Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn

By Rejsebudget, Thailand

Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn

Thailand er et dejligt land at rejse rundt i især med børn. Thai’er er et utroligt venligt folkefærd og de elsker børn.

Jeg vil med denne artikel “Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn” give dig en ide om, hvad en tur til Thailand kan koste. Vi foretog rejsen for et par somre siden, så du skal nok lægge lidt til hist og her. Uanset hvad, så har du her et budget på en rundrejse du kan tage udgangspunkt i og arbejde videre med, så du får lige præcis den rejse der passer til din familie.

Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn er baseret på indkvartering på lokale 2* til 3* hoteller med morgenmad og swimmingpool

Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn

Planlægning hjemmefra

Lån bøger på biblioteket eller køb dine egne, så kan du også lave noter undervejs på rejsen og få inspiration i facebook gruppen Spørg en rejseblogger.

Vi rejste afsted med en returbillet København – Bangkok og 3 nætter i Bangkok og en enkeltbillet til Trang lufthavn. 10 dage før afgang besluttede vi os for at forhåndsreservere et deluxe værelse på Koh Ngai Resort (reklamelink) på øen Koh Ngai.

Priser på fly, tog, minibus, færge og udflugter

Det er billigst at købe flybilletter i god tid. Det er min erfaring. Når du rejser til Asien er det bedst, at planlægge udrejsen om aftenen fra Danmark, fordi så ankommer du lokal tid omkring frokosttid. Det giver dig ro til at komme frem til dit hotel, især når man rejser med børn. Udforsk lokalområdet ved hotellet om eftermiddagen, fald stille og roligt til, bade i poolen og tidlig i seng.

Vi købte 4 flybilletter i april måned med afrejse først i juli. Valget blev fly med 1 stop for at spare penge med afrejse fra Kastrup. Fra Aarhus til Kastrup lufthavn tog vi DSB.

4 DSB billetter inkl. pladsbillet Aarhus – Kastrup kr. 1.000

4 flybilletter Kastrup – Bangkok kr. 20.000

4 indenrigsflybilletter Bangkok – Trang inkl. 15 kg bagage kr. 2.000

Speedbåd til øen Koh Ngai kr. 225

Halvdagsudflugt til Morakot grotten kr. 300

Leje af kayak kr. 25

Privat Longtail båd Koh Ngai – Koh Lanta Yai kr. 350

Privat transport Koh Lanta Yai – Saladan kr. 100

Minibus Saladan på Koh Lanta – Krabi inkl. færgebillet kr. 300

1 dagsudflugt i Krabi med privat tuk tuk kr. 400

1 dagsudflugt med longtail båd Krabi – Railay Beach kr. 120

Bustransport inkl. færgebillet fra Krabi – via Donsak – Koh Samui kr. 500

1 dags billeje på Koh Samui kr. 500

Færgebillet fra Koh Samui – Koh Tao t/r kr. 350 – link til færgebillet med Ferry Samui

Halvdagsudflugt med privatbåd Koh Tao til øen Nangyuan kr. 200 + resort gebyr ca. 15 kr per person

4 indenrigsflybilletter Koh Samui – Bangkok inkl. 15 kg bagage per person kr. 3.200

Diverse entreer til paladser i Bangkok og tips anslået kr. 1.000

Ocean World kr. 850

Hepatitis A vaccination livslang kr. 3.600

I alt kr. 35.080

Priser på indkvartering

Vi havde booket vores hotel i Bangkok hjemmefra, så vi havde stabilt udgangspunkt og 10 dage før afgang bestilte vi også hotel på den lille ø Koh Ngai. Alle steder boede vi på lokale mellemklasse hoteller med morgenmad og pool – et bevidst tilvalg, fordi børnene elsker at bade. Har du ikke det behov kan overnatning gøres billigere.

Prince Palace Hotel – 3 nætter i familieværelse inkl. morgenmad kr. 2.000

Koh Ngai Resort – 4 nætter i bungalow ved stranden inkl. morgenmad kr. 2.800 + al mad og drikke i 4 dage kr. 1.000 (der var ingen alternativer på den bette ø :-))

Lanta Pura Beach Resort – 1 nat – kr. 500

Krabi Cozy Place – 2 nætter inkl. morgenmad kr. 1.000

Samui Palm Beach Resort – 3 nætter kr. 2.400

Koh Tao Montra Resort – 1 nat kr. 650

Gran China Hotel – 3 nætter kr. 2.300

Samlet rejsebudget for fly, billeje, transport, udflugter og overnatning for en familie på 2 voksne og 2 børn i 3 uger

I alt indkvartering kr. 12.650

Det samlede rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn:

Samlet rejsebudget kr. 47.730 ekskl. frokost, aftensmad og drikkevarer og souvenirs.

