Hvor ligger der en god strand i Japan

By Japan, Japanske rejsetips

“Hvor ligger der en god strand i Japan” er primært med fokus til rejsende på fastlandet og øen Honshu, det vil sige til dig der planlægger, at rejse i nærheden af Tokyo, Hakone og Kyoto.

Strandene jeg omtaler i artiklen ligger nemlig en 3 timer syd for Tokyo.

Smukke strande ved Shimoda
Sotoura Beach sidst på eftermiddagen

Hvor ligger der en god strand i Japan

Strandene ligger på halvøen Izu. Geografisk ligger halvøen ca. 3 timer med tog syd for Tokyo. Vi kørte med Shinkansen på vores JR Pass til byen Atami, hvor vi skiftede til et lokaltog der tog os resten af vejen til byen Shimoda. Togturen igennem det flotte bjergrige landskab er en del af rejsen og blot en nydelse.

Så sæt dig til rette i toget og nyd turen.

Hvis du, som os rejser med børn, så er strand og en pool et stort trækplaster og jeg skal indrømme, at vi er faktisk alle sammen nogle vandhunde. Derfor planlagde vi, at holde 4 dages badeferie ved en strand i Japan under vores 3 ugers rundrejse i sommerferien til Japan.

Byen Shimoda blev vores base på hotel Shimoda Tokyo Hotel (reklamelink). Læs flere fakta nederst under “Tips og tricks”

Kysten ved byen Shimoda strand i japan
Kysten ved byen Shimoda

Shimoda’s 9 gode strande

Der er ikke bare en god strand ved Shimoda, men faktisk 9 gode strande. Fra starten af juli til ultimo august er der højsæson i Shimoda. Det er det tidspunkt der er bedst at bade og snorkle. Det er også i det tidsrum, at japanerne selv holder sommerferie. Det betyder samtidig høj belægning på hoteller og de små lokale ryokan overnatninger. Det vil altså ikke være billigt at overnatte i området, men omvendt vil i få en unik oplevelse og se japanerne på slap line, når de holder badeferie i deres hjemland og sommer skoleklasser er et almindeligt syn på strandene nær Shimoda.

Her er en oversigt over de 9 gode strande i området ved Shimoda:

  1. Sotoura Beach
  2. Shirahama Ohama Beach
  3. Shirahama Chuo Beach
  4. Kujuppama Beach
  5. Nabetahama Beach
  6. Tatadohama Beach
  7. Iritahama Beach
  8. Kisami Ohama Beach
  9. Touji Beach

Sotoura Beach

Stranden ligger i lige i linie fra byen Shimoda langs med havnen. Det tager en halv time at gå herud. Stranden er kendt for sit klare vand og derfor rigtig god til familier. Det er et godt sted at snorkle, fordi vandet er meget klart, men du også surfe, havkajak, dykke og der er en masse aktiviteter på stranden. Der er en lille klynge af fiskerbåde i den ene ende og maleriske klipper på den anden side. Sotoura Beach er blevet udvalgt til at indgå i den “Top-100 liste af Japans mest behagelige strande”. Du kommer først til Sotoura Beach inden du kommer ud til Shirahama.

Der er parkering, toilet, bruser og et par spisesteder. Lokalbus nr. 15 går hertil fra Shimoda og det tager ca. 10 -15 minutter.

Sotoura Turistforening Hjemmeside: http://www.sotoura.com/

Sotoura strand i løbet af en dag. Først med skoleklasser, efter skoleklasserne er og sidst på eftermiddagen.
Sotoura Beach midt på dagen

Japansk sommer skoleklasser
Japansk sommer skoleklasser på Sotoura

Shirahama Ohama Beach

Det tager næsten en time at gå Shirahama Beach fra Shimoda Station og det er en rigtig fin tur at gå, fordi du kommer forbi havnemiljøet, Sotoura Beach og videre langs kysten. Det er næsten 5 km. Ellers går bus nr. 9 dertil og det tager cirka 20 minutter. De lokale synes, at Shirahama Beach er den største og smukkeste sandstrand på Izu-halvøen. Det skyldes formentlig, at stranden er lidt i læ for store bølger. Her kan du også snorkle og der er også surfere hele året rundt der valfarter hertil. Om sommeren er der en del festivaller. Det er en meget populær strand med mange mennesker.
Der er parkeringsforhold, toilet og bruser.

