Tag kæresten i hånden og vinen i lommen og bestig Lycabettus

By Grækenland, Udflugter

Jeg mener det, tag kæresten i hånden og vinen i lommen og bestig Lycabettus.

Bjerget Lycabettus ligger i centrum af Athen og er byens højeste punkt.

Det er ikke sikkert du kender stedet af navn, men du kan have set bjerget på et billede i en guidebog. Skulle du komme til Athen kan du derimod ikke undgå at lægge mærke til det ikoniske spidse bjerg der skyder 300 meter op over havets overflade og som forneden er dækket af nåletræer og jo højere du begiver dig op jo mere bart bliver bjerget.

Hvorfor du skal bestige Lycabettus

Du skal bestige Lycabettus bjerget i centrum af Athen, fordi på toppen er der den smukkeste 360° panoramaudsigt over Athen. Du kan tydeligt se Akropolis, metropolen Athen, havne og det blå hav i horisonten og i klart vejr helt til øen Ægina. Det er ligemeget om du bestiger Lycabettus om dagen eller aftenen for der er lige smukt, men jeg vil anbefale dig, at købe en flaske vin eller hvad du nu holder af, tag kæresten/konen eller kammeraterne med på tur sidst på eftermiddagen. Temperaturen er knap så varm sidst på dagen og vandreturen til toppen er god motion og en skøn lille tur væk fra storbyens mylder. På det lille plateau på toppen ligger kirken St. George og der står også et stort gammelt oliventræ du kan bruge som skygge i dagstimerne. Om sommeren kan du opleve live koncerter og optrædener på en mindre scene. Der er også en pæn restaurant Orizontes.

Solnedgang over Athen
Solnedgang over Athen

Udsigten og solnedgangen der skaber de smukkeste skygger henover byens tage og Akropolis er bare ubeskrivelig smuk.

Hvordan du kommer op på bjerget Lycabettus

Det er lidt en kamp at komme derop, fordi stigningen starter langt før bjerget egentlig starter. Du kan tage metroen til Panepistimio og gå derfra, som er en tur på næsten 2 km. Du kan også tage metroen til ΣΤ.ΕΥΑΓΓΕΛΙΣΜΟΥ, så skal du kun gå 1,2 km.

Er du ikke til den lange seje vandretur eller har du vandret nok rundt i Athen, så går der en kabelbane, som de kalder Teleferik fra adressen Aristippou 3 og den koster 7€ per person for en returbillet. Der er afgang ca. hver halve time frem til klokken 02.30. Der ligger en lille cafe Veranda lige overfor kabelbanen, hvis du skulle blive tørstig eller sulten.

Kirketårnet på Lycabettus
Kirketårnet på Lycabettus

Jeg vil anbefale, at bestige Lycabettus til alle aldre.

De bedste hilsner

Bettina

Det berømte Tsukiji fiskemarked lukker

By Japan, Tokyo

Vidste du, at det verdensberømte Tsukiji fiskemarked skulle lukke i 2017?

Nej, det er de færreste, som har hørt, at beslutningen nu er en realitet. Så hvis du vil nå at opleve en af Japans største attraktioner, så skal du rejse til Japan ultimo 2017 måske begyndelsen af 2018, for der lukker det berømte Tsukiji fiskemarked! Sådan lød det dengang, men da det nok er Tokyo’s størte seværdighed, så er det altså stadigvæk muligt at besøge.

Her er link til deres hjemmeside: https://www.japan-guide.com/e/e3013_market.html

Det er sjovt for der findes 11 fiskemarkeder i Tokyo, men der er ingen af de andre steder vi kender til?

Grossist efter grossist i Tsukiji fiskemarked
Grossist efter grossist i Tsukiji fiskemarked

Det er sandt, at det største verdensberømte fiskemarked ligger i Japan og det hedder Tsukiji.

Der har det ligget i siden 1935, men tiden er løbet fra stedet og vore tids krav om hygiejne, fødevarekontrol, logistik gør, at Tsukiji flytter til et nyt område i Tokyo i hightech moderne lokaler.

Det forstår man måske godt?

Tsukiji fiskemarkeds logistik
Tsukiji fiskemarkeds logistik

 

Hygiejneforhold ved Tsukiji fiskemarked
Hygiejneforhold ved Tsukiji fiskemarked

Det er virkelig trist det må nedlægges – en arv går tabt, fordi her har familier arbejdet i årevis.

Generation efter generation har børnene overtaget butikken.

