Vandreturen Camino de Ronda er en skøn tur

By Spanien, Vandreture

Vandreturen Camino de Ronda er en skøn tur

Vandreturen Camino de Ronda snoer sig forbi den ene smukke bugt efter den anden, med små fiskerbåde og sydenlandsk stemning langs havet. Vandreturen er både en rundtur via Girona og en lineær tur langs Costa Bravas kyst nord for Barcelona. Vandreturen er særligt til dig der elsker vand, hvis du vælger den liniær rute. Camino de Ronda er desuden en del af GR-92.

Dette billede er fra Cala dels Canyers.

Cala dels Canyers

Vandreturen kan gåes på et par dage langs kysten eller fra hytte til hytte på en uges tid. Det er faktisk en meget alsidig tur, hvor du også kan have en base ved kysten på den lineære rute og lave rundture enten nordom eller sydom i kombination med lokalbusserne eller en lejebil.

Du finder vandreturen Camino de Ronda et par timers kørsel nord for Barcelona i Spanien.

kort over camino de ronda

Fra Barcelona lufthavn til Camino de Ronda

Lander du i Barcelona lufthavn og lejer du bil er det 1 1/2 time ad AP-7 nordgående retning Girona og efter en times kørsel drejer du fra til højre ned til kysten mod byen Feliu de Guixols.

Et af de større skilte, som viser vej og fortæller om afstandene.

Camino de Ronda skilt

Billeje er dog slet ikke et krav for at komme til vandreturen Camino de Ronda, fordi busselskabet Sarfa har en bus nr. T1 fra Terminal 1 i Barcelona lufthavn, som kører direkte til Sant Feliu de Guixols busstation. Busturen tager 2 ½ time. Jeg rejste selv med bussen og det er en fin moderne bus, men meget populær blandt lokale, så jeg vil anbefale dig at købe busbillet og pladsreservation på forhånd på Moovit App. Det er bare at bestille et par dage forinden, for du kender jo din ankomsttid med flyet. Her er link til selskabet Mooviapp, så du kan planlægge turen med bus: https://moovitapp.com/index/en/public_transit-line-1-Barcelona-362-2153587-41258782-0

Travelhack: Der er en kiosk og kaffebod ved busserne, så der kan du lige tanke op inden busturen. 

Dette foto er med udsigt til Platja de Castell

Udsigt til Platja de Castell

Fra Girona lufthavn til Camino de Ronda

Det er bare ½ times kørsel i bil fra Girona lufthavn til starten af turen Feliu de Guixols, men i bus skal man rejse på tværs af landet og med 3 busser, så turen med offentlig transport tager næsten 4 timer. Det er ikke særlig optimalt, men det er muligt, hvis det er eneste mulighed du har.

Vandreturen Camino de Ronda på egen hånd

Jeg gik turen på egen hånd og boede lokalt sammen med min danske veninde, som til daglig er bosat i Barcelona. Havde jeg ikke haft den mulighed eller bare manglede kendskab til at rejse på egen hånd, så ville jeg nok benytte det lokale rejsebureau.

Dette foto er taget ved Platja El Cau Cala dels Gens.

Platja El Cau Cala dels Gens

Planlægning af Camino de Ronda på egen hånd. 

  • Du finder ruten på google maps eller andet kort og regner ud, hvor langt du dagligt vil gå. Her kan du finde ruten og forstørre op http://www.camideronda.com/en/home.html
  • Derefter booker du overnatning, så du ved at der er en seng, når du når frem f.eks Booking.com (Reklamelink). Eller du tager telt/liggeunderlag med og sover i det fri
  • Downloader app’en Maps.me og downloader kortet over kysten, så du har det off-line. Mange har data, men ude i skoven og langt fra telemaster kan du ikke altid regne med, at der er nogen service. Så aldrig gå ud uden et kort i hånden eller et kort off-line. Hvis du er mest til google, så kan du også i google maps forberede et off-line kort i din mobils app.
  • Du tager bussen ud til startstedet og går hen til der hvor  du ønsker ruten Cami de Ronda starter
  • Følg skiltene Cami De Ronda eller vandremærket i hvidt og rødt (øverste billede)
  • Sørg for drikkevarer, snacks, vandrestave, vandresko, solhat, solcreme, badetøj alt afhængig af årstiden. Jeg gik i maj måned og vejret var blandet sol og skyet.
  • Hav også en smule euro med i kontanter, som back-up. De fleste steder tager de kort også trådløst.

