10 ting du skal opleve i Kyoto
Japan, Udflugter

Seværdigheder i Japan: 10 ting du skal opleve i Kyoto

Her er 10 ting du skal opleve i Kyoto – en by med 1.5 millioner indbyggere og en fortid som Japan’s tidligere kejser hovedstad i mere end tusind år frem til år 1868.

Måske er dit første møde med Kyoto den store stålkollos af en banegård. Det næste du måske opdager er Kyoto Tower der rækker højt op ligesom du træder ud af banegården for at trække lidt luft.

Kyoto er opdelt i 5 distrikter og de omtales ofte (se længere nede). Du behøver ikke forholde dig til områderne i forhold til et sted at bo, men book overnatning, hvor der er en metro eller et busstop i nærheden eller endnu bedre en cykel. Det er nemlig nemt at cykle rundt i Kyoto.

I Kyoto skal du besøge en masse paladser og templer. Byen har et utal af flotte historiske bygningsværker, hvoraf 14 er på UNESCO verdensarvliste. De vigtigste steder er samlet og beskrevet med alle de praktiske oplysninger du behøver, såsom pris, parkering, hvordan finder du derhen med bus eller tog, samt åbningstider i dette link på engelsk: http://kyoto.travel/temple/worldheritage

Men for at give dig et hurtigt overblik over, hvor i Kyoto de 14 World Heritage Sites ligger, så har jeg lavet en kort liste her:

  • North Kyoto: Kinkaku-ji, Ryōan-ji, Ninna-ji, Kōzan-ji, Shimogamo Shrine, Kamigamo Shrine
  • Central Kyoto: Nijō Castle, Nishi Hongan-ji, Tō-ji
  • East Kyoto: Kiyomizu-dera, Ginkaku-ji
  • West Kyoto: Tenryū-ji, Koke-dera
  • South Kyoto: Daigo-ji

10 ting du skal opleve i Kyoto

Byen har utrolig meget at byde på, at du er nødt til at træffe nogle seriøse fravalg, fordi du kan ikke nå, at opleve det hele med mindre du flytter ind 🙂

På baggrund af mine to rejser til Kyoto har jeg udvalgt 10 ting, som jeg synes du skal prioritere:

  1. Kinkaku-ji
  2. Nijō Castle
  3. Fushimi Inari-Taisha
  4. Nishiki Market
  5. Sagano bambus skoven
  6. Sagano Romantic Train
  7. Ginkaku-ji
  8. Philosopher’s Path
  9. Gion kvarteret
  10. Cykle rundt i byen

Læs her, hvorfor jeg har valgt de 10 ting du skal opleve i Kyoto

Kinkaku-ji 

Stedet som i folkemunde kaldes “Golden Temple”, men faktisk var stedet oprindelig en villa. Nutidens pavillion, som bliv bygget i 50’erne med guldtaget besøges af mange på alle årstider. Det ligger i en smuk zen have og spejler sig året rundt i søen.

Besøget tager 1 – 2 timer.

Entre: 400 YEN

Kinkaku-ji Det gyldne palads

Kinkaku-ji Det gyldne palads

Nijō Castle

Nijo Castle er bygget helt tilbage i 1604, som en fæstning i Edo-perioden for beskyttelse imod fjenden. Haverne er ligeså smukke som bygningerne og anlagt, sådan at uanset årstiden du kommer vil der være noget smukt for øjet at se på, Men kommer du i april vil du se flere end 400 kirsebær træer blomstrer.

Besøget tager 2 – 3 timer

Entre: 600 YEN

Fushimi Inari-Taisha

Her kommer tilhængere af Shinto religionen og beder for en god høst, arbejdssucces, sikkerhed i deres hjem og en rask familie og opfyldelsen af alle andre ønsker. Det er det Shrine = helligdom, som nok er kendt over hele verden, som en af de mest ikoniske seværdigheder i Kyoto, og i Japan som helhed.

Der er rigtig mange festivaller året rundt, så følg linket og se om der er en, når du skal til Japan: http://inari.jp/en/rite/

Kom meget tidligt eller sent på dagen.

Gratis entre.

Nishiki Market

Kyoto’s berømte overdækkede lokale madmarked. Her sælges alle former for delikatesser i gadens mange hyggelige butikker. Butikkernes størrelser er meget varierende – nogle er nogle få kvadratmeter og andre er store, sat i 2 plan. Her kommer alle generationer og handler ind og der er en skøn livlig atmosfære. Du kan også finde et par frokostrestauranter og cafeer.

