Staycation i Aarhus – en guide til 4 lækre byhoteller

By Danmark

Reklamesamarbejde for Hotels.com

Jeg har i samarbejde med Hotels.com lavet en guide med fire ret lækre byhoteller i Aarhus centrum lavet på baggrund af mine utallige hotelbesøg både igennem mit arbejde i rejsebranchen og mange arrangementer i byen. Er jeg farvet af mit arbejde, måske er jeg det, men jeg kunne aldrig finde på at anbefale et sted jeg ikke selv havde lyst til at bo på.

4 lækre byhoteller i Aarhus

I år har vi virkelig fået øjnene op for at overnatte i Danmark. Begrebet Staycation kom for alvor i brug herhjemme. Et nyt begreb, som skulle få os alle sammen til at føle, at ferie i Danmark bare er det fedeste i hele verden.

Og her vil jeg da gerne lave lidt reklame for Staycation i Aarhus.

Comwell Aarhus

Jeg er personligt ret vild med designhotellet Comwell. Her er udsigt over Aarhus fra stort set alle værelser. Der er en ginbar med et kæmpe sortiment. Her er kræset for forretningskunden med små private lounger. Og så har de den åbne tilgang, at man gratis må arbejde i deres co-working space, hvor der desuden følger kaffe og vand med. Her har jeg holdt mange korte møder, skrevet artikler og netværket. Er du en børnefamilie kan du leje en masse udstyr. Ring til receptionen og snak med dem.

Her er 10 minutters gang til banegården, busstation og Domkirken og 5 minutter til Aarhus Street Food.

Comwell har fitness, løberruter med RunGo, cykler, bar, restaurant, morgenmad, room service og P-kælder kr. 150,-.

Comwell Aarhus

Hotel Oasia

På en lille stikvej ligger det mindre boutique og design Hotel Oasia med sine 91 værelser. Hotellet er en lille oase bygget i en gammel ejendom og moderniseret til det 21 århundrede. Jeg synes deres rum mellen reception og morgenmadssalen er et rigtig dejligt område at sidde og hygge sig i. Morgenmaden er lækker og deres nye fitnesslokale er i orden, hvis du gerne vil holde figuren på din ferie i Aarhus. Det er mindre anvendt af forretningsfolk end Comwell og Radisson.

Vil du have fifs til din weekendtur i Aarhus

Her er 5 minutters gang til banegården og 10 minutter til busstation og Domkirken.

Oasia har fitness, cykler, bar, wine hour, morgenmad og få parkeringspladser i gården kr. 135,-.

Hotel oasia wine hour

Fotokredit: Hotel Oasia

Radisson Blue & Red

Først kom Radisson Blue i 1995 og så kom Radisson Red i 2020. Hotellerne er i samme hotelkæde, men med hver sit tema.

Blue er i hverdagen stedet, hvor forretningsfolk checker ind- og ud. De har alt indenfor murerne bar, cafe, restaurant, roomservice, fitness og diskretion. Her bor ofte mange kunstnere og crew til events i Aarhus bl.a fordi hotellet er nabo til Musikhuset, samt fordi de i mange år har opbygget en professionalisme i at håndtere den type kunder. I weekenden møder du par og en smule børnefamilier. Er du en børnefamilie kan du leje en masse udstyr. Ring til receptionen og snak med dem.

Radisson overnatning i Aarhus

Red ligger med udsigt til Rådhuspladsen og de øverste værelser (mod et gebyr) har smuk udsigt og solnedgang til Regnbuen på Aros. Et lækkert urbant hotel til den kræsne, som gerne vil bo lidt anderledes og hightech.

Begge Radisson hoteller har fitness, bar, restaurant, morgenmad, room service og P-kælder kr. 160,- og 5 minutters gang fra banegården, 10 minutter til busstation og Domkirken.


Læs også min artikel med tips, hvis du kun har 24 timer i Aarhus 🙂

Aarhus er en skøn by – siger pigen fra Fyn, som har boet længere tid i Aarhus end på Fyn….. Jeg føler i den grad hvad Tina Dickow synger i sangen “Pigen ud af Aarhus”, sådan har jeg det med Fyn.

Velkommen til Aarhus eller hvilken som helst anden by i Danmark, næste gang du drager ud på et staycation eventyr i Danmark.

De bedste hilsner

Bettina

Aarhus fra oven

By Danmark, Destinationer

En lun forårsdag var jeg på sightseeing tur med vandflyveren Seaplanes og så med egne øjne Aarhus fra oven. Det er en klassisk majdag med delvis sol og skyer.

Har du egentlig set din egen by fra oven?

