Mount Bromo solopgang i regntiden

By Indonesien

Klokken er 03.15 og vækkeuret ringer, fordi vi skal op og se solopgang ved Mount Bromo.

Vi er på øen Java i Indonesien ca. 3 timers kørsel fra Surabaya.

Vi bor på Istana Petani Homestay (reklamelink)Vi bor på Istana Petani Homestay.

Det er et lokalt B&B, som ligger ved en lille bitte landsby langs den smalle bumpede landevej en halv times kørselsfradrag toppen af  bjerget, hvor kanten af krateret til Mount Bromo starter.
Husene ligger tæt bygget med et lille udhæng lige nok til at vasketøjet ikke bliver vådt, når regnen kommer. Her er tiden gået i stå og hovedvejen igennem byen er ødelagt efter årevis tilbagevenden monsun. Huse og vasketøj

Regntiden og vejrforhold

Mount Bromo området kan besøges hele året rundt, men i regntiden er der begrænsninger for, hvor tæt du kan komme på vulkanen og andre udflugter du kan foretage dig i området f.eks vandfaldet

Regntiden er fra december til marts måned. Området ligger højt, så der er køligere her end andre områder på Java på samme årstid. Dagstemperaturer ligger på 25 grader, men om natten bliver der koldt og i de uisolerede huse og fugten fra monsunregnen, som tromler ned hver eftermiddag, skal der nattøj eller en ulden trøje til at holde en varm om natten.

Inden du bevæger dig afsted på en vandretur, så check med dine værter, hvornår regnen starter eller gør som os. Gå derudad og søg ly for regnen i den lokale kiosk og få et par sjove oplevelser med dem der bor og arbejder der.

Monsunregn på Mount Bromo
Monsunregn på Mount Bromo

Mount Bromo solopgang i regntiden

Chaufføren ser heldigvis mere frisk ud end vi gør her klokken 03.30 om natten. Han er udstyret med pandelampe og uldtrøje, ligesom vi også er. Det er mørkt, fugtigt og koldt og vi hopper ind i jeepen og kører langsomt op ad den smalle snoede landevej.

Der er 10 kilometer hen til Mount Bromo Seruni udsigtspunktet, men det tager 40 minutter at kører derhen oplyser Mr. Saur os, fordi vejen er dårlig istand og der ligger nedfaldne træer på vejbanen fra gårsdagens regnskyl, som ikke er ryddet op endnu.

Vi møder kun 2 scootere på vejen og for et kort øjeblik, tænker vi, er vi de eneste tosser der skal op og se solopgangen?

Men nej, det er vi ikke 🙂

En kilometer før vejen stopper begynder der at dukke en masser vandrere op i mørket langs vejen. De bor nok i byen lige ved kraterkanten.

Fremme ved vejens ende holder en del andre jeeps og en gruppe lokale  mænd lyser med deres lygter ind gennem forruden og råber en masse vi ikke forstår. Et par stykker hopper bagpå jeepen og kører med de sidste meter op af bakken til parkeringspladsen. Lige der sidder jeg trygt i jeepen og tænker, at jeg er glad for vi ikke kommer gående og skal overfaldes af alle disse lokale sælgere, så tidligt på morgenen.

Herfra starter det sidste stykke op ad bjerget til fods. Vi er velforberedt og har medbragt lommelygte, så sælgerne får ikke gevinst den morgen. Heller ikke alle dem der har en hest med. De forsøger ihærdigt, ved at blænde os med deres lommelygter, at sælge os en ridetur til 50.000 IDR (ca. kr. 25). Det viser sig at rideturen er meget kort, fordi 5 minutter senere ophører grusvejen og der er kun en smal trappe, som hesten ikke må bruge.

Solen er ved at stige op på Mount Bromo

Klokken har passeret 05.00 om morgenen og vi er omkring en 30 – 40 personer der venter i spænding. Der er god plads til os alle sammen og det føles på en underlig måde ret hyggeligt, men koldt. Vi køber en suppe fra et par piger, som har en bod, fordi sulten begynder at melde sig. Solen er så små ved at stige op nede i dalen ved byen, men Mount Bromo er fortsat skjult i mørket nede i krateret.