Frokost i det fri

Planlagt 2 – 3 dags lineær vandretur langs kysten

Til dig der har lyst til en forlænget weekendtur eller som del af en længere rejse kan du også vælge at booke en planlagt 2 eller 3-dags tur langs kysten.

2-dags tur koster hhv. kr 865 for basic og kr 1050 for comfort indkvartering inklusiv morgenmad og aftensmad.

3-dags turen koster hhv. 1420 for basic og kr. 1770 for comfort indkvartering inklusiv morgenmad og aftensmad.

Transport af din bagage kan tilkøbes for 32 eur per dag.

Læs mere om de planlagte vandreture og priser her på Cami de Ronda’s hjemmeside:  http://www.camideronda.com/en/rates.html

Dette foto er taget ved Barraca d’en Quico.

Barraca d'en Quico

Planlagt 8-dags hytte til hytte vandretur

Hvis du gerne vil gå hele rundturen på 140 km, så har det lokale turistkontor planlagt og tilrettelagt en hytte til hytte tur man kan bestille hjemmefra, så det hele er planlagt. http://www.camideronda.com/en/route/circular-route/circular-8-days.html

Dette foto er taget ved byen Calella de Palafrugell.

Hytte til hytte turen er planlagt med opstart i Girona og det er ikke sikkert det er hensigtsmæssigt for dig, hvis du lander i Barcelona lufthavn. Så er det bare at oplyse dem, hvor du gerne vil begynde turen. Du kan tage udgangspunkt i hvor bussen stopper – se linket højere oppe – og ønske det, som opstart. 

Pris fra kr. 4.400 for basic indkvartering og kr. 5.600 for comfort indkvartering og det er inklusiv morgenmad og aftensmad.

Transport af din bagage kan tilkøbes for 32 eur per dag. Det kan være en fordel, for nogle steder er der sten og grus, samt en del trapper. Men andre steder er det hel fladt, når du går langs strandpromenaden i de små byer, som billedet her taget med udsigt over stranden Platja de Llafranc.

Udsigt over stranden Platja de Llafranc

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har ingen kendskab til firmaet Cami de Ronda, som jeg foreslår du kan beruge til en planlagt tur. Men deres ratings er gode, så jeg tør godt anbefale dem.

Jeg håber, du får lyst til at gå hele eller dele af vandreturen Camino de Ronda eller som der står lokalt på skiltene: Cami de Ronda.

Hvis vandring ikke er dig, så overvej en ferie i området. Det er utrolig hyggeligt med de små bugter og hvide byer, restauranter i vandkanten og sommer ved vandet.

bettina via cami de ronda

Skriv gerne en kommentar til mig eller del min artikel med en ven.

De bedste hilsner

Bettina

 

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel 

By Danmark, Vandreture

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel

Tag med på vandreturen Kaninoen, når vi går 21 km Endelave rundt. Endelave er kendt for dens vilde kaniner og derfor har de selvfølgelig lavet en vandretur der hedder Kaninoen med inspiration efter den berømte Caminoen i Spanien. Det er simpelthen ikke en joke. Jeg synes, det er god humor og det fik mig til at rejse dertil på en 1-dags mikro eventyr.

Kaninoen er en rigtig dejlig nem flad vandretur på 21 km – den Blå rute.

Vil du hellere gå 3 km, 5 km eller 12 km?

Så fortvivl ikke. Jeg har fundet dette kort over flere afmærkede vandreture på Endelave:

https://www.visithorsens.dk/Kaninofolder_DK.pdf

Hvor ligger Endelave

Endelave er en lille bitte dansk ø på 13.2 km2 og 167 indbyggere. På øen dyrkes den frodige landbrugsjord og store arealer i øst og nord går dyrene frit og græsser. Du kommer til Endelave ved at køre i retning Horsens og dernæst drejer ad landevej 459 og fortsætter til Snaptun Havn. Fra Snaptun Havn afgår der 2 færger og den største sejler til Endelave, hvor den mindre sejler til Hjarnø, som er en endnu mindre ø i Horsens Fjord.