Jeg har rigtig mange oplevelser fra Aarhus, hvor jeg bor. Et af dem var denne lune aften i maj måned. En helt almindelig tirsdag. Med masser af sejlbåde på havet. Måske er det tirsdags kapsejlads?

Flyv med og se Aarhus fra oven

Kapsejllads

Aarhus Universitetshospital fra oven

Vi flyver ind over land og ser Aarhus Universitetshospital fra oven. I daglig tale kalder vi sygehuset “Skejby” måske, fordi det ligger ved bydelen Skejby. Her kommer omkring 1.000.000 besøgende om året og knap 10.000 arbejder på sygehuset. Hele vejen rundt er der anlagt en vej, hvorfra man kan dreje fra og køre ind til den afdeling man skal besøge. Vi har også fået letbanen ført her ud.

Skejby sygehus

Gellerupparken set fra oven

Herfra flyver vi videre og ser Gellerupparken med den nyanlagte park i midten af bydelen. Absolut et besøg værd, hvis du aldrig har været der måske med en kaffe to-go fra Europa Kaffe & Te. Kan du se stisystemet fra parken i midten, som fører i fire retninger. Den nederste til venstre fører ud på den nye Trille Lucassens Gade. Krydser man den kommer man ned til indkøbscentret City Vest. Følger du den øverste til venstre kommer du i retning af Bazar Vest.

Gellerup parken

Moesgaard Musem set fra oven

I det sydlige Aarhus under Seaplanes vinger anes Moesgaard Musem. Det nye hvide museum er interegret i naturen og det gamle Museum er de lidt rosa farvede bygninger. Ud over et museumsbesøg, så er her virkelig gode vandre- og løbeture af forskellige afstande i Marselisborg Skovene. Det er kun dig selv der sætter grænser for længde og indhold i skovene. Ude i horisonten ses Aarhus fra oven.

Højbjerg og Frederikskirken

Vi flyver hen over bydelen Højbjerg og tydeligt ses Frederikskirken. Det er en vej jeg kører på utrolig tit, da det er midt mellem hvor jeg bor, Marselisborg skovene og vandet.

Frederikskirken

Aarhus bugt

Her ser du lidt af Aarhus bugt og de lokale strande. Det er her vi tilbringer vores sommerdage, når vi på en hverdag tager til stranden og bader i Danmark. Men det er også her vi går tur hele året rundt og nyder naturen. Da billederne er fra slutningen af maj måned er det ikke til at få øje på nogen på strandene. Men campingpladsen Blommehaven har allerede en god belægning. Igen kan du se hvor meget skov der er tæt på Aarhus. Det er blandt andet det jeg elsker ved byen Aarhus. Vi har alt inden for få kilometers afstand.

Campingpladsen Blommehaven

Marselisborg Dyrehave og Den Uendelige Bro

Under udstillingen Sculpture by the Sea i 2015 blev den Uendelig Bro bygget af Aarhus arkitekterne Johan Gjøde og Niels Povlsgaard. Det blev et tillæbsstykke ingen havde set komme. Da broen skulle pilles ned blev der ramaskrig og det lykkedes byens borgere, at få den smukke bro til at overvintre I Aarhus Kommune og komme igen år efter år i april.

Den Uendelige Bro – en attraktion elsket af alle i byen og dens gæster.

Den uendelige bro

Aarhus Ø set fra oven

I stor kontrast til naturen har vi fået en ny bydel Aarhus Ø på havnefronten. Det er et område der med få måneders mellemrum forandrer sig med nye højhuse og det ser ikke ud til at stoppe. En lille oase er blevet til i form af et havnebad og nogle street food boder. Jeg håber og beder til vores lokale politikkere kan se denne oase ikke må fjernes, men jeg kommer nok til at skrive den her tekst om…

Den opmærksomme læser kan se Danmarks højeste boligbyggeri Lighttower mangler, samt et par andre blokke på Bassin 7.

Aarhus nye bydel Aarhus fra oven

Aarhus bykerne

Her nedenfor ser du Aarhus bykerne med den flotte gamle Domkirke og Toldboden på havnen. Her ses det tydeligt, at Aarhus ligger op ad vandet med en bykerne, nye havnefronter og havneindustri. Fra Domkirken til Den Uendelige Bro er der 4 km og ud til Moesgaard Museum er der 9 km.

Læs også min 24 timers guide i Aarhus.

Domkirken aarhus fra oven

Måske en gaveide til dig selv eller en du holder af, at se din egen by fra oven?

Jeg havde 25 minutters sightseeing, hvor jeg så Aarhus fra oven og det var en hel utrolig fantastisk oplevelse. Og så bliver man lige lidt ekstra glad, når piloten stopper op og har tid til et stort smil.

