Rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn
Japan, Rejseblog, Rejsebudget eksempler

Rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn

Hvis du gerne vil til Japan, så er mit bedste råd – REJS – hele min familie elsker det land og det er jeg overbevist om, at du også kommer til.

Jeg vil med min artikel “Rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn” give dig en ide om, hvad en rundrejse i Japan for en familie med børn i 3 uger kan koste. Vi foretog rejsen i sommeren 2013, så du skal nok lægge lidt til hist og her. Uanset hvad, så har du her et budget på en rundrejse du kan tage udgangspunkt i og arbejde videre med, så du får lige præcis den rejse der passer til din familie.

Rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn

Planlægning hjemmefra

Lån en masse bøger på biblioteket eller allerbedst køb dine egne, fordi så kan du også lave noter undervejs på rejsen. Jeg kan også anbefale dig at søge inspiration hos en af de officielle danske rejseblogs.

Budget til fly, tog, minibus, færge og udflugter

Parkering Billund kr. 1.000

5 flybilletter Billund – Tokyo Narita kr. 28.000

Lufthavnsbus Narita – Tokyo Station kr. 257

5 Japan Rail Pass 7 dages på 2. klasse kr. 7.650 – Læs her om vi kørte med Japan rail

3-dags billeje kr. 3.000 – Læs om hvordan vi lejede bil i Japan

Kyoto City Bus One-day pass kr. 142

Joypolis kr. 171

The World Trade Center Observatory kr. 142

Tokyo Tower kr. 210

Tokyo SKYTREE kr. 450

Sea of Disneyland 1-dagsbillet kr. 1.530

Matsumoto Castle kr. 137

Shinhotka Ropeway kr. 28

Kanasawa Castle Park kr. 125

Hishi yagura kr. 63

Kenrokuen Garden kr. 63

Hida No Sato folk village kr. 142

Fushimi Inari Taisha Shrine – gratis entre

Kiyomizu Temple – gratis entre

Ginkakuji Temple kr. 120

Kinkaku (The Golden Pavilion) / Rokuon-ji Temple kr. 103

Sanjusangen-do Temple (2 personer) kr. 68

I alt transport, entreer o.lign kr. 43.401

Budget til indkvartering

Tokyo: Apartment Hotel Kitano Arms, 5 nætter, 2 lejligheder kr. 8.350

Japanske Alper: Yakenoyu Ryokan, 1 nat, 2 værelser med helpension kr. 4.200

Takyama: Backpackers Hostel K’s House Takayama, 3 nætter, 2 værelser kr. 2.150

Kyoto: Piece Hostel Kyoto, 3 nætter, 3 værelser med morgenmad kr. 3.100

Shimoda: Shimoda Tokyu Hotel, 4 nætter, 2 dobbeltværelser med morgenmad kr. 12. 414

Narita: Narita Excel Hotel Tokyo, 1 nat, 2 dobbeltværelser med morgenmad kr. 1.285

I alt indkvartering kr. 31.499

Samlet rejsebudget til Japan kr. 74.900 ekskl. mad, drikkevarer og souvenirs.

Eksempler på måltider i den helt dyre skala for 5 personer:

Hard Rock Cafe kr. 950

Joypolis mail fastfood kr. 224

I Japan får man altid gratis vand serveret ved bordet.

Hvis du vil spise som de lokale, så står den på ramen (nudelsuppe) og japansk fastfood. Prisen er kr. 30 – 60 per ret – vores ynglings fastfood kæde er CoCo Curry house.

Jeg håber, artiklen Rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn har givet dig lyst til at rejse til Japan, fordi det er et fortryllende land alle bør unde sig selv at besøge mindst én gang i livet.

Giv gerne lyd fra dig i kommentarfeltet.

TAK fordi du læste med 🙂

De bedste hilsener
Bettina

Hotellinket er sponsoreret af Booking.com.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply miasook.jensen@gmail.com 16. oktober 2016 at 14:48

    Hej Bettina.

    Jeg vil lige høre, hvor meget brugte i ca. på mad i de 3 uger? Jeg er ved at lægge et budget for Japan og Korea for 6 personer i 3 uger og har lidt svært ved at vurdere, hvad der er realistisk i forhold til mad. Vi kommer til at rejse 2 voksne, 2 meget store teenagere og 2 mindre børn, så vores budget vil nok afvige noget fra jeres, men det er bare for at få en nogenlunde niveau i forhold til priserne i Japan. På forhånd tak.

    vh

    Mia

    • Reply Bettina Arknaes 20. oktober 2016 at 20:56

      Hej Mia

      Hvor er jeg glad for at høre, at i skal til Japan. Vi havde en fantastisk rejse og vi drømmer om at rejse tilbage indenfor 1 til 2 år højest. Vi brugte typisk 200-300 kr for et måltid til os 5 personer på lokale restauranter. Drikkelsen sparede vi væk ved at drikke vand. Der serveres gratis vand alle steder og det kan vi alle sammen lide og det er også til at drikke. Nogle gange serveres der også ice tea i stedet for vand. På de fleste store gadehjørner er der drikkeautomater med billige drikkevarer, hvor vi købte fra efter behov. Frokost spiste vi ofte fra billige take away steder eller købte mad i Lawsons – Japans svar på 7/11. Eller vice versa, fordi vi bare ville tilbringe aftenen på værelset. I Takyama på Backpackers Hostel K’s House og Kyoto på Piece Hostel Kyoto var der køkken, hvor vi lavede lidt mad selv.
      Korea lyder virkelig også interessant. Hvor skal i være henne der? Hvor mange dage planlægger i hvert land?

      De bedste hilsner

      Bettina

    Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)