UNESCO World heritage 2019

UNESCO World Heritage 2019 fortalt i billeder.

For nogle år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt omkring i verden – NYT mål 300 per 1. september 2023. Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten. Hvert år kommer der nye steder til og andre kan risikere er blevet slettet. Se hvor langt jeg er kommet med mit mål: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

Nogle seværdigheder er meget berømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare en ånd, en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.

Her i artiklen har jeg lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse af stedet sammen med et af mine billeder.

Mit motiv

Jeg vælger, at besøge steder optaget på kulturarvlisten, for at lære om verdens historie og kultur. At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt, som jeg prioriterer, hver gang jeg rejser. For at udbrede kendskabet til stederne deler jeg dem med mine børn og familie og til dig der læser med på bloggen.

UNESCO World Heritage 2019

I 2019 besøgte jeg 7 UNESCO kulturarvsteder rundt om i verden. Her kan du se min komplette liste og nogle af mine billeder, så du bedre kan få en forståelse af stedet.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. Trulli husene i Alberobello, Italien
  2. Sassi di Matera, Italien
  3. Det historiste centrum Macao, Kina
  4. Auschwitz Birkenau, Polen
  5. Det historiske centrum i Krakow, Polen
  6. Bern, Schweitz
  7. Jungfraujoch, Schweitz

Trulli husene i Alberobello, Italien

I den italienske region Apulien er der et lille område ved byen Alberobello, hvor husene er bygget i en helt speciel stilart med kejleformede tage. Væggene er af sten og hvidkalkede. Et skønt område og meget besøgt af både italienske og udenlandske turister. I højsommeren er der lysshows om aftenen, hvilket jeg klart kan anbefale at opleve.

Trullo hus i Alberobello i Italien

Sassi di Matera, Italien

Sassi betyder huleboer og kan spores helt tilbage til stenalderen. Altså noget af det ældste historie i verden. I den centrale gamle del af Matera kan du opleve huler, som mennesker har boet inde i helt frem til 50’erne. Sassi di Matera er et af mine største oplevelser i Italien. Tip bliv et par nætter, så du kan opleve byen alene efter 1-dags turisterne er kørt videre.

Sassi di Materia Unesco

Det historiske centrum Macao, Kina

Det er et sjovt lille sted i Kina, for det gamle centrum i Macao var under portugisisk administration fra midten af 1600-tallet til 1999. Gadenavnene står både på kinesisk og portugisisk (se det øverste billede) og husene er bygget i portugisk stil kalkede i mange farver, velbevaret eller under restaurering. Når du er her, så tag også et kik på casinoerne. Det er en lille perle med strategisk betydning.

Unesco World Heritage 2019 den gamle by i Macao

Auschwitz Birkenau, Polen

Auschwitz Birkenau koncentrationslejr og senere udryddelseslejr står i dag, som et frygteligt kendetegn for de nazistiske jødeudryddelser og forbrydelser under Det Tredje Rige. Børn under 14 år frarådes. Det var et meget følelsesladet besøg. Jeg vælger her at vise sporerne, hvor togene kom og kørte jøderne ind i Birkenau.

Overvej dit besøg.

Auschwitz Birkenau Unesco

Det historiske centrum i Krakow, Polen

Krakows gamle centrum består af det store flotte kongepalads Wawel, middelaldertorvet Rynek Glówny, kirkerne og det jødiske område Kazimierz med flere hundrede år gamle synagoger. Rejser du til Krakow, så besøg også Oscar Schindlers fabrik, tag en cykeltur langs Wisla og gå på opdagelse i street food boderne i jødiske område.

Det historiske centrum i Krakow

Bern, Schweitz

Bern er Schweitz forbundshovedstad, men det er den gamle by på halvøen Engehalbinsel, hvor floden Aare løber rundt om, som er optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Bydelen er utrolig smuk og charmerende. Jeg kommer gerne igen.

