“1 døgn på Ryokan med Onsen bade i De Japanske Alper” af Bettina Arknæs

By Japan, Japanske rejsetips, Presse

“Mor jeg bader altså ikke nøgen med fremmede mænd,” sagde min datter Kristine, da jeg fortalte hende om vores planer om et ophold langt inde i De Japanske Alper på et Ryokan med naturlige varme kilder. Et Ryokan er en slags kro, hvor rejsende for flere hundrede år siden indlogerede sig og fik mad og […]

I december måned, havde jeg den glæde at gæsteblogge i Rejsejulekalenderen. Rejsejulekalenderen har eksisteret i mange år og dens formål er, at give dig en ny rejseoplevelse hver eneste dag op til juleaften den 24. december, fortalt at mennesker, som elsker at rejse.

Alle artikler samles i en e-bog, som kan købes for beskedne kr. 19 og al indtjening går til et velgørende formål. Så mangler du en værtindegave med mange timers spændende underholdning, så gå ind på Rejsejulekalenderens hjemmeside og køb bogen.

Ud af de indsendte artikler bliver der trukket lod om præmier f.eks rejsebøger eller andre rejserelaterede ting.

Jeg er så heldig, at jeg blev en af de heldige vindere – juhuuu.

Jeg har vundet den lækre bog “Mongoliet – stemmer fra steppen” skrevet af Mette Holm og Søren Zeuth; du kan se mere om bogen her:

 

Kilde: “1 døgn på Ryokan med Onsen bade i De Japanske Alper” af Bettina Arknæs –

Japan Rail Pass

By Japan, Japanske rejsetips, Rejsebudget

En fantastisk måde at se et større område af Japan er ved at rejse med tog – og Japan Rail Pass er et must.

Japan Rail Pass er kun for udenlandske gæster og kan ikke købes i Japan!

Derfor skal du forberede og planlægge din rundrejse med tog hjemmefra og når du har gennemtænkt turens forløb og varighed skal du købe passet i dit eget land. Udover Google kan jeg anbefale en anden god guide til planlægning, den hedder Hyperdia.

Et Japan Rail Pass er gyldigt i 7, 14 eller 21 dage.

Grunden til du skal købe et Japan Rail Pass er, fordi den giver dig ubegrænset rejse med tog i Japan. Selv med det berømte højhastighedstog Shinkansen (enkelte undtagelser). Det er billigere, hvis du skal rejse til flere steder i Japan, at købe et Pass end at købe enkelte togbilletter i Japan.

Et 7 dages Japan Rail Pass ordinary til en voksen koster EUR 321 (2024) og til sammenligning koster en enkelt billet Tokyo Station – Kyoto Station koster ca. YEN 13.970 svarende til kr. 645,- (februar 2024 kurs).

Er det ikke vildt, at turen på knap 500 km kun tager 2 t 8 minutter med Shinkansen!!

Et 14 dages Japan Rail Pass koster 513 EUR (2024).

Klik på linket her for at købe et Japan Rail Pass: https://www.jrpass.com/

OBS!!! Siden 1/10-23 er prisen på et Japan Rail Pass steget eksplosivt. Det er derfor ikke sikkert det kan betale sig for dig. Kontakt mig gerne for en vurdering.

Se her hvordan du gør

Du kan reservere siddepladser og det er en gratis service. Det er en stor fordel, hvis du rejser med børn ligesom jeg gjorde. Vi rejste 2 voksne og 3 børn og det betød at vi kunne sidde sammen på de lange togture og nyde rejsen. Vi undgik at stresse efter at finde siddepladser i forskellige vogne. Og med alle de mennesker der kan proppes i japanske toge ville jeg nødigt have undværet den luksus.

Japan Rail Pass Exchange Ticket Counter
Den søde og hjælpsomme engelsk-talende billetdame på Tokyo Station
Voucher for Japan Rail Pass
Voucheren du skal medbringe til Japan Rail Pass Exchange Ticket Counteren
forsiden og bagsiden af dit Pass
Dette er forsiden og bagsiden af togpasset, som du skal medbringe under togrejsen
Hygge i japans tog
Totalt hygge og underholdning i toget
JR Sagano Line
På dette kort kan du se JR Sagano Line i Kyoto, hvor du bl.a kan bruge passet

Vi gjorde følgende for at få maximal udnyttelse af vores 7 dages Japan Rail Pass:

