The Narrows Hike
I naturen, Rejseblog, USA

The Narrows hike i Zion National Park

The Narrows er en vildt god vandretur.

Jeg vil anbefale, at du kommer kørende fra øst ad Zion Park Blvd og benytte indgangen til Zion National Park. Den østlige indgang befinder sig ca. 16 km fra Zion Canyon Scenic Drive, som fører dig videre helt ind i kløften.

Det er den smukkeste rute du bliver ført ad en meget bjergrig naturskøn og bugtet vej langs Pine Creek indtil du kommer til skillevejen i National Parken, hvor den ene vej fortsætter ind i kløften Zion National Park ad Zion Canyon Scenic Drive og den anden vej til den lille by Springdale. For at komme ind i byen Springdale kører du ud af Zion National Park igen.

Zion Park Blvd

En af de mange tunneler på Zion Park Blvd.

Rejser du i perioden 15. marts til 25. oktober 2015 kan du kun køre på Zion Park Blvd i Zion National Park. Du kan ikke selv køre inde i kløften ad Zion Canyon Scenic Drive pga. den store mængde trafik, derfor er der indsat gratis shuttlebusser.

Vandreturen The Narrows

Vandreturen kaldet The Narrows er blandt de bedste dagsture i verden og den er godt gemt væk dybt inde i den natursmukke Zion National Park og chancen for at vandre i Zion National Park med børn i Virgin River får du kun den ene gang.

Inden du beslutter dig for, at din Road Trip går til Zion National Park med børn vil jeg anbefale dig, at kontakte Zion Adventure Company, fordi her udlejes autoriseret udstyr til vandreturen og korrekt vejledning i hvordan du skal forholde dig afstemt efter sæson og erfaring.

Udstyret vi lejede passede til vejret i februar måned, hvor vandet i Virgin River var omkring 5 grader.

Zion Adventure Company

Undervisning om påklædning og forholdene i The Narrows

Vejret skal du også checke efter for mulige flodoversvømmelser. Der er måneder af året, hvor det kan være livsfarligt at vandre i floden.

Pak en god rygsæk til vandflasker, madpakke og snacks til brændstof fra Sol supermarket, papirlommetørklæder og plastikposer til affald, så du kan tage det med ud igen. Parken er utrolig ren og pæn vedligeholdt overalt.

Vandrestien langs Virgin River

Vandrestien langs Virgin River

Vandreturen The Narrows starter med en vandretur på 20 minutter ad en pæn bred asfalteret sti – den tur kan alle tage også familier med klapvogn og kørestolsbrugere.

Fuld fart frem i Virgin River

Der er fuld fart på imod strømmen

Nu starter eventyret på din vandretur i Virgin River langs lodrette og stejle vægge i farvenuancerne orange, røde og grønne farver. Vandstanden skifter fra sæson til sæson, men du skal være forberedt på at gå i vand til knæ- og taljehøjden. Det er her udstyret fra Zion Adventure Company gør at det bliver en sjov oplevelse for livet.

I vand til knæ og talje

I vand til knæ og talje

Turen tager omkring 4 timer fra du starter ved parkeringspladsen og retur igen. Deroveni skal der beregnes tid til at komme i alt udstyret og køreturen hen til parkeringspladsen. Alt i alt tog det os 6 timer med flere pauser – nogle mere forudsete end andre f.eks blev Mathias træt og tog sig en powernap på en af klippevæggene.

Power nap i The Narrows

Power nap i The Narrows

Overnatning i Springdale og Zion National Park

Der er mange overnatningssteder i Springdale og inde i Zion National Park, hvor du kan vælge både det finere hotel med pool, motel, B&B eller campingplads, hvis du kommer kørende i mobilehome eller medbringer telt. Hvis du gerne vil bo i gåafstand på Angels Landing, The Narrows og Emeralds pool og alle de andre vandrestier skal du bo på Zion Lodge, som er det eneste Lodge helt inde i parken.

Et af hotellerne i Springdale hedder La Quinta Inn & Suites – det blev vores valg, fordi vi kunne booke et familieværelse med plads til 2 voksne og 3 børn og så kunne vi også starte dagen med god morgenmad, som er inkluderet. En anden glæde var fjernsyn og gratis Wifi, vaskeri og et lille fitness lokale og så lå det i gåafstand til et par cafeer, restauranter og Sol supermarket.

Reserver bord

Springdale er en lille by og kommer du om sommeren midt i højsæson skal du overveje at reservere bord, især Oscar’s Cafe er populær og Cafe Soleil, fordi den også laver vegan og vegetariske retter.

Hvad koster Zion National Park

Entré koster 25 dollars og gælder for 7 dages ophold i Zion National Park og Kolop Canyon. Et National Park årskort koster 80 dollars, hvilket giver dig ubegrænset adgang til alle andre parker. Er du på Road trip i USA kan det være en fordel. Læs mere om reglerne under National Park Annual Pass

Links til aktiviteter i Zion National Park med børn

Junior Rangers for en dag 

God tur til Zion 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)