Grand Central Market i Los Angeles

By Markeder, USA

Hvis du kan lide at gå marked, så skal du besøge Grand Central Market i Los Angeles.

Grand Central Market er et historiske vartegn opført i 1917 i Los Angeles, fordi her er et farveorgie af frugter, grøntsager, madboder og stemningen er helt speciel.

Hvor ligger Grand Central Market i Los Angeles

Grand Central Market ligger i hjertet af Down Town Los Angeles med 3 – 4 blokkes afstand til områderne Little Tokyo, Bunker Hill og Historic Core.

Nærmeste metro hedder Pershing Square Station eller Civic Center / Grand Park Station.

Rejser du med bus hedder stoppestedet mod vest: Hill St. & 4th St. Du kan vælge mellem bus nr. 2, 4, 10, 48, 81, 90, 91, 94 og 419.

Kommer du fra øst kan du vælge bus nr. 30, 330, 40, 45 og 745 og stoppestedet hedder: Broadway / 3rd

Find vej til Grand Central Market, som jeg har markeret i Google maps her: Google maps

Åbningstiderne

Markedet har forskellige åbningstider afhængig af ugedag, så vælg ud hvilken dag og klokkeslet der passer ind i din ferie.

Søndag – Onsdag kl. 08.00 til 18.00
Torsdag – Lørdag kl. 08.00 til 21.00

Kommer du til Grand Central Market fra Hill Street starter du med at træde ind i et område med stole og borde, hvor folk sidder og hygger sig med vennerne, kollegaer spiser frokost og de lokale unge, som gamle får deres daglige kaffe, cola eller anden lækkeri fra en af specialbutikkerne.

Det er et samlingssted med plads til alle kulturer og folkefærd og du føler dig velkommen.

Spise hygge område Grand Central Market

Fra spiseområdet er der to trapper ned i hver sin side af markedet ned til markedsboderne. Du kan ikke undgå at se dem, idet de er malet i en dyb rød farve.

Inden du går ned at trappen, så stå lige her et øjeblik og sæt din tid på “stand-by”, fordi du vil falde i svime over den summen af liv og energi der afgives, de lysende neonskilte du kan se ud over markedshallen lokker dig i alle retninger, duftende sender signaler til din mave og hjerne om, hvor sulten eller lækkersulten du er.

Du er nu klar til at træde ned af den røde trappe – god tur

Red carpet Grand Central Market

Hvad kan du købe

Du kan komme om morgenen og spise morgenmad eller til frokost, hvis det passer bedre. Her er nogle af de muligheder du kan vælge: italienske pizzaer, BBQ, china box, pasta, kaffespecialiteter, burgere, mexikansk, tacos og bor du et sted, hvor du selv kan lave mad kan du købe bagerbrød, kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, specialoste, krydderier.

Se listen over alle forhandlerne her: Grand Central Market forhandlere

Nogle af boderne har været med fra begyndelsen og med stolthed reklamerer de over, at de har lavet mad til Los Angeles borgere siden 1917.

Madbod i Grand Central Market

Jeg kunne ikke stå for denne kulturkonfrontation, hvor på den ene side har Currywurst fra Berlin serveret af en tysklignende hipster type og et par kunder i skindbukser, hvor den ene har strikhue på (det var 25 grader varmt udenfor) og solbriller og ved siden af kommer en pæn ældre herre med pressefoldede bukser gående med sin stok og en pose friske æbler, som han lige har købt i en af frugtboderne.

Currywurst Grand Central Market

Grand Central Market afspejler i den grad, hvordan du kan bevare det gamle historiske, samtidig med du følger med udviklingen og giver plads til nye madtyper, iværksættere, upcoming kokke, lokale virksomheder og alle befolkningsgrupper.

Her kan du læse flere artikler om Los Angeles:

https://www.danishadventurer.dk/top-10-sights-til-en-weekend-i-los-angeles/

De bedste hilsner

Bettins

Glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market

By Markeder, USA

Alle kender Hollywood og hvem har ikke allerede set stjernerne i fortovet på Hollywood Blvd i fjernsynet eller på det store lærred derfor glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market.

Glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market

Det sker kun 1 gang om ugen – hver søndag – kl. 08.00 til kl. 13.00 mellem Hollywood Blvd og Selma Avenue.

Har du bil med kan den parkeres for 5 dollars i parkeringshuset; blot følg skiltene. Det er jo USA du kan ikke køre forkert eller tag den røde metro linie til Hollywood/Vine.

