Akutafdeling i Bangkok
Rejseblog, Rejsetips

Mine værste rejseoplevelser i 2016

Det her er mine værste rejseoplevelser i 2016 – sandheden skal frem – for at rejse er ikke altid lykken.

Svømmer øre i Indonesien

Vi er på vinterferie rundt i Indonesien og alt går godt. Vi har besteget vulkaner og været på vandretur i svovlrige bjergkratere og er endelig kommet til Komodo National Parken. Lykkelige er vi på udflugt rundt i øriget og se komodoer, snorkler fra båden og bader i poolen. Det er alt sammen som en drøm der går i opfyldelse. Vi bor på et rigtig hyggeligt hotel nær byen Labuan Bajo.

Hovedgaden i Labuan Bajo

Hovedgaden i Labuan Bajo

Den sidste nat på hotellet vågner Mathias grædende midt om natten med stærke smerte i det ene øre. Vi er ikke i tvivl om sygdommen.

Mathias har fået svømmer øre.

Det er noget rigtig lort, fordi næste dag skulle vi sejle ud til en lille ø på eksklusivt resort med all-inclusive med den smukkeste hvide sandstrand og blåt vand med koralrev hele vejen rundt. Vi skulle bare nyde livet og snorkle.

Efter solopgang fik vi hjælp af det søde personale i receptionen, som hjælpsomme kørte os ind til byens lægehus. En anderledes undersøgelse end normalt, fordi strømafbrydelse i byen gjorde at lægen havde ikke noget lys. Men pyt, så er det godt vi alle har lommelygter i deres mobiler.

Lars måtte lyse Mathias i øret med både sin og lægens mobil for, at han kunne lave en undersøgelse i øret.

Konklusionen var ikke uventet – antibiotika og ingen badning til Mathias.

Resortet blev aflyst 🙁

Anmeldelse af lægebesøg

Anmeldelse af lægebesøg

Ingen kuffert i Bangkok lufthavn

Vi skal på sommerferie til Thailand og vi starter med et par dage i Bangkok.

Vi venter ved bagagebåndet og der kommer en kuffert, der kommer to og der kommer tre kufferter og vi mangler nu kun Lars kuffert. Vi venter længe – det tynder ud af folk ved bagagebåndet og vi må indse, at den er ikke med flyet. Vi får lavet en PIR rapport og kører ind til hotellet.

PIR Rapport

PIR Rapport

Næste dag hjælper den søde receptionist os med at ringe til Lost & Found, men intet nyt.

Senere samme dag stadigvæk intet nyt.

Der går endnu en dag og intet nyt

…. endnu en dag og intet nyt

Det er nu du skal vide, at være mand af skandinavisk størrelse og shoppe i Thailand er stort set håbløst. Thai’er er virkelig små i størrelser!

Godt vi har en forsikring ♥

Et par dage før ferien sluttede stod den endelig i Bangkok lufthavn og kunne afhentes i Lost & Found på 6 etage. Det passede så med at vi hentede den inden vi skulle til check-in og flyve hjem igen!

Mine værste rejseoplevelser i 2016

Mine værste rejseoplevelser i 2016

Indlæggelse på hospital i Thailand

Om sommeren i Thailand er der ikke kun varmt, men helt vildt fugtigt. Der skal drikkes meget for at holde væskebalancen. Kristine, min teenagedatter på 16 år, er så gammel nu, at hun selv kan sige til og fra med mad og drikke. Men vi blev klogere….

Det er lørdag aften og vi har været i Bangkok et par dage. Vi har taget vores fineste tøj på og sejler med af floden Chao Phraya fra Chinatown til Sathorn. Vi skal på en af byen hippe rooftop cocktailbar – et af de få steder, hvor børn må komme ind og hvor der ingen dresscode er, fordi vi har er sandaler og klip-klappere 😉

On our way to the rooftop bar lige før ulykken

On our way to the rooftop bar lige før ulykken

Solen er lige gået ned og klokken nærmer sig 18.00. Vi vil lige gå et ærinde i Robinson Department Store, men vi når ikke langt førend Kristine siger “Mor jeg får det dårligt – jeg er svimmel” og et par sekunder efter var hun væk. Hun faldt om ligeså lang hun er på flisegulvet. I mit forsøg på at gribe hende smadrede jeg min mobil, men pyt hun slog ikke hovedet i fliserne.

