Køretur på Engkappeleje ruterne på Færøerne

By Færøerne

På Færøerne er Margueritruten opkaldt efter blomsten Engkappeleje.

Ligesom i Danmark kan du på Færøerne køre ad Margueritruter. Færøerne har opkaldt ruterne efter deres nationalblomst Engkappeleje, som på Færøsk hedder Sóljuleiðir. Jeg fandt forøvrigt en hel masse Engkappelejer i Torshavn ved Tinganes helt ude for enden af øen ved flagstangen.

engkappelen i torshavn færøerne

13 utroligt smukke engkappeleje ruter på Færøerne

Færøerne har udpejet 13 utroligt smukke naturruter på 5 af deres 18 øer, som deres scenic routes 🙂

Hvis du har lejet en bil, så vil jeg råde dig til at planlægge dine køreture på Færøerne med udgangspunkt i Engkappeleje ruterne, fordi så får du i store træk set alt det der står i alle guidebøger du ikke må gå glip af.

Af de 13 markerede ruter kørte min mand og jeg langs de 10 ruter på vores 6-dages ferie på Færøerne i maj måned. Vi havde fast base i hovedstaden Torshavn, så ja, du kan godt regne ud, at landet ikke er særlig stort og du kommer meget langt på et par timer.

Vejr, vind og sigtbarhed spiller en stor rolle på Færøerne og om det er muligt at gennemføre turene. Så hav altid flere planer og ideer til alternative udflugter.

Soljuleidir engkappeleje

Engkappeleje vejskilte

Du vil opdage, at når du kører rundt på Færøerne, så er det de lokale navne, som fremgår på vejskiltene (se billede herover). Derfor har jeg skrevet navnet fra vejskiltene her i artiklen, samt lidt om turen. Men du kan altid genkende skiltet med den fine gule engkappeleje blomst. Googler du navnet får du meget få hits. Mange af ruterne er på strækninger, hvor vejen ender blindt og du skal samme vej tilbage. Jeg har tilføjet lidt landskabsbilleder fra Engkappeleje ruterne til inspiration.

  1. Oyggjarvegurin – turen starter fra Torshavn oppe ved hotel Føroyar og slutter ved Effo Gas Station på øen Streymoy. Halvvejs skal du gøre stop og kigge ned på Kaldbaksbotnur fjorden på din højre hånd.
  2. Gasadalsleið – turen begynder ved byen Bøur på øen Vagar og slutter i byen Gasadalur, hvor det berømte Múlafossur vandfald er et stort tilløbsstykke.

Rejseblog om Færøernne3. Saksunarleið ruten på øen Streymoy starter i byen Streymnes og slutter ved vejens ende i byen Saksun. Vejen er smal med lommer når der kommer modkørende og bugter sig igennem dalen. Der er to parkeringspladser i Saksun. Den ene er oppe i byen med udsigt igennem bjergene mod havet. Den anden ligger nedenfor byen og er den du skal bruge, hvis du skal på vandretur ud til havet.

4. Tjørnuvikarleið ruten er på øen Streymoy. Inden du kører over broen i byen Oyrarbakki, så drejer du fra til venstre ad vej 594 og kører ud, hvor vejen slutter i byen Tjørnuvik. Vejen er smal med lommer, når der kommer modkørende. Om sommeren er det populært surfsted. En ældre mand sælger kaffe og vafler fra sit hus inde i byen. Her er også udsigtspunkt til klipperne i havet Risin og Kellingin.

5. Um Eiðisskarð er strækningen, når du fortsætter over broen (som jeg omtalte i punkt 4) og drejer til venstre ad vej 62 i retning af byen Eidi på øen Eysturoy.

6. Gjaaleið er ruten fra byen Eidi rundt om bjerget Slættaratindur holder du til venstre og kører i retning Gjógv til vejen ender på øen Eysturoy. Du kan skimte vejen, som snor sig i midten af billedet.

