Der er gratis entre til Auschwitz koncentrationslejr

By Polen

Men de færreste får den chance, for der er begrænset antal til salg hver morgen! Vil du vove, at rejse derhen og forsøge lykken?

Ja, det er sandt der er gratis entre til Auschwitz koncentrationslejren og også til den endnu større koncentrationslejr Auschwitz ll også kendt som Birkenau.

Men du kommer ikke ind uden et såkaldt Entry Pass. Dette kan bestilles online her https://visit.auschwitz.org/, sålænge der er billetter tilgængelig.

Billetterne sættes til salg 3 måneder før.

Når der ikke er flere er din anden chance at møde op fra klokken 07.30 og få et af de begrænsede antal gratis Entry Pass, som er ledige på dagen med entre inden 10.00 eller efter kl. 16.00.

Free Entry Pass kontor
Entry hours

Tør du løbe an på det?

Indrømmet. Jeg turde altså ikke vove rejsen derud klokken alt for tidlig morgen med min familie. Det tager 1 – 2 timer med bus.

Vi skal tidligt op.

Vi skal tro på det.

Vi er her kun i få dage.

Hvad hvis der er udsolgt.

Uha nej, vi blev usikre. Familien og jeg blev enige om, at vælge et Entry Pass på hjemmesiden med engelsktalende guide og følge med en gruppe. Åh nej, også udsolgt!

Jeg må tilstå, at dette gik ikke helt som planlagt. Man skal åbenbart være forberedt i månedsvis for at der er gratis entre til Auschwitz koncentrationslejren.

Ny udfordring.

Jeg skal så ikke til Krakow uden at se Auschwitz og den vilde surfing på nettet gik igang. Der findes et utal af lokale turistbureauer, som sælger udflugter derud også den dag du gerne vil!

Er det billigt! Hmmm, det er en smagssag. Det er jo røveri på en måde, når jeg ved det koster gratis. Omvendt hvis man gerne vil dertil med en gruppe og guide med opsamling ved ens hotel, så er det perfekt.

Nu undre du dig sikkert over, hvorfor de lokale kan sælge Entry Pass, bus med eller uden guide på den dag du gerne vil derud og der er udsolgt på Auschwitz officielle side! Jo, de lokale tømmer beholdningen af Entry Pass og sælger som en samlet pakke!

Ja, og sådan blev det også for mig. Jeg måtte bide i det sure æble og købe en samlet udflugtspakke til Auschwitz og Birkenau koncentrationslejr.

Jeg fandt den billigste billet på GetYourGuide – en selvguidet tur inkl. entre og transport mv.

Inklusiv i prisen til kr. 152 (2022 pris)

  • Bus T/R
  • Afhentning 5 minutter fra mit hotel kl. 06.20
  • Auschwitz guidebog på engelsk til 15 PLN
  • Guide der stod i kø og hentede Entry Pass
  • Kørsel mellem de to lejrer
  • En guide der sørgede for jeg kom med bussen.
  • Hjemkomst kl. 14.00.
  • Selvfølgelig ubesværet med selv at finde derud.
  • Ingen bekymring om jeg kunne få billet.

Derfor er mit budskab og råd til dig. Skal du til Krakow, så gå straks efter du har købt flybillet eller rejse, ind og bestil dit Entre Pass, så du kan få gratis entre til Auschwitz koncentrationslejren og slip for at gå i samme fælde som mig.

Lykkedes det dig at få Entry Pass med gratis entre til Auschwitz koncentrationslejren kan jeg foreslå tre transportmetoder alt efter humør:

  1. Du kan rejse med lokaltog til Oswiecim T/R til PLN 25. Det tager 1 time og 40 minutter og derfra en gåtur på en 20 minutters tid
  2. Du kan tage en bus fra MDA Bus Station for PLN 10 – 12 Per vej. Det tager omkring 1 1/2 time. Se tiderne her: https://www.busy-krk.pl/en/
  3. Eller den mest bekvemme og luksusvarianten via App’en MyTaxi. Prislejet er fra PLN 120 til 220.

Imellem lejrerne er der en gratis shuttlebus, der kører cirka hvert .10 minut. Om vinteren hver .30 minut.

Gratis shuttlebus mellem Auschwitz og Birkenau

Lykkedes det ikke, så kan du finde et utal af udflugter på GetYourGuide. Skulle jeg gøre det om ville jeg vælge med guide næste gang, fordi der er meget historie og området er stort.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig.

