Tulum turist scam tankstation
Mexico

Fuppet på Pemex tankstation i Tulum – Turist scam i Mexico

Det er almindelig kendt scam i Mexico, at de forbytter sedler og du kan blive snydt. Vi vidste besked. Vi havde læst på lektien.

Men vi røg lige pladask i fælden. Det er typisk når du mindst forventer det, at du bliver fuppet og sådan skete det også for os.

Netop checket ud af vores hotel ved stranden i Tulum og på vej til den flotte farverige by Valladolid. Der er et par timers kørsel og vi ville gerne besøge Maya pyramidebyen Coba undervejs og måske også lave et par afstikkere, så vi tager lige en hurtig beslutning og drejer fra hovedvejen og kører ind på Pemex tankstationen for at få tanket helt op, så vi ikke skal bekymre os om, at finde tankstationer på ude på landet.

Lars checker benzinstanderen og ser til, at tankpasseren nulstiller tanken. En anden klassisk turistfælde, at man betaler også for den forrige tankning.

Vi får fyldt tanken helt op og det bliver 635 pesos.

Jeg finder mit visakort frem og taster min pinkode ind på den den trådløse maskine og træder et skridt tilbage og venter på min bon. Et øjeblik efter står han med en lille papirlap fra maskinen og oplyser mig om, at der er ikke nogen forbindelse.

“Desværre du må betale med kontanter” oplyser tankpasseren!

Mystisk tænker jeg, for en andens betaling med kort går fint igennem, men tankpasseren forsikrer mig, at det er et lokalt kreditkort og ikke et udenlandsk visakort.

Lars (min mand) finder lidt kontanter frem fra lommen og giver tankpasseren en 500 + 200 seddel.

“Det er kun en 50 + 200” siger tankpasseren!

Hmmm det hele går så hurtigt og vi bliver usikre på om det passer eller ej. Vi har kun lige været i Mexico et par dage og kender ikke forskel på sedlerne. Vi diskuterer det lidt frem og tilbage på dansk om vi bliver fuppet af det berømte mexicanske switchcaroo pengeseddel trick? Lars er ikke helt sikker på, hvilke sedler han gav, så vi ender med at finde flere kontanter, så vi kan komme videre.

Jeg er mistroisk???

Jeg føler mig narret. Ikke bare en gang men to gange!

Kan i se mønstret – vi er det perfekte offer.

2 dage senere checker jeg min netbank og et stort beløb er trukket fra Pemax benzintanken i Tulum. Hvis du tør, så læs alle de skrækkelige anmeldelser af Pemax benzintank i Tulum: https://www.google.dk/maps/tulum/Pemex

Pemex er et mexikansk statsejet olieselskab og det er den eneste tankstation du møder!

Jeg har anmeldt kreditkort fusk til min bank og anmeldt tanken i Google og prøver, at sprede oplysningen med den her artikel, så andre ikke skal få samme uheldige oplevelse. Men hvem læser lige anmeldelser af tankstationer? Jeg har aldrig haft gjort det, men i Mexico skal du huske at læse dem.

Mit råd til dig, som lejer bil i Mexico
Hav lige penge parat i kontanter og giv dem til tankpasseren, samtidig med at du siger beløbet højt. Stå ved siden af tankpasseren og se, at han nulstiller standeren og indtaster dit beløb.

Kunne du lige dagens artikel? Så glem ikke at følge DanishAdventurer på Sociale Medier!

InstagramFacebookBloglovin

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Marianne - Glimt av verden 16. august 2018 at 20:43

    Så ergerlig å bli utsatt for sånt! Og som du sier, hvem leser egentlig anmeldelser av bensinstasjoner…

    • Reply Bettina Arknaes 4. september 2018 at 13:30

      Det var bare så irriterende og man bliver bare så sur. Vi har fået penge refunderet af vores bank og fået indberettet benzintanken, så jeg håber vi kan være med at til, at andre får et lignende dårligt ferieminde.

      De bedste hilsner

      Bettina

    Del din mening og tanker i kommentarfeltet :-)