Endelave rundt havn

Færgebillet til Endelave

Færgen sejler mellem Snaptun Havn og Endelave og overfarten tager 1 time 10 minutter. Det er en hyggelig færge med 4 siddepladser ved siden af cafeen, som sælger kaffe, pølser med brød og snolder og den berømte kanin bamse. Mangler du et Ø-pas kan de også sælge det til dig, så du kan nå at få stemplet inden du er i havn. Udenfor er der mange siddepladser, samt toiletter.

En færgebillet t/r koster kr. 102,- for voksne og kr. 20,- for børn (4 – 15 år).

Rabatpriser (gælder for uge 17-25 samt uge 32-42)

Tager du bil med koster den kr. 170,-

Cykel koster kr. 51,-

ø pas Endelave rundt

Færgen sejler kun få gange om dagen, så du skal være opmærksom og planlægge dit besøg. Mit råd til dig vil derfor være check færgen inden du tager på ø-tur, så du ikke misser den. Her er link til øens færgeoverfart: https://mf-endelave.dk/BilletterOgSejlplan, hvor du også kan købe billet online.

En beskrivelse af vandreturen Kaninoen

Kaninoen på 21 km starter og slutter ved havnen på Endelave. Du går altså i bogstaveligste forstand øen rundt. Du kan næsten ikke fare vild 🙂

Fra havnen går du et stykke ind ad asfaltvejen til turen starter til højre. Allerede her fornemmer vi græsset er levende af vilde kaniner. Det første stykke er græs, strand og lave skrænter ud til Møllehage.

Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods eller på cykel

Flyvepladsen er rimelig aktiv, så måske ser du lidt aktivitet, når du går forbi. Helt til venstre møder du et fladt moseområde med inddæmmet sø og bro her kan man også støde til fra vejen Vesterby, hvor Ø-lejren ligger.

Længere fremme fandt vi fine malede sten, som vi forestiller os er lavet af gæster fra  Endelave Ø-lejr.

Ø lejr Endelave rundt

Kort efter går vi langs øens højeste punkt Snekkebjerget på 7,8m.

Endelave rundt ad ruten Kaninonen

Det næste stykke på den sydlige side er et langt stykke med strand og flade marker til vi nærmer os øens lille sommerhusområde. Det var særligt her vi så kaniner og en masse kaninhuler i jorden. Stien ændrer lidt udseende og går igennem lav lyng, hyben og buske. Et meget hyggeligt område. Rundt om Lynger Hage kan vi se kreaturer på marken fra godset Louisenlund.

Vi går videre mod Øvre, som er fredet område med græssende geder helt frem mod spidsen af Endelave. Rundt om pynten fandt vi os et godt badespot og velfortjent hvil. Ser vandet ikke bare lækkert ud – så rent og klart.

Fin strand Endelave rundt

Her kan du godt komme til at gå forkert, fordi stien går væk fra strand og ind i land gennem skov. Skovstien bliver til en grusvej og til sidst asfalt. Det er en strækning på 3 km man skal dele med biler på udflugt.

Husk godt fodtøj og solhat i sommermånederne

Vandreturen går langs kysten på små stier, men det er også en lang strækning på stenstrand og til sidst grusveje. Det kan godt være lidt tungt og hårdt, hvis du kommer i de forkerte sko der ikke tager fra. Der er ingen skygge nogensteder, så husk beskyttelse i form af hat og passende tøj.

Sværhedsgraden

Kaninoen er ikke en svær vandretur, synes jeg, fordi den er flad og så kan jeg godt lide at gå ved vandet. Det er så dejligt beroligende. Men jeg indrømmer, at gå på stranden i tungt sand-stens-bund gav mig meget trætte ben bagefter. Og den lille mikro kiosk ombord på færgen reddede mig på tilbage overfarten i form af en kold håndbajer 🙂

Stien Endelave rundt ad ruten Kaninonen til fods

Vil du gerne cykle Endelave rundt

Hvis du hellere vil cykle, så forstår jeg det godt. Det gode ved Endelave er, at øen har lavet mange ture, så der er noget for alle. Lige hvor færgen lægger til i havnen kan du leje cykler hos Endelave Grill og Cafe. Her kan du også hygge dig på deres cafe, bagerbrød, isvaffel eller spille minigolf.

En cykel koster kr. 80 at leje for en dag. OBS: kun betaling med kort

https://www.endelave-grill-cafe.dk/cykeludlejning-minigolf/

Jeg gik Endelave rundt sammen med min mand en af de første hverdage i august, imens vi stadigvæk havde sommerferie. Vi mødte ganske få personer på Kaninoen. Et par biler kørte rundt på øen og vi hilste på lidt cyklister. Det var virkelig en stille og rolig tur, meget åben og flad. Vi nød den rigtig meget og den kan varmt anbefales. For nogle måske på grænsen til det kedelige pga det flade terræn.