Nu er det du skal se for dig en slank blond langhåret pige på 1,70, som ligger på et flisegulv og er helt væk.

Vi er på et øjeblik omringet af unge, som gamle, mænd og kvinder der af hele deres hjerte gerne vil hjælpe os. Security bliver tilkaldt og en skaffer en kørestol. Kristine hun er stadigvæk helt væk.

Jeg stikker afsted efter noget sukker og drikkelse, men farer lidt vild i forvirringen.

Da jeg kommer tilbage har vi fået så mange flasker drikkelse, chokolade og andre medikamenter.

Der er blevet ringet efter en TUK TUK, som skal køre os hen på et hospital i nærheden.

Vi kan ikke løfte hende, men med kørestolen får vi hende bugseret ud af butikscentret og ned af trapperne hjulpet til af de omkringværende mænd. Chaufføren kører som liv og død igennem gaderne og jeg føler et øjeblik, at jeg er med i en ny James Bond film, hvor nogle onde skurke er efter os.

Sygehusets akutmodtagelse tager pænt imod os og jeg tror vi fik særbehandling og kom forrest i køen.

Kristine køres væk!

Tilbage sidder vi sammen med 40 – 50 andre syge og pårørende i ventesalen og tusind tanker går gennem vores hoveder.

4 1/2 time senere udskrives Kristine.

“Lucky Buddha” i Bangkok

Det jeg her fortæller, havde jeg aldrig troet jeg skulle fortælle andre, men her kommer det.

Jeg gik i fælden – den berømte “Lucky Buddha” scam i Bangkok.

Det værste er, at jeg vidste det. Jeg arbejder jo for pokker i rejsebranchen og hører historien om og om igen, hvordan søde rare danskere er blevet røvrendt og jeg er altså ikke bedre selv.

Det havde været nogle svære dage, først bagagen væk, så Kristine på hospitalet, vores planer om besøget i Bangkok var ikke helt gået som forventet.

Kristine ligger syg på hotelværelset og det er vores sidste dag i Bangkok. Lars, Mathias og jeg beslutter, at nu må vi ud og se nogle af de templer vi havde planlagt. Vi trænger til at få noget frisk luft og begynder at gå derudad. Vi griner og pjatter og holder ikke øje med omgivelserne. Vi følger bare vores intuition. Og så er det, at det sker. En ung mand dukker op ud af det blå. Han er høflig og vi snakker lidt. De er jo så søde og flinke i Thailand.

1 – 2 – 3, så sidder vi i en Tuk Tuk på vej hen til the Lucky Buddha.

Lucky Buddha scam

Lucky Buddha scam

Alt er godt og første tempel var lige det vi gerne ville se.

Men så begyndte det at gå galt.

Ved tempel nummer to siger den mandlige ansatte “der var i vel nok heldige, at i kommer i dag, fordi det er den eneste dag på hele året vi holder åbent”. Det er jo ihvertfald løgn.

Vi kører hastigt videre til det tredie tempel, troede vi.

Men vi havner i en mindre sidegade og bliver losset af foran en skrædder, hvor 4 – 5 mænd nærmest overfalder os, fordi nu skal de til at sy en hel ny garderobe til os.

Jeg forsøger flinkt, at forhandle med chaufføren om at køre os væk herfra, fordi vi skal ikke have syet noget tøj, men der sker ingenting.

Lars tager over og med en vred stemme fortæller han chaufføren, at nu er det nok og med en stor sum penge (ca. 200 bath = kr. 40) kommanderer Lars ham til at køre os hen til det tredie tempel. Han accepterer til sidst og vi kører derfra.

Nu er vi reddet, troede vi.

Tuk Tukken stopper brat og vi bliver smidt af. Chaufføren peger hen på en låge til et tempel og siger noget på thai vi ikke forstår. Han får sine 200 bath og vi opdager hurtigt, at dette er bare et lille lokalt tempel.