De bedste hilsner

Bettina

Svømme med hvalhajer i Mexico

By Mexico, Udflugter

At jeg skulle svømme med hvalhajer i mit liv – det havde jeg aldrig troet!

Hjertet banker og søsygen sniger sig ind på mig.

Næsten 2 timer skulle der gå, førend kaptajnen peger ud over havet. Vi kan kun se en masse både i det fjerne, men der er nok en grund til bådene ligger lige der.

Hvalhaj bådudflugt
Hvalhaj bådudflugt

Vi har været meget tidligt oppe og sammen med en anden børnefamilie fra Belgien og en voksen herre fra Tyskland sejler vi direkte ud på havet fra den lille laid back ø Holbox, hvor vejene er grus og bilerne er golfvogne, til det dybe hav, hvor hvalhajerne spiser sig mætte i plankton.

Hvalhaj som er sulten
Hvalhaj som er sulten

Hvalhajerne er grunden vi er rejst på sommerferie i juli måned til øen Holbox, fordi om sommeren fra juni til september er der hvalhajer i farvandet ud for øen. Hvalhajer er verdens største fisk og fredeligt færdes den en 16 kilometer fra kysten, hvor den ligger i vandoverfladen og spiser plankton og andre organismer. En hvalhaj kan blive op til 16 meter lang og veje 13 tons.

Hval-dykker-instruktøren uddeler kommandoer

Jeg forsøger, at holde fokus på et punkt ude i havet, samtidig med min hånd knuger sig til stangen fra bådens tag, som skygger lidt fra den bagende sol. Vi forsøger alle sammen at være under taget, fordi solcreme er ikke tilladt, når man skal svømme med hvalhajer.

Jeg ved ikke rigtig om jeg skal kaste op eller skrige af lykke, fordi nu er vi her. Hvalhajerne er lige neden under båden, ved siden af båden, ja det vrimler med dem. Vores hval-dykker-instruktør uddeler kommandoer og de første to gør sig klar med svømmefødder og snorkel udstyr. De andre gør sig også klar og tester udstyret. Jeg sidder stadigvæk i mit hjørne af båden og kæmper en stille kamp mod søsygen, som har godt tag i mig.

Vi skal svømme 2 og 2 sammen med guiden, sådan er reglerne og heldigvis bliver de overholdt, af vores guide.

Vi er ude på dybt vand. Frygten for det ukendte under havets overflade og hvalhajer, som vi kæmpede med dagen forinden på hotellet, er fuldstændig forsvundet. Alle ombord på båden er klar til deres svømmetur med den kæmpestore hvalhaj.

en sulten hvalhaj
en sulten hvalhaj

Alle i båden har været i undtagen mig. De kigger alle sammen på mig, fordi nu er det min tur. Jeg kan se en euforisk lykke som stråler fra deres øjne, så meget at jeg i et splitsekund glemmer søsygen, som vrider min mave rundt. Mathias, min søn, lover at han skal nok tage med mig og jeg gør mig derfor klar til mødet med hvalhajen.

“Go Go Go” råber guiden

Go go go siger guiden
Go go go siger guiden

Jeg når lige at sætte mig på rælingen, da guiden råber “Go Go Go” og kaptajnen giver mig et let skub på skulderen og jeg lander i bogstaveligste forstand nærmest oven i en hvalhaj. Jeg skriger af mine lungers kraft og glemmer helt, at jeg skal trække vejret igennem snorkelmasken. Guiden kommer mig til undsætning og får mig skubbet lidt til siden, så der er plads til alle.

Guiden redder mig svømme med hvalhajer
Guiden redder mig fra at lande på hvalhaj

Er du sindssyg for en oplevelse – i et splitsekund ligger jeg hen over en hvalhaj og straks efter kigger jeg direkte ind i den kæmpestore mund på hvalhajen. Mathias har vores Gopro med og lad os bare sige, at det blev en lidt rystet optagelse, men her på billedet kan du fornemme lidt hvad jeg forsøger at fortælle.

Vi får alle sammen 2 dyk med hvalhajerne og Mathias får endda en tredje tur sammen med tyskeren. Min søsyge er næsten væk, men nu er det den belgiske far, som kramper sig til rælingen.

