Rejsebeskrivelse Peloponnese rundt
Grækenland

Rejsebeskrivelse Peloponnese rundt

Grækenland er et skønt land og de fleste tænker på en lille idyllisk græsk ø med hvidkalkede huse og fortorve, marker med sølvglinsende oliventræer, små strande og gamle templer fra oldtiden. Men jeg vil gerne tage dig med på et andet græsk eventyr og rejsebeskrivelsen Peloponnese rundt vil give dig nye ideer til en ferie i det græske.

Hvad koster en rundrejse til Peloponnese for 2 voksne og 2 børn i 14 dage med fly, billeje og hoteller.

Peloponnese ligger som en halvø en times kørsel øst for Athen. Flyver du til Athen og kører selv, som vi gjorde, er første seværdighed på turen Korinterkanalen inden de store bjergkæder starter og du skal vælge en retning, hvor turen skal gå hen. Du skal forestille dig at halvøen er et stort bjerg, så det tager tid at komme fra sted til sted. Det var den erfaring vi gjorde os og derfor vil du opdage at rejsebeskrivelsen Peloponnese rundt kun omhandler den nederste halvdel af Peloponnes.

OBS: Sommer 2018 er der direkte fly fra Kastrup – Kalamata med Aegean Airlines.

Rejsebeskrivelse Peloponnese rundt

Det er lidt af et edderkop spindelvæv jeg har fået lavet i google for at illustrere vores rundrejse på Peloponnese, men for at gøre det nemmere kommer her en beskrivelse dag-for-dag med de steder vi besøgte og afstand vi kørte i kilometer, så kan du undersøge stederne og vurdere, hvordan det passer ind i jeres planer.

  1. Ankomst Athen lufthavn til Chrani – 286 km.
  2. Chrani og Petalidi
  3. Udflugt til Paniperi – Polylimio vandfald – Voidokilia lagune – Pilos by – Methoni by og fæstning – Chrani – 110 km
  4. Heldagsudflugt til Kløften Lousios – Kloster Agiou Ioanni Prodromou – Olympen – Chrani – 313 km
  5. Peroulia og Koroni
  6. Heldagstur Mystras – Sparti – Skala – og færge til Elafonisos – 205 km
  7. Simos Beach
  8. Heldagstur med færgen fra Elafonisos – Monemvasia – Tolo – 259 km
  9. Tolo Beach
  10. Halvdagsudflugt til Nea Tiryntha – Nafplio – 30 km
  11. Halvdagsudflugt til Tyrins – Argos – Midea – 47 km
  12. Halvdagsudflugt Epidavros – Den sunkne by – Drepano – 90 km
  13. Halvdagsudflugt til Mykines – Korintherkanalen – Athen – Akropolis – Monastiraki – Syntagma – 153 km
  14. Athen – Shopping – Central Marked – Lycabettos
  15. Hjemrejse

Samlet kørte vi ca. 1600 kilometer i løbet af de 14 dage.

Tak fordi du læste med 🙂

Du er velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet eller kontakte mig på anden vis. Se under kontakt eller på forsiden.

De bedste hilsner

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Ingemann Petersen 19. marts 2018 at 11:37

    Hej Bettina Arknaes ! Skønne beskrivelser fra Peloponnese – men hvor er det synd,at I ikke var på den midterste “finger” MANI – og til den nordlige ende,togturen fra Diakofto / Kalavryta.Bh Ingemann.

    • Reply Bettina Arknaes 19. marts 2018 at 12:46

      Hej Ingemann

      Uha – du kan tro det var også svært, at skulle undvære de to dejlige områder. Jeg havde fundet et perfekt sted at bo tæt på Diros-grotten, men det blev et fravalg denne gang. Jeg håber virkelig på at komme tilbage en dag for at udforske de områder af Peloponnese, fordi som du også kan læse er jeg meget begejstret.
      Det var ægte Grækenland jeg oplevede.

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Reply OnTripDK 1. februar 2016 at 12:03

    Det kunne da bestemt være en mulighed med et road trip i Grækenland. Ikke lige et land man normalt ville forbinde med et road trip 😉 men jeres rejse lyder da super fristende og kunne da være med til at vi fik lysten til det. Vi skulle måske overveje det 🙂

    • Reply Bettina Arknaes 2. februar 2016 at 20:11

      Jeg er rigtig glad for, at kunne inspirer jer til en tur i Grækenland. Det er et nemt land at rejse rundt i med et hav af seværdigheder, natur, god mad, vine og venlige mennesker 🙂

    Del din mening og tanker i kommentarfeltet :-)