Shirahama Chuo Beach

Shirahama Chuo Beach ligger på den nordligste spids af Shirahama kystlinjen og det er en mere stille strand populært blandt familier. Der er lavet et sten-bygget bølgebryder, så bølgerne er altid rolige her på stranden.
Der er parkering, toilet og bruser. Lokalbus 9.

Kujuppama Beach

Kujuppama Beach er en lille strand ved parken Tsumekizaki på Suzaki halvøen. Du kan ikke google stranden, men parken kan du google og finde på et kort. Stranden kaldes også Kujira-hama (Whale Beach). Denne strand er god til svømning og snorkling over de forrevne klipper. Det er et lille sted, så det er meget overfyldt om sommeren. På parkeringspladsen er der en kiosk og lidt små butikker. Der er også toilet, og bruser.

Nabetahama Beach

Nabetahama beach er en lille bystrand du kan gå til via Wakanoura promenaden fra Shimoda centrum. Det er en gåtur på cirka 2 km. Stranden ligger inde i en bugt og derfor beskyttet for vind og bølger. Det er en strand, hvor mange af de lokale holder til. Der er toilet og en lille cafe tæt på stranden der serverer mad og drikke. Vi kunne se til stranden fra vores Hotel Shimoda Tokyo, som lå på en bakketop med udsigt ud over bugten. Bus nr. 3

Kig fra hotellet til Nabetahama Beach
Kig fra hotellet til Nabetahama Beach

Tatadohama Beach

En pæn strand, som året rundt tiltrækker surfere. Den ligger ca. 15 minutters kørsel syd for Shimoda. Der er parkering, toilet og bruser. Bus nr. 3

Iritahama Beach

Iritahama beach ligger lige ved siden af Tatadohama strand kun adskilt af en klippe, hvor der ligger et hotel, som hedder Japan Total Club. Det er lidt en overset strand, fordi det kan godt være svært fra hovedvejen og finde herned, så det bliver sådan lidt off the beaten path strand. Men dette er i Japan, så der er selvfølgelig fine parkeringsforhold, toilet og bruser og langs strande er der et par små hoteller og cafeer. Bus nr. 3

Kisami Ohama Beach

Stranden er meget populær blandt surfere og udenlandske turister. Det er en flot sandstrand næste 800 meter lang med klart vand med familie atmosfære. Der er parkering, toilet og bruser og et par cafeer. Bus nr. 3 går fra Shimoda. Du skal vide, at fra busstoppestedet ved hovedvejen tager det 15 minutter at gå langs floden ned til stranden.

http://www.surf-forecast.com/breaks/Kisami-Ohama-Beach

Kisami Ohama Beach en god strand i Japan
Kisami Ohama Beach

Klipper ved Kisami Ohama Beach
Klipper ved Kisami Ohama Beach

Touji Beach

Touji strand en en lang bred sandstrand smukt beliggende med lidt klipper ude i siden, en lille bitte by og frodig natur i baggrunden. Det er den strand længst væk fra Shimoda. Når du besøger Touji strand, så skal du også besøge den unikke Ryugu Sea Cave og Sand Ski Area. Sand Ski stranden ligger i en lille bugt lige forinden Touji. Det tager kun 20 minutter fra Shimoda med bus nr. 2, hvis du altså når en af de få busser der går hertil. Stranden var klart vores favorit, fordi den var lang og bred med bølger og vi havde den nærmest for os selv 🙂
Der er parkeringsplads og toilet.

Toji strand
Touji strand

Toji strand med kig til den lille strandby
Touji strand med kig til den lille strandby

På Izu halvøen er der masser af andre strande, vandfald, varme kilder og vandreruter.

