Reklame for Skiwelt og Østrigs Turistbureau.
Og det er sandt for trods min alder i slut 40’erne, så har jeg lige veloverstået min først skiferie for begyndere.
Jeg havde ikke forestillet mig jeg nogensinde skulle på skiferie, men da jeg i november modtog en mail fra Østrigs Turistbureau om en mulig skiferie for begyndere, så var jeg fuldstændig solgt.
Tænk bare, hvis jeg kunne komme på tur sammen med en masse andre nybegyndere!
Jeg skyndte at tilmelde mig uden nærmere betænkning og næste dag spurgte jeg om fri på mit arbejde. Min afdelingsansvarlig sagde straks "ja, selvfølgelig skal du da det. Det er den bedste familieferie du kan drømme om."
Ja, sådan blev det, men uden familien!
Og det tror jeg i bagklogskabens lys var min families redning ellers var vi nok blevet uvenner....
40, fed og skiferie for begyndere
Okay, jeg er måske ikke fed, men med ski på følte jeg mig godt nok lettere og elefant.
Målet blev helt sikkert ikke at falde, for hvordan i alverden kommer man op igen. De andre i min gruppe var også tættere på 50 end noget andet tal og de havde heller aldrig stået på ski.
Hvilken lettelse.
De perfekte kandidater til en skiferie for begyndere. Vi var altså en ret homogen gruppe og sammen gik vi igennem hele følelsesspektret i løbet af de næste dage. Nu skal du bare høre.
Spænding
Iført alt det fine skiudstyr kørte vi spændte i en moderne lukket skilift fra byen Ellmau op til 1550 meter over havets overflade til bjergtoppen Hartkaiser med liften Hartkaiserbahn.
WOW - synet af skiløbere i alle aldre og størrelser var totalt overvældende, at stå der og ikke ane sine levende råd.
Skiguiden Laura fra Skiwelt kom os til undsætning og med lettere besvær fik vi os bøvlet hen til vores skiskole bakke.
Laura, som er født og opvokset i Ellmau, gik med det største smil og entusiasme i gang med, at instruere os i, hvordan man stå på ski, hvordan man skal bevæge kroppen, benene og tæerne og hvordan man skal bremse. Bevæge tæerne - den var svær for mig at forstå. Bremse kunne jeg slet ikke!!!
Heldigvis fik vi chancen for en af gangen at få privatundervisning og langsom lærte vi, at bevæge os fremad på skiene.
Vred og trist
Men indlæringskurven var langsom altså, sådan rigtig ufattelig langsom. Ikke bare mig, men os alle sammen. Og her er jeg glad for min familie ikke var med, fordi jeg måtte styre mit temperament. Hold kæft hvor var jeg vred og ked af det på en gang. Hvorfor pokker vil min krop og hoved ikke samarbejde. Først kunne jeg ikke finde ud af at bremse, men falde det nægtede jeg, så jeg kørte i fuld fart ind i snedriven langs skiliften et par gange. Det var sindssygt frustrerende, at på et splitsekund, er man i bunden af bakken og lykkedes ikke med den øvelse man skulle og så kæmpe sig hele vejen op igen og starte forfra.
Igen og igen.
Så kunne jeg ikke finde ud af at dreje uden at vride forkert i hoften.
Skuffelse og vanvid!
Hvordan kan det være så svært, at stå på ski, når jeg kan se, hvordan alle andre drøner rundt om os i alle aldersgrupper. De kaster ud over bakken uden den miste frygt.
Tankerne drønede rundt i hovedet på mig om, at jeg lærer det aldrig. Jeg er for gammel, for stiv, for kontrolleret. Hvorfor mon ens krop blokerer så meget, når man bare kan falde i sneen og rejse sig igen.
At starte forfra igen og igen var ved at drive mig til vanvid.
Reddet af de lokale
En stor ros skal lyde til den skæggede mand, som troligt dagligt sad i et lille 1 m2 styrehus og passede liften, som jeg nok tog 50 gange i løbet af mine dage på skiskolen. Han oplevede, hvordan jeg gik fra at banke hele kroppen og alt skiudstyr ind i væggen af skiliften. Jeg var ved at vælte hele molevitten, fordi jeg ikke kunne bremse. Jeg væltede ind i alle styreknapperne, så alt stoppede til, men stille og roligt kunne jeg køre på ski ind i liften.
Denne flinke mand brød sin rutine og kom ud og roste mig et par gange og sagde: "du kan godt være stolt over, hvor dygtig du er blevet til at stå på ski" Det var lige før jeg begyndte at hyle af bare glæde 🙂
Og havde det ikke været for den lokale skiguide Laura, som roste mig flere gange havde jeg nok givet op. Hun huskede konstant at fortælle, hvor godt det gik med øvelserne, samt at minde mig om, hvor få timer jeg havde gået på skiskole og stået på ski og i det perspektiv gik det jo mega godt.
Bliver det første og sidste skiferie
Nej, det tror jeg faktisk ikke, men til dig der drømmer om at stå på ski og er voksen som jeg, så skal du væbne dig med tålmodighed.
Du skal vælge at tage på skiskole og måske skal du vælge allerede at tage et par timers skiskole i Danmark inden du drager afsted. Skulle jeg gøre en ting om, så ville jeg tage et par timer herhjemme først og lære lidt teknik.
Norske Ann-Mari skal have en tak for at have taget nogle gode billeder af den kommende snedronning 😉 Læs en nordmands beretninger om Østrig http://alltidreiseklar.no/familievennlig-skiferie-i-osterrike-billig-ellmau/
En kæmpe tak skal lyde til teamet ved Skiwelt Wilder Kaiser Brixental og Østrigs Turistbureau for at have givet mig denne chance. Havde det ikke været for dem, tror jeg aldrig jeg var kommet på skitur.
Vi var begge modige, du ekstra modig som nesten aldri hadde stått på ski i det hele tatt. Men selv for en fjeldabe ble det litt styr, men vi kom oss da ned uten å brekke et ben eller annet 🙂
Kæreste Ann-Mari
Du var i særdeleshed meget modig at kaste dig ud over bjergsiden ned ad blå løjpe, som vist skulle have været rød og du aldrig rigtig har prøvet alpin ski før. Vi var heldige, at gave dygtige instruktører 🙂
De bedste hilsner og på snarlig gensyn et sted i verden
Bettina ?