Til bryllup på Sorrisniva ishotel i Nord-Norge

By Norge

Hold nu op, hvor ligger Sorrisniva ishotel lidt udenfor Alta i Nord-Norge helt fantastisk godt.

Med hotellets unikke placering ved Altaelven, uberørt skove og det åbne Finnmarksplateau kan man både vinter og sommer foretage mange aktiviteter i naturen.

ALT er speciallavet på Sorrisniva ishotel (reklamelink) og hvert år er der et nyt tema skåret ud i isen.

Sorrisniva er verdens nordligste ishotel.

Læs mine vinteraktivitets anbefalinger her: Vinter i Nordlysbyen Alta

Jeg var på ferie, sammen med min veninde Winnie fra Aarhus, hos vores fælles norske venner Ann-Mari og Alf Ove, som bor i Alta. Winnie og jeg havde hjemmefra drømt om, at besøge det luksuriøse Sorrisniva Ishotel og drikke en cocktail i baren og mingle lidt.

Kan du se det for dig?

Ja, men sådan blev det ikke helt, fordi der var bryllup på hotellet. Solveig og William holdt bryllup samme dag og baren inde i ishotellet var lukket, imens der blev taget professionelle billeder af brudeparret.

Er det ikke bare smukt. Se lige bruden nedenfor. Det kan da næsten ikke blive mere romantisk.

Så vi kom til globryllup i stedet for 🙂

Kirkealteret i Sorrisniva ishotel
Kirkealteret i Sorrisniva ishotel
Solveig og Williams bryllup
Solveig og Williams bryllup
Solveig i Sorrisniva ishotel
Solveig i Sorrisniva ishotel
Sorrisniva ishotel i Alta Nord-Norge
Sorrisniva ishotel i Alta Nord-Norge

Hovedbygningen på Sorrisniva ishotellet

Hvad du måske ikke lige tænker på er den kolde temperatur i Nord-Norge.

Det er imellem minus 10 tog minus 30 grader og derfor opholder man sig ikke lang tid inde i selve ishotellet med mindre man er pakket ind i mange varmeisolerende lag.

Derfor opholder gæsterne sig i hovedbygningen om aftenen inden de går i seng. Sorrisniva har en meget fin restaurant Lavvu, hvor menuen følger årstiden akkompagneret med gode rødvine og skulle man være til udendørs jacuzzi kan deres wellnessafdeling hjælpe en med det efterfulgt af en tur i den varme sauna.

Godnat og sov godt

Mæt og glad bliver man puttet på sit ishotelværelse i rensdyrsoveposer der kan holde den ekstreme kulde væk.

Her ønsker du ikke, at være kommet i den alder, hvor du skal over i hovedbygningen for at tisse midt om natten…

Her har jeg med min mobil optaget den ene hotelgang. Næste billede i artiklen kan du se et af værelserne med dobbeltseng og det sidste billede er indgangen til den anden hotelgang. Der er også værelser til familier og dem der ønsker enkeltsenge.

Hotelværelse med dobbeltseng
Hotelværelse med dobbeltseng
Den ene af de to hotelgang
Den ene af de to hotelgange

Ville jeg bo på ishotellet Sorrisniva Igloo Hotel (reklamelink)?

Nej, her må jeg være helt ærlig.

Jeg synes, det var et imponerende syn og jeg blev draget ind i verdenen, mens jeg gik fra rum til rum og drømte jeg var en nordisk gudinde, men besøget var rigeligt for mig.

Men jeg kommer gerne til globryllup igen og jeg mangler stadigvæk min drink i baren 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Vinter i Nordlysbyen Alta

By Norge

Der er ikke mange turister om vinteren i Nordlysbyen Alta og det tiltrods for, at det var her den første nordlysobservatorium blev bygget i slutningen af det 19. århundrede.

Alta ligger inde i Altafjorden og hvor end øjet vender ser du høje rå barske bjerge dækket af sne rundt i fjorden, tætpakkede skove eller de dragende store vidder.