Det er det marked i Japan jeg har set flest krydderier, frugter og grøntsager. Fisk, fugle og grøntsager fermenteret, marineret eller på anden vis tilberedt på måder jeg aldrig har set før. Babyblæksprutter snacks på pinde, mikrolaver blandet med grøn peber

Forvent ikke mange der kan tale engelsk.

Åben dagligt: 9.30 – 18.00

Nishiki Market

Nishiki Market

Sagano bambus skoven

Et besøg i Kyoto er ikke fuldendt førend du har gået igennem bambusskoven. De høje bambustræer står fortryllende og svajer i vinden og med et solstrejf igennem bliver hele oplevelsen magisk. Du kan være heldig at opleve japanske forretningsfolk fremvise skoven for deres forretningsforbindelser eller et par lokale maiko’er på vej på arbejde.

Gratis entre.

Sagano Romantic Train

Det romantiske tog kører fra Saga Torokko stationen igennem skoven Arashiyama og videre igennem dalen Hozukyo langs floden Hozugowa er også et MUST, fordi det sådan et hyggeligt tog og en anderledes god oplevelse væk fra storbyerne. De skiftende årstiderne viser sig også fra den fine side i toget, særligt forår og efterår, men her er grønt hele året rundt.

Du kan ikke være sikker på plads i toget, så book i forvejen: https://www.sagano-kanko.co.jp/en

Pris: 620 YEN

Ginkaku-ji

Ginkaku-ji også omtalt som sølvpavillionen er et zen tempel, som ligger mod Higashiyama bjergene i den østlige del af Kyoto. Det er et mindre tempel som modsat the Golden Temple skulle have været belagt med sølv og deraf navnet sølvpavillionen, men sølvet kom aldrig på.

Den spøjse, men pænt anlagte japanske have har flere sandskulpturer, hvoraf den ene skulle forestille Mount Fuji, er også et besøgt værd.

Besøget tager 1 time

Entre: 500 YEN

Ginkaku-ji sølvpavillionen

Ginkaku-ji sølvpavillionen

Philosopher’s Path

Jeg gik turen en sommerdag sammen med min familie. Om sommeren er her grønt og meget fugtigt. Det bedste sted at starte er fra Ginkaku-ji templet og derfra gå langs Shirakawa kanalen i retning Heian Shrine (gratis entre) og derfra videre til Gion kvarteret.

Kommer du om foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer vil du få en meget smuk vandretur langs kanalen. Læs her hvornår: kirsebærtræerne blomstrer i Japan

Gion kvarteret

Her tænker du nok Geishaer og Maiko’er (lærlinge geisha), men du skal være ualmindelig heldig og møde en ægte japansk kvinde i området i den traditionelle kimono, sminket og shimada frisure. De fleste vil være kinesere, som har lejet et kostume og leder efter den bedste selfiespot. Derfor er mit bedste råd til dig, at du skal selvfølgelig gå rundt i Gion, Hanamchi, Higashiyama og på gaden Pontocho Alley på modsatte side af floden.

TIPS til gåtur: Start ved Kiyomizu-dera templet via Matsubara Dori mod Sannenzaka og Ninenzaka en tidlig morgen og nyd de smukke gamle traditionelle huse i retning Nene-no-Michi Lane.

Kinesere fylder hele gaden

Kinesere fylder hele gaden

Cykel rundt i Kyoto

Sidst men ikke mindst, så kan jeg anbefale dig at cykle rundt i Kyoto. Første gang cyklede jeg byen rundt med børnene og her i sommers var det en af de dage, hvor det var lidt gråt og småregnede, så børnene fik lov at hygge på hotellet, imens Lars og jeg cyklede rundt på eventyr i Gion kvarteret og jagtede ægte japanske geishas, men vi fandt kun kinesiske turister i lejede kostumer.

Cykeltur i Kyoto

Cykeltur i Kyoto

Min rejseguide “10 ting du skal opleve i Kyoto” er baseret på mine to rundrejser i Japan.

Du kan kontakte mig med dine spørgsmål, så jeg kan hjælpe dig på vej til at lave den perfekte rejse til Japan.

De bedste hilsner

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv din mening og tanker i kommentarfeltet :-)