Her har du et rejsebudget til Malta du kan benytte som inspiration, så du kan gå i gang med at planlægge din ferie.
Rejsebudgettet er baseret på en uges efterårsferie i skolernes ferieuge 42 på øen Malta. Vi fløj med Ryanair med direkte fly fra Billund lufthavn til Malta. Ryanair har lukket deres base, så nu er der meget få fly til Malta og priserne på fly er eksploderet i 2026.
Vi valgte at bo i en af turist feriebugterne, så der var noget miljø for de unge teenagere, hvilket betød at vi kørte ture hver dag, for at komme ud til de mange fantastiske seværdigheder på øen. Øen er meget lille, som i halv størrelse af Bornholm, så på en halv time kommer du langt omkring, så længe der er flow i trafikken på vejen.
Læs om billeje og venstresides kørsel
Læs om at køre med offentlig transport
Totalt rejsebudget til Malta for 5 personer kr. 31.938
For at vide, hvad du skal forvente til hver udgiftspost har jeg lavet en oversigt og udspecifiseret nogle af posterne over vores udgifter og forbrug under ferieugen.
Eksempler på udgifter
Busbillet per stk. kr. 15
The Knights of Mdina museum 5 billetter kr. 230
Heritage museum i Valletta 2 billetter kr. 150
Blue Grotto udflugt med sejllads for 5 personer kr. 375
Cykelleje 1 dag på Gozo kr. 95 kr per person = kr. 475
Gozo færgeoverfart en bil med 5 passagerer t/r kr. 261
Museumspass på Gozo til 5 personer kr. 312
Parkering 1 uge i Billund lufthavn fra kr. 510
3-værelses lejlighed på Sunny Coast Resort med pool i feriebyen Buggiba kr. 7.000
5 flybilletter samlet pris kr. 17.500 inkl. 10 kg kabinekuffert (SAS eller Norwegian)
Billeje kr. 800 for 5 dage inkl. afleveringsgebyr i lufthavnen
1 tank benzin kr. 300
Samlet kr. 27.928
Aftensmad på restaurant
Vi spiste ude hver aften på en af Malta’s mange gode restauranter, hvilket samlede kostede kr. 4.010.
kr. 573 i gennemsnit per middag inkl. drikkelse for 5 personer
kr. 446 for billigste måltid og kr. 690 for det dyreste
Budget per person
Du skal altså regne med et rejsebudget på kr. 31.938 for en familie på 5 med halvstore børn, hvilket svarer til i gennemsnit kr. 6.387,60 per person for 1 uges efterårsferie i uge 42 på Malta med alt betalt.
Det er næsten kr. 10.000 mere end vores budget baseret på low-cost fly Ryanair.
Derfor er min ærlige anbefaling at rejse til Malta i 2026 er ikke interessant. Det er simpelthen for dyrt i forhold til andre destinationer.
De bedste hilsner
Bettina
Opdateret januar 2026.