Det er sådan et helt utrolig skønt naturområde. Vil du vide mere om Izu kan du læse videre i den her artikel på engelsk: https://www.japan-guide.com/e/e6322.html

Jeg håber du finder en god stran i Japan på din ferie 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Tips og tricks

Shimoda har ca. 22.821 indbyggere og er vokset fra en sovende fiskerby til en vigtig havneby.
Det var i Shimoda Japan indgik handelsaftale med USA i 1845 med Matthew C. Perry.
Det første amerikanske konsulat blev etableret i Shimoda.

Med andre ord, så er Shimoda byen der lagde hus til starten på Japans historie om modernisering.

Shimoda turistkontor’s hjemmeside, hvor du kan finde oplysninger om overnatning, strande, seværdigheder mv.:
http://www.shimoda-city.com

De bedste hilsner

Bettina

Elafonisos en græsk bounty ø kun en sviptur fra Peloponnes

By Grækenland

Elafonisos en græsk bounty ø kun en sviptur fra Peloponnes

Den græske bounty ø Elafonisos ligger på den sydlige del af Peloponnes i den lakoniske bugt mellem de to sydlige spidser.

Du kommer til Elafonisos ved at køre fra Athen henover øen via Tropoli pg Sparti ned til byen Vigklafia på den allersydligste østlige spids. Det tager knap 5 timer at køre fra Athen.

Du kan også flyve til Kalamata på Peloponnes og køre henover bjergkæden Taigetos igennem Sparti og derfra til Vigklafia. Igennem Vigklafia og så til højre 1 kilomenter længere og du finder færgelejet Pounta, hvor der regelmæssigt sejler en lille bilfærge.

Krystal klart vand fra færgen
Krystal klart vand fra færgen

Færgelejet Pounta

Her er der ikke noget der hedder bestille tid til færgen eller stresse over den lige er sejlet. Når du når herned er du så langt fra alting, at det er bare at læne sig tilbage og nyde livet.

Sejlturen tager 10 – 15 minutter henover det klareste vand, så du kan følge med i hvad der sejles henover.

  • I juli og august afgår den hver halve time fra kl. 07.00 – 23.00.
  • Færgebilletten koster 1€ for voksne og 0.5€ for børn og 10.50€ for bilen.

Check færgetiderne her: Færgetider Pounta – Elafonisos

Vores tur startede i Athen lufthavn og hjemmefra havde vi lejet bil i forvejen, som vi fik udleveret i lufthavnen. Se vores rejsebudget (reklamelink) til Peloponnes.

Biludlejning:

Vi lejede bil igennem Rental Car (reklamelink) for de gennemsøger markedet og kommer med den bedste markedspris.
14 dages billeje kostede kr. 2212,75 model Ford Focus (2015 priser)

Bus:

Har du ikke bil, men vil tage bussen fra Athen, så er her et link til dig: Athen – Neapoli.

  • Busbilletten fra Athen koster 33.70€ og 25.30€ for studerende

Fra Neapoli skal du skifte bus og tage den bus der kører ud til færgelejet Pounta. Der er ca. 13 kilometer. Her er link til den lille lokalbus Neapoli – Pounta.

  • Busbillet fra Neapoli koster 1.60€ og 1.20€ for studerende

Elafonisos en græsk bounty ø

Elafonisos er en af få tilbageværende øer i det græske øhav, som er ret ukendt for de fleste, endnu. Jeg har i hvertfald ikke mødt nogen endnu der kender den – de fleste forveksler den med en kendt strand på Kreta Elafonissi.

Der er omkring 350 fastboende på den 19 km² store ø, men om sommeren stiger dette tal væsentligt. Mange Athenere har sommerhus på øen, men det kan vi jo ikke se forskel på, når vi hilser på de lokale.

Elafonisos er en selvstændig kommune og består af byen af samme navn, det er her færgen lægger til. Derudover er der Kato Nisi og Lefki, som jeg ikke vil kalde byer, men mere områder, fordi her er lidt sommerhuse og et par små hoteller. Øen har også en meget populær campingplads Simos Camping med direkte adgang til den smukke hvid strandstrand Simos Beach.

Enligt skib ved Simos Beach på Elafonisos
Enligt skib ved Simos Beach

I den lille landsby Elafonisos kan du opleve magien i en autentisk fiskerlandsby. Om formiddagen kommer fiskerne hjem og lægger til langs havnen med deres fangst, som de sælger videre til restauratørerne, som du samme aften kan smage fra en af de små restauranter langs havnepromenaden.