Grossister er kommer fra nær og fjern og set alverdens fisk og handlet med familierne. De nære tætte relationer skabt igennem årtier vil forsvinde væk i et moderne fleretageres byggeri lukket for besøgende.

Det berømte Tsukiji fiskemarked lukker
Det berømte Tsukiji fiskemarked lukker

Tag til tunaktion på Tsukiji

Hvis du vil være en af de heldige der vil på tunaktion, så skal du stille vækkeuret midt om natten. Der er kun plads til 120 gæster og de fordeles fra kl. 05.00 på to hold af 60 personer på hver og det er først-til-mølle princippet.

Så stil vækkeuret og tag hen og stil dig i kø i håb om, at få den ære sammen med 120 andre gæster at komme med.

Almindelig besøgtid på Tsukiji

Tunaktionen blev et fravalg for os.

Vi valgte derimod at tage derhen til kl. 09.00, fordi der åbnes der op for besøgende i grossist området. Vi kunne forholdsvis gå frit rundt dog skulle vi tage hensyn til de arbejdende, cykler, knallerter og trucks i området.

Mathias fik sig en på opleveren da en af fiskehandlerne syntes at han skulle holde den største krabbe af alle på markedet. Der var nok ikke nogen af os der lige havde troet han turde det, men det gjorde han og endda med et smil på.

En stolt Mathias der holder mega krabbe
En stolt Mathias der holder mega krabbe

Uogasi Yokochou og markedsområdet

Ethvert besøg slutter af med en tur rundt på frugt- og grøntsagsmarkedet. Her sælges der alle tænkelige frisk tilbehør og her sælges også køkkenudstyr bl. a. hilste vi på denne stolte knivsælger, som også to imod dollars og euro. Han skulle da nødigt gå glib af en god handel.

Tsukiji's kniv specialist
Tsukiji’s kniv specialist

Klokken er ikke mere end 10.30 og vi har været rundt i alle afkroge af Tsukiji og besøget skal selvfølgelig afsluttes med noget at spise og lidt hygge.

Selvfølgelig skulle vi have sushi i Uogasi Yokoshou, som er området, hvor der serveres mad og drikke.

Det ultimative sted at spise ægte frisk sushi.

Frisk sushi ved Tsukiji fiskemarked
Frisk sushi ved Tsukiji fiskemarked

Til dig der skal besøge det berømte Tsukiji fiskemarked

Der er informationer du skal vide og forholde dig til, inden du tager til fiskemarkedet. Læs Tsukiji guide for at være godt forberedt og parat til besøget. I Information Centeret kan du få denne guide udleveret og lige spørge om der er noget du på dagen skal forholde dig til.

Det er god etikette i Japan. http://www.shijou.metro.tokyo.jp/info/01/

Jeg håber, du vil få den udsøgte oplevelse, at besøge Tsukiji fiskemarked i Tokyo ellers nyd mine billeder.

Smid en kommentar, hvis du har lyst ellers må du have tak, fordi du læste med.

De bedste hilsner

Bettina

Opdateret 10. januar 2021, fordi lukningen er udskudt.

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015

By UNESCO World Heritage

Hver gang vi er på ferie og rejser til nye lande har jeg altid det formål, at bakke op om vores natur- og kulturarv og derfor gør jeg alt for, at besøge mindst et UNESCO World Heritage i området.

Jeg har sat mig et overordnet mål om at opnå 300 steder i alt, men det kan du læse mere om på min komplette lige her: UNESCO World Heritage liste.

Her vil jeg beskrive mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015.

2015 var et indholdsrigt år med mange smukke seværdigheder både i naturen og kulturelle fra Nationalparker på vestkysten af USA til Bergen i Norge.

  1. Grand Canyon National Park, USA
  2. Yosemite National Park, USA
  3. Bryggen, Norge
  4. Akropolis, Grækenland
  5. Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland
  6. Archeological Site of Olympen, Grækenland
  7. Archeological Site of Mystras, Grækenland
  8. Statue of Liberty, USA

Grand Canyon National Park, USA

Grand Canyon er et smukt område, som vi en tidlig februar morgen havde helt for os selv.

Grand Canyon
Grand Canyon

Yosemite National Park, USA

Turen starter allerede flere kilomenter ude lige efter du har passeret Parkrangeren, fordi allerede der skal du passere under nogle smukke naturlige stenklipper. Hele turen ind til bunden af parken er en flot naturrute. Overalt er du omkranset af kæmpe bjerge og flotte sprøjtende vandfald.