Mount Bromo solopgang i regntiden
Mount Bromo solopgang i regntiden

Men pludselig tager det fart. Solen stiger og de tunge skyer forsvinder. Det er et stort område og flere bjerge dukker frem. Mount Bromo spyder en smule ud.

Alle kigger begejstret ud i horisonten og nyder den smukke morgenstund. Der bliver taget en masse billeder og vi hjælper hinanden med at tage billeder.

Det er en skøn morgen.

Fuld af adrenalin går vi tilbage ned af bakken til jeepen, mens andre er på vej op.

Mr. Sanur venter tålmodigt på os og smilende tager han imod os og på få sekunder er det hele bag os. Lidt efter gør han stop midt i ingenting og peger på en lille menneskeskabt sti godt mudderet til.

Her skal i går op, for det er det bedste udsigtspunkt!

Bedste udsigtspunkt og meget hemmeligt
Jeg håber du kan fornemme stilheden og roen på billedet af Mathias og jeg, som sidder der på den grønne bænk. Det er Lars, som tager billedet ellers er her ingen mennesker overhovedet.

Pris for denne 4 timers privattur IDR 350.000 ~ KR 175.

De bedste hilsner

Bettina

Hvornår er der regntid og monsun

By Indonesien, Malaysia, Planlægning

Lær hvornår der er regntid og monsun rundt om i verden, inden du planlægger din rejse ned i mindste detalje. Det er vigtigt, at du undersøger vejrforholdene for din rejse, så du ikke får en dårlig rejseoplevelse.

Selvom det siges, at regntiden i de asiatiske lande typisk er mellem april/maj til september/oktober, så kan der være forskel på de forskellige egne i landet. Der kan være stor forskel på øst eller vest. Er det tæt på bjerge og hav? Hvor tæt er det på ækvator?

Hvornår er der regntid og monsun i Asien?

Meteorologerne kalder det for sommermonsun og vintermonsun.

Sommermonsunen får lufttrykket til at falde og en varm og fugtig luft ligger som en trykkende bølge indover landene. Tordenbygerne kan komme buldrende på få minutter og så er det med at søge dækning i en hulens fart.

Om efteråret får den kolde vinterluft lufttrykket til at stige og en tør kold luft fra Asien sendes ud over havet mod øst og syd. Det giver generelt tørt og ret solrigt vejr – og derfor rejser flest til Asien om vinteren.

Eksempel på monsun i Malaysia

Til eksempel rejste vi for et par år siden rundt i Malaysia mellem jul og nytår og vi ville gerne på snorkelferie på enten Pulau Perhentian øerne eller øen Redang. Vi undersøgte området for regntid og monsun og det viste sig, at være den værste periode mellem oktober og marts. Færgerne indstilles helt eller delvist og de fleste resorts lukker ned, altså alt for stor usikkerhed for os, når vi havde en returbillet til Danmark. Derfor ændrede vi vores rute og tog til Langkawi og havde 5 flotte solskinsdage.

Jeg fandt lige den her gode vejrartikel om Malaysia: Monsoon i Malaysia http://www.wonderfulmalaysia.com/faq/monsoon-in-malaysia.htm

Vejrforholdene er markant forskellige på hhv. øst- og vestkysten i Malaysia

Video eksempel på monsun i Indonesien

På øen Java i marts måned oplevede vi pludselig en times regnvejr, lyn og torden og søgte ly i Prambanan templerne, som ligger lige udenfor byen Yogyakarta. Det stod på en times tid. Derefter gik vi derfra og himlen klarede op og solen kom tilbage.

World Weather hjemmeside

Gå ind på World Weather hjemmesiden og find dit rejsemål uanset kontinent. Zoom ind på kortet og klik på de byer (røde knapper) du gerne vil besøge.

http://www.worldweather.org/en/home.html

Du kan se weather forecast for den næste uge og du kan se climatological information, som oplyser dig om regnvejrsmængden, højeste og laveste temperatur målt over de seneste 30 år fordelt ud på hver måned.

Med denne lille øvelse kan du inden du går i detaljer med din rejse, se hvordan vejret er i de forskellige egne af landet.

Hvorfor rejse, når der er regntid og monsun?