Svømme med hvalhajer i Mexico
Hvalhaj i Mexico

Hvalhaj på vej

På turen hjemad sad vi alle sammen lidt forstenede over den vilde naturoplevelse. Efter en times tid sejlede vi ind i en lagune og øens mangroveskov og lagde til for at spise frokost, soppede lidt og kiggede på flamingoer der stod i det lave vand.

Mangrove og lagune stop
Mangrove og lagune stop

Snorkelstop

Et særligt område langs kysten gror der på bunden søgræs, som bl.a skildpadder spiser. Her gjorde vi stop og snorklede. En rigtig dejlig oplevelse, at snorkle med skildpadder, rokker, små rev hajer og en masse kulørte fisk i alle størrelser. Hvis nu du ikke er til hvalhajer eller kommer på en anden årstid, så vil jeg anbefale dig en halvdagsudflugt ud at snorkle. Jeg tør næsten love der er garanti for skildpadder og andre smukke dyr nede i vandet.

En lille nurse shark
En lille nurse shark

Hvad koster det at svømme med hvalhajer

Pris: 2.500,- pesos omregnet cirka kr. 850,- per person

Med i prisen er båd med max 10 personer, kaptajn og en hval-dykker-instruktør, redningsvest, snorkeludstyr, frokost, ikke alkoholiske drikkevarer, samt 2 stop på hjemturen.

HUSK. Der ingen garanti for at se hvalhajer!!!

De bedste hilsner

Bettina

Rejseguide: 3 gode udflugter fra Skopje i Makedonien

By Makedonien

Skopje er ikke stor og kan opleves på et par dage og derfor har jeg lavet en guide til 3 gode udflugter fra Skopje du kan kombinere og krydre storbyferien med.

Skopje er Makedoniens hovedstad og igennem den løber floden Vardar. På den ene side er der boulevarder, overdådige nye bygninger og rigtig mange statuer og skulpturer i bybilledet (måske mere end godt er) og på modsatte side af floden er tiden gået lidt i stå og måske på mange måder lidt mere autentisk med den levende bazar, små snoede brostensbelagte gader og menneskemylder.


Læs mere om oplevelser i Skopje: 7 oplevelser i byen Skopje hovedstaden i Makedonien


1. Udflugt til Skopje Akvadukt

10 minutters kørsel uden for Skopje er der en flot bevaret akvadukt, måske bygget omkring den byzantinske tid?

Akvadukten er 386 meter lang og den har 55 buer og som noget særligt har den 42 runde huller mellem nogle af buerne.

Akvadukten er ikke noget Skopje turistbureau gør meget ud af at oplyse om. Derfor var vejen dertil også dårlig skiltet og lige inden vi når frem, som en sidste finte skal man først forbi et sigøjnerområde fyldt med affald og løsgående dyr. Det var en lille smule utrygt og ingen af os havde lyst til, at forlade bilen førend vi var helt henne ved akvadukten.

Men flot er den og bestemt et besøg værd og ingen andre havde opdaget seværdigheden – vi var de eneste turister på stedet.

Skopje akvadukt
Den gamle byzantinske akvadukt i Skopje

2. Udflugt til Millennium Cross og bjerget Vodno

13 km fra centrum af Skopje ligger bjerget Vodno og på toppen står byens 66 meter høje vartegn Millennium Cross.

Vi kørte i vores lejebil (reklamelink) derhen og parkerede bilen på den tilhørende parkeringsplads. Hvis du skal med bussen fra Skopje skal du gå hen til JSP’s busstation og tage bussen til Middle Vodno. Bussen kører hver time fra centrum kl. 08.20 og fra bjerget kører den retur igen hver time startende fra kl. 09.40.

Pris for busbillet 50 Denar. Hvis i rejser flere sammen kan det måske lige så godt betale sig, at købe en taxi for omkring 300 Denar.

Det første du møder på bjerget er en lille park med små boder og borde-bænke sæt, så man kan sidde og hygge sig. Inde i parken kan du tage kabelbanen til toppen af bjerget Vodno.

Pris: 120 makedonske denar (MKD) per person // kr. 15. Medbring kontanter.

