Hotelanmeldelse i Thailand: Guesthouse Baan Tebpitak med pool i Ayutthaya

By Thailand

Den gamle kongeby Ayutthaya i Thailand er et MUST SEE på din rundrejse i Thailand – synes jeg 🙂

De færreste ved, at byen ligger mindre end 2 timers kørsel fra Bangkok!

Den gamle bykerne ligger på en ø omkranset af floden Chao Phraya. Der er bygget tre broer til biler, men vi vælger at krydse floden ligesom de lokale altid har gjort. Båden ligger kun en kort gåtur på 5 minutter fra banegården, hvor vi kom ind med bumletoget. Vi har taget toget fra stationen Pak Chong efter et 3-dages ophold i Khao Yai National Park.

Lokal båd transport
Lokal bådtransport for kun 50 Bath.

På Ayutthaya øen er der mange små hyggelige billige bosteder særligt for unge backpackere, som er på deres eventyrrejse jorden rundt.

Vi søgte efter et ophold væk fra bykernen med rolige omgivelser, have og en pool. Det skulle vise sig, at finde et sted med pool i Ayutthaya er tæt på umuligt.

Der er kun 5 – 6 hoteller på øen med pool og et par var allerede udsolgte.

OBS! Mange søgemaskiner oplyser om hoteller i Ayutthaya, men de ligger ikke på øen, så husk at slå beliggenheden op på et kort.

Et par hoteller blev for dyre til vores rejsebudget (læs: vi vil gerne rejse mange gange om året og derfor er der et loft per overnatning).

Baan Tebpitak blev i første omgang frasorteret, fordi på specifikationerne stod der at feriehytten kun kunne huse 2 personer og at de ikke tillod indkvartering af børn!!!

Men på billederne af hytten var der to soverum, en entré med sofa, bord og køleskab, samt privat badeværelse. Det perfekte familieværelse. Det måtte komme an på en prøve, så jeg skrev til værtinden Rita og spurgte om lov til, at booke feriehytten til os fire med Mathias på 12 år og Kristine på 15 på det tidspunkt. Det måtte vi gerne mod et ekstra gebyr på 350 bath + morgenmad for 199 bath per nat.

Det ene dobbeltværelse med king size seng på Baan Tebpitak
Det ene dobbeltværelse med king size seng på Baan Tebpitak
Entre med fjernsyn
Entre med køleskab, bord, kobber, glad, fjernsyn og her var også en sofa

Baan Tebpitak med pool i Ayutthaya

Du skal vælge, at bo på Baan Tebpitak, fordi det ligger på en fredelig sidegade, men stadigvæk indenfor gå afstand til de små livlige gader i byen. Natmarkederne kan du gå til og Rita lejer cykler ud, så du nemt kan komme omkring på øen og nå frem til alle templerne i den anden ende af øen. Der tales flydende engelsk og med et hjælpsomt personale fik vi arrangeret en sjov bådtur øen rundt og lufthavns transport til Bangkok.

Baan Tebpitak Elegant Ayotthaya (reklamelink fra Booking.com)
9,7 ud af 10 for beliggenhed
9,2 ud af 10 for samlet vurdering

Morgenmad serveres frisklavet i skyggen ved receptionen med store akvarier med farverige fisk i baggrunden. Det er Rita’s passion og hun er virkelig dygtig. Hun har rejst i mange lande og kan berette om et masse spændende historier, hvis du er til small talk.

Morgenmad Baan Tebpitak
Morgenmad Baan Tebpitak

Haven er en lille frodig oase tætpakket af træer, krukker og blomster og ved poolen er der god skyggeplads og mange liggestole med gratis poolhåndklæder. På Baan Tebpitak finder du en pool i Ayutthaya der er stor nok til en rigtig svømmetur.

Ferietid ved poolen
Ferietid ved poolen med en god bog og kold, at drikke fra køleskabet.

Et godt valg for et par dages sightseeing i den gamle hovedstad og kongeby Ayutthaya.


Læs om 2 udflugter i Ayutthaya:

Tag cyklen rundt i kongebyen Ayutthaya i Thailand

2 lokale autentiske natmarkeder i Ayutthaya

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Hollywood: Magic Castle Hotel

By Hotelanmeldelser, USA

Vil du gerne bo på hotel i Hollywood, hvor dine børn ikke vil hjem fra, så book et værelse på Magic Castle Hotel.

Magic Castle Hotel (reklamelink) er en kæmpe villa omdannet til 40 mindre lejligheder med helårs opvarmet pool centralt beliggende i midten af hotellet, som en lille hule.

Ved poolen er den magiske Popsicle hotline istelefon.

