Tag med på vandretur i Hamburg Havn

By Tyskland, UNESCO World Heritage

Tag med på vandretur i Hamburg hav eområde og se UNESCOs verdenskulturarv. Det er et utroligt charmerende område fyldt med romantik, historiske bygninger, pakhuse, kanaler til alle sider og broer der forbinder hele området med hinanden.

⇒ Sæt kryds i kalenderen og planlæg en tur gennem UNESCOs verdenskulturarv i Hamburg næste gang du kommer dertil

Kultur er mange ting, men i 2015 blev Speicherstadt og Kontorhausviertel begge optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. De to bydele Speicherstadt og Kontorhausviertel er selvstændige områder i Hamburg, men de har også en historisk forbindelse til hinanden.

UNESCOs verdenskulturarv i Hamburg

Speicherstadt

Hamburg er faktisk en velhavende by og den har aldrig manglet penge, fordi handlen boomede allerede for et par hundrede år siden med varer fra fjerne egne, som blev handlet af dygtige købmænd. Tager du en tur langs kysten kan du se de store villaer, som de rige købmænd og kaptajner, opførte til sig selv og deres familier.

Speicherstadt var et toldfrit område fyldt med røde pakhuse, kanaler og jernbanebroer.

Wandrahmsfleet broen
Wandrahmsfleet broen
Speicherstadt district
Speicherstadt district

German Customs Union besluttede, at denne frihandel i hele byen skulle ophøre og de handlende fik i stedet tildelt en mindre del ved havnen, hvor de kunne opbevare deres vare i store toldfrie pakhuse.

Speicherstadt eller som der står i guidebøgerne ”City of warehouses” er på ca. 300.000 m2 er tætbygget af røde murstensbygninger bygget på tykke egetræs søjler med vand omkring, så prammene kunne sejle helt tæt på og losse godset af direkte ind varehusene. Det holdt på frem til 1927.

På et par timer til fods kommer du nemt rundt om alle broerne og bygninger i Speicherstads, men hvis du skal have alle røverhistorierne og komme ind i spændende baggårde, så anbefaler jeg at gå med en lokalguide.

Kort over Speicherstadt i Hamburg:

Kontorhausviertel

Der er fire bygninger, som er en del af Kontorhausviertel med Chilehaus, som den mest kendte bygning. Det er også den bygning du først ser, når du kommer gående fra Speicherstadt. Grunden til navnet er, at købmanden Henry Brarens Sloman, havde tjent en formue på handel med saltpeter i Chile og han ønskede bygningen skulle ligne et passagerskib. Det er så smuk en bygning, som arkitekten Fritz Höger får lavet. Når du kigger direkte ind på den ser du et hus symetrisk fylder med vinduer, men går du ned langs bygningen og kigger tilbage forsvinder alle vinduerne, som ser du siden af et skib.

Kontorhaus betyder det, du tror, og som vi har i alle danske byer med iværksætteri – et kontorfællesskab.

Sprinkenhof i Hamburg
Sprinkenhof i Hamburg

Nej, kontorfællesskabet er ikke noget vi har opfundet i det 21. århundrede, fordi disse bygninger blev allerede opført i 1920’erne og 1930’erne. Kontorhusene blev bygget til de mange handelsvirksomheders ansatte til bl.a. at administrere varerne i Speicherstadt. Arkitekturen og oprindelsen af bygningerne er årsagen til de er indskrevet på UNESCOs verdensarvliste.

Du kan læse om kontorhusene og hele kvarteret her: https://www.hamburg.de/welterbe/4509322/unesco-kontorhausviertel/

Chilehaus indergården
Chilehaus indergården

Lyset om aftenen

Du skal også gå tilbage om aftenen, hvor Hamburg har gjort meget ud af belyse bygningerne.

Poggenmuhlen broen med udsigt til Wasserschloss
Poggenmuhlen broen med udsigt til Wasserschloss
Indergården i Chilehaus by night
Indergården i Chilehaus by night
Chilehaus set fra agter
Chilehaus set fra agter

Gør dig selv en tjeneste at booke en guide, som kan give dig et indviende indblik i de århundrede gamle pakhuse og kontorhuskvarter.