Svævebanen fra Skopje til bjerget Vodno
Svævebanen fra Skopje til bjerget Vodno og korset Millenium Cross

Rigtig mange benytter byens kabelbane, så bliv ikke overrasket over, at stå i kø med både motionister, vandrefolk, familiegrupper, kærestepar og mountainbikeryttere. Nogle køber en returbillet og andre en enkeltbillet. Alle vil op på toppen.

→ Kabelbanen lukker klokken 17.00

 
Millenium Cross
Millenium Cross på toppen af bjerget Vodno

Millennium Cross i Skopje
Millennium Cross i Skopje

Udsigten er smuk udover byen Skopje, landskabet og bjergene, men jeg var meget i chok over alt det affald der lå og flød. Bevares det var en weekend og stedet er meget populært blandt lokalbefolkningen, men naturoplevelsen falmer lidt, når man skal kigge efter, hvor man træder.

Har du tid til en pause er der en lille cafe, som sælger drikkevarer, snolder og is. Vi købte en is og fandt et smukt udsigtspunkt, og trods affaldet, glemte tid og sted.

udsigten fra Vodno bjerget
Udsigten fra Vodno bjerget

3. Dagsudflugt til Matka Canyon

Det tager kun en halv time i bil eller 45 minutter med lokalbussen, at komme ud til Matka Canyon. Det første stop er parkeringspladsen og derfra er der endnu et kvarters gang til du kommer hen til St. Andrew Monastary, kajen med bådene og et lille hotel med cafe og restaurant. Et dejligt sted men populært, så du skal være heldig, at få en plads til at sidde og nyde udsigten.

 
Matka Canyon
På Matka Canyon kan du tage en sejltur langt ind i kløften

Vi hopper på en båd – det koster 400 makedonske denar // kr. 50 per person og få minutter efter er vi på vej ned ad kløften.

Pristavle i Canyon Matka
Pristavle i Canyon Matka
 
 
Matka Canyon
Smukke farver i Matka Canyon

Træerne og klipperne ændrer form og farve jo længere vi bevæger os ind i kløften og vi tænker alle sammen, at det er en helt vildt smuk natur. Solens stråler giver smukke nuancer i vandet og på bjergskråningerne. Udover bådture er her flere vandreruter. Herude på båden er der utroligt stille og roligt. Vi hører kun lyden fra vandet og os selv tale sammen. Måske skyldes roen at det er sidst på sæsonen, fordi vi er på efterårsferie.

Kan du skimte stien hugget ud i bjerget på billedet?

 
Vandretur i Matka Canyon
Du kan også tage på vandretur i Matka Canyon

Stilheden forsvinder, da vi går i land for at se en af de utallige grotter, som er her i dalen. En skoleklasse er på udflugt og pludselig er grotten ikke længere interessant for børnene, da de får øje på mine børn.

Vi går ned i grotten Vrelo og det føles som om trapperne aldrig får ende.

Heldigvis er der en smule lys for trinene er våde og indimellem drypper det i hovedet på en. Vi stopper op og endnu længere nede i grotten kan vi skimte vand og vores guide fortæller os om underjordiske gange, som dykkere har fundet.

Vi vender om og går ud i lyset og nyder turen i båden tilbage.

Matka Canyon

De bedste hilsner

Bettina

Rejseguide: Tre dage i Singapore

By Singapore

Her er en rejseguide til tre dage i Singapore med aktuelle oplysninger om buslinier, entrépriser og generel information.

Er du på vej til Malaysia, Indonesien eller Australien eller måske et helt andet land, hvorfor så ikke lave et stop på ud- eller hjemrejsen og bruge tre dage i Singapore. Ja, det er muligvis en meget dyr by, men så må du lave nogle prioriteringer, fordi Singapore er en moderne by med stil og et besøg værd.

Læs også hvad vores rejsebudget i Singapore samlet set løb op i: https://www.danishadventurer.dk/billigt-rejsebudget-til-en-storbyferie-i-singapore/

Vi gjorde et stop i Singapore på vej hjem efter vores vinterferie i Indonesien, hvor vi ø-hoppede fra Java til Bali videre til Flores og sejlede rundt i Komodo National Park.

Vi havde ikke planlagt vores program fra dag til dag inden vi kom, men vi havde lavet en liste over “MUST see” seværdigheder og områder, som vi havde samlet sammen blandt venner og kollegaer inden afrejsen og fra de nye mennesker vi mødte i Indonesien og det kom der så denne rejseguide til Singapore ud af.