Tidlig morgen ved havnen i Elafonisos
Tidlig morgen ved havnen i Elafonisos

Det er også her landmandsfruen holder dagligt til med sin pick-up truck og sælger frisk frugt og grøntsager.

Salg af frugt og grøntsager
Salg af frugt og grøntsager

Bageren sælger friskbagt brød og i en af de små sidegader løberne nogle små børn mellem konditoriet, apoteket og posthuset og spiller bold. Senere på aftenen forvandler den lille gade sig til stedet, hvor fiskerne får en lille ouzo og ser en fodboldkamp.

Agios Spyridon

I forlængelse af havnepromenaden er der et lille stykke land forbundet med øen via en bro. På dette lille stykke jord ligger øens kirke Agios Spyridon. Kirken ligger utroligt enestående smukt og pryder og enhver piges drøm at blive gift i kirken. Måske kan du være heldige, at opleve et ungt par sammen med hele deres familie og vennekreds, at blive gift i kirken?
Dette billede er taget fra vores balkon på Elafonisos Elaion.

Bryllup i Agios Spyridon kirken
Bryllup i Agios Spyridon kirken

Krystal blåt vand

Den største strand på øen er Simos Beach med det smukkeste krystal klare vand og fineste sand.Der er små 5 km herud inde fra Elafonisos by. Dem som ikke er har bil med kører herud på scooter eller cykel, for der er ikke nogen offentlig transport på øen. Simos Beach er opdelt i 2 strande Frago og Sarakiniko med et stykke land i midten med et lille bjerg, hvor jeg er vandret op på toppen for at tage dette fantastisk panoramabillede.

Elafonisos en græsk bounty
Simos beach er en af de smukkeste strande i Grækenland

Hvis du kan lide at snorkle, så tag din maske med og svøm ud langs siderne i bugten.

Lige inden Simos Beach på modsatte side er der en lille ugenert bugt Lefki Beach, hvor ganske få mennesker stopper og svømmer, men der er mindst lige så flot.

Panagia Beach ligger på nordvestsiden af øen, hvor jeg beskrev der også er en del indkvarteringssteder og så der der bystranden Kontogoni, som du kan gå til fra Elafonisos små B&B steder.

Havnepromenaden er øens hjerte

Når solen går ned bliver havnepromenaden til øens pulsende hjerte. Der er et par cafeer, som serverer smarte sommercocktails og spiller popmusik fra et par højtalere der vender ud mod promenaden, men ikke højere end, at naborestauranterne også kan være der med sine græske toner. Unge, som gamle går deres aftentur for at snakke, mingle og nyde en drink i solnedgangens skær og efterfulgt af et veltilberedt måltid aftensmad.

Solnedgangen fra havnepromenaden i Elafonisos
Solnedgangen fra havnepromenaden i Elafonisos

Jeg håber jeg med de flotte billeder kan friste dig til at besøge smukke Elafonisos en græsk bounty ø.

De bedste hilsner

Bettina

Smukke strande på Peloponnes i Grækenland

By Grækenland, Udflugter

Vidste du, at der ligger mange smukke strande på Peloponnes – halvøen en times kørsel fra Athen!

Og små landsbyer, samt en storslående natur med olivenmarker og frugtplantager, høje bjerge med dybe kløfter og skjulte klostre gemt langt væk fra alfavej og det antikke Olympen og mange flere kulturskatte under UNESCO‘s beskyttelse.

Men…. det er en anden historie 🙂

Strandene ligger på den sydlige halvdel af Peloponnes og de er smukke for deres særlige stil og beliggenhed.

Et overblik over de fine strande på Peloponnes

Smukke strande

Voidokilia beach

Mit billede kan på ingen måde gengælde, hvor smuk dette sted er. Jeg skal forsøge at beskrive det med ord. Du kommer kørende igennem et anderledes fladt landskab med lidt olivenmarker og gamle bygninger hist og her. Skiltene er gamle og lige inden du er fremme, hvor vejen slutter er der et stort vådområde til din venstre side og en meget støvet parkeringsplads. Hvis nogle er ved at køre derfra, så gå ikke ud fordi det hvirvler med sandstøv.