Bern i Schweitz

Jungfraujoch, Schweitz

Bjergpasset Jungfraujoch ligger i Alperne mellem Mönch og Jungfrau. På toppen 3471 m over havets overflade er der bygget et observatorium, hotel og udsigstplatform. Vi kom op til observatoriet med Jungfraujochtoget fra byen Grindelwald, men er du hardcore til at vandre kan du gå turen hele vejen på de afmærkede vandrestier.

Jungfraujoch i Schweitz Unesco

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina

UNESCO World Heritage 2018

Mine UNESCO World Heritage 2018 besøg fortalt i billeder.

For nogle år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt omkring i verden.

Her i artiklen har lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse af stedet sammen med et af mine billeder.

At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt, som jeg prioriterer, når jeg rejser.

Mit motiv

Jeg vælger, at besøge steder optaget på kulturarvlisten, for at lære om verdens historie og kultur. Viden som jeg deler videre til mine børn og familie og til dig der læser med på bloggen.

Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten. Hvert år kommer der nye steder til og andre kan risikere er blevet slettet.

Nogle seværdigheder er meget berømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare en ånd, en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning eller en metode osv.

UNESCO World Heritage 2018

Jeg besøgte 11 kulturarvsteder fordelt i 8 forskellige lande rundt om i verden. Det er altid interessant at lære, hvad lande har af kulturarv.

Her kan du se min komplette UNESCO World Heritage 2018 liste. Men jeg vil hellere vise dig stederne i billeder, så du kan se hvorfor jeg har besøgt stederne.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. Alcazar i Sevilla, Spanien
  2. Catedral i Sevilla, Spanien
  3. Chitzen-Itza, Mexico
  4. Si’an Kaan, Mexico
  5. Uxmal, Mexico
  6. Petäjävesi gamle kirke, Finland
  7. Historiske centrum i Prag, Tjekkiet
  8. Langhe vinområde, Italien
  9. Rock art i Alta, Norge
  10. Varberg Radio Station, Sverige
  11. Historiske centrum i Warsawa, Polen

Alcazar i Sevilla, Spanien

Måske Sevillas smukkeste seværdighed. Det mauriske kongepalads Alcazar er en fryd for øjet med ornamentede kupler, smukke mauriske buer, mosaikker i alskens mønstre og farver og dertil kommer den flotte anlagte have med vandkunst, frugttræer, høje palmer og hemmelige kroge. Byggeriet af paladset startede i 1181.

Alcazar i Sevilla

Katedralen i Sevilla, Spanien

Katedralen er optaget i UNESCO, fordi den var oprindelig en muslimsk moské fra år 711 og er sidenhen ombygget i 1401 til verdens største gotiske kirke. Kirken er desuden 3. største kirke i verden kun overgået af Peterskirken i Rom og Saint Pauls Cathedral i London. Jeg vil anbefale et besøg i tårnet, så du kan se buerne fra moskeens tid og den fantastisk udsigt over byen Sevilla.

Catedral i Sevilla

Chitzen-Itza, Mexico

Et af verdens 7 vidundere hører Maya ruinbyen Chitzen Itza i Mexico under. Midt i ruinbyen ligger El Castillo – den pyramideformede bygning, som du ser på billedet. Byen menes at være strategisk anlagt her pga. underjordiske floder og dybe afgrundshuller, som også kaldes en cenote. Cenoten Segrado i byen blev brugt til ofringer af både gaver og mennesker.

Chitzen-Itza i Mexico

Si’an Kaan, Mexico

Si’an Kaan er et virkelig skønt naturområde og biosfærereservatat en times kørsel syd fra Tulum på Yucatan halvøen. Her er et rigt dyreliv med søkøer, skildpadder, delfiner, farvestrålende fisk i koralrevet og fugleliv. Der skulle også være krokodiller, sagde vores guide, som tog os med på opdagelse i lagunen.