Er du sulten efter at være nået i mål laver de friske pizzaer på campingpladsen. Du kan også overveje at blive en nat eller to på øen.

Danmark har mange dejlige steder der venter på at blive udforsket. Klik her for mere inspiration, som jeg har prøvet af: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

De bedste hilsner

Bettina

Vandretur Almind sø rundt

By Danmark, Vandreture

Almind Sø rundt 4 km

Almind Sø ligger lige ved Silkeborg i Midtjylland. Det er et populært tilholdssted for de lokale og jeg kan love dig – her er liv hele året rundt. Da Almind Sø er cirka 4 kilometer lang, så er det en rundtur de fleste kan gå og de flotte badeanstalter gør søen til et yndet mødested for alle. Ja, vandet er så rent at du kan bade her året rundt. Dybden er 20 meter.

Silkeborgskovene

Med udgangspunkt fra Østre Søbad i den sydligste ende af Almind Sø vil jeg beskrive turen højre rundt og de mange skønne oplevelser.

Østre Søbad

Østre Søbad ligger i den sydlige ende af Almind Sø. Her har altid været strand, badeanstalt og kiosk, men for at følge med tiden og bevare biodiversiteten i søen blev der i 2020 lavet en omfattende modernisering af området med to smukke cirkelbroer bygget ved siden af hinanden langs vandet. Kender du til Aarhus, så minder de om den Uendelige Bro. Her er moderne omklædningsrum, toiletter, brusere og siddepladser under overhæng – det hele bygget i smukt douglas træ, lærketræ og egetræ.

smukke østre badeanstalt almind sø

Østre Søbad er i brug hele året rundt. Fra sommergæsten til vinterbaderne. Du kan opleve stedet omhyldet af tåge med masser af mystik til almindelige gråvejrsdage. Nogle dage er broen udsmykket med lysinstallationer. 

En lille mobil kaffebod laver skønne forfriskninger efter en tur i skoven.

kaffebar ved almind sø

Vestre Søbad

Vestre Søbad ligger midt mellem Østre Søbad og Degnebadet op ad skoven Kobskov. Her er bygget to smukke cirkelbroer i forlængelse af hinanden. Den tættest på land er stor og den længst væk er lidt mindre. På det dybeste kan du lave alle de typer spring du vil for der er 6 meter dybt. Her er ligeledes et moderne omklædningsrum, toiletter, brusere og siddepladser under overhæng – det hele bygget i smukt douglas træ. Vestre Søbad er ligesom Østre Søbad i brug hele året rundt.

vinterbader ved vestre badeanstalt almind

Det er balsam for sjælen, at besøge Østre og Vestre Søbad

Vestre badeanstalt

Degnebadet

Lige inden Søndre Ringgade ligger Lærernes Badeanstalt “Degnebadet” af 1922. En lukket badeklub, som jeg ikke kender mere til end navnet.

Aggerholm

Aggerholm strand ligger modsat badeklubben Degnebadet i begyndelsen af Vesterskov altså på modsatte side af Vestre Søbad. Det er en lille vig også populært sted at bade. Desuden holder flere sportsklubber til her bl.a naturyoga, crossfit og Rawfit concept m.fl. Jeg er vild med naturen bliver brugt på mange måder.

Vesterskov

Silkeborg Vesterskov er den sydlige del af Almind Sø rundturen. Det er en stor Statsskov på 684 ha jord. Den her del af turen er lettere kuperet med skrænter og fine udsigtspunkter. Her finder du også er mountain bike trails.

Kroghs Bænk

Kroghs Bænk – er et 45 meter højt punkt i Vesterskov med flot udsigtspunkt og en bænk til minde om kammerherre Krogh, som havde ansvar for tilsyn af statsskovene, hvor Silkeborgskovene hørte under.

Kroghs bænk almind sø

Parkering ved Almind sø

Der er to parkeingspladser. Den mest populære er ved Horsensvej og Østre Søbad. Er der ikke flere pladser, så kør rundt til Søndre Ringgade.