Mange lande og destinationer kalder det ikke længere regntid men “The Green Season”. Det skyldes, at perioden er utrolig grøn og frodig og kan du lide, at rafte er der fuld fart på floderne og vandmasserne falder ned fra vandfaldene, som står store og majestætiske i landskabene.

Lavsæsonen er mindre befolket og turistet. Det er nemmere at lave gode favorable lokale aftaler både på overnatninger og udflugter.

Har du en regnvejrs oplevelser du vil dele, så nævn gerne land, sted og måned 🙂

De bedste rejsehilsner
Bettina

Visum og pas til Indonesien: Hvordan du kommer du ind i Indonesien

By Indonesien

Vi skal som danskere have visum og pas gyldigt i 6 måneder for at rejse ind i Indonesien og det gælder alle uanset alder! Derfor vil jeg anbefale, at du vælge at rejse til en af disse lufthavne jeg lister her, fordi så kan du få dit visum i lufthavnen, når du ankommer med dit fly.

De kalder det “Visa On Arrival” og det er GRATIS per 21.03.2016

  1. Ngurah Rai (Bali)
  2. Lombok (Lombok)
  3. Adi Sucipto (Yogyakarta)
  4. Soekarno-Hatta (Jakarta)
  5. Halim Perdana Kusuma (Jakarta)
  6. Juanda (Surabaya)
  7. Sultan Iskandar Muda (Banda Aceh)
  8. Sultan Syarif Kasim II (Pekanbaru)
  9. Hang Nadim (Batam)
  10. Minangkabau (Padang)
  11. Sultan Mahmud Badaruddin II (Palembang)
  12. Husein Sastranegara (Bandung)
  13. Ahmad Yani (Semarang)
  14. Adi Sumarmo (Surakarta)
  15. Supadio (Pontianak)
  16. Sepinggan (Balikpapan)
  17. Sam Ratulangi (Manado)
  18. Hasanudin (Makassar)
  19. El Tari (Kupang)
  20. Kualanamu (Medan)

Travel Health certificate 2022

For at rejse ind i Indonesien post corona skal alle ansøge et Travel Health certificate via dette link:

https://www.travel-healthcertificate.com/indonesia?

Visum og pas til Indonesien

Rejs til en af lufthavne, som jeg har nævnt, fordi så skal du ikke ansøge om visum hjemmefra og du kan få det GRATIS i lufthavnen.

Det foregår på den måde, at du ankommer i lufthavnen og henter din bagage.
Derefter går du mod udgangen og inden du ankommer til paskontrollen er der skilte til “Visa On Arrival”. Her stiller du i kø og imens du venter på det bliver din tur skal du have følgende klar:

  1. Pas
  2. Gyldig retur flybillet eller flybillet ud af Indonesien til næste destination
  3. Blank side i passet

De lokale myndigheder checker dit pas og papirer, samtidighed med skal du udfylde et Visa on Arrival dokument, som de beholder. Dit turistvisum er gyldigt i 30 dage. Du får et fint stempel i passet og en kvittering for dit visum.

Hvis du vil vide mere, så kig ind på den her side: EMBASSY OF THE REPUBLIC OF INDONESIA

Som du ser i mit pas, så plejede et turistvisum at koste USD 35 – nu kan du få det GRATIS 🙂

Visum og pas - Visa On Arrival
Visum og pas – Visa On Arrival

Check dit pas gyldighed

Kig i dit pas et par uger før afrejse og check, hvornår det udløber, fordi det skal være gyldigt i 6 måneder efter din rejse er afsluttet. Udløber dit pas inden for 6 måneder har du to muligheder

  1. du kan opsøge borgerservice og søge om forlængelse af dit pas
  2. du kan vælge at ansøge om et helt nyt pas.

Danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes også, men er ikke noget jeg kender til, så derfor vil jeg råde dig til at læse mere her: Udenrigsministeriets Borgerservice

Tips til backpackeren eller dig der rejser på egen hånd

Fortryder du og vil gerne forlænge dit ophold i Indonesien, så kan turistvisumet forlænges i yderligere 30 dage hos immigrationsmyndighederne i den region du opholder dig i mod betaling af et nyt gebyr på USD 30.