For at finde rundt i Singapore havde jeg et lille kort krøllet sammen i lommen og Google Maps offline over Singapore på mobilen.

Jeg håber, du kan finde nogle gode ideer til din storbyferie i Singapore.

Sidst i artiklen har jeg skrevet lidt praktisk information.

Rejseguide: Tre dage i Singapore

Første dag du ankommer går med at komme fra lufthavnen ind til hotellet. Tag en regular taxi eller hop på toget. Tag resten af dagen fri og udforsk nærmiljøet ved hotellet. Hvis du har ekstra tid, så tag på opdagelse i Chinatown, Little India eller Kampong Glam eller gå direkte til programmet.

Dag 1 Formiddag

Start formiddagen med en gåtur i Botanisk Have, hvor mødregrupper laver gymnastik og skolebørn er på udflugt med deres lærere og mærk stilheden i den flotte gamle have fra 1859. Det er gratis at gå rundt i den store park, som er under UNESCO bevaringsliste siden juli 2015.

Hvis du er vild med orkideer i alle regnbuensfarver og former, så foreslår jeg du køber entrebillet til National Orchid Garden, som ligger inde i haven. Der er flere ruter du kan vælge mellem og også guidede ture du kan tilmelde dig. Pris for orkidehaven SGD 5,- for voksne og gratis for børn under 12 år.

 

This slideshow requires JavaScript.

Klik på et billede for stort format

Dag 1 Frokost

Tag derefter bus nr. 6, 107 eller 174 fra Botanisk have til Orchard Road, som er det ultimative shopping område bestående af en 2,2 km lang shopping boulevard. Her kan du gå lidt ned af gaden eller købe dig fattig, spise lidt frokost og hygge dig.

Dag 1 Eftermiddag

Sidst på eftermiddagen er det tid til at køre videre med bus nr. 106 eller 508 til Hotel Marina Bay Sands ved Gardens By the Bay. Billedet er taget igennem foruden af bussen derfor lidt pletter hist og her 🙂

I bussen mod Hotel Marina Bay Sands
I bussen mod Hotel Marina Bay Sands

Her skal du træffe et valg enten skal du starte med at gå rundt i haven Gardens by the Bay eller tage op på toppen af Marina Bay Sands og opleve udsigten.

Vi valgte udsigten og udskød havebesøget til næste dag (se Dag 2).

Igen skal du træffe et valg for enten skal tage op på Sands Skypark. Pris til Sand Skypark er SGD 23,- og børn under 12 år SGD 17,-. Grunden til du skal vælge det er for at komme helt ud i spidsen af hotellets tagterrasse.

Gratis adgang til Marina Bay Sands

Den anden valgmulighed er, at gå ind i Tower 3 og tage elevatoren op til CÉ LA VI Skybar på 57′ etage, hvor der er gratis entré. Vi valgte CÉ LA VI Skybar, fordi det var ikke afgørende for os at komme helt ud i spidsen, men derimod at komme op og få den smukke udsigt over Singapore og Gardens by the Bay. Vi satte os bagefter i cafeen og købte en forfriskende drink. Pris SGD 65 for 2 drinks og 1 sodavand.

This slideshow requires JavaScript.

Klik på et billede for stort format

Dag 1 Aften

Hvis du er frisk og stadigvæk mere energi, så skal du på natsafari i Singapore Zoo. Kl. 17.18 eller 17.38 kan du hoppe på bus 133 ved Marina Bay Sands Theatre lige overfor Skybaren direkte til busstationen Ang Mo Kio. Rejsetiden er ca. 45 minutter. Ang Mo Kio er en stor busstation, hvorfra der afgår mange busser. Men der er godt skiltet, som du kan se her nedenunder og folk er meget høflige og det er nemt at finde rundt.

Bus 138 til Singapore Zoo
Bus 138 til Singapore Zoo

Her skal du skifte til bus 138, som kører direkte til Singapore Zoo. Bussen går ca. hvert 15 minut og den tager også ca. 45 minutter. Den sidste bus fra Zoo afgår kl. 00.15.
Hvis du ikke er til lokal transport, så hopper du bare ind i en taxi og kører direkte derud.