Sejltur i Si'an Kaan i Mexico

Uxmal, Mexico

Uxmal er en stor præcolumbiansk maya ruinby fra omkring 600-900 e. Kr. Ruinbyen Uxmal er meget velbevaret, samtidigt med den også er blevet restaureret flere steder. Arkæologer fandt byen i 1800-tallet og vores egen Dronnong Margrethe har været her i hendes unge dage. Absolut det flotteste pyramide besøg på Yucatan-halvøen.

Uxmal i Mexico

Petäjävesi gamle kirke, Finland

Petäjävesi er en gammel trækirke bygget i 1763, imens området var en del af Sverige. Kirken er optaget i UNESCO pga. træbyggestilen, hvævlinger i loftet og malerierne. Materialet er fyrretræ. Kirken blev forladt i 1920 til fordel for en ny moderne kirke, men sidenhen fandt lokalsamfundet ud af dens unikke konstruktion, at den er igen i drift om sommeren. 

Petäjävesi gamle kirke i Finland

Historiske centrum i Prag, Tjekkiet

Den historiske del af Prag blev opført fra det 1100 århundrede. Den gotiske Karlsbro, borgen og og katedralen i St Vitus kender vi særligt til, men der er masser af andre bygninger fra den tid der hører til den historiske del. Alt sammen i gåafstand og det er rigtig hyggeligt, at slentre rundt i centrum.

Historiske centrum i Prag Tjekkiet

Langhe vinområde, Italien

De smukke dyrkede vinmarker der snor sig op og nede af de bløde bakker i Piedmonte er blevet optaget i UNESCO i 2014. I århundreder har vinbønderne dyrket vin på markerne og traditioner gået i arv fra generation til generation. Foruden vinmarkerne danner  gamle vingårde, kirker, borge og slotte og underjordiske katedraler også rammen for helheden. Det øverste naturbillede i artiklen er også fra Langhe. 

UNESCO World Heritage 2018 Langhe vinområde Italien

Helleristningerne i Alta, Norge

Byen Alta ligger meget højt oppe i Norge faktisk kun 3 timers kørsel fra Nordkap. Inde i Altafjorden blev der for mere end 6000 år siden lavet de første billeder i sten. Det er Norges eneste forhistoriske verdensarvområde.

Rock art i Alta Norge

Radiostationen Grimeton i Varberg, Sverige

Hvad vi måske anser, som første trådløse kommunikation bygget i verden skete her på Grimeton radiostation. I 1924 byggede man radiostationen med langbølgelinier fremfor kabler, hvilket betød at Sverige havde trådløst kontakt med resten af verden. Radiostationen ligger i Halland. Det er lidt nørdet, men vildt interessant læring i forhold til den tidligere kontakt henover Atlanten.

Varberg Radio Station i Sverige

Historiske centrum i Warsawa, Polen

Den gamle del af Warsawa blev sønderbombet. 85% af Warsawa’s centrum blev ødelagt under 2. verdenskrig. En kæmpe indsats fra byens indbyggere førte til en genopretning af de smukke bygninger og galvmalerier, som igen kan ses i det gamle bycentrum. Billedet er fra en novemberdag, hvor det både var gråt og fyldt med stilladser, men byen er et besøg hver på en forlænget weekendtur.

Historiske centrum i Warsawa

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina

Bo på Hotel Sassi og nyd den imponerede udsigt over Sassi di Matera

Bo på Hotel Sassi og nyd den imponerede udsigt over Sassi di Matera

Sassi di Matera ligger som en labyrintisk huleby i den dybe Gravina-kløft i Basilicata i Syditalien. Dybt i kalkstensklippen gemmer der sig en hel by hugget ind i bjerget. Forestil dig et sted, hvor familier og deres dyr boede sammen i primitive, menneskeskabte huler et levende indblik i en helt unik del af Italiens historie. 

Disse huler er nu blevet verdensberømte og optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og en nænsom restaurering har gjort det muligt, at bo i en af grotterne. 