POPSicle Hotline telefon

Du ringer op og få minutter efter står en personale med is serveret på sølvfad. Spørg lige om Mathias han var solgt. Om eftermiddagen har de en ismaskine de kører frem og i receptionen kan du hele dagen forsyne dig med nødder, chokolade og sodavand og friskt drikkevand.

NÅ tænker nogle – det er da usundt og det vil vi ikke være med til. Det er okay – det har jeg fuld respekt for 🙂

En sådan usund afvigelse fra hvedagen tillader ikke alle, men vores ferie var en familieferie på roadtrip i USA med mange lange strækninger i bil på de voksnes præmisser, at vi følte der også skulle være et par dage uden så mange regler og begrænsninger.

Når regnskabet gøres op var det faktisk begrænset, hvad de spiste og drak, men det var mere det at muligheden var tilstede.

Børnene elskede stedet.

Det perfekte hyggelige hotel i Hollywood

Magic Castle Hotel værelser og beliggenhed

Lejlighederne har et eller to soveværelser med køkken og spiseplads, opholdsrum, badekåber og tøfler, shampoo mv. på badeværelset, wifi, gratis kontinental morgenmad, 24 timers service i receptionen og gratis vasketøjsservice – den bedste feature for en mor på ferie.

Det er ikke et 4* hotel – det må du ikke forvente. Magic Castle Hotel er kendetegnet på, at der findes hoteller, som er hyggelige og hvor personalet kan lide at yde en super service. Der var lækre poolhåndklæder, legeredskaber, liggestole og cafeborde til at sidde og hygge sig ved ude ved poolen.

Mine unger elskede, at de måtte bade stort set hele dagen.

Er du til tryllekunst kan det være du er heldig at opleve en ægte tryllekunstner ved poolområdet under jeres ophold.

Nyvasket garderobe

Fakta om Magic Castle Hotel

En familie på 2 voksne og 3 børn kan bo i et One-bedroom suite med 2 dobbeltsenge 🙂

Prisen er med morgenmad, wifi, opvarmet pool og en masse ekstra services som ismaskine, snacks, sodavand og vasketøjsservice. Se hvad prisen vil være for din familie på booking.com. (reklamelink)

Afstand til de vigtigste udflugter tæt på Hollywood:

  • Walk of Fame og Hollywood Boulevard ligger en gade væk cirka 5 -10 minutters gang.
  • Chinese Theater ligger 8 minutters gang væk
  • Universal Studio’s ligger 15 min. kørsel væk i bil eller et stop med metroen (som ligger 10 minutters gang væk). De har gratis shuttlebus mellem metroen og Universal Studio indgangen.
  • Griffith Observatory 15 – 20 minutter i bil.
  • Hollywood skiltet 17 – 20 minutter i bil.
  • Downtown LA kører den røde linie med metroen også direkte til ca. 15 minutter
  • Venice Beach eller Santa Monica Beach tager 30 – 45 minutter i bil afhængigt af trafik

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Las Vegas: Stratosphere Hotel med udsigt til The Strip

By Hotelanmeldelser, USA

Skal du til Las Vegas og ønsker du et hotel med udsigt til The Strip uden at blive flået på pengepungen, så er men et sted til at betale sig fra, så er Stratosphere Hotel et godt alternativet. Det er til at betale sig fra uden at gå på kompromis med komfort og faciliteter.

Når du ser værelsesprisen på de store flotte resorts på The Strip skal du være opmærksom på, hvad der er indregnet i prisen.

Følgende punkter skal du checke efter for at finde den endelige slutpris:

  • Hvad koster Resort fee
  • Er den lokale turistskat på 13.38% inkluderet
  • Hvad koster morgenmad
  • Hvad koster udsigt til The Strip
  • Hvad koster parkering

Resort fee kan være meget varierende i pris alt fra 20 til 50 USD per nat per værelser.

Nogle hoteller indregner den lokale turistskat på 13.38%, men andre opkræver den først ved afrejse.

De fleste resorts har ikke morgenmad i prisen, men de tilbyder alle sammen servicen, som du i så fald kan tilkøbe, når du booker eller ved tilkøbe ved ankomsten. Nogle resort har en morgenmadsrestaurant andre steder får man en voucher, som kan indløses på en cafe i hotelområdet og andre hoteller laver morgenmadsposer, som skal afhentes på en cafe.

Hvis udsigt til The Strip er et kriterie fra dig, så skal det stå på værelsesbeskrivelsen du vælger ellers får du det ikke. Intet i Las Vegas er gratis 🙂

Parkering har egentlig været et gratis gode, men desværre er dette de fleste steder blevet lavet til betaling. Det vil sige du skal i udgangspunktet betale for parkering med mindre der står gratis parkering.