Snydt igen 🙁

Hvad er din værste rejseoplevelser i 2016

Skriv gerne din værste oplevelse i kommentaren, så vi kan lære af hinandens fejl eller værste rejseoplevelser.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply OnTripDK 1. januar 2017 at 14:00

    Fuldkommen enig, Bettina. Det gør os stærke sammen som familie og det skal man sætte pris på. Næææ jeg er ok med mit knæ men det bliver jo ikke til de anstrengende hiking ture, desværre. Det med Tore er lidt besværligt men vi lever med det.
    Nej, vi forsætter med at rejse og der skal meget til at stoppe os. Som du skriver – At rejse er at leve 🙂

    Jeg håber bestemt også at vi ses i 2017, Bettina 😉
    Godt Nytår til dig og din familie med håbet om et fantastisk rejseår 2017.

    De bedste hilsner
    Annette

  • Reply Gustavo Woltmann 1. januar 2017 at 13:21

    Det lyder som nogle uheldige oplevelser, I har haft I år – især den med din datter.
    Men alle tingene er vel en del af oplevelserne i sidste ende. Jeg håber, I får et fantastisk 2017.

    Venlig hilsen

    Gustavo Woltmann

    • Reply Bettina Arknaes 1. januar 2017 at 20:53

      Hej Gustavo

      Tak for dit besøg på bloggen.
      Jeg satser også på et fantastisk år i 2017 og jeg ønsker det samme for dig.

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Reply OnTripDK 30. december 2016 at 23:33

    Spændende, anderledes og godt indlæg, Bettina 🙂
    Hold da op, sikke nogle grimme oplevelser især med din datter. Godt det hele endte lykkeligt, hvis man kan bruge den formulering.

    Tror at vi alle har oplevet dårlige ting på vores rejser. Det er jo en del af livet men selvfølgelig er der altid nogle som skiller sig ud. Ha ha scams i Bangkok, ja det oplevede vi også sidste gang vi var der med en ganske almindelig taxachauffør og en skrædder. Gad egentlig ikke engang blive sur over det – det er desværre en del af at være i Bangkok.
    Vi har kun to gange miste en kuffert undervejs og er egentlig overrasket over at det ikke er flere gange.

    Sygdom – og eller ulykker er det værste der kan ske når du rejser.

    En af de værste var da Maria og jeg var på Bali. Vi var på riverrafting og jeg faldt ud af båden. Efter flere forsøg fik de mig endelig op i båden igen. Jeg var forslået og glad for at jeg havde noget på hoved. Jeg slog dog mit knæ imod en stor sten. Så turen op ad de uendelige stentrapper var ulidelige. Jeg kravlede det meste af vejen. Jeg var super bange for jeg var jo alene med Maria men det gik. Jeg er dog sidenhen blevet opereret to gange i knæet så øv. Jeg havde ødelagt min menisken dengang. Jeg fik så også lige Bali mave, dernede som om jeg ikke havde lidt nok 😉

    Da Tore næsten bevidstløs kom på hospitalet i Bangkok. Det kunne ikke finde ud af hvad han fejlede så dermed fejlbehandlede de ham. Endnu en indlæggelse efter vi kom hjem og der gik mange måneder inden han var helt raske eller det vil sige han har stadig men efter det.

    Nå ikke mere elendighed. Vi elsker at tage ud i verden og uheld sker – dårlige ting sker også i Danmark 😉

    /Annette

    • Reply Bettina Arknaes 31. december 2016 at 15:31

      aj Annette det er jo forfærdentligt, sådan at få ødelagt sit knæ. Jeg kan levende sætte mig ind i dine tanker, at være alene med et barn og man selv har smerter og det hele skal gå godt. Jeg håber med dine operationer, at du vil være fit for fight til at fortsætte med at rejse og opleve.
      Bedre er det jo ikke for den frygtelige oplevelse med Tore i Bangkok. Jeg håber ikke hans men påvirker jeres hverdag og ønsker for fremtiden.
      At rejse er livet, men der følger også nogle oplevelser med vi gerne ville have været foruden. Men omvendt gør det os også stærkere og knytter os tættere sammen i familien, fordi vi er så langt hjemmefra.
      Rigtig godt nytår og jeg håber for 2017 at vores veje mødes 🙂
      De bedste hilsner
      Bettina

