Indonesien er et utroligt stort land, så mit rejsebudget til Indonesien for 2 voksne og 1 barn tager udgangspunkt i 10 dages rundrejse mellem øerne Java, Bali og Flores og efterfølgende fløj vi til Singapore og boede i 3 dage, men mere om det i et andet indlæg.

Overvejer du, at rejse til Indonesien på egen hånd, så vil denne artikel hjælpe dig på vej til at træffe dine valg og lægge et rejsebudget. Du vil også lære, hvordan du kan kombinere flere steder i Indonesien i en rejse, fordi det er meget nemt at flyve fra ø til ø.

Budget til fly, lokal transport og udflugter

Vores oversøiske flybillet er booket på Expedia og alle indenrigsbilletterne på Nusatrip.com. Jeg har skrevet om indkøb af indenrigsbilletter på Nusatrip.com her på bloggen.

Parkering Billund på P6 kr. 1.100

3 flybilletter Billund – Surabaya – Singapore – Billund kr. 18.000 (KLM)

3 flybilletter Banyuwangi – Yogyakarta kr. 1.064

3 flybilletter Yogyakarta – Bali kr. 1.541

3 flybilletter Bali – Labuan Bajo t/r (Komodo airport) kr. 2.561 inkl. 15 kg bagage

3 flybilletter Bali – Singapore kr. 1.152 + bagage gebyr i lufthavnen

Visa on arrival koster 35 USD per person = kr. 225

Mount Bromo:

Privat transport Surabaya – Mount Bromo fra kr. 400

Mount Bromo halvdagsudflugt med privat guide og jeep kr. 227

Mount Ijen:

Privat transport Mount Bromo – Banyuwangi fra kr. 400

Heldagsudflugt til Mount Ijen med privat guide og chauffør kr. 590

Yogyakarta:

Privat lufthavnstransfer Yogyakarta – Hotel Rumah Mertua kr. 62

Borobudur temple entre billet kr. 172 for voksne og kr. 115 for børn

Prambanan temple entre billet kr. 151 for voksne og kr. 95 for børn

4 timers privat chauffør fra Yogyakarta til Borobudur t/r kr. 170

3 timers privat billeje med chauffør fra Yogyakarta til Prambanan og retur til Yogyakarta airport kr. 150

Ubud:

Lufthavnstransfer fra Denpasar airport og Ubud fra kr. 150

Leje af mountainbike cykler for en dag i Ubud kr. 100

Lufthavnstransfer fra hotellet i Ubud til Denpasar airport kr. 120

Labuan Bajo:

Komodo National Park sejlads rundtur i lille gruppe heldagsudflugt med lokalbåd og frokost fra kr. 700 per person (inkl. Komodo National park kr. 250 per person)

Taxi fra Labuan Bajo (Komodo airport) til hotellet kr. 50

Transport i Labuan Bajo på Flores betalte vi ikke noget for, fordi hotellet havde gratis shuttlebus

Samlet udgifter kr. 31.895 for fly, lokal transport og udflugter

Budget til indkvartering

Hotellerne har vi booket i booking.com fra sted til sted. På nær Harris Hotel i Surabaya til den første nat vi ankom og Istana ved Mount Bromo, fordi de hjalp os med privat transport fra Surabaya ud til Mount Bromo.

Java – Surabaya

1 nat, HARRIS Hotel & Convention Gubeng dobbeltværelse med opredning inkl. morgenmad kr. 292

Java – Mount Bromo

1 nat, Istana Petani Hotel dobbeltværelse med opredning inkl. morgenmad kr. 242

Java – Banyuwangi

1 nat, Ketapang Indah Hotel 3-personers værelse inkl. morgenmad kr. 221

Java – Yogyakarta

2 nætter, Rumah Mertua Boutique Hotel & Restaurant familieværelse inkl. morgenmad kr. 665

Bali – Ubud

2 nætter, Barong Resort & Spa dobbeltværelse med opredning i en alkove inkl. morgenmad kr. 998

Flores – Labuan Bajo

2 nætter, Puri Sari Beach resort dobbeltværelse med opredning inkl. morgenmad kr. 1.282

Samlet udgifter kr. 3.700 til indkvartering for 3 personer inkl. morgenmad

Priseksempler på mad og drikke

Her er nogle forskellige eksempler på mad og drikke i de forskellige byer.
Der er tydeligvis en prisforskel om du vælger et sted der er lokalt eller har et internationalt menukort.

Ved alle måltiderne spiste vi 2 voksne og et barn på 11 år inklusiv drikkevarer.

Sodavand i en kiosk kr. 1,75
Sodavand på restaurant kr. 10
Cola på Istana Petani Hotel (Flores) kr. 4 og Ingefær te kr. 2,5

Starbucks caffe latte kr. 21
2 kopper kaffe og 1 sodavand på lokal restaurant i Yogyakarta kr. 7

McFlurry kr. 6
Sundae kr. 4,18
2 kugler økologisk is på Watercress i Ubud (Bali) kr. 19,70

Bintang stor øl på restaurant kr. 25
Bintang dåseøl på restaurant kr. 15
Ginger Mojito på Cinta Grill i Ubud (Bali) kr. 37

Frokost (Java) på Ketapang Indah Hotel kr. 80
Frokost (Java) på restaurant i Surabaya lufthavn kr. 94

Aftensmad (Java) på Istana Petani Hotel kr. 62
Aftensmad (Java) på Aamdani Restaurant i Banyuwangi kr. 94,50
Aftensmad (Java) på Qua-Li Noodle & Rice i byen Yogyakarta på Java kr. 90
Aftensmad (Bali) og drinks på Cinta Grill Ubud i Ubud på Bali kr. 357
Aftensmad (Bali) på pizzaria i Ubud kr. 101
Aftensmad (FLores) på pizzaria Made in Italy i Labuan Bajo (Flores/Komodo) kr. 128

Det samlede rejsebudget til Indonesien for 2 voksne og 1 barn bliver kr. 35.595 med en masse forbehold for sæsonpriser.

Jeg håber, vores rejsebudget til Indonesien giver dig nogle ideer til din videre planlægning.

De bedste hilsner

Bettina

Opdateret priser januar 2026.

7 Comments

Del en tanke med mig i kommentarfeltet :-)