Cykeltur i Bangkok – ja, da og det er mega sjovt

By Cykelture, Thailand, Udflugter

Du har helt sikkert en liste så lang med seværdigheder du skal se i Bangkok, hvor store guldbelagte templer og kæmpe liggende Buddhaer indgår og dem anbefaler jeg også dig at se, men på en cykeltur i Bangkok kommer du helt tæt på lokallivet og det er en fantastisk oplevelse du skal glæde dig selv og din familie med, fordi det er samtidig mega sjovt.

Forestil dig at cykle ned af bitte små gader, se børn der leger og løber grinende efter dig, bedstemødre der sidder og mimre og du smiler til hende og hun gengælder dit smil, hvor du opdager hun mangler en tand i undermunden. Du kommer helt ind i markedshaller, hvor slagteren sidder på den ene side af den lille passage, hvor cyklerne lige kan komme igennem og grønthandleren på den anden. Det lugter af kød, sådan en lidt sødlig lugt blandet med dufte fra grønthandlerne på modsatte side. Det kilder i næsen fra den gamle dame der sælger chilier i flotte røde og grønne farver og lige ved siden af sælges der hvidløg, men ikke bare en type hvidløg – nej hele 9 slags fordelt i hver sin farvede kurv og pris. Og sådan fortsætter turen – det er mega sjovt og en oplevelse for hele familien og det kræver ikke stor cykelkundskab, men derimod åbenhed og smil, når du bevæger dig “behind the scenes”.

Klik på billederne for at se dem i større format

Cykeltur i Bangkok har eksisteret i mange år

Det er ikke en nyhed, at tage på cykeltur i Bangkok. Disse cykelture har eksisteret i rigtig mange år.

Men for os var det noget helt nyt.

Jeg havde hjemmefra spurgt venner og kollegaer og fået forskellige oplysninger om firmaer, priser og turforslag. Jeg checkede Tripadvisor for de bedste anbefalinger og undersøgte priserne online. Det vidste sig, at min lokale kontakt anbefalede Co Van Kessel og det var netop det firma jeg selv havde fundet frem til i min research. De har lavet cykelture i mere end 30 år! Et godt tegn der vidner om lang erfaring.

Pris

Der er flere ture at vælge imellem og prisen afhænger af længden af turen. De har både 3, 5 og 9 timers ture, samt kombinationsture, hvor du cykler og sejler på klongerne (kanalerne).

Vi valgte en 3 timers cykelturen til 800 bath ca. kr. 160 per person.
5 timers turen koster 1.500 bath ca. kr. 295,- per person.

Her er turen vi var på igennem min lokale kontakt Mrs. Buay hos: https://www.lets-tour-bangkok.com/search-results/26-backroads-bicycle-tour

Cykeludstyr

De har almindelig herre- og damecykler, børnecykler i forskellige størrelser, cykelstole til helt små børn, hjelme i alle størrelser og farver. Men hvis du har noge særlige ønsker vil jeg anbefale dig at booke turen på forhånd, så du er garanteret dine ønsker. Mathias cykel mistede luft undervejs og vores fantastiske guide lappede den på 5 minutter, imens vi tog en vandpause og den anden guide fortalte om området vi befandt os i. Helt utroligt og uden komplikationer var vi videre få minutter efter.

Cykeltur i Bangkok med lapning paa stedet
Cykeltur i Bangkok med lapning på stedet

Cykelruten

I turen er der 3 timers cykeltur med 2 guider – en guide der fører an og en bagerst, som sørger for alle er med. Trygt guider de en igennem et lille udsnit af Bangkok. Her vil jeg nævne nogle af stederne og nedenunder kan du se billeder fra turen.

  • Gader i Chinatown, som slet ikke findes på google maps
  • Chinese temple
  • Munkekloster
  • Sampheng Plaza Market
  • Pak Khlong Talat Market bedre kendt som blomstermarkedet
  • Sejltur på Chao Phraya for at krydse floden
  • Thonburi området
Klik på billederne for at se dem i større format
Tips og tricks

Mit råd er at booke din cykeltur i Bangkok inden afrejse: https://www.lets-tour-bangkok.com/service-day-tour/bangkok/backroads-bicycle-tour

Selvom der er flere ture at vælge i mellem, så kan du ikke være sikker på en plads, hvis du først booker dernede. 

Mission sommerferie på en øde ø med en teenager

By Bobler fra hverdagen, Thailand

At rejse med teengere er sin sag, men at rejse på sommerferie på en øde ø med en teenager er helt vildt udfordrende for alle partere.