Jeg har skrevet om byen og seværdighederne i en anden artikel. Læs mere her: https://www.danishadventurer.dk/betagende-sassi-di-matera-grottebyen-ved-matera-i-italien/

Det er ikke billigt, at overnatte i hjertet af Sassi di Matera, men det er en uforglemmelig oplevelse. Forestil dig at vågne op om morgenen og åbne skodderne til denne udsigt på mit billede nedenfor! 

Indgang til Hotel Sassi

Anmeldelse af Hotel Sassi

Hotel Sassi ligger dybt inde i byen Sassi di Matera. Beliggenheden er unik og udsigten over byens tage og kirken er betagende fra flere af værelserne, men der er trapper, som i rigtig mange trapper overalt. Du skal ikke rejse med en tung kuffert og være dårligt gående. Er du kørestolsbruger eller familie med barnevogn er det umuligt, men du kan godt besøge byen Matera, som er bygget rundt om.

Bedømmelse af vores værelse

For at få adgang til vores suite skulle vi gå ud på gadeniveau lidt op hen  ad gaden under buen lige i svinget. Igennem den privat grønne dør delte vi indgang med værelse #601.  

Entre til hotel room 602

Suiten bestod af en stue med sovesofa, som var lavet til opredning til mine to teenage børn, stort vindue, skrivebord og aircondition. Videre igennem stuen var der en dobbeltdør til et stort soveværelse med aircondition, minibar, fjernsyn og stort vindue. Fra stuen længst til højre var der en trappe ned til en lille gang med to døre: den første førte ind til et lille badeværelse med bruser, gratis toiletartikler og føntørrer og den anden dør ud til vores private tagterrasse på 30 – 40 m2 med et bord og fire stole.

Trappen indenfor Hotel Sassi

Udsigt fra tagterrassen 

Skal man bo i Sassi di Matera skal man have udsigt fra terrassen, mener jeg. Det koster lidt mere, men hver en krone er godt givet ud. At opholde sig på denne terrasse fra suite #602 var næsten magisk. At se solen stå op og gå ned henover hustagene. At være der i nuet og tænke tilbage på datidens liv. Vi tilbragte rigtig mange timer her med masser af feriehygge.

Partners spil Hotel Sassi

Matera beer

Morgenmaden

Hugget dybt ind i klippen var der borde og stole til, at holde den helt store fest. Vi valgte at sidde tæt på lyset fra døråbningen og herfra lignede det en almindelig mindre morgenmadsrestaurant. Man kunne også vælge at sidde udenfor i varmen i skygge fra solsejlet. Morgenmaden bestod af lokale specialiteter frisk fra bageren, kager, toast, frisk skåret frugter og friskpresset juice og fra den lille cafe kunne du bestille lige præcis den type kaffe eller varme drik du kunne tænke dig. 

Grotte restaurant Hotel Sassi

Morgenmad Hotel Sassi

Rejsetidspunkt og prisleje

Vi rejste i juli måned i forbindelse med sommerferien og overnattede på Hotel Sassi i 2 nætter i suiten #602 med terrasse.

Indkvartering i suiten for 2 voksne og to teenagere inklusiv morgenmad koster kr. 2.958 kr for to nætter.

Det her billede er taget med en mobiltelefon beklager kontrasterne er lidt sjove, men motivet taler sit eget sprog. Jeg står på kanten af vores terrasse og min mand står inde i soveværelset og tager billedet ud af vinduet.

Udsigt fra room 602

Samlet bedømmelse af Hotel Sassi

Det var den ualmindelige smukke udsigt fra terrassen der faldt på valget af Hotel Sassi. Vi tilbragte mange timer her med en bog i hånden, hygge og spil og en kold drink. Suiten var pæn og ren, ikke noget luksuriøst. Det var lige i den ånd jeg forventede. Det du skal være ekstra opmærksom på uanset værelse og hotel i byen Sassi di Matera er, at læse meget omhyggeligt beskrivelsen af værelset og hvad der medfølger, for kun ganske få har en terrasse eller balkon. Rigtig mange værelser er små og indeklemte – det er jo en grotteby! 