Små 20.000 bor i hele kommunen.

I centrum lige ved byens hoteller og turistkontoret Visit Alta ligger der et stort butikcenter – det er velbesøgt og ikke uden grund med minus 10 – 30 grader udenfor.

Alta har egen lufthavn med direkte fly til Oslo!

Vinter i Nordlysbyen Alta går med mange udendørsaktiviteter. Om aftenen ser man det smukke nordlys, stjerneskud og stjernerne danse på himmelen. Om dagen kan du køre på hundeslæde, se flokke af rensdyr i det fri eller køre på rensdyrslæde.

Nogle holder endda bryllup på Sorrisniva arktiske hotel (reklamelink) i en iglo.

Læs om mit globrullups oplevelse her: bryllup på ishotel!

Der er også fatbiketure, snesko vandreture, snescootersafari eller ski i det fri (se youtube filmen nederst i artiklen).

Vi bookede vores udflugter hos det lokale firma North Adventure: https://www.northadventure.no/

Rensdyrridning hos Sami Siida

Sameren Nils Henrik

Jeg var heldig at dele slæde med den lokale Samer Nils Henrik, som tog os ud på en lang tur.

Vinter i Nordlysbyen Alta
Fotokredit: Alf Ove Hansen

Det kræver mange lag tøj, for at holde sig varm i januar måned. Rensdyrkørsel og rensdyrpels 🙂

Hundeslædekørsel hos Trasti og Trine (reklamelink)

Hundeslædetur i Alta
Fotokredit: Alf Ove Hansen

Der er fuld fart over feltet, når Winnie og jeg kører med hundeslæde. Igen kræver det mange lag isolerende lag tøj, for ikke at fryse. Hos Trasti og Trine kan man også bo på deres lille hyttehotel (reklamelink) og spise på deres restaurant, hvor naturen og årstiderne er i fokus. Husk at booke bord, fordi når Johnny laver mad er pladserne meget eftertragtede.

Trafikprop på hundeslædevejen
Trafikprop på hundeslædevejen
Kaffe over bål

Hygge ved bålet efter en lang tur gør godt for krop og sjæl og så får man også lige varmen tilbage i sine fødder og fingre. Vores hundeslædefører Roger kunne samtidig fortælle en masse røverhistorier fra hans mange år som hundeslædefører i Finnmarksløbet.

Nordlys uden filter

Jeg have min iphone med på turen. Den var konstant i min powerbank for ikke at dø i kulden. Det var helt umuligt, at tage nordlys med mobilen. Men med mit gode gamle Sony RX100 lykkedes det mig at tage dette motiv med kameraet 🙂

Næste gang rejser jeg med et stativ og forhåbentlig et nyt kamera, så jeg kan opfange endnu flere motiver.

Vil du vide, hvordan du skal tage billeder af nordlyset har min rejsevenner Anne Marie og Rasmus skrevet en fantastisk guide: http://twodanesontour.com/vores-guide-fotografere-nordlys/

Et opslag delt af Bettina ?? DanishAdventurer (@danishadventurer) den Isklatrevæg på højskolen i Alta

Naturen og lyset

Naturen i Alta
Det smukke vinterlys i Alta
Det smukke vinterlys i Alta
Isklatrevæg
Isklatrevæg på højskolen i Alta

Jeg fandt denne film, som tager dig med på en rejse tæt på Alta i Nord-Norge.

Hvis bare jeg stod på ski 🙂

Tak til mine norske venner Alf Ove og Ann-Mari, som gav Winnie og jeg en uforglemmelig vinter i nordlysbyen Alta.

Ann-Mari har skrevet en god guide om vinteroplevelserne i Alta. Læs med her: https://alltidreiseklar.no/vinteropplevelser-i-alta/

Winnie har skrevet en spændende artikel. Læs med her: http://talesfromabroad.dk/alta-northern-norway/

Jeg håber, du får lyst til at opleve vinteren i på Alta i Nord-Norge, for det er magisk og eventyrligt.

De bedste hilsner

Bettina