Stratosphere hotel

Stratosphere Hotel

Vi valgte, at bo lidt væk fra The Strip “mylderet” og bookede os ind på Stratosphere Hotel (reklamelink).

Grunden til vi valgte at bo på Stratosphere Hotel var for at få den fantastiske The Strip udsigt fra værelset (Elite Premier View), lækker pool, skybar og gratis parkering. Her er også Adults only pool, hvilket jeg synes er lidt fedt, hvis du rejser uden børn.

En anden grund var beliggenheden tættere på Las Vegas Downtown og Las Vegas Premium Outlets (husk vi rejste med 2 teenagere). Ligeså vildt det er at gå på The Strip ligeså sindsygt er Freedom Street Experience i Downtown.

For at komme rundt i Las Vegas går bussen kaldet The Deuse 24/7 og de har stoppested lige foran hotellet ellers er der 10-15 minutters gang hen til Monorail Station. Du kan også nemt køre rundt og betale parkering fra sted til sted.

Prisen spillede også en væsentlig faktor, fordi der er plads til 4 personer på et værelse og vi rejste 2 voksne og 3 børn syntes vi simpelthen det blev for dyrt for os, at bo i hjertet af The Strip.

På Stratosphere Hotel kunne vi bo i to værelser på en af de øverste etager med den bedste udsigt uden at gå ned på faciliteter. Børnene var trygge på deres værelse og de voksne kunne nyde en cocktail i Skybaren på 107 etage 🙂

Tip til din rundrejse: Hvis ruten ikke helt er fastlagt endnu kan du finde inspiration fra vores Rundrejse i USA

Fakta om Stratosphere Hotel

Resortfee per nat US$ 32.99

Lokal turistskat US$ 13.38

Brunch US$ 16.99

Priseksempel den 10. juli koster en nat kr. 405 i et Elite Premier View værelse med udsigt og 2 store dobbeltsenge.
2 børn under 11 år kan bo gratis og hvis børnene er ældre eller voksne koster det kun US$ 15 per person i tillæg, som du afregner i receptionen.

(Prisen har jeg fundet på booking.com den 7. marts 2018) Reklamelink.

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse Motel One Hamburg am Michael

By Hotelanmeldelser, Tyskland

Motel One Hamburg am Michael ligger 350 meter fra St. Pauli U-bahn, 8 minutter til Reeperbahn, 20 minutter til det nye berømte Elbphilharmonie i Hafencity igennem det hyggelige portugisiske kvarter med den danske sømandskirke og 10 minutter til shoppinggaderne i midtbyen og kunstmuseerne.

Det er et centralt beliggende nyt koncept hotel med parkeringskælder mod betaling og cykeludlejning.

Facaden er temmelig gyselig, men værelserne og interiøret er det stik modsatte 🙂

Receptionen betjenes 24/7 af et venligt personale, hvor der gives en høflig betjening.

Morgenmadsrestauranten er integreret med en lounge og et bar område i blå / brune nuancer, som gør dette store rum til et opholdsted for hotellets gæster. For nogle kan det virke lidt støjende, men jeg følte lige det modsatte. Fremfor de typisk gabende tomme lokaler, når morgenmaden slutter blev dette område til et hyggeligt uformelt mødested.

Pæne små værelser med en skøn seng, blød dyne og masser af puder, mange stikkontakter ved sengegærdet og et dejligt lille badeværelse med forholdsvis stor brusekabine med håndsæbe og shampoo. På værelset er der et lille bord og en pæn lænestol. Farverne her går igen i blå / brune nuancer. Ved siden af sengen er der indbyggede hylder til at lægge dit tøj og andet på og ved entreen et stort spejl med bøjler, gratis WIFI, fjernsyn, lydisolerende vinduer og A/C.

Min bedømmelse af Motel One Hamburg am Michael, er at det er et funktionelt hotel med et lille værelse med gode praktiske detaljer perfekt til en weekend i Hamburg eller et par dages forretningsmøder.

Jeg lægger især mærke til deres stillingtagen til, at hotellet har valgt at have økologiske morgenmadsprodukter i restauranten og organiske sæber på hotelværelserne.

Prisen på et dobbeltværelse er kr. 715,-
Prisen for et enkeltværelse er kr. 604,-
Morgenmad koster kr. 71,-

Se efter ledigt værelse her: http://www.booking.com/hotel/de/motel-one-hamburg-am-michel.html (Reklamelink)

Facaden til Motel One Hamburg – den sælger ikke ligefrem hotellet 😉

Motel One Hamburg am Michael

De bedste hilsner

Bettina