De bedste hilsner

Bettina

UNESCO World Heritage besøg i 2017

UNESCO World Heritage 2017 fortalt i billeder.

For et par år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt i verden.

I 2016 besøgte jeg 11 seværdigheder fra UNESCO’s lange liste og tilbage i 2015 blev det til 8 meget flotte steder. Jeg har lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse sammen med mine billeder.

At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt, som jeg prioriterer, når jeg rejser.

Mit motiv

Jeg vælger, at besøge steder optaget på kulturarvlisten, for at lære om verdens historie og kultur. Viden som jeg deler videre til mine børn og familie og til dig der læser med på bloggen.

Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten. Hvert år kommer der nye steder til og andre kan risikere er blevet slettet.

Nogle seværdigheder er meget berømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare en ånd, en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.

UNESCO World Heritage 2017

Jeg besøgte 14 kulturarvsteder rundt om i verden, hvoraf de 8 steder i Iran helt sikkert overgik hele familiens forventninger. Det var simpelthen så smukke og overdådelige steder, som jeg gerne vil gense i nær fremtid. Her kan du se min komplette liste, men jeg vil hellere vise dig stederne i billeder, så du bedre kan bedømme dem.

God fornøjelse og tak fordi du kigger med.

  1. La Grand-Place, Belgien
  2. Museumsøen i Berlin, Tyskland
  3. Bauhaus i Weimar, Tyskland
  4. Klassiske Weimar, Tyskland
  5. Meidan Emam i Isfahan, Iran
  6. Persepolis, Iran
  7. Tchogha Zanbil, Iran
  8. Shushtar Historical Hydraulic System, Iran
  9. Eram persisk have i Shiraz, Iran
  10. Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran
  11. Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran
  12. Golestan Palace, Iran
  13. Kongeriet Ryukyu, Japan
  14. Ohrid regionen, Makedonien

La Grand-Place, Belgien

Dag som aften er La Grand-Place midt i hovedstanden Bruxelles i Belgien en flot brostensbelagt plads. Pladsen blev indskrevet i 1998 og nok Belgiens største turistattraktion. Den er heldigvis så stor, at der er plads til all.

La Grand-Place

Museumsøen i Berlin, Tyskland

Museumsøen, som ligger i midten af Berlins historiske centrum, er byens ældste og største museumskompleks. Det kræver næsten en hel ferie i sig selv at nå et besøg i dem alle sammen. Museumsøen blev optaget på Unescos Verdenskulturarvliste i 1999.

Museumsinsel i Berlin

Bauhaus i Weimar, Tyskland

Bauhaus er mere en revolution indenfor arkitektur, bygningsformer og materialevalg, som begyndte i 1919 i byen Weimar. Det var arkitekten Walter Gropius, som ønskede at kreere et nyt design sprog kaldet “form follows function”. Jeg forsøger med mit gamle kamera, at få et billede af den originale flotte trappeopgang i det gamle Bauhaus University of art and design. Optaget i UNESCO i 1996.

Bauhaus i Weimar

Det klassiske Weimar, Tyskland

Begrebet „Klassiske Weimar“ er i dag et vidnesbyrd om den oplyste, adelige tid der fulgte med, da de tre bedst kendte af Europas store tænkere boede her, nemlig Goethe, Schiller og Herder. Huset her tilhørte Schiller. I århundreder var byen centrum for det tyske åndsliv. Optaget i 1998.

Klassiske Weimar

Meidan Emam i Isfahan, Iran

Naqsh-e Jahan Square eller Shah Square – pladsen du ser på billedet har mange navne. Pladsen er 560 m lang og 160 meter bred – det er den næstestørste plads i hele verden kun Kina’s Tian An Men overgår den. Pladsen blev bygget af Safavid shah Abbas I i begyndelsen af 1700-tallet og optaget i UNESCO i 1979.