Gjogv Færøerne

7. Funningsleið er på øen Eysturoy. Ruten er fra det sted jeg omtalte under punkt 6, hvor du holder til venstre til Gjógv, men nu skal du køre zig zag ned af bjerget, forbi Funningur på din venstre side af vejen videre rundt ad vejen med vandet på din venstre side. Når du når ned i bunden af fjorden (skibets sejlretning på billedet) er der to muligheder. Fortætte til vej nr. 10 eller dreje rundt og tage modsatte siden af fjorden, for så kører du direkte ad Engkappeleje rute nr. 8

Funningsleid Eysturoy Færøerne

8. Elduvikarleið ruten er på øen Eysturoy. Faktisk kan du kombinere den her rute med Funningsleið, Gjaaleið og Um Eiðisskarð ruten. En skøn rute, som kan anbefales. Byen Elduvik for enden af vejen har en meget gammel havn/kløft ligesom i Gjogv, men ingen omtaler den. Der er også en mikro campingplads, som gratis kan benyttes uden nogen faciliteter.

Elduvikarleid Eysturoy Færøerne

9. Mulaleið er en rute på øen Bordoy, hvor vejen slutter i den forladte by Muli. Den forladte by Muli bliver helt sikkert et tilløbsstykke, fordi flere scener fra politikrimi-serien Trom er optaget her. Jeg kan forøvigt også varmt anbefale at du ser serien Trom, fordi man kommer rundt på mange lokationer på Færøerne.

Mulaleid Bordoy Færøerne

10. Runt Agnið er en rute på den sydligste del af øen Eysturoy. Den går rundt om søen Toftir og slutter ved campingpladsen Æduvik.

Runt Agnid Eysturoy Færøerne

Her er den officielle side med afmærkning af ruterne. https://www.landsverk.fo/en-gb/weather-and-driving-conditions/tourist-routes-in-the-faroe-islands

De 3 ruter jeg ikke fik kørt Oyndarfjarðaleið på øen Eysturoy og de to ruter på øen Suduroy, håber jeg, at opleve en dag.

Webcams over vejret

Inden du begiver dig afsted på tur vil du sikkert gerne vide, hvordan vejret er i et bestemt område. Her kan du via Færøernes officielle hjemmeside følge med i vejret fra kameraer opstillet på flere af øerne: https://www.landsverk.fo/en-gb/weather-and-driving-conditions/weather-cameras

Billederne på siden er fra maj måned, hvor vejret vekslede mellem lidt gråt, en smule tåge og opklaring, samt en enkelt byge i ny og næ.

De bedste hilsner

Bettina

12 rejsetips til Færøerne

By Færøerne

12 rejsetips til Færøerne

– ting der er gode at vide inden din rejse til Færøerne.

Færøerne er et forunderligt grønt ørige med kæmpestore bjerge, vand der fosser ned ad bjergene alle vegne, får der løber mere eller mindre vildt rundt i naturen. Et land og landskab langt fra det danske og derfor har jeg samlet 12 rejsetips til Færøerne. 

Alkoholmonopol

Alkohol sælges ikke i dagligvarebutikker, som vi er vant til i Danmark.
På Færøerne er der alkoholmonopol. Alkohol sælges kun i 7 butikker rundt i landet. Den største Rúsdrekkasøla Landsins eller bare Rúsan ligger i Torshavn. Jeg skal ikke opfordre nogen til at drikke, men at nå toppen af bjerget på Kalsoy ved vandtårnet, så må man godt sidde og nyde livet med en kold øl 🙂

Tippet er: køb øl/vin i lufthavnen, fordi her kommer du lige igennem Duty Free butikken inden du går ud til bagagebåndet. 

OBS: Der skænkes selvfølgelig alkohol på barer, cafeer og restauranter, som har bevilling.

alkohol monopol på Førøerne

Billeje

Book bil tidligt, for der er meget begrænset biler på Færøerne. Der er kun de biler der er, så det er med at være tidligt ude med at booke bil, for at garantere sig den bil man ønsker. Udbud og efterspørgsel afspejler i den grad prisen på udlejningsbilerne. Glem alt om at vente med at booke, fordi du tror det bliver billigere, for det gør det ikke….

Check bilen godt efter lys, bremser, motor inden du kører fra lufthavnen, fordi det kan blive vanskelig med en erstatningsbil.

Kontanter til naturen

I Danmark er vi vant til at det er gratis at færdes i naturen. På Færøerne er jorden forpagtet og derfor kan de ved lokal lov opkræve et gebyr for at du færdes på deres jord. 