Ud af bilen og du har ikke en ide om det her sted er fup eller fakta.

Du kan ikke se stedet. Pak dine ting og gå hen over sandklitten til højre for parkeringsområdet. Kommer du om sommeren er sandet gloende, så behold for guds skyld dine sko på, så du ikke brænder dine fødder. Oppe på toppen af sandklitten ser du den magiske strand Voidokilia, som er formet som en bue med en mindre åbning ud til havet af to bjerge, nærmest som en slags beskytter for bugten.

Se den smukke strand i luftfoto her:  Voidokilia Beach set fra oven

Der er en vandretur til Nestors Cave og Paliokastro på den modsatte side af stranden. På den højre bjergside er der et religiøst mindesmærke Profitis Ilias. Der er også en lille bitte bugt ikke lagt fra Profitis Ilias. Husk også snorkleudstyr, for der er en masse at se under overfladen langs klipperne.

OBS!! Her er ingen solsenge, parasoller eller strandcafeer, så pak en picnic kurv hjemmefra.

Voidokilia Beach i Messinia
Voidokilia Beach i Messinia

Methoni Beach

Methoni Beach er en pæn bystrand i Methoni. Vandet er meget lavt og børnevenligt. Sandet er til den grovkornede side. Der er lidt strandsenge og parasoller og en klassisk græsk taverna, hvor du kan spise et velsmagende græsk måltid, imens du kigger ud på den brede fine strand.
Jeg kan oplyse, til dig der måske heller vil gå en tur end bade, at til højre fra tavernaen er byens lille lokale havn med klassiske græske fiskerbåde og en venetianske borg Methoni fra det 13. århundrede.
Gratis entre til Borgen Methoni.

Methoni Beach
Methoni Beach

Peroulia Beach

De lokales ynglingsstrand og tilholdssted – skriv det ned på en huskeseddel!

Peroulia Beach finder du ved at at holde øje med Peroulia Beach House skiltene på hovedvejen “Eparchiaki Odos Rizomilou” mellem byerne Koroni og Petalidi. Fra hovedvejen kører du ad en lille smal vej gennem et landskab blandet mellem gamle græske gårde med olivenlunde og stendiger til nyrestaurerede huse omdannet til små feriehuse. Efter et par kilometer slutter vejen helt nede i strandkanten med en offentlig parkingsplads til højre med plads til 10 – 12 biler og til din venstre side ligger Peroulis Restaurant, hvor du på en god dag kan være heldig at låne en af deres 10 parkeringspladser.

smukke strande Peloponnese

Stranden er utrolig lækker, vandet er så fint og klart og du har ikke lyst til at være andre steder end at bade i havet. Du kan ved restauranten finde toilet og et lille omklædningsskur, samt en bruser, så du kan skylle saltvandet af dig.

Bliver du sulten kan du sætte dig i skyggen på Peroulis Restaurant. Her er de lokale kommet i generationer og spist græske specialiteter, drukket ouzo og frappé, imens de har vist deres pæneste tøj frem eller nyerhvervede bil og/eller kæreste 🙂

Peroulis Restaurant smukke strande i Peloponnese

Priserne er rimelige og det er dejligt, at sidde og nyde livet.

Vi ville have boet i vandkanten på det lækre Colonides Beach Hotel (reklamelink), men der var ikke flere ledige familieværelser. Måske der er til dig?

Monemvasia

Monemvasia ser du på lang afstand – du kommer kørende langs kysten og så opdager du denne spektakulære ø – i dag landfast af en lille vej og bro. Du skal vide øen er kun 300 meter bred og en kilometer lang. Øen er en middelalderborg, hvor du starter med at gå gennem den meter tykke borgport, hvorefter små snoede og krogende brostensbelagte smalle veje fører dig ind i midten af denne befæstede by. Herinde fører en lille smal sti dig igennem borgvolden ud til stranden.