Smuk pilot Aarhus fra oven

Der er skønne oplevelser både i det nære og langt væk. Det er bare med at gribe dem.

De bedste hilsner

Bettina

24 timer i Aarhus – en miniguide

By Danmark

Aarhus er en mega trendy storby. Derfor vil gerne invitere dig indenfor og give dig en masse fede tips til din næste tur til Aarhus – Danmarks næststørste by.

24 timer i Aarhus – en miniguide

Læs med og bedøm selv.

Måske bor du et sted i Danmark, hvor du bare aldrig lige har tænkt på, at smutte forbi Aarhus og givet byen et chance. Du mangler nogle gode fifs til at komme igang med dit besøg.

Jeg er også sikker på du brænder inde med nogle af de her spørgsmål:

  • Hvor skal jeg spise morgenmad?
  • Hvor skal jeg gå hen?
  • Hvor kan jeg få en lækker italiensk is?
  • Hvilken cafe skal jeg vælge for at mærke livet?
  • Hvor kan jeg få street food eller en god bøf?

Og finder du ikke svaret skal du være meget velkommen til at skrive til mig 🙂

Aarhus i billeder

24 timer i Aarhus –  miniguide – time for time

Jeg har boet i Aarhus i rigtig mange år og jeg er en ivrig bruger af byens tilbud, så her kommer en perfekt 24 timer i Aarhus miniguide til dig.

  1. Morgenmad på Cafe Fika i Jægergårdsgade. Fokus er hjemlig hygge, økologi og nedbrydeligt emballage.
  2. Coffee To-Go på Street Coffee i Brammersgade – Aarhus bedste kaffe! Jeg elsker den uhøjtidelige stemning og altid gode service med lidt kant. Det er nogle lokale iværksættere der driver Street Coffee. De har også cafeer i Graven overfor Hipsterhøjen, Vestergade, samt på Bassin 7
  3. Tag To-Go kaffen med på Ingerslevs Boulevard Marked, som er Aarhus bedste torvemarked med friske frugt- og grøntsagsboder, blomstersælgeren, osteentusiasten, fiskeboden, hjemmelavet is, kød fra en lokal bondegård mv. – åben året rundt – hver onsdag og lørdag fra 08.00 til 14.00. Er vejret til det, så snup en iskaffe i den ombyggede pølsebod.
  4. Spis din frokost på Aarhus Street Food. Her finder du madboder fra hele verden og skinner solen er der en lækker udendørsterrasse.
  5. Har du en sød tand og elsker italiensk is, så sving forbi det lille ishus på Marselisborg Lystbådehavn eller tag en gang at drikke – et af mine åndehuller på en solskinsdag
  6. Er du inde i Latinerkvarteret, så gå 3 trin op i Rosensgade 34 til Mammis Galeto, som hver morgen laver hjemmelavet galeto af de bedste råvarer
  7. Er du til hyggelige gårdhaver, idyl og økologi og lokale råvarer, så skal du indtage din brunch eller frokost på Landcafeen i Studsgade
  8. Vil du gerne sidde i solen og kigge lidt på mennesker og tage en time-out, så gå på Café Drudenfuss – byens bedste placering i hjertet af Latinerkvarteret
  9. Eller hvad med en øl i græsset på Hipsterhøjen i Graven overfor Le Coq eller snup en eftermiddagskaffe på Street Coffee
  10. Mejlgade er fuld af god stemning, vinylbar, teater, cafeer og små restauranter med gårdhaver, men pas på cyklisterne….
  11. Har du brug for computertid og en opladning vil Lynfabrikken i Vestergade 49B eller Dokk1 være mit bud. Skal det være mere corporate så gå hen på Hotel Comwell, hvor de byder på gratis kaffe, te og isvand.
  12. Tag en gåtur eller hop i løbeskoene i Risskov eller langs vandet ud til Den Permanente strand eller gå i modsat retning ud til Marselisborg Slot
  13. Glem ikke Bassin 7 og en kold dukkert efterfulgt af sauna i Havnebadet
  14. Slut eftermiddagen af med et glas kold hvidvin ved VinDanmark eller mikrobrygget øl på Hantwerk – begge steder med perfekt beliggenhed med udsigt over Aarhus gamle lystbådehavn og det nye Aarhus Ø.
  15. Dinner på Klassisk 65 i Jægergårdsgade, hvor de altid serverer en god bøf og lækre rødvine. OBS! Husk at booke bord.
  16. Skal det være en hurtig, let og uformel aftensmad, så prøv Wok This Way eller Gaijin’s hjemmelavede Ramen i Nørregade eller noget Thai/Kina take-away fra Kowloon i Banegårdsgade
  17. Hvis du hellere vil tilbringe aftenen hjemme foran en god film, så hent en af Aarhus lækreste pita’er fra De Fyrretyve Røvere fra Frederiks Allé 81
  18. Eller dagens ret til kr. 95, en god øl eller drink fra kr. 40 på Vesterlauget i Vestergade 50
  19. Hvis du er ligesom mig og elsker krydret asiatisk mad, så book bord på den thailanske Kiin Kiin i Vestergade 47 og bliv overrasket med en Family style menu

