Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn
Thailand er et dejligt land at rejse rundt i især med børn. Thai’er er et utroligt venligt folkefærd og de elsker børn.
Jeg vil med denne artikel “Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn” give dig en ide om, hvad en tur til Thailand kan koste. Vi foretog rejsen for en del år siden, men jeg har opdateret priserne, men du skal nok lægge lidt til hist og her. Uanset hvad, så har du her et budget på en rundrejse du kan tage udgangspunkt i og arbejde videre med, så du får lige præcis den rejse der passer til din familie.
Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn er baseret på indkvartering på lokale 2* til 3* hoteller med morgenmad og swimmingpool
Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn
Første del af planlægningen hjemmefra
Lidt oldfashined så synes jeg du skal låne nogle bøger på biblioteket, men jeg kan virkelig også rigtig godt lide at sidde og bladre i en bog eller et magasin. Køb også din egen guidebog eller notes hæfte, så du kan lave noter undervejs på rejsen. Meld dig ind i facebook gruppen Spørg en rejseblogger og find en masse gratis information.
Vi rejste afsted på en returbillet fra København – Bangkok og startede med 3 nætter i Bangkok, så vi lige kunne lade og tilpasse os. Dernæst en enkeltbillet til Trang lufthavn. Senere 10 dage før afrejse besluttede vi os for at forhåndsreservere et deluxe værelse på Koh Ngai Resort på øen Koh Ngai.
Hvad koster en rundrejse med børn – budget forslag
Det er billigst at købe flybilletter i meget god tid. Det er min erfaring. Når du rejser til Asien er det bedst, at planlægge udrejsen om aftenen fra Danmark, fordi så ankommer du lokal tid omkring frokosttid. Det giver dig ro til at komme frem til dit hotel, især når man rejser med børn. Udforsk lokalområdet ved hotellet om eftermiddagen, fald stille og roligt til, bad i poolen og så tidlig i seng.
Vi købte 4 flybilletter i april måned med afrejse først i juli. Valget blev fly med 1 stop for at spare penge med afrejse fra Kastrup. Fra Aarhus til Kastrup lufthavn tog vi DSB t/r.
Priser på fly, tog, minibus, færge og udflugter
4 flybilletter Kastrup – Bangkok kr. 25.000
4 DSB orangebilletter inkl. pladsbillet Aarhus – Kastrup t/r kr. 1.000
4 indenrigsflybilletter Bangkok – Trang inkl. 15 kg bagage kr. 2.000
Speedbåd til øen Koh Ngai kr. 225
Halvdagsudflugt til Emerald cave på Koh Mook kr. 300
Leje af kayak kr. 31
Privat Longtail båd Koh Ngai – Koh Lanta Yai kr. 500
Privat transport Koh Lanta Yai – Saladan kr. 100
Minibus Saladan på Koh Lanta – Krabi inkl. færgebillet kr. 300
1 dagsudflugt i Krabi med privat tuk tuk kr. 400
1 dagsudflugt med longtail båd Krabi – Railay Beach kr. 120
Bustransport inkl. færgebillet fra Krabi – via Donsak – Koh Samui kr. 500
1 dags billeje på Koh Samui kr. 500
Færgebillet fra Koh Samui – Koh Tao t/r fra kr. 400 – link til færgebillet med Ferry Samui
Halvdagsudflugt med privatbåd Koh Tao til øen Nangyuan kr. 200 + resort gebyr ca. 15 kr per person
4 indenrigsflybilletter Koh Samui – Bangkok inkl. 15 kg bagage per person kr. 3.600
Diverse entreer til paladser i Bangkok og drikkepenge anslået kr. 1.000
Sea Life akvarium (familiebillet) SEA LIFE Bangkok kr. 800
Hepatitis A vaccination livslang (dvs. 2 vaccinationer) kr. 4.000
Samlet pris for entreer, oplevelser og transport kr. 41.036
Priser på indkvartering
Vi havde booket vores hotel i Bangkok hjemmefra, så vi havde et godt udgangspunkt og 10 dage før afrejse fra Danmark bestilte vi også hotel på den lille ø Koh Ngai. Alle steder boede vi på lokale mellemklasse hoteller med morgenmad og pool – et bevidst tilvalg, fordi børnene elsker at bade. Har du ikke det behov for pool kan overnatning gøres meget billigere.
Prince Palace Hotel – 3 nætter i familieværelse inkl. morgenmad kr. 2.000
Koh Ngai Resort – 4 nætter i bungalow ved stranden inkl. morgenmad kr. 2.800 + al mad og drikke i 4 dage kr. 1.000 (der var ingen alternativer på den bette ø :-))
Lanta Pura Beach Resort – 1 nat – kr. 500
Krabi Cozy Place – 2 nætter inkl. morgenmad kr. 1.000
Samui Palm Beach Resort – 3 nætter kr. 2.400
Koh Tao Montra Resort – 1 nat kr. 650
Gran China Hotel – 3 nætter kr. 2.300
Samlet pris for indkvartering på hotel kr. 12.650
Samlet rejsebudget for fly, billeje, transport, udflugter og overnatning for en familie på 2 voksne og 2 børn i 3 uger kr. 53.686 ekskl. mad, drikke og souvenirs
Jeg håber artiklen har givet dig en ide om, hvad du skal spare sammen for at udleve din drøm om en 3-ugers rundrejse i Thailand i skolerne sommerferie.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller sende mig en personlig mail, hvis du ønsker rådgivning.
De bedste hilsner
Bettina
Senest opdateret priser januar 2026.