Yosemite National Park Half Dome
Yosemite National Park Half Dome

Bryggen, Norge

I marts 2015 rejste vi på forlænget weekendtur til Bergen, for at besøge et dansk/norsk vennepar. Vi var utroligt heldige med solskin fra en skyfri himmel og vi gik en lang tur langs Bryggen.

Vidste du, at det regner 242 ud af 365 dage!

Bryggen i Norge
Bryggen i Norge

Akropolis, Grækenland

Akropolis er dateret helt tilbage fra 3300 år gammelt og bygget oprindelige som en fæstning på toppen af bjerget midt i Athen. Vi ved at omkring 8. århundrede f.Kr fødsel begynde det at blive et religiøst center. På den næsten flade top byggede man i det 5. århundrede f.Kr mange af de bygningsværker og templer vi kan se i dag.

Akropolis er noget af det mest fantastiske antikke græske område, man kan se selv i dag.
Det er storslået både oppefra og nedenfor i Athen.

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015
Akropolis

Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland

I en lille dal på Peloponnes ligger helligdommen for Asklepios, som var medicinguden omkring det 4. århundrede f. Kr. Her blev opført et atletikstadion, templer, bade, indkvarteringer, hospitaler og et kæmpe teater alt sammen til ære for de healende guder og stedet udviklede sig til centrum for terapeutisk centrum i den antikke verden.

The Temple of Asklepios
The Temple of Asklepios

Teatret bruges stadigvæk den dag i dag. Hver sommer opføres der teaterstykker og koncerter. Det er noget af det mest imponerende bygningsværk jeg har set endnu. At sidder her på toppen og kigge ud over rækkerne og horisonten. Her gik tiden i stå for mig.

Friluftsteatret i Epidauros
Friluftsteatret i Epidauros

Archaeological Sites of Mycenae and Tiryns, Grækenland

Mycenae og Tiryns er to arkæologiske udgravninger fra de to største byer omkring middelhavet i den mykenske civilisation, som var tiden mellem det 15. og 12 århundrede f.Kr. og beskrevet i Homers Ilianden og Odyssen.

Dette sted var virkelig storslående.

Lions Gate
Lions Gate

Grave Circle A at Mycenae
Grave Circle A at Mycenae

Treasury of Atreus
Treasury of Atreus

De arkæologiske udgravninger ved Tiryns ligger 20 km fra Mycanae og det kræver en del fantasi, for at forestille sig at på denne høj lå der en by med afgøende rolle i det 13. århundrede f.Kr.

Tunnel i Tiryns brugt til forråd
Tunnel i Tiryns brugt til forråd

Archaeological Site of Olympia, Grækenland

På den nordvestlige side af Peloponnes i en dal ligger Olympia. Vi kender stedet som her, hvor de første olympiske leje i 776 f.Kr. Men stedet dateres meget længere tilbage og historien kan du læse på UNESCO’s hjemmeside: http://whc.unesco.org/en/list/517.

The Temple of Hera
The Temple of Hera

Indgangen til det olympiske Stadion
Indgangen til det olympiske Stadion

Det var spændende, at gå rundt på stedet og drømme sig tilbage til en anden tidsalder og jeg tænker, at de kunststuderende også forsøgte at genskabe noget nyt med deres pen.

Kunststuderende på Olympen
Kunststuderende på Olympen

Archaeological Site of Mystras, Grækenland

Fæstning på toppen af et bjerget blev bygget i 1249 og nedad bjergskråningen blev der med tiden bygget byen Mystras udformet som et amfiteater med en storhedstid i Middelalderen.

Mystra
Mystra

Pantanassa's Monastery at Mystra UNESCO world heritage besøg i 2015
Pantanassa’s Monastery at Mystra

Statue of Liberty, USA

Det er interessant, at dette flotte vartegn er en gave skænket af Frankrig for hundredeåret for Amerikansk uafhængighed. Den hilser på mig i dag, som den har gjort til millioner af immigranter siden 1886.

Statue of Liberty
Statue of Liberty

TAK fordi du læste med. Hvis du har nogle UNESCO steder du kan anbefale mig at rejse til, så skriv endelige til mig. Skriv dem gerne i kommentarfeltet, så kan andre læsere også få glæde af dem.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina

The Narrows hike i Zion National Park

By USA, Vandreture

The Narrows Hike er en fantastisk flot og anderledes vandretur.

Jeg vil anbefale, at du kommer kørende fra øst ad Zion Park Blvd og benytte indgangen til Zion National Park. Den østlige indgang befinder sig ca. 16 km fra Zion Canyon Scenic Drive, som fører dig videre helt ind i kløften.

