Danish Travel bloggers
Presse, Rejseblog

Danish Travel Bloggers

Et nyt rejsenetværk ser dagens lys

– Danish Travel Bloggers –

det er et netværk for danske rejseblogs, og missionen er at tage hul på samarbejder mellem blogs og virksomheder indenfor turist- og rejsebranchen.

Jeg er med min rejseblog DanishAdventurer.dk den stolte medstifter af et nyt bloggernetværk sammen med 5 af de førende danske rejsebloggere i Danmark.

Danish Travel Bloggers

Hvorfor et dansk rejseblogger netværk?
Det har længe været en drøm, at stifte et dansk blogger netværk, hvor nichen handler om at rejse og turisme. Vi er 5 forskellige rejseskribenter med hver vores rejseniche og vi er alle tilknyttet professionelle- og faglige skandinaviske og internationale netværksgrupper indenfor turist- og rejsebranchen, men i Danmark har vi ikke et dedikeret rejse blogger netværk. Med erfaring i bagagen fra de andre netværks stifter vi nu Danish Travel Bloggers.

Vores passion er vores mission
Vi er passionerede rejsende til nære og fjerne egne og vi har tilsammen rejst i flere end 80 lande, samt arbejdet i udlandet – én er pt udenlandsdansker med base i Amsterdam. Vi andre har baser i hhv. Aarhus, Billund og København. Vi vil gerne dele vores rejsefortællinger fra Danmark, Holland og resten af verden med ønske om, at inspirere flere danskere til at pakke rygsækken eller kufferten og den største inspirationskilde til ferierejser kommer via anbefalinger fra venner, familie og rejseblogs (kilde: Epinion).

Vores mål for netværket
Vi mener, at vi med fælles stemme kan skabe og igangsætte den manglende dialog mellem rejsebranchen, virksomheder og rejseblogs. Vi mener, at vi med vores mangeårige erfaring, kvalitet og den sparring vi kan give hinanden, har meget at tilbyde indenfor markedsføring og kampagner for forskellige turistdestinationer, brands og virksomheder. Vi tror, at vi sammen står stærkere og med vores forskellige fokusområder kan nå ud til et bredt publikum, som alle søger rejseinspiration.

De 5 stiftere af Danish Travel Bloggers

Danish Travel bloggers foto af alle

A World of Backpacking
A World of Backpacking drives af Tine. Hendes niche er solorejser og backpackning, samt hvordan det er at studere i udlandet. Du vil på Tines rejseblog finde en masse nyttig information om visum, budgetter, rejseudstyr og rejsebeskrivelser fra hele verden. Tine har en forkærlighed for trekking, natur, vilde dyr, god mad og kultur.

Afterglobe
Afterglobe drives af parret Laura og Anders. Deres fokusområde er rejser på budget, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du vil på deres blog finde gode beskrivelser af madoplevelser, tips, guides og billeder fra hele verden. Laura og Anders elsker vietnamesisk mad, amerikanske roadtrip og farverige solnedgange.

Cammi.DK
Cammi.DK drives af Camilla. Hendes fokusområde er rejser for unge kvinder. Du vil på hendes blog finde gode tips, skønhed på farten, anmeldelser og rejseinspiration fra mange lande. Camilla bor i Amsterdam, hun er makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert.

OnTrip.dk
OnTrip.dk drives af ægteparret Annette og Tore, hvis fokusområde er de 40+ rejsende. Du vil på Annette og Tore’s blog finde rejseforslag, tanker, tips og inspiration fra hele verden. Vi har en evig udlængsel elsker kaffe, roadtrips, Las Vegas og TV-tårne.

DanishAdventurer
Min rejseblog kender du jo allerede lidt til. Mit fokus er rejser med familie og børn til kendte, samt utraditionelle steder og lande med særlig interesse i Mellemøsten og UNESCO. Du vil på min rejseblog, finde rejseinspiration fra hele verden, budgetter og tips. Vi stræber efter at rejse bæredygtigt, opsøge lokale eventyr og spisesteder for at bakke op om den lokale økonomi.

Jeg håber, at du vil tage godt imod vores nye netværk og har lyst til at følge med i vores udvikling. Jeg synes i hvertfald du skal klikke over på vores flotte nye hjemmeside, hvor vi fortæller lidt mere fagligt om netværket, de individuelle blogs og samarbejdsmuligheder. Husk også, at give vores Facebook-side et Like.

Kunne du lige dagens artikel? Så glem ikke at følge DanishAdventurer på Sociale Medier!

InstagramFacebookBloglovin

De bedste rejsehilsner fra

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply cammidk 25. april 2018 at 14:32

    Er så glad for at have dig med i projektet, Bettina! 😀 Glæder mig til at komme i gang med en masse spændende kampagner (:

    • Reply Bettina Arknaes 25. april 2018 at 16:51

      Jeg er også rigtig glad for, at være en del af netværket. Det bliver så godt og jeg glæder mig hel vildt.

  • Reply Tine 25. april 2018 at 14:32

    Jeg er allerede så stolt af vores netværk og glæder mig så meget til at se hvor det fører hen!

    • Reply Bettina Arknaes 25. april 2018 at 16:49

      Jeg er også rigtig glad for, at være en del af et netværk, hvor vi kan sparre med hinanden og løfte i flok.

  • Reply Marianne - Glimt av verden 24. april 2018 at 11:58

    Til lykke med nystartet nettverk!

  • Reply OnTripDK 24. april 2018 at 11:49

    Hej Bettina,

    Det bliver så spændende med det nye netværk som jeg er stolt af at være en del af.

    /Annette

    • Reply Bettina Arknaes 24. april 2018 at 11:54

      Det er jeg virkelig også og spændt på fremtidige muligheder.

  • Reply Laura 23. april 2018 at 23:39

    Jeg elsker at vores passion også er vores mission! Og så er jeg så glad og stolt over at være en del af projektet 🎉

    • Reply Bettina Arknaes 24. april 2018 at 08:18

      Hej Laura – jeg er også vildt stolt og så glæder jeg mig helt vildt.

    Del din mening og tanker i kommentarfeltet :-)