Insider tips fra Helle

Helle og hendes familie bor i Silkeborg og kender hver et hjørne af skovene, så læs hendes 5 favoritture ved Silkeborg.

https://helles-univers.dk/5-vandreruter-ved-silkeborgsoeerne-her-er-vores-favoritter/

Har du børn med ligesom Helle, så kan de prøve gyngen eller nogle af de andre klatreting ved Østre Søbad 🙂

Svingtog ved almind soe

Tips til længere gåtur 

Fra Vesterskov midt mellem Aggerholm og Kroghs Bænk går der en sti til Ørnsø (se kortet øverst). Ørnsøstien er en 3 km lang rundtur, hvor du kan opleve Silkeborg Bad Museum og en anderledes Skulpturpark, trolden Stærke Storm, Arnakkekilden og tyske bunkers fra 2. verdenskrig.

Mere information

https://naturstyrelsen.dk/media/246352/silkeborgskovene.pdf

God tur til Silkeborg 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Rejs med på en heldags vandretur Fur rundt

By Danmark, Vandreture
Jeg har været på vandretur Fur rundt en dag i maj sammen med min bedre halvdel. Vandreskoene blev snøret, madpakken smurt og så mange drikkedunke vi kunne bære blev pakket ned i hver vores rygsæk og så var vi klar til afgang.
Øen Fur ligger i Limfjorden. Nærmere bestemt en 1/2 times kørsel nord for Skive. Her sejler den mindre Fur færge hvert kvarter, så ingen grund til at lægge de store planer, for at komme over på øen. Dog skal du være opmærksom på, at der er ingen by på fastlandet ved færgelejet, så du kan ikke handle noget, men der er et lille toilethus, et busskur og en gratis parkeringsplads.

Færgepriser

Overfarten koster kr. 20 for gående.
Bil inkl. fører og passagerer kr. 120.
Børn til og med 14 år er gratis.
Fur overfart
Vi havde besluttet at gå hele øen rundt langs stranden på en heldagstur i St. Bededagsferien, men efter lidt research på nettet fandt vi Naturstyrelsens hjemmeside og vandretursguide nr. 67 (link til guiden nr. 67). Igennem guiden fandt vi frem til Furs mange seværdigheder primært på nord øen, men også lidt fra land og dem havde vi ikke lyst til at gå glip af, så derfor fandt vi på vores egen vandretur Fur rundt.
Efter billedet vil jeg beskrive vores rute.
Naturstyrelsens guide nr 67 vandretur Fur rundt

En guide til en vandretur Fur rundt i fodspor på dens seværdigheder

Fra færgelejet gik vi til venstre i retning Nederby. Havde det ikke været for Corona ville vi have besøgt Fur Museum nr. 18. Derfor fortsatte vi ad asfaltvejen Dalagervej ud af byen til den lille græssti, som snor sig forbi udsigtspunktet Springbakke og den tidligere grusgrav Holmen. Ved at skyde genvej igennem her kom vi direkte frem til de tre Smedjehøje nr. 15. Det er 3 høje fra vikingetiden, De er ikke udgravet eller har været udforsket, så man kender ikke til årsagen. Smedjehøje er øens højeste punkt med panoramaudsigt over hele øen og kig til vand hele vejen rundt og naboøen Livø.
Fra havnen til Smedjehøjene går det stille og roligt opad hele turen.
Samlet cirka 4.5 km.
Landskabet ved Langstedhullerne Fur
Via en grusvej højre rundt om Smedjehøjene gik vi videre ned til Langstedhullerne nr. 12. Det er et område med naturlige slugter formet fra istiden dækket af grønne planter og vilde blomster. Først gik vi ned af en meget smal sti igennem en af slugterne og her så vi både smukke gule Kodriver og nikkende lilla Kobjælder. Billedet ovenover er taget for enden af slugten, så altså slugterne er en blind sti og vi gik tilbage til toppen.
Her er en mindre parkeringsplads, toiletter og borde/bænke sæt, hvor man kan side og nyde udsigten.
Kodrive Fur
Den nye trappe ved Langstedhullerne Fur
Tilbage på bakken gik vi ned af den nyanlagte trappe, for at komme ned til stranden. Langs vandet gik vi til den næste seværdighed på kortet Østklinten nr. 11. Et meget smukt strandområde med imponerede klipper  blandet med grønne skråninger og kig til Livø ude i Limfjorden.
Fra Smedjehøjene til stranden var der 1 km og på stranden gik vi nok også omkring 1 km. Det er en strækning det går en del nedad.
Samlet cirka 2 km.
Oestklinten vandretur Fur rundt
En lille trappe ved Østklinten nr. 11 gjorde det muligt, at komme tilbage på land igen. Vi fortsatte vandreturen ad en grussti for at udforske Rødsten nr. 9. Det er en kæmpe jordklump i en dal med en lille kilde. Jordhøjen har en lidt rød-brun-grå farve og er udvundet af smeltevandsand og grus og kittet sammen af jernforbindelser fra moler (Kilde: guide nr. 7). Kirken på Fur og Viborg kirke har anvendt denne rødsten til opbygning.
Roedsten Fur
Denne mystiske klump jord måtte jeg bare kravle op på. Her kan man sidde og nyde den gode udsigt over en grøn dal, kilden og Limfjorden. Bagved jordhøjen fandt jeg en lille bitte sti, som bare måtte udforskes fremfor den støvede grusvej vi var kommet fra. Det viste sig, at være et rigtig dejligt skov-mose landskab, som førte direkte til øens største molergrav og søjlen Bispehuen nr. 16.
Natursti Fur
Her kan du fornemme hvor jordens overflade oprindeligt har været. Hvad du ikke ser på billedet er en bakke, som fører op til jordens oprindelige niveau. Den bakke hedder Bette Jenses Hyw nr. 13.
Vi beslutter os for at finde en stille krog og spiste vores medbragte madpakke.
Samlet cirka 1,5 km
Bispehuen Fur
Mætte og tilfredse efter et godt hvil gik vi videre i retning vest til Manhøje nr. 14, Hwistelstow nr. 4, Emmelstenhus nr. 6, Emmelsten nr. 7 en langdysse eller nærmere resterne af samme og her må jeg indrømme, at ingen af disse seværdigheder var gåturen værd.