Jeg håber, artiklen Rundrejse budget til Thailand i 3 uger for 2 voksne og 2 børn har givet dig en ide om, hvad du skal spare sammen for at udleve din drøm om en rundrejse i Thailand.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller sende mig en personlig mail, hvis du ønsker rådgivning.

De bedste hilsner

Bettina

Senest opdateret priser august 2023.

Paradisøen Koh Ngai i Thailand

By Thailand, Til vands, Udflugter

Kan du affinde dig med at leve på en ø, hvor der hverken er 7/11, biler eller andet kommercielt, så skal du rejse til paradisøen Koh Ngai i Thailand.

For et par somre siden rejste vi rundt i Thailand og besøgte mange områder i Thailand, men paradisøen Koh Ngai i Thailand – taler vi stadigvæk om. Ungerne spørger hver gang vi taler om nye destinationer og rejsemål om vi “skal tilbage til vores ø”. Det er med smerte i stemmen, at vi ikke har været tilbage endnu, fordi det vil jeg også gerne, men verden er fuld af udfordrende rejsemål, som vi også drømmer om.

Hvordan kommer du til paradisøen Koh Ngai i Thailand

Øen ligger i provinsen Krabi og udgør en del af Koh Lanta National Marine Park.  en times sejlads sydøst med longtail båd fra Koh Lanta. Den er mest kendt, som en ø man besøger på en ø-hopper sejlads med afgang fra Phuket og Koh Lanta m.fl. men der findes også en rutefart med Tigerline mellem Phuket og Langkawi i Malaysia, hvis du drømmer om at rejse på ø-hop i det Andamanske hav.

Vi fløj med Nok Air direkte fra Bangkok til Trang Airport – du skulle se deres fly. Børnene omdøbte dem til – ser her hvorfor: Angry Birds 🙂

I Trang lufthavn var der flere der solgte busbilletter med minibus til havnen Pakmeng Port og 10 minutter efter ankomst var vi på vej videre til havnen. Køreturen tager en lille times tid igennem et frodigt grønt område. Pakmeng Port er en travl lille havn med sit eget lille landsbysamfund, som i thailandsk regi har meget travlt. Herfra sejler de lokale fiskere ud, longtail både sejler lokale og turister fra ø til ø og familier samles til begravelsesceremonier og forsyninger fragtes ud til øerne.

På modsat side af molen ligger et lille turistkontor Jara Vee Tour, som sælger færgebilletter og hjælper dig med, at komme til den ø du gerne vil til.

Molen Pakmeng Port
Molen Pakmeng Port

Et regnvejr havde raset nogle timer den formiddag, så al bådtransport var indstillet og bådene lå fortøjret til molen. Efter et par timer kom der hul i himlen og solen vendte tilbage og havet lagde sig. En gruppe asiatiske turister havde lejet en speedbåd inde på kontoret og vi fik lov til at købe fire pladser om bord for ca. 300 kr. I speedbåd tog de 16 km kun 20 minutter og vi kunne hoppe i land på den lille trekantede paradisø Koh Ngai. Øen er 5 km2 og dækket af tyk skov, men på østkysten er der den smukkeste hvide sandstrand og klareste vand og et par små ugenerte bugter og den perfekte destination til snorkling.

Familien venter på de kan tage til havs og afholde begravelsesceremonien på havet
Familien venter på de kan tage til havs og afholde begravelsesceremonien på havet
Solen er på vej til Pakmeng Port
Solen er på vej til Pakmeng Port

Indkvartering: Koh Ngai Resort

Langs den gudeskønne hvide strand ligger en 10 – 15 resorts og helt sydligt er der to mindre strande med egne resorts. I sommerhalvåret, hvor det er lavsæson og udsving i vejret lukker flere resorts ned. Vi overvejede lidt hvilken af de åbne resorts vi skulle vælge, men vi valgte Koh Ngai Resort (reklamelink).

Langs en junglesti lavet af drivtømmer kan du gå fra Koh Ngai Resort til den lange hovedstrand, hvor hovedparten af resorts’ne ligger. Øen vrimler med varaner, men de blev bange for os og løb væk, når vi kom gående.

Koh Ngai Resort Deluxe Family Room
Koh Ngai Resort Deluxe Family Room

Vi flottede os og bookede et Deluxe Family Room (reklamelink) inklusiv morgenmad og air condition. Det lå helt ned til stranden og fra balkonen på første sal kunne vi nyde den smukke havudsigt igennem palmetræerne. Morgenmaden var enkel med god. Vi valgte de fleste måltider på hotellets restaurant. De havde ikke mange råvarer at gøre godt med, fordi det var uden for sæson. På deres egen kreative måde forsøgte kokken at ændre sammensætningen af krydderier og udseende. For os betød det ikke noget – vi tog det som en oplevelse.

Du kan også vælge at gå over på hovedstranden og spise på et andet resorts restaurant.

