At Hong Kong har noget af den fedeste gadekunst i Old Town Central det er ikke lige det du tænker på, når man hører om Hong Kong. Jeg tænkte selv mere på skyskrabere og en vild skyline, dyre hoteller og dim sum. Men min interesse blev vagt i samme øjeblik vi checkede ind på Royal Plaza Hotel, fordi der fandt jeg en Old Town Central “self-guided walks”.

Hvor finder du den fedste gadekunst i Old Town Central?

For lige at få geografien på plads, så består Hong Kong af området Kowloon og 263 øer, hvoraf Lantau er den andenstørste og Hong Kong Island den trediestørste.

Old Town Central ligger på øen Hong Kong Island. Med den historiske grønne Star Ferry kan man på en halv time krydse strædet og sejle mellem Kowloon og Hong Kong Island.

Den fedeste Street Art i Old Town Central er spredt rundt i området og nogle af vægmalerierne skal man søge et stykke tid efter, fordi de kan være skjult ned af en gyde væk fra vejen. Udover at se de flotte vægmalerier får du samtidig set alle kroge af den gamle del Central. Området er lettere kuperet, så tag gode travesko på.

Kunsteren Elsa Jeandedieu

I 2018 malede Elsa Jeandedieu dette vægmaleri på Cochranes Street foran en Spa butik.  Det var i samarbejde med 2018 HK wall festivalen, som har været afholdt i Hong Kong siden 2014. Læs beskrivelsen her:

https://hkwalls.org/festivals/hkwalls-2018-central-western/artwork/elsa-jean-de-dieu-2018/

Elsa er bosat i Hong Kong, men kommer oprindelig fra Frankrig. Hendes kunst er berømt for hendes bløde kurver og smukke farver. De næste billeder jeg har taget og beskriver er alle sammen malet af hende. Coverbilledet til denne artikel er også malet af Elsa Jeandedieu.

Elsa Jean de Dieu

Pigen med isen og kolibrien

En lille pige, som spiser en svagt lyserød rose formet vaffelis og forskrækkes af en kolibri. Kan du lide is, så glem ikke at købe en i butikken bag vinduet. Kunstneren er Elsa Jeandedieu og du finder maleriet på Shelley Street.

Darphin blossom experience

Det franske hudpleje produkt har med dette vægmaleri skabt en anderledes markedsføring. Scan QR koden med din mobil og få en AR (augmentet reality) blossom experience. Maleriet er udført på Peel Street af den unge franske kunstner Elsa Jeandedieu. 

Uma Nota i Hong Kong

Uma Nota er en restaurant, som bruger japanske teknikker i kombination med det brasilianske køkken. Jeg har ikke prøvesmagt maden, men skulle jeg en dag tilbage til Hong Kong, så er dette da et fusionskøkken med kant, der fortjener et besøg. Maleriet er udført af den unge franske kunstner Elsa Jeandedieu. Du finder vægmaleriet på 38 Peel Street.

Dan Kitchener (aka Dank) “Rainy New York”

Tæt ved 45-53 Graham Street fuldstændig skjult ned af en meget smal gyde har Dan Kitchener malet dette urban impressionisme billede i bløde neonfarver med associationer til en våd regnvejrsaften i New York med den klassiske gule taxi. Han har flere billeder rundt i Hong Kong, så check hans hjemmeside ud, hvis du er vild med motiverne.

https://hkwalls.org/festivals/hkwalls-2018-central-western/artwork/dan-kitchener-2018/

Graham street art Dan Kitchener fedeste gadekunst i Old Town Central

Kunstneren Alex Croft

Alex Croft har skildret et billede af gamle historiske huse på blå baggrund. Han havde nok ikke forventet, at lige netop hans vægmaleri ville blive berømt verden over og det mest instagrammable billede fra Hong Kong. Her kan du godt stille dig i kø eller stå tidligt op, hvis du vil have et billede med det rigtige motiv på den rigtige flise 🙂

Du finder maleriet på 46 Graham Street / 48 Hollywood Road.

fedeste gadekunst i Old Town Central fedeste gadekunst i Old Town Central

Madera Hollywood Hotel

I pop art genren finder du Marilyn Monroe, Audrey Hepburn og Charlie Chaplin på den ene side af facaden til Madera Hollyword Hotel. Rundt om hjørnet er Frank Sinatra malet.

Det stylish hotel ligger på 53 Hollywood Street.

fedeste gadekunst i Old Town Central fedeste gadekunst i Old Town Central

Kunsteren Cinta Vidal Agulló

På den meget stejle gade Aberdeen Street tæt ved 52-56 Staunton Street har kunsteren Cinta Vidal Agulló malet facaden på en italiens bar Stazione Novella. Maleriet er nærmest som taget ud af filmen Inception.

Lan Kwai Fong

Skal du have den vildeste nat i byen, så skal du tage til Lan Kwai Fong området. På en almindelige formiddag er her stille og fremfor at kigge ned på rodet fra nattens fest skal du kigge op på det fede vægmaleri. Motivet er tilbage fra HK Walls festival i 2015.
fedeste gadekunst i Old Town Central

Er det ikke bare den fedeste gadekunst i Old Town Central i Hong Kong. Jeg håber billederne frister til du selv tager på turen skulle du komme forbi storbyen.

Læs også mine tips til seværdigheder i Hong Kong: https://www.danishadventurer.dk/hong-kongs-sevaerdigheder-en-komplet-liste-til-rejsebrug/

De bedste hilsner
Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)