den 1. oktober 2017. Jeg mærkede bestemt også den afstandstagen fra nogle af de lokale, som jeg talte med. Ret skræmmende. Men livet på landet er idyllisk med vinmarker, olivenlunde, vulkaner, vandrestier i alle niveauer, middelalderbyer og borge ombygget til små boutiquehoteller. Området er meget undervurderet af mange danskere. Vi tenderer til at flyve til Barcelona og stresse rundt med millioner af andre turister. Måske du også skulle prøve livet på landet i Catalonien?

Juni

Pinseferien var et reunion med min fantastiske fynske veninde Camilla, som har boet i Barcelona siden 2000. Kristine (min store teenagepige) og jeg fløj ned til Camilla og brugte 3 dage på bare at hygge os sammen. Gå på den lokale cafe rundt om hjørnet, en løbetur på stranden, flyspotting og store drinks i de lune sommeraftener – langt væk fra stressen på Ramblaen 🙂

Måske den by i Europa jeg har besøgt flest gange. Jeg elsker at komme tilbage, fordi det handler om at hygge os mest muligt.

Juli

Endelig kom sommerferien og vores længe ventede store oversøiske rejse til Japan kunne begynde. Siden vores første rejse til Japan i 2013 har vores drøm været at rejse tilbage. Teenagedatteren skulle have sin veninde Astrid med, så 5 høje blegfisede danskere ankom 1. juli i Osaka. Vi brugte de første dage i byen på at udforske de utallige shoppingarkader, så vi kunne få ro på teenagetøserne inden vi begyndte at indtage Osaka Castle og alle templerne i Kyoto. Den 6. juli holdt vi Mathias (min mindste dreng) fødselsdag og han blev fejret både af os og hotellet. Vi havde forberedt gaver og morgensang på sengen. Mathias havde fuld råderet over dagens begivenhed og han valgte at vi skulle på raftingudflugt. Fra Kyoto fløj vi til ø Okinawa og derfra sejlede vi videre til den lille ø Zamami, hvor vores store drøm at svømme med skildpadder blev indfriet og snorkle direkte fra stranden.

japan sommerferie 2017

Jeg er fortsat meget begejstret for Japan og dens mystik og det bliver heller ikke et farvel, men et på gensyn til næste gang.

August – september

Et par måned med ro på herhjemme med ture rundt i Danmark og besøge venner og familie i Nordjylland og Fyn.

Oktober

Nye oplevelser i et nyt land – skolernes efterårsferie gik til Makedonien. Vi fløj med Wizz Air med direkte fly fra Kastrup til Skopje. Det var billigt og sådan var servicen også. Makedonien er et fattigt Balkan bondeland med bjerge, landsbyer, frugtplantager, ortodokse kirker og moskeer. Skopje, hovedstaden, kæmper med massive investeringer i opbygning af midtbyen til et moderne centrum med en kæmpe lysende statue af Alexander den Store på midten af torvet. Floden Vardar skiller byen i to dele og krydser du floden via den gamle stenbro kommer du til den gamle bydel med bazar, hamam og brostensbelagte små gader.

Jeg holdt nok mest af naturen, bjergene og sidde ved bredden af søen Ohrid med en god bog. Det blev aldrig rigtig en destination teenagerne blev glade for selvom de nærmest måtte få, hvad de pejede på, fordi det er et vildt billigt rejseland. En kop te kr. 4,- . En cafe latte eller en øl kostede omkring kr. 10 – 15 på den dyreste cafe i Skopje.

November

Jeg var så heldig, at få et nyt job med rejsebloggen og rejste i den forbindelse til delstaten Thuringen i Tyskland for, at udforske byerne Weimar og Erfurt. I Erfurt havde jeg den særlige oplevelse, at bo på et 800 år gammelt Augustinerkloster, hvor selveste Martin Luther boede for 500 år siden før Reformationen. Det særlige ved delstaten er for det første, at handelsvejen Via Regia gik gennem byerne og har medført velstand. Desuden blev området forskånet for massive ødelæggelser under begge Verdenskrige og derfor findes der mange bevaringsværdige smukke huse, slotte, klostre og kirker pånær Barfüßerkirchen, som blev total bombet i 1944.

I november tog jeg også en weekendtur til Hamburg med det formål at besøge Airbus fabrikken. Hold da op en oplevelse for en rejsenørd, at se hvor flyene bliver til. Det var fuldstændig uvirkeligt, at se en A280 stå under vingerne på en A380.

December

Har stået i julefredens tegn og julehygge med familien.

Nye rejser er blevet planlagt eller i planlægningsfasen og min første store rejse i 2018 bliver en uge i januar til Finland med bloggen, som jeg glæder mig rigtig meget til.

En stor tak til DIG 🙂

Til slut vil jeg gerne sende en hilsen til dig og alle de skønne mennesker, som har kigget forbi rejsebloggen i året der er gået. For hver måned der går kommer flere og flere forbi bloggen og læser med og deler af deres egne erfaringer.

At dele er motivet der driver mig til at skrive om min store passion at rejse.

Jeg ønsker dig et godt nytår og håber du vil fortsætte med at kigge forbi og læse med og dele ud af egne erfaringe.

GODT NYT (REJSE)ÅR

De bedste hilsner

Bettina