Fra Kuala Lumpur til Taman Negara med offentlig transport

By Malaysia

Du er i Kuala Lumpur i Malaysia og dit næste stop på rejsen er regnskoven Taman Negara, så hvordan kommer du fra Fra Kuala Lumpur til Taman Negara med offentlig transport?

Du er igang med at træffe et rigtig godt valg, fordi den bedste oplevelse er at rejse med de lokale.

Du kommer ikke til at fortryde dine dage inde i regnskoven – den er fortryllende.

Vi rejste med offentlig transport fra Kuala Lumpur til Taman Negara, som de lokale gør – den eneste fejl vi gjorde var ikke at ringe og forhåndsreservere 4 billetter.

Fra Kuala Lumpur til Taman Negara med offentlig transport
Bustider og kontaktoplysninger

Hvormange skal også lige med lokalbus til Jerantut en tilfældig morgen i december, tænkte vi?

Ja, her kan jeg oplyse dig, at det skulle en hel busfuld pånær 3 pladser og vi var en familie på 4. Jeg bad inderligt til den billetansvarlige om ikke vi kunne få dispensation til, at sidde med Mathias på skødet, hvilket lykkedes mig, at få os forhandlet på plads mod et mindre gebyr.

Ombordstigning i lokalbussen
Ombordstigning i lokalbussen

Fra Kuala Lumpur til Taman Negara med offentlig transport

Det her er rejsebeskrivelsen fra kuala Lumpur til Taman Negara med offentlig transport via Jerantut til Kuala Tembeling og med flodbådssejlads fra Kuala Tembeling to Kuala Tahan.

  1. Til Pekeliling busstation fra centrum
    Tak Light Rail Transit (LRT) til Stesen Bas Pekeliling eller Monorail (MR) KL Sentral til Titiwangsa station pris RM 1.20
    Check togtider her: monorail
    Eller følgende busser: T223, U20, U201, U618, 519, B103 eller B114.
    Check nogle bustider her: busruter
  2. Fra Pekeliling til Jerantut busstation (rejsetid ca. 3 timer)
    Malyasia Expressbus tlf: 03 40434690
    Bus kl.  09.30, 10.45, 12.00, 15.50 og 17.30
    Billetpris: RM 19.00
    Bus kl. 11.00, 12.30, 15.30 og 17.30
    Billetpris: RM 16.80 og børn RM 12.60
  3. Fra Jerantut busstation til Kuala Tembeling Jetty (rejsetid ca. 20 minutter)
    Taxi: Koster ca. RM 16
    Vi kørte med en lille minibus sammen med et par andre familier der ventede.
  4. Fra Kuala Tembeling Jetty to Kuala Tahan
    Bådturen tager omkring 3 timer og prisen er RM 25 per person per vej.
    Inden du får tilladelse til at gå ned til båden, skal du først betale National Park gebyr på RM 1 og have kameratilladelse. Alt der kan tage billeder koster RM 5.
    Bådene afgår dagligt kl. 9.00, 13.00 og 14.00 efter først til mølle princippet!

Kuala Tembeling Jetty

NB. Hvis du ikke er til lange bådture på en flod, så bliv i Jerantut og hop på lokalbussen til Kuala Tehan.
Turen tager ca. 1 time.
Den afgår kl. 05.30, 13.15 og 17.30
Prisen er kun RM 6.

På vej til båden
På vej til båden

Fra Kuala Lumpur til Taman Negara med privat bustransport

Hvis du tænker der er for meget rejse med den offentlige transport, hvor du selv skal købe billetter og finde vej, så skal du vælge en anden transportmetode, hvor de sørger for det hele for dig.
Der er 2 busfirmaer der tilbyder denne service.

Priser: RM 79,50 eller RM 83

Her er link til privat bustransport fra Kuala Lumpur til Taman Negara: http://www.busonlineticket.com/bus-kl-taman-negara

Transport på Sungai Tembeling

Jeg håber du får lyst til at rejse med offentlig transport 🙂

De bedste hilsner

Bettina