  • Først boede vi 5 dage i Tokyo
  • En af dagene indløste vi vores Japan Rail Pass på Tokyo Station og reserverede siddepladser til alle togrejserne
  • På dag 1. rejste vi med Shinkansen til Nagano og videre til Matsumoto
  • Lejede en bil og krydsede de japanske Alper med stop i Matsumoto, Hodakasa, Tagayama, Hida, Shirakawa
  • Afleverede bilen i Kanazawa og rejste igen med Shinkansen til Kyoto
  • I Kyoto tog vi Shinkansen til Nagoya t/r for at se en berømt Sumo kamp
  • Vi brugte passet til at komme rundt i Kyoto
  • På den 7’ende dag rejste vi med Shinkansen til Atami og derfra med lokaltog til Shimoda på Izu halvøen

Se hvad vores rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn kostede

På Izu halvøen holdt vi badeferie i 4 dage nær byen Shimoda inden vi rejste med tog tilbage til Tokyo og sluttede af i Disneyland inden rejsen tilbage til Danmark. Denne togbillet købte vi på den lokale banegård, imens vi var i Shimoda.

Følg med når jeg næste gang fortæller om at leje bil i Japan og hvordan det er at køre rundt i de japanske alper med 3 børn på bagsædet.

Har du spørgsmål til Japan Rail Pass, så kan du altid kontakte mig. 

De bedste hilsner

Bettina

Opdateret februar 2024

Cykeltur i Kyoto

By Cykelture, Japan, Kyoto, Udflugter

Japans gamle hovedstad Kyoto skal du opleve på en cykeltur!
Der er så mange små spændende og mystiske gader i Kyoto du kan cykle rundt i. Det er også et rigtig godt afbræk fra alle templerne og shinto-helligdommene du skal rundt og se. Jeg kan på det varmeste anbefale, at leje en cykel og tage en cykeltur rundt i byen.

Hvad koster en cykeltur i Kyoto?

Jeg var heldig, at der hvor vi boede, Piece Hostel Kyoto (reklamelink) kunne vi for ca. 25 kr. leje en cykel for 1 hel dag. Kan du ikke leje cykel der hvor du bor, så spørg personalet i receptionen, så vil de kan henvise dig til det nærmeste sted. I Japan kører de i venstre side, så de første 5 minutter er lidt halsbrækkende, fordi man skal lige have sine vaner omvendt. Du skal ikke være bange for at cykle, jeg cyklede med mine børn på 9 og 12 år. I Japan cykler rigtig mange og kører meget diplomatisk. De store veje har cykelstier og gode lyskryds.

børnene cykler

Gion-kvarteret

Jeg har ved at tabe kamera og styrte på cyklen, fordi jeg ikke kunne styre min nysgerringhed og fordi jeg så gerne ville tage billeder af de smukke Geisha kvinder i Gion-kvarteret. Perfekt sted at cykle og få en på opleveren. I denne historiske del af Kyoto er der fyldt med spændende templer og stier, som du ikke ser ude fra de store veje, hvor alle de andre færdes.

var ved at tabe kameraet

God tur!

De bedste hilsner

Bettina

Gratis WIFi i Japan

By Japan, Japanske rejsetips

Godt nyt for rejsende til Japan.

Du skal på ferie eller anden form for rejse til Japan og du spekulerer på, hvordan kommer du på internettet. Måske er du ligesom jeg lidt en online nørd og gerne vil sende billeder og beskeder på Facebook hjem til venner og familie. Måske er du fan af Instagram og vil gerne gribe nuet og poste dit billeder og oplevelser lige her og nu. Det kan også være dit behov er at checke dine mails flere gange om dagen.

Gratis wifi i Japan

Det gode er, at nu kan du finde gratis wifi i Japan mere en 200.000 hotspots steder fordelt på:

  • Sightseeing steder
  • Banegårde
  • Supermarkeder
  • Hoteller
  • Cafeer

Sådan får du gratis wifi i Japan

Det foregår igennem App’en “Travel Japan Wi-Fi“, som du skal downloade fra App Store eller Google Play, hvilket du kan gøre hjemmefra inden afrejsen. Er det ikke lykkedes dig at lave installationen hjemmefra, så gør det i Japan, når du finder din første internet forbindelse eller gratis wifi spot f.eks på dit hotel eller i lufthaven.

Hvordan får du gratis wifi i japan

Lokale turist oplysninger

Som en sidegevinst vil du også kunne bruge App’en til at give dig lokale turist oplysninger. Det vil sige, baseret på din geografiske placering kan App’en oplyse dig om lokale oplevelser i nærheden. Dette sker kun, såfremt du har givet App’en tilladelse.

De bedste hilsner

Bettina