Her er et par eksemplar: Ved Gjorgv koster det kr. 50,- per person at vandre op ad bjerget. Trælanípan og Bøsdalafossur koster kr. 200,-. Villingardalsfjall koster kr. 200,-. Saksun strand koster kr. 75,- og kan kun betales med kreditkort.

kontanter færøerne

Bagerbrød

Den bedste bager i Torshavn hedder Breyðvirkið. Her købte vi smurte grovboller med ost og smør til vores dagsture. Mandag og tirsdag har de lukket.

Tæt på byen Runavik ligger bageren Bakariið og i Klaksvig Amarant. Supermarkederne Mylnan (ligesom Brugsen) og Bonus (ligesom Netto) har en del brødudsalg og bake-off. 

Breydvirkid færøerne

Madpakker

Selvom der ikke er langt fra by til by og ø til ø, så bliver du forbavset over så få butikker og cafeer der er rundt på øerne. Derfor er mit råd, at lave madpakker og have lidt drikkevarer med, når du tager på tur. Selv i maj måned, hvor højsæsonen begynder havde vi problemer med frokost et par dage. Hvis madpakker ikke lige er dig, så hav styr på hvor tankstationerne ligger. Næsten alle har et lille fastfood sortiment.

madpakker Færøerne

Tankstationer

Plot ind på dit kort, hvor tankstationerne ligger rundt på øerne. De 2 store kæder hedder Effo og Magn. Det bliver højst sandsynligt ikke nødvendigt at tanke, men når du kører på udflugt væk fra hovedstaden og de største byer er der meget begrænset butikker og steder der er åbent og så er det godt, at vide hvor tankstationerne er. Her kan du købe både lidt mad og drikke og de fleste har indrettet et lille cafeområde og toilet. 

Mobilt bredbånd

Du er ikke sikret gratis data på Færøerne, fordi de er ikke med i EU-data reglerne. Det vidste jeg da intet om og troede, at det var gratis, men det var det ikke med min udbyder. Vil du være sikker, så check dit mobil abonnement.  

gratis wifi mobil

Praktisk tøj

Husk al slags tøj på udflugter – her er det praktisk med billeje, fordi så kan man lige have ekstra tøj med i bilen. Vi havde base i Torshavn og kørte på tur hver morgen og kom hjem om eftermiddagen, så vi pakkede bilen med al slags tøj. 

Vandtæt fodtøj

Husk vandtæt fodtøj – der er vand overalt. Dvs. skal du ud og gå i naturen er underlaget sådan noget mosset vådt føre, så derfor anbefaler jeg fodtøj der tåler vand og mudder.  

Book bord på restaurant

Skal i på restaurant skal i også booke bord flere uger i forvejen, for at sikre jer plads. Der er simpelthen ikke nok pladser i forhold til gæster og fastboende på øerne. Du kan selvfølgelig altid finde en pizza take-away eller få en drive-in burger hos Burger King 🙂

Gratis toilet

Når man er på tur hele dagen kan et toiletbesøg blive en nødvendighed. Tankstationer Effo og Magn har toiletter. Der er også offentlig toilet ved Kirkjubøur, Gasadalur, Tjørnuvik, Eidi, Gjogv, Kalsoy havn, Mikladalur, Trøllanes, Vidareidi og lige ved siden af Hotels Torshavn på gaden Mylnugøta i Torshavn. Der er enkelte turistkontorer rundt på øerne f.eks Vestmanna Tourist Centre, Klaksvik Tourist Center og Nordens Hus.

toilet færøerne

Hvor kan du se en Lunde – søpapegøje

Min store drøm var at se en Lunde i virkeligheden, for de er noget af det nutteste og alle reklamer fra Færøerne viser dem. Jeg troede kun man kunne se dem på øen Mykines indtil jeg også læste de var på øen Nolsoy, men de er mange steder rundt på klippevægge i månederne maj – september. Allerede på 2. dagen så jeg en hel masse på klipperne ved havnen i Gjogv (på venstre side) og jeg skimtede også et par stykker ved vandfaldet Múlafossur, samt hist og pist på gåture tæt ved klipper.

lunter færøerne

Jeg håber, du kan bruge et af mine 12 rejsetips til Færøerne 🙂

PS: Jeg kommer lige i tanke om at alle busser i Torshavn er gratis. Du hopper bare af og på busserne.