  • Reply Anne Marie 30. december 2016 at 23:23

    Har vi ikke alle prøvet en Lucky Buddha på et tidspunkt? 😉
    Vores “værste” rejseoplevelse i 2016 har vi heldigvis grinet meget af siden. Vi troede sgu aldrig, at vi ville blive smidt ud af et hostel. Men der er vel en første gang for alting… Vi regner ikke med at gentage succesen i 2017!
    http://annemarieograsmus.blogspot.dk/2016/03/sma-bump-pa-vejen.html

    Rigtig godt nytår -og ses vi ikke før, så må vi mødes i Iran til april.
    Hygge hejsa
    Anne Marie
    Two Danes On Tour

    • Reply Bettina Arknaes 31. december 2016 at 15:19

      Hej Anne Marie
      Det er alligevel noget af det værste. Tænk sig sådan, at blive smidt ud af et hostel. Det er alligevel noget af en bedrift. Jeg tænker heller ikke der er nogen grund til at gentage den succes.
      Vi må helt sikkert mødes i Iran til april. Åh, hvor jeg glæder mig.
      Godt nytår til i to 🙂

    • Reply Bettina Arknaes 1. januar 2017 at 20:50

      Hej Anne Marie

      Jeg tænkte lige at dele et hostel i Teheran med jer. De kører en intro kampagnepris, som godt nok stopper i februar, men jeg har spurgt om jeg kan få den til vores ophold i april og det har de godkendt.
      Her er linket til Facebook: https://www.facebook.com/SeeYouinIran/
      Og web: http://seeyouiniran.org/

      Måske det var noget for jer?

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Reply Tine 30. december 2016 at 22:36

    Av av av, det var da godt nok nogle forfærdelige oplevelser. Jeg har også prøvet at blive indlagt på et malaysisk hospital, at stå uden bagage i fem dage (i Hong Kong og på Bali) samt få svømmeøre. Ikke sjove oplevelser! Det lød særligt skræmmende med Kirstine! Godt at det ikke var værre.

    Mine værste rejseoplevelser i år var flyforsinkelse på 11 ud af 15 flyvninger. Dog var mange af dem ikke mere en 10-30 min, men havde en på 25,5 timer, 24 timer og 3 timer – det var ikke sjovt…Derudover fik jeg maveonde på Bali – heller ikke sjovt…

    Men heldigvis oplevede jeg ingen scams eller andre større problemer. Men synes egentlig ikke, at jeg ikke har prøvet at rejse uden at opleve problemer i større eller mindre grad. Men nogen vil man selvfølgelig helst være foruden 😉

    • Reply Bettina Arknaes 30. december 2016 at 23:04

      Hold da op.
      Det er da noget af en rekord med så mange flyforsinkelser. Det håber jeg ikke kommer til at ske for dig igen i 2017.

      Vi oplever også altid lidt småting hist og her, som vi løser uden de store problemer. Det er ofte ting der ikke betyder noget eller ødelægger vores tur eller planer.

      Men i år blev det lidt anderledes, men stadigvæk ikke værre end vi fortsatte vores rejser 🙂

    • Reply Tine 31. december 2016 at 10:34

      Jeg tænker også at de mange forsinkelser må være en eller anden form for rekord 😉 Jeg synes egentlig det værste ved dem nok var, at personalet ikke gav nogen information på de lange forsinkelser – fx i Taiwan påstod de hårdnakket at vi ikke ville blive forsinket, men samtlige fly var jo forsinket, så vi kunne jo godt regne ud, at vi også ville blive forsinket. Så kald da en spade for en spade og giv os informationer, så vi har noget at forholde os til…

      Jeg forsætter også med at rejse, men håber på lidt færre forsinkelser til næste år 😉

      • Reply Bettina Arknaes 31. december 2016 at 15:34

        Man skal jo aldrig sige aldrig, men jeg håber du har taget din tørn og kan rejse til næste år ud på nye eventyr og komme frem til tiden 🙂
        Kan du have et rigtig godt nytår.
        De bedste hilsner
        Bettina

    Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)