De bedste hilsner

Bettina

Tag på cykeltur i Ubud og se rismarker

By Cykelture, Indonesien, Udflugter

Hører du til dem der gerne vil ud og opsøge lokalområdet på egen hånd, så skal du virkelig tag på cykeltur i Ubud og se grønne rismarker. Nederst i artiklen kommer jeg med lidt tips og tricks.

Grønne rismarker

Risene står og vejer i den lette vind og de smukke grønne marker fortsætter i dalene og terrasser, som er anlagt overalt hvor end du øjet vender. Ved at bevæge dig rundt på cykel i naturen kan du samtidig opleve de spændende dufte i naturen. Vejene fører dig igennem små landsbyer, hvor du kan møde lokalebefolkningen helt tæt på. Du vil møde kvinder der kommer bærende med friske blomster på hovedet eller skuldrene, som bæres hen til deres tempel og børn der løber ind og ud og et par omstrejfende hunde.

Omstrejfende hunde, templer og en lokal cafe
Omstrejfende hunde, templer og en lokal cafe

Cykeltur i Ubud

Du behøver ikke været erfaren eller trænet cykelrytter, men du skal heller ikke være pivet, fordi det går opad og atter opad og atter opad. Og ja du kan vælge at zigzagge henover broer og dybe kløfter, men så kommer du ikke lagt. Cykelkort, nej det er ikke lige det der hænger i butiksvinduerne, men hvis du ikke er bange for en udfordring, så behøver du heller ikke noget kort.

Start ud fra hovedvejen ved Ubud Palace og kør op langs Jalan Suweta eller Jalan Tirta Tawar op til byen Tegalalang ad Jalan Tegalalang og fortsæt til Bali Pulina og træd ud på plateauet hængende over rismarker eller tag på Teras Padi Cafe til en forfriskning eller lidt frokost eller forkæl dig selv på Kampung Cafe’en på Kampung Resort Ubud med udsigt over rismarker.

Jeg indrømmer det – her drejede vi fra ad nogle små veje bl.a. Jalan Tegal Lallang og Jalan Cinta, hvor vi endte på en grusvej. Herefter for vi vild, men vi vidste, at vi bare skulle køre nedad, så ville vi nå Ubud.

Cykeltur i Ubud
Cykeltur i Ubud

Hvis du kan cykle langt, så er der en 32 – 34 km mellem Ubud og Mount Batur ellers kan du vælge en arrangeret tur og kun cykle nedad fra Mount Batur til Ubud.

Pris for cykelleje

Det koster næsten ingenting at leje cykler i Ubud. Husk at checke at gear og bremser fungerer korrekt.

Pris for leje af cykel: kr. 15 for en dag

Hvad koster en rejse til Indonesien: Rejsebudget til Indonesien for 2 voksne og 1 barn

Fordele

Fordelen ved en gør-det-selv cykeltur er, at du er fri som fuglen, du sætter selv tempoet og du kan gøre alle de stop du vil og selv bestemme ruten.

Cykeltur i Ubud langs grønne rismarker
Cykeltur i Ubud langs grønne rismarker

Fordelen ved at booke en cykeltur er, at du bliver kørt helt op på toppen af bjergsiden til Mount Batur og søen Danau Batur og du kan køre hele vejen nedad i fuld fart og en cykelguide vil undervejs krydrer turen med oplysninger om det balinesiske folk og de templer og seværdigheder i kommer forbi.

Ulemper

Ulempen ved en gør-det-selv cykeltur er, at det er ikke sikkert du kommer så langt, som du havde planlagt, fordi du bliver for træt af at cykle, for meget af turen foregår op ad bakke.

Ulempen ved at booke en tur, at at du kan ikke stoppe og tilbringe længere tid på steder du finder interessant og følges med gruppen.

Tips og tricks
Har du en mobil og wifi på hotellet, så gå ind på app’en Google maps og zoom ind og tage nogle skærmbilleder af den rute du, påtænker at køre. Gem Googlekortet offline på din telefon og sørg for at have den 100% ladet op, så kan du bruge den som GPS undervejs.

Endnu bedre lav lidt noter på et stykke papir over de byer og områder du har tænkt dig at besøge, fordi det kan du få brug for, hvis du vil spørge de lokale om vej eller hvis du farer vild eller som et påskud til at stoppe en lokal op og få en hyggesnak.