Spring seværdighederne nr. 14, 4, 6 og 7 over, hvis du spørger mig til råds.

Markerne ved langdyssen nr. 7 er på den gule vandrerute og de er skønne grønne at gå igennem og dem kan du stadigvæk komme til via den gule vandresti.
Vil du gerne overnatte på øen er her shelters og du må slå dit telt op ?
Samlet cirka 3 km
Vi er nu tilbage ved kysten og gået ned på stranden, for først at se Den Røde Sten nr. 10 og Svenskehulen nr. 8. Vi var ikke i tvivl om den røde sten, men vi så ingen hule eller svenskere ?
Samlet cirka 1 km.
Den roede sten Fur
Solen skinner og står højt på himlen den her i 9. dag i maj måned. Vi nyder stilheden og vandet, imens vi stille og i eget tempo går på stranden hen til øens vestligste punkt og de berømte Knudeklinterne Store og Lille Knudshoved nr. 2 og nr. 1.
Store Knudsklint Fur vandretur Fur rundt
Vilde og voldsomme stejle klinter står majestætiske og kigger ud over fjorden og vi føler os bitte små mennesker. På strækningen mellem Knudeklitterne skulle man kunne finde fossiler, men det havde vi desværre ikke held med. Af en lokalkendt fik vi oplyst at hvert år i juli måned kommer en lokal vandreklub og støvsuger stranden for fossiler.
Så kom enten før fossilklubben eller join dem ?
Samlet cirka 3,5 km.
Lille knudeklint Fur
Fra Lille Knudshoved til den Gammelhavn nr. 17 følger vi en flat natursti, som går langs med vandet. En enkelt kvinde lufter sin hund ellers ser vi ingen andre turister.
Samlet cirka 3.5 km.
Natursti til Gammelhavn Fur
De sidste 3-4 kilometer tilbage til havnen går vi langs Søndergårdvej på asfalt. Det er sidst på dagen og roen lægger sig ude på vandet og kun et par få biler kommer forbi os.
Samlet blev vandreturen en 22-24 kilometer i et meget afvekslende og kuperet landskab med både græsstier, grusveje, strand og asfalt.
Fur overraskede virkelig positivt.
Jeg håber du vil tage på vandretur Fur rundt en dag eller bruge min beskrivelse til at planlægge din egen tur til Fur 🙂

Danmark har mange dejlige steder der venter på at blive udforsket. Klik her for mere inspiration, som jeg har prøvet af: https://www.danishadventurer.dk/rejseblog-danmark/

De bedste rejsehilsner

Bettina