Inden sommerferien blev jeg stillet følgende spørgsmål og modtog følgende kommandoer

  1. Er der gratis wifi?
  2. Hvorlænge har du tænkt dig vi skal være der?
  3. Jeg skal bare sove!
  4. Du skal ikke tro jeg går i seng samtidig med jer?
  5. Hvor ligger øen henne?
  6. Hvor mange dage igen var det du sagde vi skulle være der?
  7. Hvad skal vi lave?
  8. og så starter vi forfra, fordi nu har teenageren glemt svaret på første spørgsmål……..

At rejse med en teenager kan være helt utroligt sjovt, morsomt og inspirerende, fordi denne minivoksen vil jo gerne det hele og alligevel har den brug for en voksen, men det kan så sandelig også være helt vildt pisse irriterende.

Tag på ferie med en mission

Men jeg har lært, at det handler om at have en mission med turen.

Altså sæt dig noget for i skal gøre sammen eller noget i skal opnå.

Når du har fundet ud af hvad det skal være er det vigtigt, at du præsenterer det for teenageren inden afrejse, for at afværge eventuelle misforståelser og overraskelser på ferien. Skal der bruges noget specielt udstyr, så tag ud og køb det sammen. Forbered jer sammen på missionen.

Du kan godt regne med der kommer en sur bemærkning, hvilket jeg jeg du kan genkende fra hverdagen, men være målrettet og stærk og afvig ikke fra missionen.

STÅ FAST – vær ikke bange for din beslutning!

Denne sommer blev missionen, på et 5 dages ophold på en øde ø, at vi skulle lære at spille 4-mands Whist.

Nå, tænker du det er da ikke noget særligt, men det er ikke sagen vedkommende hvad missionen er.

Missionen handler ikke om hvad i gør, men at gøre noget sammen – opnå noget sammen – fælles mål

Den første dag var svær og ingen hørte efter.

Reglerne skulle gentages igen og igen og det var svært at holde fokus og koncentration. Bib bib sagde det pludselig fra mobilen, fordi der var hul igennem på wifi og beskederne tikkede ind og teenageren drev væk i en anden verden.

Teenageren leder efter wifi
Teenageren leder efter wifi

Men jeg lover dig, da teenageren først havde fået smag for spillet og fundet fidusen var det hende, som plagede os andre om endnu et spil og revanche og venner i en anden verden kunne vente, fordi nu gjaldt det om at vinde.

Mission sommerferie på en øde ø med en teenager kan gå mange veje.

Missionen handlede ikke om at vinde, men teenageren vandt mange omgange og vi andre vandt missionen 🙂

Sommerferie i Thailand

By Thailand

Kender du det – vi skal på ferie og rejsefeberen drøner rundt i blodet på hele familien.

Vi glæder os for vildt.

Vi skal til holde sommerferie i Thailand.

Thailand var Lars og min første længere rejse med Mathias og Kristine og ligesiden vi kom hjem derfra har vi alle fire talt om, at rejse tilbage til vores ø Koh Ngai i Thailand. Thailand er et super dejligt rejseland.

Sommerferien i Thailand kommer til at se sådan her ud:

1. stop Bangkok

Vi er simpelthen helt vilde med Bangkok. Her er vand, templer, munke, mylder, mennesker, metro, markedet på land og på vand, tuk tukker, smil og glæde.

Vi skal bo i Bangkok i 5 dage på Royal Princess Lars Luang (reklamelink) fordi de har balkon med udsigt mod templerne i den gamle by, pool og familieværelse.

Vi drømmer om en sejltur på klongerne, en cykeltur, flydende markeder og toget der kører igennem Mae Klong Market.

Kender du et sted vi ikke må gå glip af?

Bangkok sommerferie i Thailand

Find Holger hedder dette billede – kender du den børnebog og kan du se hvorfor?

2. Koh Kradan

Vi skal igen til Trang provinsen, som er den anden sydligste provins inden grænsen op til Malaysia. Trang er også transit til et fantastisk smukt øgruppe i Andaman Havet. Sidst boede vi på øen Koh Ngai og var på udflugt til den skjulte Morakot grotte på Koh Mook, men denne gang sejler vi ud til øen Koh Kradan og satser på, at monsunen holder sig på afstand de fleste af dagene.

Her skal vi bo 5 nætter i en hytte på stranden (reklamelink) på Coral Garden Resort.