Vandet er fuldstændig klart og udfordrende med klipper. Her svømmer du hen over sten, som bærer på en historie fra fortiden, hvor borgen var besat.

Her er en anderledes strand med hsitorie og det er bare så smukt. Nyd en frokost og et glas kold vin fra en af udsigtsrestauranterne. Et minde for livet.

Monemvasia smukke strande på Peloponnese
Monemvasia

Sunken City i Ancient Epidavros

Vi anede intet om det her sted. Vores udflugt gik til de græske udgravninger Epidavros og UNESCO verdensarv og bagefter ville vi et smut til den lokale strand og bade i den gamle del Palaia Epidavros. På skiltene i byen stod der To the sunken city.

Det måtte udforskes.

20 – 30 meter fra vandkanten ligger der simpelthen en sunken by fra bronzealderen.

Stranden er ikke fantastisk! Den er stenet og lidt grumset, men det tror da pokker, når engang dette sted var landjord. Selv med vores billige Arena Spider svømmebriller kunne vi se omkransen af bygninger under vandoverfladen. Det var fuldstændig vildt at tænke på.

Læs mere om Den sunkne by her: https://greeknewsagenda.gr/topics/culture-society/7165-pavlopetri

Godt råd: Medbring dykkerbriller og badesko, fordi der var en del søpindsvin.

Sunken City i Ancient Epidavros
Sunken City i Ancient Epidavros

Tolo Beach

Tolo Beach ligger i en lille kystby på den sydlige del af øen. Her er en del hoteller og turisme, men det tåler ingen sammenligning med turistbyer på andre græske øer.

Her går du direkte fra hotellet ud i vandet. Stranden er omkring 2 kilometer lang og jo længere væk du kommer fra havnen jo bredere bliver stranden.

Vandet er næsten klart og strandbunden er tæt på sandbund – jo længere væk fra havnen jo bedre bliver stranden. Det gør så også mængden af strandgæster, strandstole og andet der følger med en populær strand.

Tolo Beach
Tolo Beach

Hvad tænker du – har du fået lyst til at rejse til en af de smukke strande på Peloponnese?

De bedste hilsner

Bettina

Paradisøen Koh Ngai i Thailand

By Thailand, Til vands, Udflugter

Kan du affinde dig med at leve på en ø, hvor der hverken er 7/11, biler eller andet kommercielt, så skal du rejse til paradisøen Koh Ngai i Thailand.

For et par somre siden rejste vi rundt i Thailand og besøgte mange områder i Thailand, men paradisøen Koh Ngai i Thailand – taler vi stadigvæk om. Ungerne spørger hver gang vi taler om nye destinationer og rejsemål om vi “skal tilbage til vores ø”. Det er med smerte i stemmen, at vi ikke har været tilbage endnu, fordi det vil jeg også gerne, men verden er fuld af udfordrende rejsemål, som vi også drømmer om.

Hvordan kommer du til paradisøen Koh Ngai i Thailand

Øen ligger i provinsen Krabi og udgør en del af Koh Lanta National Marine Park.  en times sejlads sydøst med longtail båd fra Koh Lanta. Den er mest kendt, som en ø man besøger på en ø-hopper sejlads med afgang fra Phuket og Koh Lanta m.fl. men der findes også en rutefart med Tigerline mellem Phuket og Langkawi i Malaysia, hvis du drømmer om at rejse på ø-hop i det Andamanske hav.

Vi fløj med Nok Air direkte fra Bangkok til Trang Airport – du skulle se deres fly. Børnene omdøbte dem til – ser her hvorfor: Angry Birds 🙂

I Trang lufthavn var der flere der solgte busbilletter med minibus til havnen Pakmeng Port og 10 minutter efter ankomst var vi på vej videre til havnen. Køreturen tager en lille times tid igennem et frodigt grønt område. Pakmeng Port er en travl lille havn med sit eget lille landsbysamfund, som i thailandsk regi har meget travlt. Herfra sejler de lokale fiskere ud, longtail både sejler lokale og turister fra ø til ø og familier samles til begravelsesceremonier og forsyninger fragtes ud til øerne.