Menneskemylder på markedet
Menneskemylder allerede tidligt om morgenen

Man skulle ikke tro det er så tidligt på dagen, men det myldrer med mennesker på Hollywood Farmers’ Market og der er mange interessante måder at bringe sine indkøb hjem på.

Fancy indkøbsstativ der kan stå selv
Fancy indkøbsstativ der kan stå selv

Det er et udendørs marked, hvor lokale landmænd, små producenter og ranchers har en bod og sælger – missionen er bæredygtig økonomi.

Det er her du møder de rigtige stjerner i LA!

Det er friske frugter og grøntsager, stort set økologisk. Det er alskens krydderier, masser af oste og friske æg, fisk, kød og nyskårne blomster eller planter til hjemmet – der er ene lækkerier både for øjet og for ganen.

Friske rosenkål

Der var et lille band der spille musik og underholdt, samt en stander med information om markedets formål og mission, hvor du kan støtte projektet ved at købe et indkøbsnet, en kaffekop og nogle andre gadgets.

Aebleskriver
Æbleskriver med syltetøj

Du kan finde sjove boder og foodtrucks. Hvad med morgenmad i Arne’s æbleskiver fra Solvang, frokost i den asiatiske bod eller en Big Ass Burrito.

Big Ass Burrito
Big Ass Burrito

Jeg lod mærke til at mange af de handlende købte mad fra boderne og tog med sig hjem – så skal de jo heller tænke på at lave mad til dem selv den næste uge.

Få tips om andre sights i LA.

Del gerne dine tips med os om andre markeder i Los Angeles i kommentarfeltet nedenunder.

De bedste hilsner

Bettina

Roadtrip rundrejse i USA

By USA

Det er populært, at tage på en rundrejse i USA – og jeg kan klart anbefale, at gøre det som en Road trip i lejet bil.

Det er en fantastisk oplevelse du kan give din familie.

Her er et ruteforslag på en Rundrejse i USA, som går igennem 4 stater: Californien, Arizona, Utah og Nevada og små 2.800 kilometer.

Dette ruteforslaget tager udgangspunkt i den rundrejse i USA vi var på i februar 2015 med 3 børn på bagsædet i en lejet Midsize 4-hjulstrækker SUV.

Med børn i 3 forskellige aldersgrupper har vi forsøgt med vores rundrejse i USA, at tage højde for alles behov og tilsvarende aldersaktiviteter.

Vi så både basketball kamp i LA, shoppede amok i kæmpe malls og outlet butikker i Las Vegas, testede skaterbaner ved Venice Beach i Los Angeles, kørte i vilde rutchebaner, klatrede i og igennem gigantiske Redwood træer, The Strip i Las Vegas, Death Valley, vandretur helt ud til kanten i Gran Canyon, var på vandretur i en kløft med vand The Narrows i Zion National Park, på hike til vandfald i Yosemite National Park og en masse mere.


Læs hvordan du kan planlægge en stor rejse og lægge et rejsebudget: Sådan kommer du i gang med rejseforberedelser af rejse på egen hånd


For at opnå en god balance mellem storbyliv og National Parker valgte vi, at dele turen op i 3 dage på hotel i en storby og 3 dage “on the road” i National Parker. Se ruten herunder.

Sådan planlagde vi ruten på vores rundrejse i USA

  • 3 dage i Los Angeles
  • 1 dag Gran Canyon National Park
  • 1 dag Antelope Canyon
  • 1 dag Zion National Park
  • 3 dage i Las Vegas
  • 1 dag Death Valley
  • 2 dage Yosemite National Park
  • 3 dage i San Francisco

I Google har jeg tastet køreruten ind, samt afmærket seværdigheder, point of interest og spisesteder jeg har fået anbefalet eller læst og hørt om via Rejseprogrammer.

En af mine favorit inspirationskilde er Anthony Bourdain. Desværre valgte Anthony at forlade os den 8. juni 2018.

Rejsetips – sådan finder du frem

Med app’en Google på din telefon har du det nemmeste rejseværktøj lige ved hånden med alle de steder du vil se, steder du skal bo og sights. Det har jeg beskrevet i en anden artikel her på bloggen: Sådan finder du vej med Google Maps på ferien

Jeg håber, artiklen har givet dig inspiration til at tage på rundrejse i USA.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller sende mig en personlig mail, hvis du ønsker personlig rådgivning.

De bedste hilsener
Bettina