Gå ikke glip af mine andre tips om Aarhus: de fedeste oplevelser i Aarhus


Dokk1 24 timer i Aarhus

 

Klik på stedet og og et nyt vindue åbner sig i Google Maps, så du kan finde vej 🙂

Aarhus Lystbaadehavn


Danmark har mange dejlige steder der venter på at blive udforsket. Klik her for mere inspiration, som jeg har prøvet af: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

De bedste hilsner

Bettina

Senest opdateret maj 2022

 

Weekendtur – her er de fedeste oplevelser i Aarhus

By Danmark

Her er en liste med de fedeste oplevelser i Aarhus – lige til at kopiere næste gang du kommer til byen!

Jeg kan love dig du bliver overrasket over, så mange fede steder byen Aarhus tilbyder, så indstil dig på, at byen er andet end livet langs åen og du får lyst til at vende tilbage.

Jeg har siden år 2000 boet et par kilomenter fra Rådhuset i Aarhus og været en trofast kulturgænger både arbejdsrelateret og som frivillig for Aarhus Festuge i mange år. Jeg har derfor en rigtig god forudsætning for at guide dig godt på vej til en oplevelsesrig weekendtur i mit skønne Aarhus.

Den bedste is i Aarhus
Den bedste is i Aarhus
Aarhus Street Food
Aarhus Street Food
Bådcafe i Aarhus Havn
Bådcafe i Aarhus Havn

De fedeste oplevelser i Aarhus

Rækkefølgen er vilkårlig og en finger på pulsen lige nu (maj 2022)

  1. Kulturmekkaet på Godsbanen og den fantastiske udsigt fra dens tagterrasse, skaterparken, plantecafeen og udenomsarealet Institut for (X). Et område i forandring i disse år.
  2. På Aarhus Ø skal du besøge boderne og Aarhus Watersport ved Bassin 7, Dome of visions, Udsigtstårnet og nyde livet rundt om den gamle lystbådehavn med bobler fra VinDanmark, øl fra mikrobryggeriet Hantwerk eller stå på SUP fra SurfAgency
  3. Salling ROOFTOP bar og deres 360 graders panoramaudsigt (hvis du ikke gider ind i et stormagasin, så tag elevatoren direkte derop i Parkeringshuset)
  4. Aarhus Street Food eller det åbne marked på Ingerslevs Boulevard
  5. Vestergades upolerede miljø med Street Coffee, brætspils cafeen, Kiin Kiin, Cafe Vestergade og dagens ret på Vesterlauget
  6. Regnbuen på toppen af Aros
  7. Latinerkvarterets hyggelige smalle brostensbelagte gader og små specialbutikker
  8. Moesgaard museum – Danmarks bedste kulturhistoriske museum. Gå en tur på taget, hvor du kan se ud over skoven og skue vandet i det fjerne. Tag eventuelt en vandretur i skoven og et dyp ved Moesgaard strand
  9. Se 1974-kvarteret i Den Gamle by
  10. Kunsthal Aarhus – samtidskunst og en skøn Cafe
  11. Sydhavnens udsigtspunkt Kulbroen, sommerbaren Bedre Dage og bøfsandwish på Kohalen
  12. Bådcafeen ved Marselisborg Havn
  13. Har du løbesko med, så kan jeg anbefale at løbe langs Brabrand Stien ud til Brabrand sø. Du kan også løbe en tur i Risskov og vinterbade ved den Permanente eller løbe sydover til Bellehage igennem Marselisborg Slot og rundt om den Uendelige Bro.

Læs også min fantastiske miniguide: 24 timer i Aarhus, den er god til at vise dig hen til fede cafeer og restauranter.


Brabrand stien
Brabrand stien

Fiskerikajen i Aarhus Lystbaadehavn
Fiskerikajen i Aarhus Lystbaadehavn
Den uendelig bro
Den uendelig bro
Aros museum oplevelser i Aarhus
Aros museum

Danmark har mange dejlige steder der venter på at blive udforsket. Klik her for mere inspiration, som jeg har prøvet af: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

De bedste hilsner

Bettina

Senest opdateret maj 2022