Jeg har skrevet dette indlæg, fordi jeg har været i Hamburg med Hamburg Tourism & Marketing i samarbejde med NordicTB under kampagnen #ChristmasInHamburg og #HolyHamburg, hvor jeg har skrevet om de bedste julemarkeder i Hamburg.

Hamburg kan besøges hele året rundt. Årstiden har ingen betydning for de smukke gamle områder.

God tur

De bedste hilsner

Bettina

Her er top 5 oplevelser i Valletta på Malta

By Malta, Udflugter

Valletta på Malta er både en by og landets hovedstad.

Nogle vil mene det er en gammel støvet by tæt på forfald og overrendt af krydstogtgæster!

Jeg vil tværtimod påstå, at byen emmer af mystik og historie fra Valletta’s oprindelse.

Når du nærmer dig Valletta skal du forestille dig, at du kører ind på en ø omkranset af høje fæstningsmure og bygningsværker alt sammen i lysebrune farvenuancer. Byen er mere end 450 år gammel og var en gave fra Johanniterordenen bygget til sårede soldater, pilgrimme og korsriddere. Men det var bare starten på Valletta’s lange historie. Er du historieinteresseret så skal du tage at læse videre her: https://www.visitmalta.com/en/a/info/valletta/

Inde bagved bymurene går der 8 snorlige smalle parallelle veje med tæt bebyggede elegante byhuse i 3 – 5 etagers højde med karakteristiske maltetiske balkoner i mange farver. Du skal samtidig tænke på, at øen Valletta og by af samme navn ligger på en lille bakketop og den er kun 1500 meter lang og 600 meter bred.

Løvevogteren i Prince Alfreds Courtyard

Her er top 5 oplevelser i Valletta på Malta

Der er utroligt mange kulturelle monumenter og seværdigheder på et ekstremt lille område og ingen orker at se det hele, for det skal også være sjovt og være tid til at gå på opdagelse, så her er mit bud på 5 oplevelser i Valletta på Malta, som du skal sætte tid af til at besøge.

1: St John’s Co-Cathedral

Facaden udefra er pæn, enkelt og stilren. I midten er der en smal høj dør med to runde elegante søljer på hver sin side og selve bygningen har to tårne der lige stikker lidt højere med synlige kirkeklokker helt oppe i toppen og et ur på den ene facade.

Men indenfor bliver du fuldstændig væltet omkuld.

Man tror det er løgn.

Det er en af katolsk kirke med et smukt overdådigt interior bygget i 1570’erne. Her er forgyldte hvælvinger og malede lofter. I marmorgulvet er der engle, skeletter og andre æteriske ikoner indlagt med et særskilt tema eller budskab i hver af de 405 grave. Der er malerier af den berømte Caravaggio. Du kan også besøge det tilhørende museum. Kirken er åben dagligt for alle, men hold øje med hvornår der er gudstjeneste, fordi så er det ikke tilladt for gæster at komme ind.

St Johns co-cathedral i Valletta

2: Lower Barracca Gardens

I alle anbefalinger står der, at du skal besøge Upper Barracca Gardens og det gjorde vi selvfølgelig. Men her er overrendt af krydstogtsgæster bl.a fordi der er installeret en elevator uden på fæstningsmuren, så de slipper for at besøge byens små gader ved bare at tage elevatoren op og tage det ene panoramabillede og sejle videre…. Ups det var min fortolkning 🙂

Jeg vil anbefale dig, til gå hen til Lower Barracca Gardens i modsatte ende af Valletta. Foruden det samme motiv ind over Grand Harbour, så finder du her et lille charmerende åndehul. Haven er meget velholdt med flotte store grønne træer, høje palmer og duftende blomster. Rundt i parken er der et bænke, hvor du kan sidde og nyde livet og tænke tilbage på livet i 1500’tallet – eller bare livet! Lige ved indgangen til haven er der en lille hyggelig cafe med almindelig priser og stort set det eneste sprog der tales er maltesisk. Kommer du en søndag kan du være heldig at hilse på familier i flere generation på tur.

