Nationalparker i USA med gratis entre i 2023

By USA

Skal du på Road trip til USA skal du helt sikkert besøge en og sikkert flere af deres flotte nationalparker. Det koster et gebyr at besøge dem, men hvert år har nationalparkerne i USA gratis entre. Her er listen med dem der har gratis entre.

Nationalparker i USA med gratis entre i 2023

  • 16. januar: Martin Luther King Jr. Day
  • 22. april: Første dag af National Park Week
  • 4. august: Great American Outdoor day
  • 25. august: National Park Service Birthday – udgået
  • 23. september: National Public Lands Day
  • 11. november: Veterans Day

Læs mere på NPS hjemmeside: Find en National Park med gratis entre

Jeg håber du får mulighed for den chance – ellers send oplysningen videre til dem du kender, der skal besøge nationalparkerne i USA.

America the Beautiful Passes

Der er over 400 nationalparker i USA, så det er kun din tid der sætter en begrænsning, for mulighederne er uendelige også hvad tema og størrelse angår. Jeg er overbevist om, at du kan finde en park der passer til dig.

Se priserne og passes: https://www.nps.gov/planyourvisit/passes.htm

Se oversigt over parkerne i hver stat: https://www.nps.gov/findapark/index.htm

Park Pass pris: USD 80,- som giver ubegrænset adgang for en bil og 4 voksne inkl. chaufføren. Børn på 15 år og under har gratis adgang. Dvs. i kan fylde en bil op  med 4 voksne og en masse børn og alle komme ind på samme Park Pass. Navnet på Park Passet skal stemme overens med chaufføren. Chaufføren skal vise ID ved entreen af en park.

Klik på billedet og du kommer direkte til deres online butik.

National Park Pass online shop

 

Zion National Park

Zion National Park er nok den park der har efterladt flest indtryk og minder på vores road trip i USA. Parkens diversitet er enorm alt fra små vandreture på afmærkede stier til Angels Landing, hvor du går på toppen af et bjergtinde – til dem uden højdeskræk. Vi valgte vandreturen The Narrows Hike, som foregår i en kløft og det meste af tiden i vand.

Billedet her viser mine unger på vej i The Narrows i vand til livet.

Læs med om vores vandretur: The Narrows hike i Zion National Park

Narrows walk i Zion National Park
Narrows walk i Zion National Park

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Hollywood: Magic Castle Hotel

By Hotelanmeldelser, USA

Vil du gerne bo på hotel i Hollywood, hvor dine børn ikke vil hjem fra, så book et værelse på Magic Castle Hotel.

Magic Castle Hotel (reklamelink) er en kæmpe villa omdannet til 40 mindre lejligheder med helårs opvarmet pool centralt beliggende i midten af hotellet, som en lille hule.

Ved poolen er den magiske Popsicle hotline istelefon.

POPSicle Hotline telefon

Du ringer op og få minutter efter står en personale med is serveret på sølvfad. Spørg lige om Mathias han var solgt. Om eftermiddagen har de en ismaskine de kører frem og i receptionen kan du hele dagen forsyne dig med nødder, chokolade og sodavand og friskt drikkevand.

NÅ tænker nogle – det er da usundt og det vil vi ikke være med til. Det er okay – det har jeg fuld respekt for 🙂

En sådan usund afvigelse fra hvedagen tillader ikke alle, men vores ferie var en familieferie på roadtrip i USA med mange lange strækninger i bil på de voksnes præmisser, at vi følte der også skulle være et par dage uden så mange regler og begrænsninger.

Når regnskabet gøres op var det faktisk begrænset, hvad de spiste og drak, men det var mere det at muligheden var tilstede.

Børnene elskede stedet.

Det perfekte hyggelige hotel i Hollywood

Magic Castle Hotel værelser og beliggenhed

Lejlighederne har et eller to soveværelser med køkken og spiseplads, opholdsrum, badekåber og tøfler, shampoo mv. på badeværelset, wifi, gratis kontinental morgenmad, 24 timers service i receptionen og gratis vasketøjsservice – den bedste feature for en mor på ferie.

Det er ikke et 4* hotel – det må du ikke forvente. Magic Castle Hotel er kendetegnet på, at der findes hoteller, som er hyggelige og hvor personalet kan lide at yde en super service. Der var lækre poolhåndklæder, legeredskaber, liggestole og cafeborde til at sidde og hygge sig ved ude ved poolen.

Mine unger elskede, at de måtte bade stort set hele dagen.

Er du til tryllekunst kan det være du er heldig at opleve en ægte tryllekunstner ved poolområdet under jeres ophold.

