Shinsaibachi suji shop amok i osaka
Japan, Osaka

Shop amok i Osaka

Shopping i Osaka overgår alle andre storbyer!

Jeg har ved gud aldrig været et sted, hvor jeg næsten kan gå fra shoppinggade til shoppinggade. I hjertet af Osaka har hvert lille område med respekt for sig selv et shoppingområde. De fleste eller måske nærmere de ældste er overdækkede. De nye smarte shopping steder, som Orange Street og America Mura er gågader med butikker, cafeer og kreativ udsmykning på gavle og gader – lidt som vi kender det fra andre hippe urban steder i storbyer rundt i verden.

Er du mand og læser der her artikel, så skal du måske kun kende til det sidste sted 😉

Shop amok i Osaka – en beskrivelse fra sted til sted

  • Dotonbori – store flagstores, neonlys – shop till you drop – og bagefter kan du spise langs floden Dotonbori. Et turistområde
  • Doguya-suji – her finder du alt i køkkenting engros. Du kan allernådigst få lov at købe, men forvent ingen service
  • Dobuike Street – alt i tekstiler, men mest engros
  • Karahori – stedet hvor den første lotteriseddel blev solgt, shoppingområde fra før verdenskrig. Stedet vender tilbage med de unge trendspotter med nye cafeer og væk fra midtbyens stress. Lokalt område med få turister.
  • LUCUA 1100 – lokalt shoppinghøjhus
  • Osaka-fu Shopping Street – meget lokalt shoppingarcade – her møder du ikke mange turister
  • Orange Street – amerikanske brands, design butikker, økologiske cafeer og nye japanske tøjtrends
  • America Mura – de unge, flippede, punkede, skjulte tatoveringsbutikker, sådan London Undergrounds mijlø, kunst i bybilledet. Det er her danske Tiger har en kæmpe stor butik
  • Ebisu Bashi Suji – shopping arcade tæt ved Namba Station
  • Aeon Mall Osaka Dome City – stort shopping mall
  • Umeda området – shoppingmall inde i JR Osaka station, samt små naboområder rundt om stationen
  • Shinsaibashi-suji – er det største shoppingområde i Osaka. Et butiksområde, som er mange hundrede år gammel, men det ses nu ikke længere med de store moderne butikker.
  • Namba Walk alias Minami – kæmpe underjordisk shopping arcade ved stationen Namba – her finder du alle kendte mærker og internationale fastfoodkæder
  • Abeno Harukas Kintetsu – Stormagasin ved Tennoji Stationen og det store 300 meter Abeno Haruka højhus
  • Tenjinbashi-suji – japans længste shoppinggade på 2,6 km med mere end 600 butikker
  • MITSUI Outlet Park Osaka Tsurumi – første fabriksoutlet i Osaka
  • Rinku Premium Outlet – Outlet by, som har åbent hver dag
  • Tempozan Harbor Village – område ved Osaka Bay med et kæmpe shoppingmall, Akvarium, forlystelsespark med pariserhjul
  • Kuromon Ichiba Market – lokalt overdækket gade med butikker og en del frokost spisesteder, tæt på elektronikbyen
  • Nipponbashi DENDEN Town – elektronik og spilleområde. Mange af butikkerne er både 4 og 5 etager høje og i min verden lidt svær at kende forskel på de mange etager. Gaden har et delvis overdækket fortov.

Jeg kan glæde dig med, at de fleste butikker tager kreditkort, så der er ingen undskyldninger for ikke at shoppe amok i Osaka 🙂

LÆS OGSÅ ARTIKLEN 10 TING DU SKAL OPLEVE I OSAKA

Kuromon Ichiba Market

Kuromon Ichiba Market

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Del din mening og tanker i kommentarfeltet :-)