Hvad må håndbagage veje om bord i et fly?
Du har købt en flybillet, hvor der kun er håndbagage inkluderet. Nu nærmer afrejsedagen sig, og du skal snart ud at flyve — men hvor meget må din håndbagage eller kabinekuffert egentlig veje og måle, før du tager den med ombord?
Hvad må håndbagage veje – find dit flyselskab i oversigten og læs reglerne, så du trygt og sikkert kan tage til lufthavnen og ud på din næste rejse.
Håndbagagereglerne er med udgangspunkt i den billigste billet på økonomiklasse.
Det er vigtigt, at kende regler for håndbagage, samt vægt og tilhørende kuffertstørrelser hjemmefra, da du ellers kan komme til, at betale et højt strafgebyr i lufthavnen. Håndbagagereglerne er altid med udgangspunkt i den billigste billet på økonomiklasse, som indbefatter en personlig taske. Nogle selskaber tillader både en kabinekuffert og en personlig taske. Desværre er størrelsen på en kabinekuffert ikke ens.
HUSK at læs på din flybillet hvad du har inkluderet i prisen.
Det er er ikke en god start på rejsen, at stå i lufthavnen og blive opkrævet ekstra gebyrer.
Skulle du fortryde dit valg inden afrejse, så kan du tilkøbe mere bagage. De fleste luftfartselskaber tillader kunden, at bestille ekstra bagage. Gør det hjemmefra i ro og mag og samtidig spar penge fremfor at gøre det ved check-in skranken i lufthavnen.
Mit råd er at logge ind på din billet og tilkøb direkte ved flyselskabet.
Du kan også være i besiddelse af et bonuskort eller medlemskab, som giver dig ret til at medbringe en kuffert gratis.
OBS! Når du måler din håndbagage eller kabinekuffert skal hjul og håndtag være inkluderet.
Jeg har opdateret artiklen februar 2026 med nye håndbagageregler og priser for de mest gængse flyselskaber. Der er sket en del ændringer efter Covid-19, så vær opmærksom. Flere flyselskaber har nemlig fjernet den gratis kabinekuffert fra deres billigste billetpris!
Mangler der et flyselskab i listen, så gør mig opmærksom 🙂
De bedste hilsner
Bettina


