Billeje uden en skramme på Malta
Malta, Rejseblog

Sådan kører du bil uden at få en skramme på Malta

Det kan være svært at køre i bil på Malta uden at få en skramme, fordi de kører i venstre side af vejen. Det betyder, at du skal kunne manuelt betjene en bil med venstre hånd. Tænk på baglæns venstre parkering. Du skal altså gøre alt omvendt af det du plejer at gøre i Danmark! Hvis du ikke er sikker på du kan det, så overvej om du skal leje en bil med automatgear.

Kørsel i rundkørsler

Der er flere rundkørsler på Malta end noget andet sted i verden. Den påstand tør jeg godt vædde om, for jeg har trods alt besøgt 41 andre lande. Når du skal ind i en rundkørsel skal du stoppe og vente på at få plads førend du fletter ind. Når du skal ud af rundkørslen igen drejer man bare fra uden at blinke.

Lille bil med stor motor

Kør i en lille bil men sørg for den har nok hestekræfter. Den lille bil kan komme rundt i alle afkroge af øen og gennem de små indre gader i landsbyerne. Det gælder også for færdsel i Valletta og the Three Cities. Den skal have en pæn stor motor til at trække op af de mange bakker. Det er lidt pinligt ikke, at kunne følge med trafikken og blive overhalet.

Parkeringspladser

Der er mange biler på Malta og begrænset med parkeringspladser. Det er endnu en god grund til en lille bil. De lokale har særlige parkeringsrettigheder i midtbyerne rundt på øen. Jeg vil anbefale dig, at forberede dig hjemmefra ved at skrive til dit hotel om de har en parkeringsplads. Inden du kører fra hotellet vil jeg anbefale dig at Google parkering i nærheden af de seværdigheder og steder du skal besøge. Generelt kør afsted tidligt, så er chancerne også bedre og der er mindre trafik på vejene.

Billeje på Malta

Du kan sagtens leje bil direkte fra lufthavnen på Malta, men vi ankom med flyet til midnat og der havde kontoret lukket. Derfor blev vi hentet og kørt ud til hotellet og først lejede bilen et par dage senere. Det er med min erfaring fra andre rejser at billeje er billig på Malta.

Bilen magen til vores koster for en uge kr. 1.096.74 (pris fundet 20. oktober 2016) på http://www.rentalcars.com/ med automatgear koster det kr. 600 ekstra for en uge. Fuld beskyttelsesforsikring koster ekstra, men det kan være unødvendigt, fordi du er dækket af private forsikringer.

Billeje Peugeot 208Er du parat til at køre bil uden en skramme på Malta?

Hvis du føler dig usikker på om at leje bil er det rigtige for dig, så kører der busser overalt på øen.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)