Har du været her?

Koh Kradan sommerferie i Thailand

Foto credit til: theworldofenvy.com

3. Khao Yai National Park

Thailand har en liste så lang med National Parker, så hvordan vælger man lige den “rigtige” park?

Vi vil gerne vandre og kravle i grotter og se vandfald og så e det oplagt, at tage til Khao Yai, som er Thailands ældste National Park og tredie største. Den opfylder også et par andre krav, nemlig det at parken kun ligger nogle få timers kørsel fra Bangkok og det er nemt, at komme dertil og derfra igen. Parken er desuden under UNESCO’s beskyttelse.

Vi skal bo 3 nætter på det naturskønne frodige Watermill Resort (reklamelink) fordi Khao Yai åen løber igennem haven og der er gratis cykler til rådighed, pool og store familiehytter.

Haeo Suwat waterfall
Haeo Suwat waterfall

Foto credit: Chris huh – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=2542221

4. Ayutthaya

Med lokaltoget fra Pak Chong rejser vi til vores sidste destination Ayutthaya på rundrejsen. Den gamle Siam hovedstad har stået på min to-do liste i mange år og det lykkedes mig ikke første gang og det var også lige ved at gå i vasken denne gang, fordi familien har lidt forskellige interesser – måske kan du nikke genkendende til det fænomen?

Her skal vi være i 2 dage med en overnatning på Baan Tebpitak Guest House (reklameling) fordi det ligger i hjertet af den gamle bydel og det ser vildt hyggeligt ud med pool og store familieværelser. OBS børn skal være fyldt 12 år.

Jeg har hørt man skal sejle rundt om øen og cykle imellem templerne, men måske har du prøvet noget helt andet.

Ayutthaya
Ayutthaya

Credit: Læs Talesfromabroad – a day trip to Ayutthaya

Sådan ser vores 14 nætter / 16 dages sommerferie i Thailand ud.

De bedste hilsner

Bettina

Hvordan du køber indenrigsfly i Indonesien og Asien

By Asien, Flybilletter, Indonesien

Det er nemt at købe flybilletter – men hvordan køber du en flybillet, hvis du skal med et indenrigsfly i Indonesien eller andre lande i Asien?

Du har sikkert prøvet det før i Danmark, at købe en billet til Europa, Asien eller USA eller et helt andet sted, så hvad er problemet. Søgemaskinerne herhjemme viser dig en masse resultater, men de kommer ikke frem med de lokale flyselskaber i Asien.

Det forholder sig sådan i Indonesien og Asien i det hele taget, at mange af de lokale udbydere af indenrigsfly accepterer ikke udenlandske kreditkort. Du kan derfor ikke købe en flybillet direkte hos flyselskabet.

Her er et udpluk af indenrigsfly i Indonesien og Asien

Indenrigsfly i Indonesien
Indenrigsfly i Indonesien

Hvordan du køber indenrigsfly i Indonesien og Asien

Du har flere muligheder.

  1. Du køber din billet i et rejsebureau i Danmark
  2. Du køber din billet undervejs i et lokal rejsebureau
  3. Du køber billetten online hos en lokal rejsesøgemaskine

Du kender rejsesøgemaskiner i Danmark – den mest populære er Momondo.dk og Travelmarket.dk, men du er nok ikke bekendt med hvilken du skal vælge i Indonesien, fordi her er altså rigtig mange.

Jeg har gode erfaringer med rejsesøgemaskinen Nusatrip.com. De har hovedsæde i hovedstaden Jakarta og var den første online rejsesøgemaskine bureau i Indonesien. De er akkrediteret IATA (International Air Transport Association) – det er lidt nørderi, men yderst vigtig faktor med handel af flybilletter.

Hvorfor bruge Nusatrip.com

Jeg valgte, at købe vores indenrigsflybilletter igennem Nusatrip.com fordi

  • Prisen var stort set identisk med prisen jeg fik ved at forsøge, at købe billet direkte ved de lokale flyselskaber.
  • De accepterer alle typer af kreditkort
  • Der er ingen skjulte skatter eller gebyrer
  • De har et sindssygt stort udvalg af flyrejser i Asien
  • Efter køb af billet modtager du straks din elektronisk flybillet.

Nemt og enkelt.

MEN, det er ingen garanti. Du kan opleve problemer, som altid når man køber og arrangerer rejser selv er det ens eget ansvar.

De bedste hilsner

Bettina