På modsat side af molen ligger et lille turistkontor Jara Vee Tour, som sælger færgebilletter og hjælper dig med, at komme til den ø du gerne vil til.

Molen Pakmeng Port
Molen Pakmeng Port

Et regnvejr havde raset nogle timer den formiddag, så al bådtransport var indstillet og bådene lå fortøjret til molen. Efter et par timer kom der hul i himlen og solen vendte tilbage og havet lagde sig. En gruppe asiatiske turister havde lejet en speedbåd inde på kontoret og vi fik lov til at købe fire pladser om bord for ca. 300 kr. I speedbåd tog de 16 km kun 20 minutter og vi kunne hoppe i land på den lille trekantede paradisø Koh Ngai. Øen er 5 km2 og dækket af tyk skov, men på østkysten er der den smukkeste hvide sandstrand og klareste vand og et par små ugenerte bugter og den perfekte destination til snorkling.

Familien venter på de kan tage til havs og afholde begravelsesceremonien på havet
Familien venter på de kan tage til havs og afholde begravelsesceremonien på havet
Solen er på vej til Pakmeng Port
Solen er på vej til Pakmeng Port

Indkvartering: Koh Ngai Resort

Langs den gudeskønne hvide strand ligger en 10 – 15 resorts og helt sydligt er der to mindre strande med egne resorts. I sommerhalvåret, hvor det er lavsæson og udsving i vejret lukker flere resorts ned. Vi overvejede lidt hvilken af de åbne resorts vi skulle vælge, men vi valgte Koh Ngai Resort (reklamelink).

Langs en junglesti lavet af drivtømmer kan du gå fra Koh Ngai Resort til den lange hovedstrand, hvor hovedparten af resorts’ne ligger. Øen vrimler med varaner, men de blev bange for os og løb væk, når vi kom gående.

Koh Ngai Resort Deluxe Family Room
Koh Ngai Resort Deluxe Family Room

Vi flottede os og bookede et Deluxe Family Room (reklamelink) inklusiv morgenmad og air condition. Det lå helt ned til stranden og fra balkonen på første sal kunne vi nyde den smukke havudsigt igennem palmetræerne. Morgenmaden var enkel med god. Vi valgte de fleste måltider på hotellets restaurant. De havde ikke mange råvarer at gøre godt med, fordi det var uden for sæson. På deres egen kreative måde forsøgte kokken at ændre sammensætningen af krydderier og udseende. For os betød det ikke noget – vi tog det som en oplevelse.

Du kan også vælge at gå over på hovedstranden og spise på et andet resorts restaurant.

Koh Ngai Resort er et ældre enkelt resort og ikke i luksus klassen, men beliggenheden kan ikke diskuteres.

På Koh Ngai Resort lånte vi snokleudstyr og kajakker. Direkte fra stranden gik vi lige ud og snorklede og så alle de flotte farverige fisk. Du kan ikke låne badesko, så råd til dig medbring dem hjemmefra. I receptionen er de søde til at hjælpe med transport og udflugter til naboøerne.

Vi valgte at tage på udflugt med longtailbåd til øen Koh Mook og svømmede ind i Morakot grotten.

Paradisøen Koh Ngai i Thailand
Paradisøen Koh Ngai i Thailand

Det føltes som om vi havde hele resortet for os selv, fordi de andre familier benyttede sig ikke af aktiviteterne. Børnene elskede gyngen på stranden. Det blev en konkurrence om at komme først på gyngen, fordi de voksne nød også at sidde og kigge ud over vandet og høre havets brusen.

Ynglingsgyngen på Koh Ngai Resort
Ynglingsgyngen på Koh Ngai Resort

Det sydlige Thailand er i sandhed et skønt sted og vi nød det stille øliv i fulde drag, men paradisøen Koh Ngai i Thailand er bestemt ikke for alle, fordi her sker absolut ingenting – tiden står stille. Der sker det du selv af fri fantasi finder på.

Er du ikke til en bog under palmernes skygge, kortspil eller snorkling dagen lang, så ville jeg se efter en anden ø i Thailand 🙂

Solnedgang på Koh Ngai Resort
Solnedgang på Koh Ngai Resort

De bedste hilsner

Bettina