Her er mit bud på 5 flotte lokale strande på Malta med hver deres særpræg. Se google kort nederst i artiklen, så du kan finde vej.

Alle strandene, som jeg anbefaler dig at besøge, ligger på vest- og sydspidsen af øen, fordi langs kystvejen fra Valletta til færgelejet til Gozo er alle bugterne tæt bebygget og der er overfyldt af turister. Det er svært at finde et rolig ugenert område på en af de strande, fordi koncentrationen af hoteller og bebyggelse på østkysten af Malta er enormt.

Jeg vil gætte på at det er ved en af de bugter, at du skal bo, fordi der er der 90% af øens gæster bor og derfor vil du gerne kende nogle alternative strande på Malta, du kan besøge i løbet af dine ferie.

Det kræver et køretøj, for at nå frem til de fleste af de strande jeg omtaler, men hvis du ikke har lyst til at leje bil kan du også tage en lokal bus og gå de sidste par kilomenter eller tage en taxi hele vejen.

Paradise Bay

Paradise Bay stranden ligger kun 1 km fra færgelejet til Gozo. Det er en dejlig strand med fint sand dog bliver her hurtigt meget dybt. Langs kanterne kan du snorkle og se flotte fisk. Til venstre for stranden kan du ad en lille sti finde et par sommerhuse. Der er også en hyggelig cafe/restaurant og badefaciliteter og mange vandaktiviteter, hvilket gør det lige lidt for hektisk for den lille strand. Du skal være opmærksom på at der er en del trin ned til stranden fra parkeringspladsen.

Paradise Bay har en dejlig strand, men her skal du komme tidligt eller sen eftermiddag for at få plads.

Paradise Bay flotte blå vand
Paradise Bay flotte blå vand

 

Paradise Bay set fra vandsiden
Paradise Bay set fra vandsiden

 

Paradise Bay sommerhus
Paradise Bay sommerhus

Ġnejna Bay

Ġnejna Bay ligger nordvest på Malta cirka en halv times kørsel fra byen Rabat. Stedet er utrolig hyggeligt og tydeligvis en strand, hvor de lokale samledes i weekenden og bader og hygger sig med god mad og drikke. Der kan snorkles helt ind til strandbreden. De har gravet en sti i havet, så du kan gå ud i vandet til den dejligste sandbund. Her kan børn bunde fra +10 år. Langs den venstre strandbred er der små lokale fiskehuse hugget ind i klippen, hvor flere i dag fungerer som sommerhus.

Ġnejna Bay er for den lokale hygge og de mange udfordringer i vandet.

Gnejna Bay gamle fiskehus
Gnejna Bay gamle fiskehus

 

I Gnejna Bay hygger de lokale
I Gnejna Bay hygger de lokale

 

Gnejna Bay er en dejlig strand
Gnejna Bay er en dejlig strand

Blue Grotto

Gennem et mindre landbrugsområde kommer du fra Valletta til den modsatte side af Malta, hvor der er dybe ufremkommelige kløfter, men ved en af kløfterne kaldet Blue Grotto kan du køre helt ned til vandet. Det første du møder er en lille landsby med restauranter, cafeer og souvenirshops, parkeringspladser og et lille bådfirma, som sejler turister rundt i grotterne for 8 EUR per person.

I Blue Grotto kan du svømme i den lige kløft og bade eller leje en både og dykke i grotterne og lige udenfor kløften kan du dykke ved skibsvraget Um El-Faroud.

Blue Grotto cave
Blue Grotto cave

 

Blue Grotte skibe
Blue Grotte’s små både

 

Blue Grotto svømme område
Blue Grotto svømme område

 

Hovedspring i St Peters Pool.
Hovedspring i St Peters Pool.

St Peters Pool

St Peters Pool ligger 2-3 kilometer fra fiskerbyen Marsaxlokk. Der er skrevet med maling på husmure og stengærer, så du finder frem. Det sidste stykke vej fra landevejen er en bumlet grusvej, hvor jeg ikke ville køre i en udlejningsbil. Sæt bilen ved vejen og gå de sidste par hundrede meter derned. Der er ingen kiosk eller andet kommercielt i nærheden, så husk at handle ind og medbring selv vand og mad.

St Peters Pool er et sandt paradis for dig der gerne vil lave de vildeste udspring og få et adrenalinkick.

St Peters Pool på Malta
St Peters Pool på Malta

 

St Peters Pool perfekt for vandhunde
St Peters Pool perfekt for vandhunde

Playa Birzebbugia

Playa Birzebbugia ligger med udsigt til Malta Freeport, som er den tredje største omladning og logistikcenter i Middelhavsområdet. Flere af strandgæsterne kunne godt minde om expatfruer med deres børn. Nogle anmeldelser er virkelig kristiske overfor stranden, men som bosat i Aarhus med en stor aktiv containerhavn, hvor den Permanente ligger på den ene side og Marselisborg strand på den anden side, så havde vi ingen bekymringer med at nyde denne vidunderlige strand.

Playa Birzebbugia fine sand og blå vand er nok det smukkeste på Malta, men det er skæmmende med den store havn.

Playa Birzebbugia på Malta
Playa Birzebbugia på Malta

 

Playa Birzebbugia og alle kranerne
Playa Birzebbugia og alle kranerne

 

Freeport of Malta og Playa Birzebbugia
Malta Freeport og Playa Birzebbugia

Strande på Malta, som er på min to-do liste

Næste gang jeg skal til Malta, så skal flere strande på Malta udforskes, her er min liste, så kan du også checke dem ud?

  • Fomm Ir-Rih Bay
  • Little Armier Beach
  • Coral Lagoon
  • Ghajn Tiffieha Bay
  • Ghar Lapsi
  • Blue Lagoon på Comino
  • Crystal Lagoon på Comino
Nyttige links

De bedste hilsner

Bettina

2 Comments

  • Wow, det ser dejligt ud. En af mine bedste venner er fra Malta, og har fortalt hvor skøn en ø det er. Tror det snart er på tide, at tage dertil. 🙂

    • Hej Nikoline
      Malta er en rigtig fin lille ø. Måske i skal rejse dertil i 2018, hvor den skal være European Capital of Culture 2018. Med Ryanair fra Billund og Norwegian fra Kastrup hele sommerhalvåret er det nemt.
      Spørg endelig ind, hvis der er noget i gerne vil vide mere om.
      De bedste hilsner
      Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)