De bedste hilsner

Bettina

Vandretur ved Møns Klint – et af Danmarks smukkeste naturfænomener

By Danmark

Møns Klint – et af Danmarks smukkeste naturfænomener

Møns Klint er fascinerende. Det er et naturfænomen, som også er værd at køre til Møn efter ligesom fortidsminderne, jeg har skrevet om her: https://www.danishadventurer.dk/fortidsminder-paa-moen/

Møns Klint er et helt specielt biosfæreområde, som strækker sig 450 km2 helt op til Nyord enge. Det er ret magisk, at stå på den 128 meter høje hvide klint og kigge ned på det azurblå hav, som visse steder lyser tyrkis blåt, at du føler du kigger på en caribisk sandstrand. De nuancerede farver i havet kommer af naturlige skred fra klinten. Det var overskuet den dag i august, jeg var der, men stadigvæk imponerende.

Udsigtspunkt møns klint

Du skal vide at færdes i området er på eget ansvar, da klinten påvirkes af vind og vejr, samt nedbrydes af havet!

Jeg vil her beskrive hvordan vi kom dertil, forslag til en god lille vandretur og turens længde.

Parkering ved Møns Klint

Vi kom kørende fra byen Magleby, forbi Møns Klint resort på højre side – videre ind i skoven ad Stengårdsvej, som bliver til en grusvej. Det er omkring 2,5 km på grusvej i skoven til du kommer frem til parkeringspladsen, som ligger i forbindelse med GeoCenter Møns Klint. 

Pris for parkering kr. 35,-

Vandretur ved Møns Klint – 2 timers udflugt

Vandreturen starter til venstre for indgangen til GeoCenter Møns Klint. I mellem træerne kan du skimte en sti til trappen, som går ned til stranden. Punktet hedder Maglevands Fald. Det er en flot trappe der snoer sig ned af skråningen og bygget med hensyntagen til træer og natur. Der er flere indbyggede bænke, hvor du kan “bade i naturen” og nyde turen eller tage et lille hvil. På den nederste del af trappen er der en utrolig flot udsigt af klinten og havet, samt et lille bitte vandfald. 

Nede på stranden kan du fint gå i strandkanten. 

Vandet stod højt mod højre den dag vi var der i august, så vi valgte at gå tørskoet mod venstre frem til næste trappe ved Røde Udfald. Der er god plads på stranden, selvom stedet er velbesøgt. Gode sko er at foretrække, fordi det er skiftevis rullesten, grus og klint man går i. 

Møns klint fosiller

Trappen ved Røde Udfald er af lidt ældre dato, men ellers bygget på samme måde i respekt for naturen.

Klinteskoven møns klint

Oppe på toppen af klinten er der en skøn sti igennem Klinteskoven tilbage til udgangspunktet ved parkeringspladsen. Langs ruten i skoven er der mange udsigtspunkter. 

Turen har nr. 4 i vandre kortet fra Naturstyrelsen. Se alle vandreturene i linket ved Møns Klint her: https://naturstyrelsen.dk/media/296532/53_moens-klint_kort_web_210621.pdf

Børnearktiviteter

Rejser du med børn, så skal du måske overveje at købe billet til GeoCentret. Er i lidt adventurous kan i komme op og klatre i trætoppe og andre udfordringer i naturen. Læs mere på Geocentret hjemmeside https://moensklint.dk/

Geocenter Møns klint

Kørestol, gangbesværet eller med barnevogn

Der er bygget en 267 meter lang træbelagt sti til Freuchens Pynt, så du ikke snydes for den smukke udsigt 🙂 Turen starter tæt på punktet Maglevands Fald, hvor trappen går ned til stranden ved GeoCenter, så forbliver du oppe på toppen af klinten og går mod højre.

Overnatning på Møn

Her kan jeg love dig, at du skal være ude i god tid. Øen er lille og der er begrænset overnatningsmuligheder. Kan du få plads på campingpladsen er det absolut det tætteste du kan komme på skoven og klinten. Er du til glamping (under opførelse i 2022) og boheme luksus lejligheder, så skal du bo på det nye Villa Huno, som ligger midt mellem GeoCenteret og det lille eventyrslot Liselund.

Link til campingpladsen: https://campmoensklint.dk/camp/groundplan/

Link til Villa Huno: https://www.booking.com/hotel/dk/villa huno (reklamelink)

Strandleg møns klint

God ferie på Møns Klint

De bedste hilsner

Bettina

3 fantastiske fortidsminder på Møn

By Danmark, Udflugter

3 fantastiske fortidsminder på Møn, som er værd at køre efter.