Walls i Lower Barrakka GardensFamilie udflugt i Lower Barracca GardensGrand Harbour view fra Lower Barracca Gardens

3: Palace of the Grand Masters

For os var Grand Master palæet bare et must-see, fordi det har været det administrative centrum på Malta i flere århundrede. Det oprindelige palads blev bygget i 1571 og var sæde for stormesteren af Knights Hospitalliers of St John og under det britiske kolonitid tjente palæet som guvernørens palads. I dag er det Repræsentanternes Hus på Malta og kontoret for præsidenten for Republikken Malta.

Det er vildt fascinerende, at gå rundt i de store gange på førstesalen dekoreret med smukke farvestrålende kalkmalerier og tænke tilbage på, hvem der før mig har gået her og hvilke beslutninger der er blevet truffet.

Svært næsten at skelne forskel på museumsgenstand eller en ægte person

Vægmalerier i The State Rooms inde i Grand Masters Palæ

Grandmaster Palace Courtyard

4: Sportscafe

Glem alle cafeerne på Republic street, især dem der er koncentreret overfor Grand Master palæet og Queen Victoria statuen med mindre du gerne vil have et billede af præsidenten.

Vil du gerne opleve det rigtige miljø, så find en af de små cafeer i de nærliggende sidegader. Den mest autentiske vi fandt hedder TIK.s snack bar på St. Lucia’ street. Det er fodbold søndag og fik det sidste bord. Det fungerer sådan at du køber en gang at drikke og så følger der gratis snack med. Regningen lød på 2 EUR og vi var mætte, så vi lagde godt med drikkepenge, da vi forlod fodboldfesten.

Der er fodbold i fjernsynet

Lokale snacks hos TIK.S snack bar i Valletta

Tik.s Snack Bar i Valletta

5: De små afsidesliggende gader

Gå helt ud på spidsen af Valletta og ind af de små gader herfra. Det er ligemeget om du går til højre eller til venstre – bare far vild!

Det er nok at overdrive, fordi byen er så lille, for det kan ikke lade sig gøre.

Slap af og sug til dig af denne 450 år gamle bevaringsværdige by under UNESCO’s beskyttelse.

Rød postkasse

Valletta's midtby

City of Valletta
City of Valletta

PS. Det er en af mine kæpheste, at bakke op om bevaringsværdige kulturskatte under UNESCO’s beskyttelse og hele byen Valletta er registreret på den liste, som bevaringsværdig.

Hvis det lyder spændende, så læs mere her: https://www.danishadventurer.dk/rejsetips/unesco-world-heritage/

De bedste hilsner

Bettina

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015

By UNESCO World Heritage

Hver gang vi er på ferie og rejser til nye lande har jeg altid det formål, at bakke op om vores natur- og kulturarv og derfor gør jeg alt for, at besøge mindst et UNESCO World Heritage i området.

Jeg har sat mig et overordnet mål om at opnå 300 steder i alt, men det kan du læse mere om på min komplette lige her: UNESCO World Heritage liste.

Her vil jeg beskrive mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015.

2015 var et indholdsrigt år med mange smukke seværdigheder både i naturen og kulturelle fra Nationalparker på vestkysten af USA til Bergen i Norge.

  1. Grand Canyon National Park, USA
  2. Yosemite National Park, USA
  3. Bryggen, Norge
  4. Akropolis, Grækenland
  5. Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland
  6. Archeological Site of Olympen, Grækenland
  7. Archeological Site of Mystras, Grækenland
  8. Statue of Liberty, USA

Grand Canyon National Park, USA

Grand Canyon er et smukt område, som vi en tidlig februar morgen havde helt for os selv.

Grand Canyon
Grand Canyon

Yosemite National Park, USA

Turen starter allerede flere kilomenter ude lige efter du har passeret Parkrangeren, fordi allerede der skal du passere under nogle smukke naturlige stenklipper. Hele turen ind til bunden af parken er en flot naturrute. Overalt er du omkranset af kæmpe bjerge og flotte sprøjtende vandfald.

