Er du til romantik, så besøg barokslottet Schloss Friedenstein i byen Gotha

By Tyskland, Udflugter

Sponsoreret artikel af:

Visit Thuringia

Mit program, sagde jeg skulle besøge barokslottet Schloss Friedenstein i nabobyen Gotha. Jeg spekulerede på, hvorfor i alverden jeg skulle stresse med toget præcis klokken 13.00 for at køre de 20 minutter det tager at køre til Gotha. Jeg havde checket gåturen fra Gotha station op til slottet på Google Maps for at kunne finde vej. Det vidste sig, at være utrolig nemt, at gå de 10 minutter fra stationen til slottet. Klokken 13.35 stod jeg måbende i døren til Herzogliches Museum, som ligger på den modsatte side af vejen og slotsparken, og betragtede det smukke barokslot Schloss Friedenstein.

Barok slot Schloss Friedenstein
Barok slot Schloss Friedenstein

Herzogliches Museum

At gå rundt i de smukke farverige sale på slottet fra 1879 gav mig stor glæde. Museet er genåbnet i 2013 efter en opfattende renovering, hvor de har tilbageført slottet til sin oprindelige elegante arkitektur både udvendigt og indvendigt. Betaget af de særskilte udstillinger blev jeg beriget af flerhundrede årtiers kulturskatte, som de skiftende hertuger, grever og grevinder havde samlet.

En havde en særlig kærlighed for mumier fra Egypten og en anden minikopier af bygninger konstrueret i kork. Der er helt særlig kunstskatte fra Kina og Japan og marmorskulpturer fra det sydlige Europa.

Jeg vil varmt anbefale, at besøge museet. Det er virkelig et besøg værd.

Entre: 10 €. Der er adgang for kørestolsbrugere.

Her kan du læse mere om museet: http://www.stiftungfriedenstein.de/en/ducal-museum

Det smukke barokslot Schloss Friedenstein

Tyskland forstår virkelig, at bygge overdådige slotte og Schloss Friedenstein kommer også på den liste. Slottet, som er Tysklands største barokslot, blev bygget oven på ruinerne af fortet Grimmenstein i 1643 og 12 år frem af hertugen Ernst I.

Slottet har en lang historie med skiftende hertuger, men i dag er det indrettet, som museum for offentligheden. Faktisk er der 3 forskellige museer, en kirke og et teater du kan besøge inde bag slottets mure. Udenfor er der den store slotsgård, orangerihave og enorme slotspark.

Det forevigede kærlighedsbrev 

Det forevigede kærlighedsbrev
Det forevigede kærlighedsbrev

Først og fremmest er der selve slottet, som bringer dig rundt i hertugernes kamre fra modtagelsesværelset til festsal til soveværelset og flere sale med finurlige kunstskatte og Napoleons hat! Der er også lidt fra Danmark, at spore på slottet, fordi den 20. januar 1843 får Pris Albert af Sachsen-Coburg-Gotha Elefantordenen af Christian 8.

Prins Albert af Sachsen Coburg Gotha
Prins Albert af Sachsen Coburg Gotha

Museum of Nature åbnede i 2010 med hertugernes samlinger af dyr fra nær og fjern inddelt i zonerne regnskov, nat og antarktis. En samling, hvor nogle dyr kan tilbageføres til Ernst I.

Museum of History indeholder selve historien om byen Gotha og hvad der har været sket i og omkring byen.

Slottet er efter min mening helt sikkert et besøg værd og især i de perioder, hvor de laver særlige events og temafester.

I påsken er der fokus på børn og påskeæg: http://www.stiftungfriedenstein.de/ostereiermarkt

Om sommeren kan du gå i verdens ældste barokteater http://www.stiftungfriedenstein.en/ekhof-festival

Den sidste weekend i august forvandles slotsgården til en kæmpe barokfest med de flotteste udklædninger, dans, markedsplads og fyrværkeri http://www.stiftungfriedenstein.de/barockfest

En særlig TAK til pressechef Susanne Hörr, som gav mig den bedste og mest nærværende rundvisning 🙂

Jeg besøgte Schloss Friedenstein, som en del af et samarbejde med Tourist Information Thuringia og NordicTB. På min rejse boede jeg på samme kloster, som Martin Luther i Erfurt og de mange UNESCO bygninger i Weimar. Som altid forbeholder jeg mig retten til at skrive lige hvad jeg vil.