Start besøget med lidt aftensmad og orienter dig om parken og sæt dig ind i hvilken rækkefølge du skal lave de forskellige aktiviteter parken tilbyder. Billetten vi købte var inkl. togturen rundt i parken blandt dyrerne pris SGD 35 for voksne og SGD 17 for barn. Vi havde købt entrébillet på forhånd på hotellet, fordi de oplyste os, at vi så sparede penge. Billetten kan også købes online, så kan der også spares lidt og man kan slippe for lang kø.

Dag 2 Morgen

Rejs hen til metrostationen Bugis og besøg det lokale shoppingcenter Bugis Street og fortsæt derefter langs North Bridge Rd. hen til den flotte Sultan Mosque, som ligger i hjertet af området Kampong Glam (klart et af mine favoritsteder i Singapore). Hvis du er historie interesseret, så følg linket: History of Kampong Glam. Gå på opdagelse i de mange små gader, få en forfriskning i en af cafeerne og spis frokost på en af de mindre restauranter. Vi valgte japansk mad til frokost på Box n Sticks.

This slideshow requires JavaScript.

Klik på et billede for stort format

Gå tilbage til Bugis metro og hop på toget til Raffles Place Interchange og gå derfra hen til busstoppestedet The Sail, hvor bus nr. 400 afgår fra.

Dag 2 Eftermiddag

Rejs med bus 400 til endestationen i Garden by the Bay og start med at besøge Sustainable Singapore Gallery – det er gratis. Det er vildt lærerigt, at gå igennem de interaktive gallerier og få viden om Singapore’s bestræbelser på at passe på mijøet og være bæredygtig.

Videre herfra langs promenaden hen til naturlegepladsen for børn, husk badetøj – igen gratis entre. Det er et super lækker lege- og vandområde, som dit barn vil elske. Der er en cafe her, så i ikke dør af sult eller tørst.
Se billeder her: Children’s Garden

Når i er færdige her går turen videre til de to Dome’s som i hele tiden kunne se fra legepladsen af. Den ene er Cloud Forest og den anden Flower Dome. Her skal du planlægge, hvornår i går ind, fordi der hver anden time laves tåge inde in Cloud Forest og det giver nogle utroligt smukke effekter, når vanden falder ned igennem klippen og alle de grønne planter får et helt specielt liv. Her er også en lille kiosk, hvor du kan købe noget at drikke. Pris SGD 28 for voksne og SGD 15 for børn.
Se tiderne her: Cloud Forest Mist Timing

This slideshow requires JavaScript.

 

Udenfor de to Dome’s står 12 af de i alt 18 Supertree Grove (Du kan tælle dem alle på det store billede oppe i toppen af artiklen). Det er fortryllende, at gå rundt mellem træerne, som skyder op til 50 meter høje og det er endnu mere vildt efter solnedgang, hvor der er lysshow kaldet Garden Rhapsody Show. Vi blev allesammen tryllebundet af at gå rundt i dette område – både i dagslys og om aftenen.
Første show er klokken 19.45. Hele dette område er også gratis.
Se tiderne for lysshowet her: Garden Rhapsody Light Show

Når showet slutter gå da igennem Hotel Marina Bay Sands og ud på den anden side, hvor metroen afgår fra. Bare følg skiltene. Afhængigt efter humør kan du køre direkte med metro til ChinaTown eller Little India.

Dag 2 Aften

Vi valgte Chinatown Food Street, som ligger på Smith Street. Her er gaden fyldt med mange små køkkener, som tilbereder maden on the spot for meget små penge. Der er udendørsservering, men gågaden med madboderne er overdækket og nogle enkelte restauranter har også indendørsservering med air conditioning.

Prisen for 3 portioner SGD 17,50 ved Roast Duck #07. Drikkelse kommer der nogen rundt og sælger ved bordene og det kostede SGD 10.50 for en stor Tiger øl og en dåsesodavand.

This slideshow requires JavaScript.

Klik på et billede for stort format

Dag 3 Morgen

Rejs til Little India og far vild i de mange små gader, hvor der dufter af krydderier, kvinder handler ind i farvestålende kjoler og husene er malet i alle nuancer. Måske tror du på det er dagen du vinder i lotto, fordi så er her måske gevinst i en af de små boder. Spis din frokost i en af de indiske restauranter. Det kostede os SGD 18 for mad til 3 personer inklusiv drikkelse.

This slideshow requires JavaScript.