Koh Ngai Resort er et ældre enkelt resort og ikke i luksus klassen, men beliggenheden kan ikke diskuteres.

På Koh Ngai Resort lånte vi snokleudstyr og kajakker. Direkte fra stranden gik vi lige ud og snorklede og så alle de flotte farverige fisk. Du kan ikke låne badesko, så råd til dig medbring dem hjemmefra. I receptionen er de søde til at hjælpe med transport og udflugter til naboøerne.

Vi valgte at tage på udflugt med longtailbåd til øen Koh Mook og svømmede ind i Morakot grotten.

Paradisøen Koh Ngai i Thailand
Paradisøen Koh Ngai i Thailand

Det føltes som om vi havde hele resortet for os selv, fordi de andre familier benyttede sig ikke af aktiviteterne. Børnene elskede gyngen på stranden. Det blev en konkurrence om at komme først på gyngen, fordi de voksne nød også at sidde og kigge ud over vandet og høre havets brusen.

Ynglingsgyngen på Koh Ngai Resort
Ynglingsgyngen på Koh Ngai Resort

Det sydlige Thailand er i sandhed et skønt sted og vi nød det stille øliv i fulde drag, men paradisøen Koh Ngai i Thailand er bestemt ikke for alle, fordi her sker absolut ingenting – tiden står stille. Der sker det du selv af fri fantasi finder på.

Er du ikke til en bog under palmernes skygge, kortspil eller snorkling dagen lang, så ville jeg se efter en anden ø i Thailand 🙂

Solnedgang på Koh Ngai Resort
Solnedgang på Koh Ngai Resort

De bedste hilsner

Bettina

Bedste marked i Bangkok er Chatuchak weekend market

By Markeder, Thailand

I Bangkok er der vildt mange markeder

  • Flower Market
  • Amulet Market
  • Rod Fai Market
  • Floating Market

samt giga hippe storcentre. Der er noget for enhver smag, men det bedste marked i Bangkok er Chatuchak weekend market, også kaldet JJ Market.

Chatuchak weekend market er for alle aldre og samfundslag. Der er mere end 15 tusind butikker fordelt på 27 sektioner.

Du kan finde alle former og typer af mad, tøj og moderigtige smykker, brugte bøger, nye bøger, Vintage, antikviteter, kunsthåndværk, keramik, porcelæn, dyr, kæledyr og udstyr til kæledyr, planter og haveredskaber, hus dekoration objekter og madboder.

chatuchak weekend market

OBS → Det er kun åbent lørdag og søndag fra kl. 06.00 til 18.00.

Sådan finder du vej til Chatuchak weekend market

Det er nemt at tage toget, fordi der er kun 2 muligheder. Du kan vælge at køre med BTS Sky Train og stå af Mochit station eller tage MRT Metro til Chartuchak station eller Kamaenpetch station. Der er vildt mange busser der går derhen, så dem vil jeg ikke nævne her, men check oversigten herunder.

Følg menneskemængden

Du er ikke i tvivl om retningen hen til Chatuchak weekend market, fordi det myldrer med thai’er og turister, der skal i samme retning, som dig. Markedet er enormt og du kan nemt fare vild, men holder du dig til en af de 3 hovedindgange, så ved du hvor du skal hen, når du vil hjem.

Her finder du en ATM

Mangler du kontanter, fordi du har forelsket dig i en masse på markedet er det vigtig information for dig, at ved de 3 hovedindgange er der også en ATM. Det er forøvrigt også her du finder toiletterne.

Mødested ved Clock Tower

Vi mødes under uret, den sætning kender vi alle sammen. Hvis du farer vild eller hvis i er flere sammen og skal aftale et mødested – er det store Clock Tower i midten Chatuchak weekend market, stedet hvor man mødes eller bare et godt sted at kende, for blot at orientere sig.

Hvor mange timer skal du bruge på Chatuchak weekend market

Chatuchak weekend market er helt vildt ufatteligt stort!

Du har sikkert nogle interesser, som gør at du kan fravælge nogle af sektionerne eller måske er du i tidsnød, fordi din tid i Bangkok er begrænset. Hvis det er tilfældet skal du regne med 1/2 dag, men hvis du har tid nok ville jeg afsætte 1 hel dag. Så kan du både fare vild i mængden af de lokale Thai’er og stadepladser, spise farverige skønne thairetter og sidde i solen ved Clock Tower og udveksle erfaringer med andre rejsende eller hjælpe en der er faret vild, fordi nu kender du hele Chatuchak weekend market.

Rejsetip: Jeg benyttede Nancy Chandler’s kort til at orientere mig. Det kan varmt anbefales. Nancy Chandlers kort

Jeg vil også anbefale at hente de nyeste tips og tricks om Chatuchak weekend market på Tripadvisor’s hjemmeside inden du rejser derhen.

De bedste hilsner

Bettina