I seng med Martin Luther i et gammelt Augustinerkloster

By Tyskland

Sponsoreret artikel af:

Visit Thuringia

Kunne du tænke dig, at gå i seng med Martin Luther? Hvad tænker du? Det skete for mig bare 500 år efter Reformationen i Augustinerklosteret i det gamle latinske kvarter i Erfurt.

Hvad er det du siger Bettina, sagde min svigermor, et par dage efter jeg kom hjem fra klosteret og spurgte hende til råds om, at bruge “I seng med Martin Luther” som overskrift til den her artikel. Ja, det er da sjovt, siger svigermor – og sådan blev det.

For et par uger siden var jeg på rejse rundt i delstaten Thuringen i hjertet af Tyskland for, at se deres store udbud af oplevelser. De fleste danskere kører lige forbi ferieregionen uden at ane det. Thuringen ligger klemt inde mellem A7 og A9 nær Kasselbakker, som mange kender fra de tyske motorveje.

Jeg går fra banegården Erfurt Hbt. igennem byen hen til Augustinerklosteret. Der er vel 1,5 kilometer. Det er blevet aften og mørket har lagt sig og det fugter lidt i luften. Alle butikker er fortsat åbne og der er menneskemylder overalt. Der bor cirka 210.00 personer i Erfurt. Jeg krydser floden Gera ad nogle bitte små broer med brusende vand fra floden og jeg fornemmer straks fra de smalle brostensbelagte veje og gamle skæve huse, at jeg er kommet ind i det gamle latinske kvarter.

Historien om Martin Luther i Augustinerklosteret

Byggeriet af Augustinerklosteret startede i 1277 og er altså mere end 700 år gammelt.

I 1501 kom Martin Luther som 17-årig til middelalderbyen Erfurt, som studerende og i 1505 dedikerede han sin liv til gud og blev munk i Augustinerklostreret frem til 1512.

Klosteret er en smuk bygning med en lang og til tider meget dramatisk historie. Senest under 2. verdenskrig blev dele af bygningerne ødelagt. Men længerne i klostergården, hvor Martin Luther levede står nærmest intakt.

I dag er Augustinerklosteret et meget aktivt sted med kirke, kloster, Chapter room, bibliotek, stillerum, undervisning, Martin Luther udstilling, konference & event lokation, samt hotel.

Vil du gerne have en autentisk oplevelse, så kan jeg anbefale at rejse i fodsporerne af Martin Luther og bo på klosterhotel. Læs om Augustinerklosteret her: http://www.augustinerkloster.de/en/

Beskrivelse af Augustinerklosteret indkvarteringsmuligheder

Augustinerklosteret har flere indkvarteringsmuligheder afhængigt af dit behov. Du kan bo bag de historiske vægge (det var her jeg boede) eller du kan bo i Waidhaus bygningen eller i Guest House Nikolai. Den sidste mulighed er Georgenburse, men her er kun åbent for pilgrimme.

Indretningen af mit klosteretværelse var meget spartant. Værelset var indrettet med en seng, natbord med natlys, skrivebord, klædeskab og privat toilet og bruser og håndklæde, men ingen toiletartikler. Over sengegærdet hang et lille kors og på bordet lå biblen og en oplysningsseddel om klosterets tilbud.

Receptionen er åben daglig mellem kl. 09.00 og 18.00. Her kan du hente din gratis WIFI password. De tilbyder aflåst bagageopbevaring og pænt gæstetoilet.

Morgenmaden er smagfuld og lækker for øjet – her havde jeg drømt om et tørt stykke brød og altervin. Den serveres i en af klostergårdene, som nydeligt er overdækket af glas.

De laver nogle interessante events i løbet af året, som henvender sig til os almindelige turister, som er på udkig efter en anderledes ferieoplevelse.

Se her på deres hjemmeside om, der er et event der passer til dig: http://www.augustinerkloster.de/besondere-angebote/

Jeg var i Thuringen, som en del af et samarbejde med Tourist Information Thuringia og NordicTB. Som altid forbeholder jeg mig retten til at skrive lige hvad jeg vil.

De bedste hilsner

Bettina