 

Dag 3 Eftermiddag

Tag bus 57 eller 131 fra The Verge Shoppingcenter (det er lukket) i Little India til det berømte luksuriøse Raffles Hotel. Det er et smukt 5 stjernet hotel og inde i den flotte koloniale bygning skal du måske have den berømte drink Singapore Sling?

Gå bagefter 1 km ned til Merlion et skulpturel springvand. Gå igennem War Memorial Park og Esplanade Park eller gå igennem Esplanaden inden du krydser Jubilee Bridge, som er for fodgængere. Merlion er Singapore’s vartegn – et løvehoved og en krop som en fisk. Gå gennem Merlion Park langs promenaden og få de flotteste motiver bl.a. Hotel Marina Bay Sands og ArtScience bygningen, hvis klokken er 16.00 kan du nyde en Happy Hour drink og mingle med kontorfolket der har fået fri fra arbejde.

På The Pelican kostede 2 drinks og 1 lille is til Mathias SGD 21,19.

Merlion
Merlion

Dag 3 Aften

Gå fra Merlion til Boat Quay, som er et historisk kaj-område, fordi her forgik størstedelen af al handelen i midten af 1800-tallet ved Singapore River. De gamle handelshuse er pænt istandsatte og gjort bevaringsværdige og i dag er dette et meget levende sted om aftenen. Her mødes forretningsfolk og får en fyraftensøl med kollegaerne samtidig med, at turisterne trænger sig på for, at få forreste række ud til floden på en af de mange restauranter. Lige bagved de små handelshuse ligger der skyskrabere en masse fra Singapore’s bank- og finansielle sektor.

This slideshow requires JavaScript.

Vi spiste streetfood på BK Eating House, en af de få lokale spisesteder på hjørnet af Circular Road og South Bridge Road. En hovedret kostede mellem SGD 3,5 og SGD 7. Det er virkelig mega billigt. Jeg mener vi gav SGD 1,5 for en sodavand. Mad og drikke til 3 personer kostede her det samme, som 1 fadøl længere henne ad gaden.

Bagefter købte vi en fadøl på Comptoir Pte til SGD 14 per person, men så fik vi også lov at sidde udenfor på første række 😉

Senere på aftenen bliver der temmelig livligt i de små gader.

Alternative ideer til dine tre dage i Singapore

Singapore tilbyder så mange aktiviteter og forlystelser, som du kan tilvælge alt efter tid og pengepung. Her vil jeg lige nævne et par stykker, som du kan skifte en af dagene ud med eller måske forlænge dit ophold:

  • Singapore Cable Car Sky Pass SGD 33
  • Singapore Flyer SGD 33
  • Singapore Zoo SGD 33
  • Universal Studios SGD 68
  • S.E.A. Aquarium SGD 28,8
  • Adventure Cove Waterpark SGD 32
  • Sentosa 4D Adventure Land SGD 35

Hotel anmeldelse af Ibis Budget Singapore Clarke Quay  (reklamelink)

Vi boede på et mellemklasse hotel med swimmingpool i et dobbeltværelse med plads til 3 personer i hhv. en dobbeltseng og en singleseng. Der er gratis wifi, vindue (OBS! ikke alle værelser er med vindue), køleskab, fjernsyn, føntørrer, daglig kaffe/te og vand forsyninger, air condition, badeværelse med toiletartikler & håndklæder og med pool på taget og sågar poolhåndklæder.

Ved siden af hotellet lå Cafe Killiney, hvor vi spiste vores morgenmad og til den anden side lå en lille kiosk, som på 6 km2 havde alt, hvad du måtte ønske 🙂

Vi valgte pga beliggenheden og prisen. Ibis Budget Singapore Clarke Quay (reklamelink) ligger på Hong Kong Street i gåafstand til Chinatown og livet ved floden, metroen Clarke Quay, tonsvis af busser og i gåafstand til en anden metrolinie fra Chinatown.

Pris SGD 657 for 3 nætter, hvilket svarer til ca. kr. 3.150,-. Check dagsprisen på hotellinket ovenover.

Praktisk information

Vi købte et 3-dages ubegrænset kort til bus, metro og lokaltog, men alligevel blev det til mange kilometer i benene hver dag. Det gav en god frihed til at komme omkring i storbyen.

Jeg har skrevet om hvordan du skal købe kortet her: Køb Singapore Tourist Pass og kør med offentlig transport

De bedste hilsner

Bettina