Møns Klint – et af Danmarks smukkeste naturfænomener

Møns Klint er fascinerende. Det er et naturfænomen, som også er værd at køre til Møn efter ligesom fortidsminderne, jeg har skrevet om her: https://www.danishadventurer.dk/fortidsminder-paa-moen/

Møns Klint er et helt specielt biosfæreområde, som strækker sig 450 km2 helt op til Nyord enge. Det er ret magisk, at stå på den 128 meter høje hvide klint og kigge ned på det azurblå hav, som visse steder lyser tyrkis blåt, at du føler du kigger på en caribisk sandstrand. De nuancerede farver i havet kommer af naturlige skred fra klinten. Det var overskuet den dag i august, jeg var der, men stadigvæk imponerende.

Udsigtspunkt møns klint

Du skal vide at færdes i området er på eget ansvar, da klinten påvirkes af vind og vejr, samt nedbrydes af havet!

Jeg vil her beskrive hvordan vi kom dertil, forslag til en god lille vandretur og turens længde.

Parkering ved Møns Klint

Vi kom kørende fra byen Magleby, forbi Møns Klint resort på højre side – videre ind i skoven ad Stengårdsvej, som bliver til en grusvej. Det er omkring 2,5 km på grusvej i skoven til du kommer frem til parkeringspladsen, som ligger i forbindelse med GeoCenter Møns Klint. 

Pris for parkering kr. 35,-

Vandretur ved Møns Klint – 2 timers udflugt

Vandreturen starter til venstre for indgangen til GeoCenter Møns Klint. I mellem træerne kan du skimte en sti til trappen, som går ned til stranden. Punktet hedder Maglevands Fald. Det er en flot trappe der snoer sig ned af skråningen og bygget med hensyntagen til træer og natur. Der er flere indbyggede bænke, hvor du kan “bade i naturen” og nyde turen eller tage et lille hvil. På den nederste del af trappen er der en utrolig flot udsigt af klinten og havet, samt et lille bitte vandfald. 

Nede på stranden kan du fint gå i strandkanten. 

Vandet stod højt mod højre den dag vi var der i august, så vi valgte at gå tørskoet mod venstre frem til næste trappe ved Røde Udfald. Der er god plads på stranden, selvom stedet er velbesøgt. Gode sko er at foretrække, fordi det er skiftevis rullesten, grus og klint man går i. 

Møns klint fosiller

Trappen ved Røde Udfald er af lidt ældre dato, men ellers bygget på samme måde i respekt for naturen.

Klinteskoven møns klint

Oppe på toppen af klinten er der en skøn sti igennem Klinteskoven tilbage til udgangspunktet ved parkeringspladsen. Langs ruten i skoven er der mange udsigtspunkter. 

Turen har nr. 4 i vandre kortet fra Naturstyrelsen. Se alle vandreturene i linket ved Møns Klint her: https://naturstyrelsen.dk/media/296532/53_moens-klint_kort_web_210621.pdf

Børnearktiviteter

Rejser du med børn, så skal du måske overveje at købe billet til GeoCentret. Er i lidt adventurous kan i komme op og klatre i trætoppe og andre udfordringer i naturen. Læs mere på Geocentret hjemmeside https://moensklint.dk/

Geocenter Møns klint

Kørestol, gangbesværet eller med barnevogn

Der er bygget en 267 meter lang træbelagt sti til Freuchens Pynt, så du ikke snydes for den smukke udsigt 🙂 Turen starter tæt på punktet Maglevands Fald, hvor trappen går ned til stranden ved GeoCenter, så forbliver du oppe på toppen af klinten og går mod højre.

Overnatning på Møn

Her kan jeg love dig, at du skal være ude i god tid. Øen er lille og der er begrænset overnatningsmuligheder. Kan du få plads på campingpladsen er det absolut det tætteste du kan komme på skoven og klinten. Er du til glamping (under opførelse i 2022) og boheme luksus lejligheder, så skal du bo på det nye Villa Huno, som ligger midt mellem GeoCenteret og det lille eventyrslot Liselund.

Link til campingpladsen: https://campmoensklint.dk/camp/groundplan/

Link til Villa Huno: https://www.booking.com/hotel/dk/villa huno (reklamelink)

Strandleg møns klint

God ferie på Møns Klint

De bedste hilsner

Bettina

Skriv en lille hilsen i kommentarfeltet :-)