Alene på øen Møn er der registreret 24 fortidsminder på sine små 218 km². Så har du planer om, at se andet under din ferie på Møn, så bliver du nødt til at udvælge nogle og fravælge andre. På den måde fandt jeg frem til 3 åbne jættestuer dvs. via en lille åbning kunne vi kravle ind til midten af jættestuen. Den første hedder Sparresminde Jættestue, den anden Nr. Frenderup Jættestue og den sidste Klekkendehøj Jættestue.

Og her har jeg en klage til det lokale turistkontor, fordi du finder ikke fortidsminderne i den lokale guidebog, men hvis du googler https://fortidsmindeguide.dk/ og zoomer ind på Møn, så ser du placeringen af dem alle sammen.  Jeg viser lige et billede her, så du kan se pladseringen på Møn.

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Har du prøvet at kravle ind i en jættestue?

Sparresminde Jættestue

Sparresminde jættestuen blev opført af Tragtbægerkulturen i bondestenalderen omkring 3.200 f. Kr. Der er ingen parkeringspladser, så når du finder den lille vej stiller du bilen i grøften. Der er et lille bitte skilt i grøften med lidt faldet beskrivelse af en af Danmarks Top 10 fortidsminder af den type!!!! Måske er der en synlige trampesti over bondemandens mark ellers skaber du den selv. Du ser helt tydeligt Jættestuen og grav anlægget fra vejen. Det er så imponerende.

Sparresminde fortidsminde på Møn

Sparresminde indgang

Sparresminde set indenfra

Kravle ud af Sparresmiinde

Nr. Frenderup Jættestue

Jættestuen opført af Tragtbægerkulturen ligger smukt i Møns bakkede morænelandskab og med en flot udsigt især til Hvideklint ved Østersøen ca. 3 km. mod sydøst. Da jættestuen blev opført for omkring 5.200 år af  var landskabet dækket af skov og Maglemose-lavningen, som ligger ca. 1,8 km. vest for jættestuen, var dengang en sø. Det er så ufatteligt, at den velbevarede 9 x 2 meter gravkammer kan besøges af mennesker. Du kan via åbningen af den sydøst-vendte 7 meter lange kammergang kravle ind i graven. 

Nr Frenderup fortidsminde

Nr Frenderup fortidsminde på møn

Nr Frenderup indenfor

Nr frenderup udgang

Klekkendehøj Jættestue

Store Klekkendehøj jættestue skulle være et af Danmarks mest besøgte og fineste gravanlæg fra bondestenalderen også opført af Tragtbægerkulturen (4.000-1.700 f.Kr.)!!!! Dette sted er så specielt med to adskilte gravkamre med hver sin indgang, altså en dobbelt-jættestuer! Har du måske hørt om det før? Ved vejen er der en lille bitte parkeringsplads og nyere informationsskilte. På denne lune eftermiddag en sommerdag i uge 31 mødte vi et vandrepar der hvilede benene og fik en lur op ad højen!

Igennem projektet Danmarks Oldtid i Landskabet er Klekkende høj udpejet og med i bogen af samme navn. Læs mere her: Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Klekkendehoej set udefra

Dobbelt jættestue fortidsminde på møn

Klekkendehoej fortidsminde på møn

Hvorfor du skal besøge de 3 fantastiske fortidsminder på Møn

Fælles for alle 3 fortidsminder på Møn er deres flotte placering i landskabet med den smukkeste udsigt over klassisk dansk landskab. De er utroligt velbevaret. Du kan kravle ind i dem og selv mærke efter, hvordan de engang blev bygget. Men sidst men ikke mindst – de er alle 3 bygget og opført før pyramidernes tilblivelse i Egypten! 

OBS: Du skal ikke være mærkeræd og komme i dit nyeste rene sæt tøj. Det var tørt da vi var der, så vi kunne børste den løse jord af os efter, at have kravlet igennem de små åbninger. Medbring mobil til at lyse eller pandelampe – eller måske begge dele, så du kan forevige dit ferieminde?

Læs om andre ture i Danmark jeg har skrevet om her: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

I det hele taget et fedt tip til din ferie i hele Danmark, at finde fredede fortidsminder.

De bedste hilsner

Bettina