Meidan Emam i Isfahan

Persepolis, Iran

Persepolis blev grundlagt af Darius I i 518 f. Kr. Persepolis blev opført som en ceremonial hovedstad under Achæmenide-dynastiet. Totalt overvældende sted og min oplevelse af stedet er på højde med pyramiderne i Egypten og Baalbek i Libanon. Pladsen blev optaget i 1979.

Persepolis

Tchogha Zanbil, Iran

Tchogha Zanbil / Chogha Zanbil er ruinerne fra det religiøse centrum under kongeriget Elam dateret tilbage til det 13. århundrede f.Kr. Byen, fra det antikke Mellemøsten, blev bygget af kong Untash-Napirisha. Byggestien hedder ziggurat, som et trappeformet tempeltårn. Området bestod af flere templer og flere skulle bygges, men kongen døde og det gjorde byggeprojektet så også. Opført i UNESCO i 1979.

Tchogha Zanbil

Shushtar Historical Hydraulic System, Iran

Dette smukke system af tunneler indbygget i naturlig sten under byen Shushtar er slet og ret et vidunder bygget under Darius den Store i det 5. århundrede f. Kr og det Gargar-kanalen er stadig er i brug og giver vand til byen. Indskrevet på UNESCO’s liste i 2009.

Shushtar Historical Hydraulic System

Eram persisk have i Shiraz, Iran

Iran har 9 persiske haver indskrevet på UNESCO’s verdensarvliste og vi besøgte to af haverne, hvoraf den her ligger i Shiraz. Det er en nydelig have, som i dag også er botanisk have og bygget sammen med universitet. Haven tiltrækker både ungdommen, som lidt i smug kærester med hinanden, ægtepar med deres børn og familier på hyggetur. Optaget i UNESCO i 2011.

Chehel Sutun Palace og persisk have i Isfahan, Iran

Dette er også en af de 9 persiske haver og den ligger i Isfahan. En meget flot anlagt have med et stort bassin i midten og palads (jeg står ved søjlerne, så du kan ikke se paladset), som blev brugt til receptioner og underholdning. Paladset går under navnet “de 40 søjler”, selvom der kun er 20, men genspejlet fra bassinet gjorde man så 40 søjler. Optaget i år 2011.

Chehel Sutun Palace

Masjed-e Jāmé i Isfahan, Iran

Fredagsmoske i Isfahan. Det er virkelig en smuk moske og et historisk sted opbygget henover tolv århundreder. Den ældste del af moskeen er fra 841 e. Kr. og har dannet grundlag for, hvordan moskeer bygges i Iran. Hele området er 20,000 m2 stort – her er de smukkeste kolonner og facaden på billedet er udsmykket med blå mosaik. Optaget i UNESCO i 2012.

Masjed-e Jame i Isfahan

Golestan Palace, Iran

Golestan Palace er det ældste af de historisk bygninger i Teheran. Det er en række af bygninger der har tilhørt kongen. Den ældste del Arg er fra 1524 frem til det sluttede i 1979. Her oplever du den Iranske historie over 400 år. Indskrevet i 2013.

Kongeriet Ryukyu, Japan

Mellem 1300 og 1879-tallet herskede der et uafhængigt kongerige kaldet Ryukyu. De var dygtige handelsmænd og havde aftaler med Kina, Japan og Indonesien. Riget strækker sig over et arkipelagos på 1.100 kilomenter, heraf øen Okinawa, hvor dette smukke palads ligger. Indskrevet på UNESCO i 2000.

Ohrid regionen, Makedonien

Makedonien det lille land har et utroligt smukt område Lake Ohrid med en af verdens ældste søer. Søen har et helt unik økosystem med over 200 endemiske arter. Optaget i 1979.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina