B&B Le Vele er en familieejet villa, som er blevet ombygget til den skønneste Bed & Breakfast oase med farverige blomsterranker, hyggekroge, skygge terrasser, patio, swimmingpool med solsenge og et dejligt barbecue område. 

B&B Le Vele ligger i Apulien i det sydøstligste Italien bedre kendt som “hælen” i den italienske støvle. Huset ligger midt i mellem byen Maruggio og strandbyen Campomario di Maruggio. Rundt om huset står der store gamle oliventræer, så langt øjet rækker. Vi er kommet på landet til det sted i Italien, hvor der i århundreder er dyrket oliventræer. 

Dyreliv i haven

Godt at vide om B&B Le Vele

På 10 minutter kan man på huset gratis cykler nå hen til en smuk strand med klart vand og fint sandstrand. Med lidt god vilje og øvelse eller måske stædighed kan man godt cykle og fragte strandstole og en parasol på et par cykler.

Gratis cykler på B&B Le Vele

Spiaggia Di Campomarina strandene er ikke overfyldte med solsenge og parasoller, som mange kender fra Lido’en. Undskyld, hvis jeg fornærmede dig 😉 Der er tænkt på kunden i fokus, så når du kommer hjem med sand overalt er der udendørs brusere installeret mellem de to værelser Grecale og Libeccio på bagsiden af villaen og ved poolen. Efter en dejlig dag på stranden eller udflugt rundt i Apulien er livet i haven og omkring poolen skønt og afslappende. Foruden den skønne have er der en fælles udendørs overdækket gårdhave, hvor alle er velkomne til at sidde og spise, læse, spille, drikke en kold øl til 1 eur fra køleskabet, lave kaffe & te. Her står gratis service, krydderier og lokal olivenolie til gratis afbenyttelse. Du kan låne badehåndklæder, strandspil, solstole og strandparasoler og kommer du i bil har de en privat aflukket parkering. Det er bare at spørge – der er ikke den ting de gerne vil hjælpe med.

Patioen

Bæredygtig B&B Le Vele

Med solceller og opsamling af regnvand, affaldssortering, indkøb af primære økologiske produkter og hjemmelavet morgenmad bestræber Alessandra og hendes mand Massimo sig i at drive et bæredygtigt B&B.

Værelserne

Der er 3 udlejningsværelser i villaen B&B Le Vele (reklamelink) og i den resterende del af huset bor Alessandra og Massimo selv. 

Tramontana – et det eneste værelse med terrasse og direkte udgang til haven og udsigt til poolen. 

Tramontana

Libeccio – ligger bagved Tramontana til bagsiden af huset. Her har man en åben muret overdækket terrasse med skygge.

Grecale – fint værelse med lille overdækket terrasse til to i skyggen. Værelset kommer man til gennem fælles terrassen.

Grecale på B&B le vele

Alle værelserne har Alessandra nydeligt udsmykket med små detaljer, og hvert værelse har sit eget udtryk. Her er moderne fjernsyn, aircondition, myggenet for mindst et af vinduerne, køleskab, føntørrer og toiletartikler på alle værelserne, samt tørrestativ til badetøj.

Vi boede i det skønne Tramontana værelse og vi nød alle timerne fra tidlig morgen til sen aften på terrassen. Med den centrale beliggenhed følger det med, at de andre gæster går forbi terrassen. Det generede ikke os, men vil du gerne kunne trække dig tilbage skal du vælge værelset Libeccio eller det lidt mindre Grecale. Mine børn boede i værelset Grecale og de nød at bo ugenert ved bagsiden af villaen.

Morgenmaden i gårdhaven

Hver morgen var der friskbagt brød og hjemmelavede kager og ricotta, melon, kirsebær, blommer mv. fra egen avl. Til brødet kunne du vælge smør, marmelade, nutella og honning.

Morgenmaden

Og som noget helt særligt den lokale Apulien ret Friselle, som består af 4 ingredienser: Traditionel bagels (bagt af durumhvedemel), tomater, oregano og olivenolie. 

Sådan tilbereder man Friselle

  1. Skær tomaterne i små stykker
  2. Bland olivenolie og oregano med tomaterne
  3. Blødgør brødet ganske lidt
  4. Fordel tomatfyldet oven på brødet
  5. Smag til med lidt salt

Friselle apulien ret

Privat swimmingpool

Størrelsen på poolen på B&B Le Vele kom som en stor overraskelse. Den var meget større end forventet. Dybden var bedre end de fleste swimmingpools, hvilken gjorde at de store teenagere kastede sig ud i de vildeste udspringskonkurrencer og som dagene gik blev de mere og mere modige. For os voksne var den tilpas lang til, at det var dejligt med nogle svømmeture. Den uge vi boede der var der sjældent andre end os i poolen.

Det føltes næsten som at have en privat pool 🙂 

Pool på B&B Le vele

Stranden Spiaggia Di Campomarino

Det er virkelig en skøn kyststrækning med den ene smukke strand efter den anden. Vandet er tyrkis blåt og dejlig varmt. Sandet er finkornet og gloende hedt fra solens stråler. Her medbringer man selv sin parasol og strandstol.

Bløde klipper med grønne buske beskytter stranden fra kystvejen og kun få steder kan man lige få et lille kig til stranden. Mange steder har kommunen bygget gangbroer fra vejen ned til stranden og opsat advarselskilte om oprydningsregler og brandfare.

Spiaggia Di Campomarino

Prisniveau i højsæsonen

Vi boede på værelse Grecale og Tramontana i en uge i juli måned 2019, 4 personer inkl. morgenmad.

Den samlede pris kr. 10.462 (2019 Booking.com priser).

Se ledighed og priser på Booking.com (reklamelink) : B&B Le Vele i Apulien.

Konklusion 

Det er på en måde hyggeligt og også betryggende, at bo tæt med ens værter. Jeg følte ikke på noget tidspunkt, at vi kom for tæt på hinanden, da Alessanda og Massimo respekterer fuldt ud ens privatsfære og vil man gerne mere socialt samvær, så er de meget åbne og snakkesalige og kan godt lide et godt glas rødvin – gårdhaven er altid åben til hygge og snak på B&B Le Vele. Her er meget hjerte og gæstfrihed. Vil anbefale alle et ophold her, hvis beskrivelsen taler til dit hjerte.

Rejser du rundt i Syditalien kan du overveje også at bo i Sassi di Matera, som jeg har anmeldt her: https://www.danishadventurer.dk/betagende-sassi-di-matera-grottebyen-ved-matera-i-italien/

De bedste hilsner

Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)