Nyvasket garderobe

Fakta om Magic Castle Hotel

En familie på 2 voksne og 3 børn kan bo i et One-bedroom suite med 2 dobbeltsenge 🙂

Prisen er med morgenmad, wifi, opvarmet pool og en masse ekstra services som ismaskine, snacks, sodavand og vasketøjsservice. Se hvad prisen vil være for din familie på booking.com. (reklamelink)

Afstand til de vigtigste udflugter tæt på Hollywood:

  • Walk of Fame og Hollywood Boulevard ligger en gade væk cirka 5 -10 minutters gang.
  • Chinese Theater ligger 8 minutters gang væk
  • Universal Studio’s ligger 15 min. kørsel væk i bil eller et stop med metroen (som ligger 10 minutters gang væk). De har gratis shuttlebus mellem metroen og Universal Studio indgangen.
  • Griffith Observatory 15 – 20 minutter i bil.
  • Hollywood skiltet 17 – 20 minutter i bil.
  • Downtown LA kører den røde linie med metroen også direkte til ca. 15 minutter
  • Venice Beach eller Santa Monica Beach tager 30 – 45 minutter i bil afhængigt af trafik

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Las Vegas: Stratosphere Hotel med udsigt til The Strip

By Hotelanmeldelser, USA

Skal du til Las Vegas og ønsker du et hotel med udsigt til The Strip uden at blive flået på pengepungen, så er men et sted til at betale sig fra, så er Stratosphere Hotel et godt alternativet. Det er til at betale sig fra uden at gå på kompromis med komfort og faciliteter.

Når du ser værelsesprisen på de store flotte resorts på The Strip skal du være opmærksom på, hvad der er indregnet i prisen.

Følgende punkter skal du checke efter for at finde den endelige slutpris:

  • Hvad koster Resort fee
  • Er den lokale turistskat på 13.38% inkluderet
  • Hvad koster morgenmad
  • Hvad koster udsigt til The Strip
  • Hvad koster parkering

Resort fee kan være meget varierende i pris alt fra 20 til 50 USD per nat per værelser.

Nogle hoteller indregner den lokale turistskat på 13.38%, men andre opkræver den først ved afrejse.

De fleste resorts har ikke morgenmad i prisen, men de tilbyder alle sammen servicen, som du i så fald kan tilkøbe, når du booker eller ved tilkøbe ved ankomsten. Nogle resort har en morgenmadsrestaurant andre steder får man en voucher, som kan indløses på en cafe i hotelområdet og andre hoteller laver morgenmadsposer, som skal afhentes på en cafe.

Hvis udsigt til The Strip er et kriterie fra dig, så skal det stå på værelsesbeskrivelsen du vælger ellers får du det ikke. Intet i Las Vegas er gratis 🙂

Parkering har egentlig været et gratis gode, men desværre er dette de fleste steder blevet lavet til betaling. Det vil sige du skal i udgangspunktet betale for parkering med mindre der står gratis parkering.

Stratosphere hotel

Stratosphere Hotel

Vi valgte, at bo lidt væk fra The Strip “mylderet” og bookede os ind på Stratosphere Hotel (reklamelink).

Grunden til vi valgte at bo på Stratosphere Hotel var for at få den fantastiske The Strip udsigt fra værelset (Elite Premier View), lækker pool, skybar og gratis parkering. Her er også Adults only pool, hvilket jeg synes er lidt fedt, hvis du rejser uden børn.

En anden grund var beliggenheden tættere på Las Vegas Downtown og Las Vegas Premium Outlets (husk vi rejste med 2 teenagere). Ligeså vildt det er at gå på The Strip ligeså sindsygt er Freedom Street Experience i Downtown.

For at komme rundt i Las Vegas går bussen kaldet The Deuse 24/7 og de har stoppested lige foran hotellet ellers er der 10-15 minutters gang hen til Monorail Station. Du kan også nemt køre rundt og betale parkering fra sted til sted.

Prisen spillede også en væsentlig faktor, fordi der er plads til 4 personer på et værelse og vi rejste 2 voksne og 3 børn syntes vi simpelthen det blev for dyrt for os, at bo i hjertet af The Strip.

På Stratosphere Hotel kunne vi bo i to værelser på en af de øverste etager med den bedste udsigt uden at gå ned på faciliteter. Børnene var trygge på deres værelse og de voksne kunne nyde en cocktail i Skybaren på 107 etage 🙂

Tip til din rundrejse: Hvis ruten ikke helt er fastlagt endnu kan du finde inspiration fra vores Rundrejse i USA

Fakta om Stratosphere Hotel

Resortfee per nat US$ 32.99

Lokal turistskat US$ 13.38

Brunch US$ 16.99

Priseksempel den 10. juli koster en nat kr. 405 i et Elite Premier View værelse med udsigt og 2 store dobbeltsenge.
2 børn under 11 år kan bo gratis og hvis børnene er ældre eller voksne koster det kun US$ 15 per person i tillæg, som du afregner i receptionen.

(Prisen har jeg fundet på booking.com den 7. marts 2018) Reklamelink.

De bedste hilsner

Bettina

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015

By UNESCO World Heritage

Hver gang vi er på ferie og rejser til nye lande har jeg altid det formål, at bakke op om vores natur- og kulturarv og derfor gør jeg alt for, at besøge mindst et UNESCO World Heritage i området.

Jeg har sat mig et overordnet mål om at opnå 300 steder i alt, men det kan du læse mere om på min komplette lige her: UNESCO World Heritage liste.

Her vil jeg beskrive mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015.

2015 var et indholdsrigt år med mange smukke seværdigheder både i naturen og kulturelle fra Nationalparker på vestkysten af USA til Bergen i Norge.