Yosemite National Park Half Dome
Yosemite National Park Half Dome

Bryggen, Norge

I marts 2015 rejste vi på forlænget weekendtur til Bergen, for at besøge et dansk/norsk vennepar. Vi var utroligt heldige med solskin fra en skyfri himmel og vi gik en lang tur langs Bryggen.

Vidste du, at det regner 242 ud af 365 dage!

Bryggen i Norge
Bryggen i Norge

Akropolis, Grækenland

Akropolis er dateret helt tilbage fra 3300 år gammelt og bygget oprindelige som en fæstning på toppen af bjerget midt i Athen. Vi ved at omkring 8. århundrede f.Kr fødsel begynde det at blive et religiøst center. På den næsten flade top byggede man i det 5. århundrede f.Kr mange af de bygningsværker og templer vi kan se i dag.

Akropolis er noget af det mest fantastiske antikke græske område, man kan se selv i dag.
Det er storslået både oppefra og nedenfor i Athen.

Mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015
Akropolis

Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland

I en lille dal på Peloponnes ligger helligdommen for Asklepios, som var medicinguden omkring det 4. århundrede f. Kr. Her blev opført et atletikstadion, templer, bade, indkvarteringer, hospitaler og et kæmpe teater alt sammen til ære for de healende guder og stedet udviklede sig til centrum for terapeutisk centrum i den antikke verden.

The Temple of Asklepios
The Temple of Asklepios

Teatret bruges stadigvæk den dag i dag. Hver sommer opføres der teaterstykker og koncerter. Det er noget af det mest imponerende bygningsværk jeg har set endnu. At sidder her på toppen og kigge ud over rækkerne og horisonten. Her gik tiden i stå for mig.

Friluftsteatret i Epidauros
Friluftsteatret i Epidauros

Archaeological Sites of Mycenae and Tiryns, Grækenland

Mycenae og Tiryns er to arkæologiske udgravninger fra de to største byer omkring middelhavet i den mykenske civilisation, som var tiden mellem det 15. og 12 århundrede f.Kr. og beskrevet i Homers Ilianden og Odyssen.

Dette sted var virkelig storslående.

Lions Gate
Lions Gate

Grave Circle A at Mycenae
Grave Circle A at Mycenae

Treasury of Atreus
Treasury of Atreus

De arkæologiske udgravninger ved Tiryns ligger 20 km fra Mycanae og det kræver en del fantasi, for at forestille sig at på denne høj lå der en by med afgøende rolle i det 13. århundrede f.Kr.

Tunnel i Tiryns brugt til forråd
Tunnel i Tiryns brugt til forråd

Archaeological Site of Olympia, Grækenland

På den nordvestlige side af Peloponnes i en dal ligger Olympia. Vi kender stedet som her, hvor de første olympiske leje i 776 f.Kr. Men stedet dateres meget længere tilbage og historien kan du læse på UNESCO’s hjemmeside: http://whc.unesco.org/en/list/517.

The Temple of Hera
The Temple of Hera

Indgangen til det olympiske Stadion
Indgangen til det olympiske Stadion

Det var spændende, at gå rundt på stedet og drømme sig tilbage til en anden tidsalder og jeg tænker, at de kunststuderende også forsøgte at genskabe noget nyt med deres pen.

Kunststuderende på Olympen
Kunststuderende på Olympen

Archaeological Site of Mystras, Grækenland

Fæstning på toppen af et bjerget blev bygget i 1249 og nedad bjergskråningen blev der med tiden bygget byen Mystras udformet som et amfiteater med en storhedstid i Middelalderen.

Mystra
Mystra

Pantanassa's Monastery at Mystra UNESCO world heritage besøg i 2015
Pantanassa’s Monastery at Mystra

Statue of Liberty, USA

Det er interessant, at dette flotte vartegn er en gave skænket af Frankrig for hundredeåret for Amerikansk uafhængighed. Den hilser på mig i dag, som den har gjort til millioner af immigranter siden 1886.

Statue of Liberty
Statue of Liberty

TAK fordi du læste med. Hvis du har nogle UNESCO steder du kan anbefale mig at rejse til, så skriv endelige til mig. Skriv dem gerne i kommentarfeltet, så kan andre læsere også få glæde af dem.

Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/

De bedste hilsner

Bettina