Paaskeferien gaar til Iran
Iran

Påskeferien går til Iran

Påskeferien går til Iran. Endelig skal vinterens mange timers research om Irans historie, dokumentarfilm om shahens fald til Khomeini i 1979, guidebøger, foredrag, instagrambilleder og facebookgrupper afprøves på egen hånd.

Skulle du sidde derude med en viden om Iran, så vil jeg rigtig gerne høre fra dig.

Et nyt eventyr begynder i et land vi ikke kender.

En drøm der langt om længe går i opfyldelse. Et frø der begyndte at spire efter vores påskerejser først til Libanon i 2012 og landene Jordan og Israel i 2013.

Hvilke provinser skal vi besøge

Iran er verdens 17. største land med 1.648.000 km2, så på 14 dage har vi været nødt til at sætte et realistisk ambitionsniveau. Udfra den betragtning, at vi både vil bredt omkring i Iran, men også gå i dybden og opleve naturen, livet på landet, verdens smukkeste by Isfahan, metropolen Teheran og følge livet både om morgenen, middagen og om aftenen har vi udvalgt 5 provinser ud af landets 30 provinser.

  1. Teheran
  2. Khusistan
  3. Fars
  4. Esfahan
  5. Qom

Hvor skal vi bo i Iran

  • I Teheran skal vi bo på et internationalt kultur hostel: Kojeen: See You in Iran Café-Hostel
  • I Khusistan skal vi bo privat i byen Shoostar
  • I Fars har vi booket et hotel ind i hjertet af byen Shiraz centrum
  • I Esfahan skal vi bo privat hos en iransk familie
  • I Qom har vi booket et hotelværelse i byen Kashan

Følg med på sociale medier

Vil du have en fornemmelse af landet Iran, så følg rundrejsen på Danish Adventurer’s Facebook og Instagram side, fordi her vil jeg skrive om vores oplevelser og vise billeder om stort og småt. Når jeg kommer hjem vil jeg lave artikler, som beskriver seværdighederne og rejsen i detaljer.

Facebook: https://www.facebook.com/danishadventurer?

Instagram: https://www.instagram.com/danishadventurer/

Påskeferien går til Iran for os – hvor går din påskeferie hen?

Jeg håber du vil dele det med os – jeg er ihvertfald nysgerrig 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Marianne - Glimt av verden 2. april 2017 at 22:02

    Så spennende! Selv skal jeg til Oman, og gleder meg veldig!

    • Reply Bettina Arknaes 2. april 2017 at 22:18

      Hej Marianne

      Ja, det bliver meget spændende, men Oman det er da også en vild rejse du skal på. Er der også en dresscode som kvinde du må overholde? Jeg skal nemlig tage visse hensyn i Iran.

      De bedste hilsner
      Bettina

  • Reply Katrine Skov 2. april 2017 at 18:03

    Vi skal en tur til Wien, som jeg aldrig har besøgt før. Jeg har hørt, at det skulle være en by med masser af god kage og chokolade – det må jo komme an på en prøve! 😉

    Jeg kender absolut intet til Iran – så jeg glæder mig til at følge med på jeres tur 🙂 Det lyder spændende og anderledes.

    • Reply Bettina Arknaes 2. april 2017 at 22:13

      Hej Katrine

      Wien står også på min ønskeseddel. Jeg vil rigtig gerne se en masse steder i Østrig. Forleden fik jeg et tip om at køre eller sejle mellem Wien til Bratislava på Donau.
      Jeg ønsker jer en dejlig påskeferie.
      De bedste hilsner

      Bettina

    Skriv gerne et par ord tilbage til mig, tak :-)