  1. Grand Canyon National Park, USA
  2. Yosemite National Park, USA
  3. Bryggen, Norge
  4. Akropolis, Grækenland
  5. Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland
  6. Archeological Site of Olympen, Grækenland
  7. Archeological Site of Mystras, Grækenland
  8. Statue of Liberty, USA

Grand Canyon National Park, USA

Grand Canyon er et smukt område, som vi en tidlig februar morgen havde helt for os selv.

Grand Canyon
Grand Canyon

Yosemite National Park, USA

Turen starter allerede flere kilomenter ude lige efter du har passeret Parkrangeren, fordi allerede der skal du passere under nogle smukke naturlige stenklipper. Hele turen ind til bunden af parken er en flot naturrute. Overalt er du omkranset af kæmpe bjerge og flotte sprøjtende vandfald.

Yosemite National Park Half Dome
Yosemite National Park Half Dome

Bryggen, Norge

I marts 2015 rejste vi på forlænget weekendtur til Bergen, for at besøge et dansk/norsk vennepar. Vi var utroligt heldige med solskin fra en skyfri himmel og vi gik en lang tur langs Bryggen.

Vidste du, at det regner 242 ud af 365 dage!

Bryggen i Norge
Bryggen i Norge

Akropolis, Grækenland

Akropolis er dateret helt tilbage fra 3300 år gammelt og bygget oprindelige som en fæstning på toppen af bjerget midt i Athen. Vi ved at omkring 8. århundrede f.Kr fødsel begynde det at blive et religiøst center. På den næsten flade top byggede man i det 5. århundrede f.Kr mange af de bygningsværker og templer vi kan se i dag.

Akropolis er noget af det mest fantastiske antikke græske område, man kan se selv i dag.
Det er storslået både oppefra og nedenfor i Athen.

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015
Akropolis

Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland

I en lille dal på Peloponnes ligger helligdommen for Asklepios, som var medicinguden omkring det 4. århundrede f. Kr. Her blev opført et atletikstadion, templer, bade, indkvarteringer, hospitaler og et kæmpe teater alt sammen til ære for de healende guder og stedet udviklede sig til centrum for terapeutisk centrum i den antikke verden.

The Temple of Asklepios
The Temple of Asklepios

Teatret bruges stadigvæk den dag i dag. Hver sommer opføres der teaterstykker og koncerter. Det er noget af det mest imponerende bygningsværk jeg har set endnu. At sidder her på toppen og kigge ud over rækkerne og horisonten. Her gik tiden i stå for mig.

Friluftsteatret i Epidauros
Friluftsteatret i Epidauros

Archaeological Sites of Mycenae and Tiryns, Grækenland

Mycenae og Tiryns er to arkæologiske udgravninger fra de to største byer omkring middelhavet i den mykenske civilisation, som var tiden mellem det 15. og 12 århundrede f.Kr. og beskrevet i Homers Ilianden og Odyssen.

Dette sted var virkelig storslående.

Lions Gate
Lions Gate

Grave Circle A at Mycenae
Grave Circle A at Mycenae

Treasury of Atreus
Treasury of Atreus

De arkæologiske udgravninger ved Tiryns ligger 20 km fra Mycanae og det kræver en del fantasi, for at forestille sig at på denne høj lå der en by med afgøende rolle i det 13. århundrede f.Kr.

Tunnel i Tiryns brugt til forråd
Tunnel i Tiryns brugt til forråd

Archaeological Site of Olympia, Grækenland

På den nordvestlige side af Peloponnes i en dal ligger Olympia. Vi kender stedet som her, hvor de første olympiske leje i 776 f.Kr. Men stedet dateres meget længere tilbage og historien kan du læse på UNESCO’s hjemmeside: http://whc.unesco.org/en/list/517.

The Temple of Hera
The Temple of Hera

Indgangen til det olympiske Stadion
Indgangen til det olympiske Stadion

Det var spændende, at gå rundt på stedet og drømme sig tilbage til en anden tidsalder og jeg tænker, at de kunststuderende også forsøgte at genskabe noget nyt med deres pen.

Kunststuderende på Olympen
Kunststuderende på Olympen

Archaeological Site of Mystras, Grækenland

Fæstning på toppen af et bjerget blev bygget i 1249 og nedad bjergskråningen blev der med tiden bygget byen Mystras udformet som et amfiteater med en storhedstid i Middelalderen.

Mystra
Mystra

Pantanassa's Monastery at Mystra UNESCO world heritage besøg i 2015
Pantanassa’s Monastery at Mystra

Statue of Liberty, USA

Det er interessant, at dette flotte vartegn er en gave skænket af Frankrig for hundredeåret for Amerikansk uafhængighed. Den hilser på mig i dag, som den har gjort til millioner af immigranter siden 1886.

Statue of Liberty
Statue of Liberty

TAK fordi du læste med. Hvis du har nogle UNESCO steder du kan anbefale mig at rejse til, så skriv endelige til mig. Skriv dem gerne i kommentarfeltet, så kan andre læsere også få glæde af dem.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina