Her finder du et lille udpluk af mine drømmerejser. Der er så mange steder at rejse til, men jeg er overbevist om at tro flytter bjerge, så en dag bliver de realiseret.

For nogle er det muligt og for andre er det ikke, men vi har alle lov til at drømme 🙂

At rejse fylder for mig 24/7 🙂 Jeg arbejder med rejser på min arbejdsplads og i min fritid beskæftiger jeg mig med min rejseblog og kommunikation om rejser på sociale medier. Kender du min Instagram side ellers følg med her https://www.instagram.com/danishadventurer/.

Jeg drømmer om, at besøge alle verdens lande, men for at vise hvilke lande, som ville være en drøm i nærmeste fremtid at opleve, har jeg beskrevet nogle af mine drømme rejsemål.

Det skal lige pointeres, at vi er en helt almindelig dansk familie med hus og have, job og en brugt bil og for at realisere vores drømme har vi gjort nogle valg i livet. Det har jeg skrevet lidt om i den her artikel: Mor er vi rige?

Costa Rica

Efter rejsen til Java skal vi se flere vulkaner og det er der i Costa Rica. Der er bjerge og regnskove, varme kilder og flotte strande. Jeg har læst man kan riverrafte og det blev vi ret vilde med, da vi var i Bosnien-Herzegovina, så det skal også afprøves igen. Og forhåbentligt se et rigt dyreliv og skildpadder. Og så skal vi “travel light” så vi beskytter miljøet mest muligt.

Yemen

Yemen – er et højt ønske, men der skal først komme ro over landet.
Her drømmer jeg om at se Sana’a Old City, den gamle hovedstad Zabid, Socatra, Aden, vandre over Shehara broen, Dar Al-Hajr osv.

Oman

Jeg har 2 gange været rejst rundt i de forenede emirater og hver gang har jeg kørt lige ved siden af Oman. Næste gang jeg kommer på de breddegrader, så skal turen gå igennem Oman til zouken i Nizwa, byen Muscat, Masandan Peninsula, Salalah under monsunen, Bahla Fort, Wadiba sands osv.

Etiopien

Jeg vil gerne til Etiopien for at opleve en del af Afrika få tager til. Der er store bjerge, 4 floder som enten løber ud i Middelhavet eller uddør. Der er en smuk natur til trekking og vandreture og 9 bevaringsværdige steder på UNSCO’s liste.

Namibia & Botswana

Pludselig blev jeg klar over, at Namibia er et sted jeg så gerne vil besøge. Det rå, det sårbare. Ørken og vand. Min første safari i Afrika kommer til at foregå i Namibia kombineret med vandreture i bjerge og ørkenen, besøge stammefolk, bo i pælehytter på vandet og desert lodge i bjergene. Min drømmerejse skulle gå videre til Botswana igennem Okavanga-deltaet videre til Viktoria Falls.

Sikken en drøm af en rejse. Mon jeg kender nogle der har foretaget sig den tur.

Måske en af mine drømmerejser også er din?

Senest opdateret juli 2023

9 Comments

  • Sikke dog en spændende liste, Bettina. Det er altid dejligt at have drømme destinationer og Oman samt Costa Rica, er bestemt steder jeg også gerne vil opleve en dag.
    Jeg ved ikke lige hvad der sker med de der lister. Nu mere jeg ser af verden, des større bliver min listen. Jeg som troede at den blev mindre. Haha.

    Namibia kan jeg godt forstå, at du gerne vil besøge. Det havde i årevis stået på min liste og sidste år gik drømmen i opfyldelse. Det var en af de mest anderledes, hårde, svære, udfordrende og mest spændende rejser, jeg nogensinde har været på. Jeg fik oplevet ting som jeg aldrig har oplevet før og afprøvet masser af grænser.

    /Annette

  • Hej igen Bettina !
    Du kan også glæde dig til Ceylon(Sri Lanka) – glem ikke Kandy m/Tandens Tempel – teplantager m.m.m.

    B.h. Ingemann

    • Hej Ingemann
      Det kan du tro jeg skal huske på. Lige nu tør jeg krydser alle i familien alt hvad vi har for det overhovedet kan lade sig gøre i år?
      Men, når vi kommer afsted har jeg sørget for flere overnatninger både i Kandy og Ella, så der er tid nok til at gå rundt og tage på ture i naturen og særligt teplantagerne. Vil du anbefale at besøge Tandens Tempel tidlig morgen eller sen aften?
      Dbh Bettina

  • Ja, i øjeblikket er det i den grad drømmerejser, med streg under drømme. Vi krydser fingre for at det snart lysner forude…
    Costa Rica er fantastisk. Det kan du/i godt glæde jer til 😉

    🙂 Toni / afoot

    • Jeg tør næsten ikke drømme…. Vores store rejse i sommerferien til Sri Lanka – 7 personer – hænger i en meget tynd tråd. Det er vi alle sammen meget kede af, men det er klar vi kan selvfølgelig ikke rejse, hvis autoriteterne siger nej, men bliver der åbnet op og alle myndigheder siger “go”, så er vi fløjet. Vi er jo globetrotter, men siger de nej, så tager vi på eventyr i Danmark og så vil vi også glædes ved det nære. Jeg er oprindelig Fynbo, så jeg tror vi skal back to the roots 🙂
      Har i en rejse på stand-by?

      Dbh Bettina

  • Fed liste, det er også flere af de destinationer som jeg drømmer om. Øverst på min liste står pt Burma, Madagaskar og Kina, men min liste er lang 😉

    • Hej Tine

      Det er længe siden du var forbi min side og i mellemtiden har jeg lært dig rigtig godt at kende IRL 🙂
      Dine drømme om Nepal og Kina må man sige er blevet opfyldt. Hvad mon du drømmer om efter dit eventyr i Australien?

      Pas godt på dig selv Down Under.

      Dbh Bettina

  • Sikke et spændende indlæg og rigtig mange super lækre steder du gerne vil hen 🙂 Det er nogle lidt utraditionelle steder, som kun gør dem endnu mere spændende. Oman, Sri Lanka og Burma er bestemt steder vi også gerne vil besøge en dag. Iran, tror det er et super spændende land med masser at mystik som sikkert bliver et godt rejseland over tid. Er dog lidt usikkert på hvordan det er at være kvindelig rejsende i det land. Sjov ide at lave en liste over ens drømmerejser. Spændende indlæg, Bettina.

    • Jeg håber det har givet inspiration til at i også laver en liste.
      Det er sjovt at læse om hvad andre drømmer om 🙂
      Det kan også give inspiration til at ændre ens egne rejsedrømme, at læse om andres.

      De bedste hilsner
      Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)