Det er den smukkeste køretur, hvor du bliver ført ad en meget bjergrig naturskøn og bugtet vej langs Pine Creek indtil du kommer til skillevejen i National Parken, hvor den ene vej fortsætter ind i kløften Zion National Park ad Zion Canyon Scenic Drive og den anden vej til den lille by Springdale. For at komme ind i byen Springdale kører du ud af Zion National Park igen.

Zion Park Blvd
En af de mange tunneler på Zion Park Blvd.

Du kan ikke selv køre inde i kløften ad Zion Canyon Scenic Drive pga. den store mængde trafik, derfor er der indsat gratis shuttlebusser.

Vandreturen The Narrows Hike

Vandreturen kaldet The Narrows Hike er blandt de bedste dagsture i verden og den er godt gemt væk dybt inde i den natursmukke Zion National Park og chancen for at vandre i Zion National Park med børn i Virgin River får du kun den ene gang.

Inden du beslutter dig for, at din Road Trip går til Zion National Park med børn vil jeg anbefale dig, at kontakte Zion Adventure Company, fordi her udlejes autoriseret udstyr til vandreturen og korrekt vejledning i hvordan du skal forholde dig afstemt efter sæson og erfaring.

Udstyret vi lejede passede til vejret i februar måned, hvor vandet i Virgin River var omkring 5 grader.

Zion Adventure Company
Undervisning om påklædning og forholdene i The Narrows Hike

Vejret skal du også checke efter for mulige flodoversvømmelser. Der er måneder af året, hvor det kan være livsfarligt at vandre i floden.

Pak en god rygsæk til vandflasker, madpakke og snacks til brændstof fra Sol supermarket, papirlommetørklæder og plastikposer til affald, så du kan tage det med ud igen. Parken er utrolig ren og pæn vedligeholdt overalt.

Vandrestien langs Virgin River
Vandrestien langs Virgin River

Vandreturen The Narrows starter med en vandretur på 20 minutter ad en pæn bred asfalteret sti – den tur kan alle tage også familier med klapvogn og kørestolsbrugere.

Fuld fart frem i Virgin River the Narrows Hike
Der er fuld fart på imod strømmen

Nu starter eventyret på din vandretur i Virgin River langs lodrette og stejle vægge i farvenuancerne orange, røde og grønne farver. Vandstanden skifter fra sæson til sæson, men du skal være forberedt på at gå i vand til knæ- og taljehøjden. Det er her udstyret fra Zion Adventure Company gør at det bliver en sjov oplevelse for livet.

I vand til knæ og talje The narrows hike
I vand til knæ og talje

Turen tager omkring 4 timer fra du starter ved parkeringspladsen og retur igen. Deroveni skal der beregnes tid til at komme i alt udstyret og køreturen hen til parkeringspladsen. Alt i alt tog det os 6 timer med flere pauser – nogle mere forudsete end andre f.eks blev Mathias træt og tog sig en powernap på en af klippevæggene.

Power nap i The Narrows hike
Power nap i The Narrows

Overnatning i Springdale og Zion National Park

Der er mange overnatningssteder i Springdale og inde i Zion National Park, hvor du kan vælge både det finere hotel med pool, motel, B&B eller campingplads, hvis du kommer kørende i mobilehome eller medbringer telt. Hvis du gerne vil bo i gåafstand på Angels Landing, The Narrows Hike og Emeralds pool og alle de andre vandrestier skal du bo på Zion Lodge, som er det eneste Lodge helt inde i parken.

Et af hotellerne i Springdale hedder La Quinta Inn & Suites – det blev vores valg, fordi vi kunne booke et familieværelse med plads til 2 voksne og 3 børn og så kunne vi også starte dagen med god morgenmad, som er inkluderet. En anden glæde var fjernsyn og gratis Wifi, vaskeri og et lille fitness lokale og så lå det i gåafstand til et par cafeer, restauranter og Sol supermarket.

Reserver bord

Springdale er en lille by og kommer du om sommeren midt i højsæson skal du overveje at reservere bord, især Oscar’s Cafe er populær og Cafe Soleil, fordi den også laver vegan og vegetariske retter.

Hvad koster Zion National Park

Entré koster 25 dollars og gælder for 7 dages ophold i Zion National Park og Kolop Canyon. Et National Park årskort koster 80 dollars, hvilket giver dig ubegrænset adgang til alle andre parker. Er du på Road trip i USA kan det være en fordel. Læs mere om reglerne under National Park Annual Pass

Links til aktiviteter i Zion National Park med børn

Junior Rangers for en dag 

God tur til Zion National Park i USA 🙂

De bedste hilsner

Bettina